Skaderne fra brændeovne er langt større, end det bliver beskrevet i en ny rapport fra Skatteministeriet.
Det vurderer De Økonomiske Vismænd, der ifølge netmediet Altinget føler det nødvendigt at gå offentligt ud med kritikken:
»Regeringens embedsmænd vurderer, at helbredsomkostningerne fra brændeovne er knap en milliard kroner om året – vores vurdering er, at de er over fire milliarder kroner. Så det er ikke en petitesse. Ellers var vi ikke gået ud med det,« siger medlem af De Økonomiske Råds formandskab professor Lars Gårn Hansen til Altinget.
Vismændene beskæftigede sig indgående med luftforurening, herunder brændeovne i deres Miljø- og Økonomirapport 2016 .
Lars Gårn Hansen konstaterer videre, at regeringens embedsmænd har valgt at bruge tal fra Aarhus Universitet fra 2014 i stedet for de nyeste fra 2015, ligesom man bruger Finansministeriets 'værdi for statistisk liv', som heller ikke er opdateret.
Begge dele er ifølge vismanden med til, at embedsmændene ender med at undervurdere skaderne fra brændeovne markant.
»Regeringens embedsmænd når stadig frem til, at det kan betale sig at regulere området. Men det er klart, at det pres, som er for at gøre noget, er væsentligt større, hvis helbredsomkostningerne i virkeligheden er fire gange så store,« siger Lars Gårn Hansen.
Han mener ikke, at der kan være nogen faglig tvivl om, at partikelforureningen fra de danske brændeovne er så stor, at der skal en eller anden form for regulering til.
»Man kan sagtens diskutere, om der skal være en afgift, forbud eller måske bare en regulering af brændeovne i byområderne. Men vi er ikke i tvivl om, at brændeovnene er skyld i betydelige helbredsomkostninger og er et område, som i dag slet ikke er reguleret,« siger Lars Gårn Hansen.
Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget de øvrige partikler så koster, eftersom brændeovne kun bidrager med en lille del af partikelbelastningen. Jeg forstår stadig ikke samfundets omkostninger ved disse statiske liv eller tidlig død.
Sådan ser røgen fra min spritnye miljøgodkendte 3-5 kW Vardeovn altså ikke ud. Den er helt usynlig, så kom bare an med sod- og partikelmåleren!
Forstår stadig ikke begrebet for tidlig død, og hvordan det kan koste samfundet noget ... Vi skal jo alle den vej på et tidspunkt!
Der er snart så meget "jeppe på bjerget" over den sag, at jeg ikke forstår at nogen eksperter frivilligt lader deres navn optræde i forbindelse med artikler!
Kan vi ikke snart få nogle Politiker navne på, som syntes at det er en god ide, at blive ved med at lytte til det sludder!
Så ved vi hvem vi IKKE skal stemme på ved næste valg (840.000 stemmer må da kunne rykke noget)
De såkaldte økonomiske "vismænd" læser en metarapport fra det selvbestaltede "økologiske råd" og multiplicerer med en arbitrær faktor, fordi der er et statsligt ønske om at kradse penge ind.
I aller, aller bedste fald kan det kategoriseres som pseudovidenskab
Tror billedet har været en tur i fotoshop, for man kan ane den murede skorsten bag den osende røgpind. ellers fyres der med gl bildæk får at få den farve på røgen Jeg har en 8 år gl. morsø og der er røgen stort set usynlig
I øvrigt mener jeg hetzen bare er en undskyldning for endnu en skatteskrue til det bundløse hul, og eller en miisundelsafgift
Jeg melder mig ud - når selv ing.dk begynder at trolle, så er der ikke noget at gøre - jeg giver op.
Jeg vil afslutte mine indlæg med at citere mig selv fra for et par dage siden
"Det der gør mig mest deprimeret er sådan set ikke den ekstra skat på brændeovne (Bare rolig - debatten fortsætter indtil den er vedtaget), men den åbenlyse måde hvorpå debatten er manipuleret."
Og så ellers henvise til de andre debatter hvis der er nogle der er interesseret i min mening.......
Jeg forstår stadig ikke samfundets omkostninger ved disse statiske liv eller tidlig død.
Det kan man da eller ret nemt læse sig til. Dette diskussionsoplæg giver et fint overblik..
Gider man læse rapporten - ja så er der basis for andre lobbyister kan komme med indspark.
Thi som man skriver på side 7 "De væsentligste danske kilder til luftforurening i Danmark er individuel boligopvarmning, landbrug og vejtransport. En overordnet analyse af udledningerne fra disse tre sektorer tyder på, at der er behov for yderligere regulering af den individuelle boligopvarmning, hvor størstedelen af helbredseffekterne kommer fra brændeovne. Der er på den baggrund foretaget en grundig analyse af effekterne af forskellige former for regulering af luftforurening fra brændeovne. Der er ikke foretaget tilsvarende analyser af luftforureningen fra landbrug og vejtransport."
Så måske man snarest skulle se på især landbruget og også vejsektoren og så opdage at disse 2 områder i bund og grund er langt værre syndere end brændeovnene!
- når selv ing.dk begynder at trolle
Åh, hold dog op med det sludder.
Du mener, at redaktionen skulle beslutte at se væk fra en ny rapport fra de økonomiske vismænd på et meget diskuteret område, fordi du ikke kan lide indholdet.
Hvis man arbejder ud fra kriterier som nyhed (tjek) og relevans (tjek) er der da ingen tvivl om, at rapporten skal omtales. Derefter står det frit for enhver at forholde sig til indholdet.
Det er en hetz imod os med brændeovne, det lugter langt væk af en ekstra skat, som bliver kamufleret i at regeringen gør noget for sundheden.
Det næste bliver vel at folk ikke tør komme ind i huse med brændeovne, fordi at folk kommer til at tror at brændeovne forpester deres lunger, fordi at der bliver skrevet så meget negativt om brændeovne - men at sidde i kongens have eller på en altan i København er det rene idyl, for diesel biler, busser, virksomheder i byen forurener jo slet ikke det samme som en brændeovn!
Brændeovne er det nye monster.
det lugter langt væk af en ekstra skat
Det er da så et ringe valg rent økonomisk. Det batter ikke meget i forhold til, at provenuet af den danske indkomst- og ejendomsværdiskat i 2017 forventes at blive 165 mia. kr., momsprovenuet cirka 197 mia. kr., elafgiften 12 mia. kr. og (!) chokoladeafgiften 2,5 mia. kr. Blot for at nævne et par eksempler.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk er en lille smule skuffet over debatten her på Ing.dk. Jeg synes generelt at der plejer at være en nogenlunde faktuel debat, men brændeovnsdebatten her viser desværre tydeligt, at den postfaktuelle debat nu også har sneget sig ind blandt Ing.dk's læsere.
De seneste dage er der blevet fremlagt videnskabelige rapporter, og økonomiske argumenter for at der bør indføres en eller anden form for regulering af brændeovnsrøg, som koster rigtigt mange mennesker livet hvert år, og samfundet milliarder af kroner. Det er da værd at bemærke, og forholde sig sagligt til? Eller hvad?
I stedet for at forholde sig til det konkrete indhold analyserne og dokumentationen (og ikke kun brudstykker af artiklernes indhold), skydes der her med spredehagl efter alt og alle. Skulle man fx være så uheldig at bo i København, så lader det til at ens veldokumenterede argumenter kan skydes ned alene med usagnet: "Københavnersnude", eller henvisninger til "Stenbroen". Velkommen til det postfaktuelle samfund. Ud med logos, ind med patos.
"Og hvad med alle de andre, skal de ikke også gøre noget?". Undskyld mig, men det er sgu da kun pattebørn der argumenterer med: "hvad med alle de andre", som om det var et modargument for at gøre noget på et givent område ("buhu!"). Både videnskab og politikere, såvel som nyhedsmedierne, må nødvendigvis behandle et emne for sig, og det kan man sgu da ikke klandre nogen for?
Thja. Beklager mit opkast, men jeg håber alligevel at det vil få nogen til at overveje, om man forholder sig sagligt og faktuelt i debatten her
Hvis man arbejder ud fra kriterier som nyhed (tjek) og relevans (tjek) er der da ingen tvivl om, at rapporten skal omtales. Derefter står det frit for enhver at forholde sig til indholdet.
Jeg tror mere kritikken gik på at der kommer en sværm at artikler der bygger på selvsamme rapport.
... Så sure ingeniører kan blive over, at nogen påpeger at brændeovne er sundhedsskadelige.
Først og fremmest til dem som mener det bare er ekstra skat ikke har hold i virkeligheden: Hvad er Jeres kilder, og hvad baserer i denne afvigning på?
Hvad ved I reelt om omkostningen ved partikelforurening fra brændeovne?
Dertil er det noget forbandet sludder at sige at prisen på et statistisk liv ikke giver mening, fordi vi alle skal samme vej: Et statistisk liv er prissat efter den dødes aldersgruppe, og selvfølgeligt har for tidligt døde en meget stor omkostning - både samfundsøkonomisk og for familier og venner.
Jeg forstår godt at det er ærgeligt, hvis man selv har en brændeovn, men det er da useriøst af ingeniører at afvise fakta, bare fordi man ikke kan lide det.
Det er da værd at bemærke, og forholde sig sagligt til? Eller hvad?
Det var netop den ikke-økonomiske videnskabelige vinkling, der efterlyses. Det økonomiske er blot en meget dyr måde at opkræve et forholdsvist lille beløb i forhold til de mia. kr. der er konstateret tabt.
Den videnskabelige vinkling af at partikelforurening fra brændeovne har helbredsskadelige effekter er vist temmeligt velunderbygget.
Derefter er der meget god grund til at sætte en pris på den omkostning, for at lave en afgift som optimalt set skal afspejle eksternaliteten.
I den sammenhæng er det ret ovreflødigt hvor mange penge skatten kradser ind.
Jeg tror mere kritikken gik på at der kommer en sværm at artikler der bygger på selvsamme rapport
Yep - en af mine gamle gymnasiekammerater er professionel spin-doktor. Når man ser sådan en veltilrettelagt bølge af (mis)information er det håbløst at kæmpe imod strømmen - alt man opnår er blot at blive i dårlig humør.
Qua den repsons der har været på forrige debatter fra ville det IMHO have været klædeligt for ing.dk at tage sine læsere alvorligt og grave et spadestik dybere f.eks. ved at lave undersøgende journalistik på den info der ligger som hyperlinks i forrige debattråde.
Det skete så ikke, hvilket er ærgeligt - jeg har på fornemmelsen at det kunne blive en interessant historie.
Hvis en brændeovn udleder skadelige partikler, så skyldes det vel at:
De to ting er nok svære at regulere da den almindelige dansker nok bare kyler noget træ ind i ovnen og håber på det bedste.
Ved ikke om det teknisk er muligt (eller økonomisk muligt), men hvad med et partikelfilter på brændeovne ligesom vi har på dieselkøretøjer/fartøjer?
I den sammenhæng er det ret ovreflødigt hvor mange penge skatten kradser ind.
Det var nu mere de mia der blev foræret til en fattig milliardær i Dubai. Vi ved jo hvor nidkær SKAT er når der skal kradses penge ind. Der bruges mia på at afstemme regnskaber så de stemmer. Men enig, i denne sammenhæng er der sikkert irrelevant.
Samfundsmæssigt, vil der med denne afgift blot påføre Danmark endnu et tiltag der forringer Danmark's konkurrenceevne. Der er ikke påvist nogen proportionalitet eller ønske derom. Blot endnu et demoraliserende tiltag til at gøre landet fattigere på velstand og ikke mindst viden.
Hele Danmark, ugør ikke engang en forstad til en større globale storby. En af de mange årlige naturlige skov og steppe brande udleder flere partikler en hele Danmark i hundrede år.
Det er ligesom ingen her kan tænke , en eller anden med en uddannelse og smarte sensorer har målt på en brændeovn og så ganget resultatet op. Men det siger intet reelt. På verdensplan er danske brændeovne intet problem. En milliard kinesere , en milliard Indere, hundrede af million af vietnamese, indonesere, thailændere, Cambodianer, laosiane , Malaysianer, japanere, canadier, Amerikaner, russere , findlændere , normænd, svenskere, Øst-europa, tidligere Sovjetunionen stater, Tyrkiet, Georgien, afrikaner, syd amerikaner, laver dagligt mad og holder varmen ved hjælp af brænde , og det er ligesom at disse såkaldte eksperter ikke er i stands at til at sætte noget som helst i er større perspektiv, og det er vældig skidt. Folk bruger det der er forhånden, og som er billigt, eller gratis, og så har jeg ikke engang medtaget alle dem som bruger dyre-aføring som brændsel, og alle er ligeglade med hvor meget man så end måler i Danmark. Danske brændeovne har overhoved ingen betydning for noget som helst på denne planet. Det hjælper jo intet hvis ikke alle andre partikel forurenere også stopper, og det er ved Gud komplet umuligt, med mindre folk skal dø.
Jeg ønsker nu bare en forklaring på hvordan man kan mærke partikler som værende fra brændeovne, og at de andre er uskadelige. Samtidig har jeg svært ved at se at der er nogen beviser for skadevirkninger kommer udelukkende fra danske ovne. Det mener jeg er det tekniske, som kan debatteres.
Qua den repsons der har været på forrige debatter fra ville det IMHO have været klædeligt for ing.dk at tage sine læsere alvorligt og grave et spadestik dybere f.eks. ved at lave undersøgende journalistik på den info der ligger som hyperlinks i forrige debattråde.
Skriv dog til journalisten, f.eks. med nogle links eller henvisninger til personer vedkommende kan tale med. Hvis du ved noget om området, tager det vel ikke mere end 10 minutter, og så kunne det være resten af os kunne blive lidt klogere?
Der er noget helt galt med den danske dobbelt moral.
Vi har travlt med brændeovne, og staten kigge på revenue . Og Det medens vi samtidig importere millioner of ton træpillerne dyrker energi afgrøder, og presser halmballer, samler haveaffald, og skrald, som vi gladeligt brænder af.
Og så er jeg ved Gud ligeglad med om nogen siger filter.
Der er jo noget helt galt når en lille brændeovn kan få så kolossal betydning, når den reelt ingen har.
Der er overhoved ingen sammenhæng, med hvad det offentlige Danmark brænder af og så folks private brændeovn.
De såkaldte eksperter er så helt ved siden af, og umoralske, når de ikke kan sammenligne noget som helst hverken, lokalt, eller på verdensplan, men foregiver at vi snart alle går under i partikler.
Det kan man da eller ret nemt læse sig til. Dette diskussionsoplæg giver et fint overblik..
Aha, det handler om "værdien" af risikoen for at dø lidt tidligere ... altså hvad jeg "personligt" syntes det er værd - I så fald vælger jeg at syntes at værdien af at leve i "eventyrene og lejrbålenes tid" er højere end risikoen for at dø et par uger tidligere.
Så er et - tryllet om til et + :)
....skal overhovedet ikke interessere sig for brændeovne, men passe det de er sat iveje for. De skal bare klare at passe på pengene, hvad de beviseligt ikke magter......dertil kan de heller ikke holde sig indenfor lovens rammer, men bruger rocker metoder overfor folk de ikke kan lide, men omvendt fodrejer vurderingen af Helle Thorning Schmidts skattesager på en for hende meget fordelagtig måde.
Brændeovns beskatning er politikernes sag og jeg gad gerne se den politiker der ville pålægge brændeovne beskatnger.
På verdensplan er danske brændeovne intet problem
På verdensplan er intet som helst, der sker i Danmark, et problem. Men som Gro Harlem Brundtland sagde: Tænk globalt og handl lokalt.
Jeg tror mere kritikken gik på at der kommer en sværm at artikler der bygger på selvsamme rapport
Men nu er det sådan set en ny rapport fra en ny kilde...
Er det så nu, at du giver en forklaring på hvordan afgift på private brændeovne skader konkurrenceevnen?
Anyways, nej, det er ikke dårligt for økonomien, tværtimod. Det koster os nemlig en hel del penge (læs, 4 mia. kroner) at folk fyrer i de brændeovne.
Hvis folk ikke vil betale en afgift tilsvarende eksternaliteten, så må det meget enkelt skyldes at folks betalingsvillighed (og dermed glæde) af fyring i brændeovnen er mindre end de samfundsøkonomiske omkostninger i form af højere sygehusudgifter, for tidlig død osv.
Og så er det faktisk samfundsøkonomisk gavnligt, hvis folk holder op med at fyre i disse brændeovne.
Forholdet mellem hvad det offentlige Danmark brænder af og hvad private brænder af i deres brændeovn, er helt ude a proportioner.
Det offentlige afbrænder hundrede tusinde vis gange mere.
Men ingen beskæftiger sig med det offentliges afbrænding den er total fredet. Ingen skal fortælle mig at det offentliges afbrænding ikke forurener på alle mulige måder.
Så indtil det offentlige stopper al deres egen afbrænding, så skal private vil ikke bøde for det.
... mener at vi skal beskatte fossile brændsler?
Bare nysgerrig: For mener ingengiører simpelthen at man ikke skal beskatte eksternaliteter?
Og til Erik Karlsen: Forskellen er at de store kraftværker med importerede træpiller har en langt bedre forbrænding og at røgen renses meget effektivt, hvilket betyder at partikler udgør et langt mindre problem der end i private brændeovne.
Som ingengiør burde du vide at de to ting på ingen måde kan sammenlignes 1 til 1.
Hvor får du varmen fra er den helt uden forurening
Naturgas f. eks., som er afgiftsbelagt i henhold til eksternaliteterne.
Eller el fra en varmepumpe med strøm produceret fra vindmøller og solceller.
Hvor får du varmen fra ? Der er stadig er stykke vej til varme uden forurening. Der er idag ikke megen varme uden forurening. Skal der gøres noget er det gennem internationalt arbejde. Det hjælper jo ikke at Danmark renser sit spildevand eller røg hvis ikke hvores naboer gør det samme. Det er fint med filtre, men det forurenende stadig en hel del, ligemeget hvad vi brænder af og hvordan
Jan: Jeg forstår ikke din kommentar. Brændeovnsdiskussionen har kørt i flere dage her på ing.dk, og relaterer sig ikke kun til økonomi, men også sundhed (fx for tidlige død) og klima (fx ufuldstændig og ineffektiv forbrænding)? Hvad er det for en ikke-økonomisk vinkel du mangler derudover?
Holger: Jeg tror du læser mit indlæg forkert. Min pointe er den samme.
Erik: Der er stor forskel på hvad der brændes af hvor. "Det offentlige" (de er jo ikke offentlige, men private virksomheder?) brænder af i store effektive ovne, som har en virkningsgrad der ligger flere gange over hvad man får ud af private brændeovne. For slet ikke at tale om, at miljøkravene er væsentligt højere på egentlige kravtvarmeværk. Hvis du besværligede dig med at læse rapporterne ville du se, at proportionerne BÅDE set fra et miljø, sundhedsmæssigt og økonomisk synspunkt er helt rigtige, når der stilles skarpt på brændeovne frem for kraftvarmeværk. Så, ja tak, få lige styr på proportionerne.
Jeg er i øvrigt heller ikke for afbrænding af biomasse (det er tab af ressourcer, men en anden diskussion) ;)
Der er intet postfaktuelt.
Bare fordi det offentlige har en højere skorsten, betyder det ikke at der bliver forurenet mindre.
Det er ligesom el-biler der er ladet op med strøm fra kraftværker, det bliver samfund jo ikke renere af.
Man skal af med sine blinders, så man kan se hele billedet
Det hjælper jo ikke når det private er en promille af det andet
Jeg ville ønske at dem som er imod brændeovn eller afbrænding idet hele taget , bare sagde det. Istedet for at forsøger at dække sig ind under brændeovnenes målinger.
Jeg tror ikke at de ønsker at deres familier skal fryse. Og da der ikke rigtig er nogen god måde at få varmen på uden at brænde noget af så er er det lidt hyklerisk at blot pege fingre af blot en ting brændeovnen
Det er helt fint med er politisk standpunkt men så sig det .
Fakta er at alle her ønsker ren varme og el , men vi må desværre arbejde med hvad vi har, men vi skal ikke pege fingre af en enkelt ting eller kilde til forurening, vi må være realistiske, vi skal jo også på toilettet af og til selv om det sviner.
Jan: Jeg forstår ikke din kommentar. Brændeovnsdiskussionen har kørt i flere dage her på ing.dk, og relaterer sig ikke kun til økonomi, men også sundhed (fx for tidlige død) og klima (fx ufuldstændig og ineffektiv forbrænding)? Hvad er det for en ikke-økonomisk vinkel du mangler derudover?
Er spørgsmålet ment alvorligt?
Skatteministeriets og vismændenes prissætninger tager udgangspunkt i nogle uvidenskabelige kvantificeringer af partikeludledning, foretaget af en privat interesseorganisation, som gerne vil af med brændeovne.
Flere læsere har efterlyst, at Ingeniøren går i kødet på denne problematik - at forskellige aktører nu står i kø for at værdisætte den antagede partikeludledning, uden at nogen af disse aktører tilsyneladende interesserer sig for, om man skulle forsøge at få en bedre kvantificering.
Andre læsere har efterlyst, at Ingeniøren går i kødet på en anden problematik - om partikler bare er partikler, eller om man er nødt til at kigge på farligheden af den enkelte partikeltype, før man kan prissætte noget som helst.
Og nu spørger du så, hvilken teknisk vinkel, der mangler i Ingeniørens dækning af historien?
Når det er sagt, er jeg helt enig i, at jeg i noget af debatten ser de samme postfaktuelle argumenter, som også fremsættes i debatter om rygning eller vindmøller - "Hvad skal det nytte på verdensplan, at lille Danmark forbedrer sig?", "Hvad med alle andre, som også sviner?", og så videre. Disse indlæg højner absolut ikke det tekniske niveau herinde. Men jeg bemærker, at flere af dem kommer fra navne, som jeg ikke genkender som debattører her på ing.dk.
inden vi bliver "massivt" postfaktuelle :
Vi ønsker at blive fossilfrie og anskaffe os elbiler som kan oplades af VE (sol og vind). Der bar den hage at Lithium forekomster er så begrænsede at man inden for en oveskuelig kort tid vil mangle det, hvis vi anvender det til batterier i elbiler.
Prisen for Lithium er steget fra ca. 10000 kr per ton til 98000 kr inden for ganske få år. Det skyldes at forbruget er stigende og er steget til 32000ton om året. Der kendes reserver på 14 millioner ton.
men læs
https://da.wikipedia.org/wiki/Lithium
Hvad er målet med beskatninger og afgifter ?
Bare fordi det offentlige har en højere skorsten
Tror du virkelig, at det er forskellen på kraftværker og private brændeovne?
Er du overhovedet ingeniør? Det kan man tvivle på, når du fremsætter den slags påstande.
På et kraftværk har man posefiltre eller elektrostatiske filtre, som nedbringer partikler i røgen. Man har SNCR eller SCR, som nedbringer NOx i røgen. Man har afsvovling, som typisk faktisk nedbringer både svovl og saltsyre i røgen. Man har kontrol over forbrændingen, så man sikrer, at hovedparten af den dannede kulilte forbrændes og ikke udledes gennem skorstenen. Man har ofte også processer, som opsamler dioxin, kviksølv osv. fra røgen.
Men du mener altså, at man bare bruger en højere skorsten og i øvrigt udleder det samme, som hvis forbrændingen var foregået i en privat brændeovn.
(Jeg er selv brændeovnsbruger. Jeg varmer faktisk hele huset op med brændeovn. Så egentlig er jeg på din side. Men det kræver altså, at du hæver dig væsentligt op over dit nuværende debatniveau.)
Der var engang skrevet mange videnskabelige sider op og ned om fordelene ved stænklapper, den dengang såkaldte visman hvor de så end får den betegnelse fra, rådgav regeringen og det blev til lov.
Idag tror jeg alle trækker på smilebåndet
En klog person med måledata og er regneark, samfundsdata og fantasi kan sagtens få os alle til at dø og og udregne store skader på Danmarks økonomi.
Men fakta er at det for det meste er hjerne-spin og ligesom med næste års budget så går det sjældent som man forudser
Ved Gud Allan Olesen filtre er godt men ikke perfekt, der sendes fra offentlig afbrænding store mængder CO2 og rest produkter op i atmosfæren.
Det kan man da eller ret nemt læse sig til. Dette diskussionsoplæg giver et fint overblik.
Tak for referencen Jan B Nielsen, som jeg husker at have set før. Det er en meget sober gennemgang af teorierne bag, selvom det også vises at der er mange faldgruber. Med brændeovne er det specielt, at det er nogle få (ovnene) der skal betale for de mange, og at risikoen ikke bliver mindre af afgiften, medmindre ovnene fjernes, og samfundet som sådan lider ingen skade eller gevinst. Ovnene har jo været der meget længe, og er samtidig blevet bedre, så samfundet har faktisk indkasseret en stor gevinst. Problemet er selvfølgelig at den gevinst ikke er rigtige penge i statskassen. Det er en teoretisk gevinst for alle som har fået en mindre risiko for at dø.
Jamen det har vi da op til flere fine eksempler på her på Ing.dk. Nu igen forslag til skat på brændeovne, hvor nogle danske måleresultater, der indgår i en samlet rapport, nu er pillet ud og står for sig selv med et formål, at understøtte beskatning på brændeovne. For at gå et helt andet sted hen kunne det da også være interessant med en henvisning til et måleresultat, der understøtter skat på kæledyr ud fra betragtningen om kæledyrs belastning på miljøet, men det kommer måske før end vi venter det :-) Så kan vi jo #lobbye" lidt på det.
Bare nysgerrig: For mener ingengiører simpelthen at man ikke skal beskatte eksternaliteter?
Det er lidt uklart hvad du mener med eksternaliteter. Men hvis du tænker på skader, så skulle der måske tilskud til gas, for varmen fra gassen er et væsentligt gode der overskygger skaderne.
Er spørgsmålet ment alvorligt?
Skatteministeriets og vismændenes prissætninger tager udgangspunkt i nogle uvidenskabelige kvantificeringer af partikeludledning, foretaget af en privat interesseorganisation, som gerne vil af med brændeovne.
Tak Allan.....
sanke brænde til dette suk.. det lugter så langt væk af skatter og ikke miljø.
ps ejer ikke en brændeovn.
Er spørgsmålet ment alvorligt? Skatteministeriets og vismændenes prissætninger tager udgangspunkt i nogle uvidenskabelige kvantificeringer af partikeludledning, foretaget af en privat interesseorganisation, som gerne vil af med brændeovne.
Tak Allan.....
Miljøstyrelsen har udgivet en rapport 2004 om emnet:
http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame...
Miljøstyrelsen er mig bekendt ikke en privat interesseorganisation.
Billedet til artiklen har været bragt i 3 andre artikler.
Så vidt jeg kan se er der tale om en skorsten fra en kuldamper, med antenner til skibsradioen. Jeg griner ad det, men kan man ikke se komikken, ser man et hus med brændeovn og dertil hørende skorsten.
Så skal vi vel også have forureningsafgift på cigaretter uanset om de ryges indendørs eller udendørs?
Og på fyrværkeri...
Osv.
Jeg savner et farligheds index hvor man sammenligner mange forskellige partikler fra fx bagning af pandekager, dieseludstødning fra gamle dieselbiler og fra brændeovne. Det har jo vist sig at de fine partikler, der kommer fra en moderne katalysator er mere farlige end de store partikler, som kommer fra en 20 år gammel Golf D. Ligeledes er der problemer med de fine metal partikler som kommer fra en moderne katalysator. Ud over større, og mindre partikler, der årligt er skyld i mange dødsfald, og lidelser, så er der bl.a. metaller som tungmetallet platin, der er et meget kraftigt allergen. Det smides ud i luften fra katalysatoren fra benzinbiler ved ufatteligt høje grader. Lovpligtig for smed 26 kursus, hvor man lærer om hvor farlige metalpartikler bliver når de varmes op, så ved jeg at opvarmede metalpartikler, blandes direkte i luften, og opfanges ikke i lungens filtre, men går direkte i blodsystemet. Derfor er det ikke engang tilladt at ryge på metalværksteder- SÅ farligt er det, men hov nu er det jo partikler fra brændeovne som er temaet her.
man burde indføre et kørekort til brændeovn oveni den nært forestående halvårlige afgift. Sådan et kørekort kommer til at koste...
Du skal til lægen før du kan tage kørekortet, for vi kan jo ikke have folk med skavanker til at betjene disse dræbere. Lægen skal kun have et lille gebyr for helbredsattesten.
Det næste bliver periodisk syn på brændeovnen hvert andet år, og gud nåde dig, hvis du har fået en revne i glasset i lågen siden sidst. Synet skal selvfølgelig udføres af et godkendt privat firma af en ny art mod betaling - skorstensfejeren skal kun tage sig af skorstenen som han plejer.
Så skal vi have brændeovnspolitiet. De skal komme uanmeldt og måle på din røggas - og så får du en bøde hvis du fyrer forkert. Du får selvfølgelig også en bøde hvis du ikke kan fremvise dit kørekort på forlangende.
Har jeg glemt noget? Måske en lovpligtigt ansvarsforsikring?
/R
Ved Gud Allan Olesen filtre er godt men ikke perfekt, der sendes fra offentlig afbrænding store mængder CO2 og rest produkter op i atmosfæren.
Artiklen her drejer sig om partikler, ikke om CO2.
Reducer statens afgifter på div. opvarmningsformer og vi stopper med at anvende brænde! Hvor skal pengene komme fra til at betale overpriser / falske grundskatter, store afgifter til opvarmning, store omkostninger til transport ??
Jeg kørte med DSB fra Hjørring til Frederikshavn. I den første vogn efter lokomotivet kunne vi næsten ikke trække vejr p.g.a. den dårlige dieselforbrænding fra et gl. lokomotiv.
I Aalborg kørte / kører bybusser på diesel med en forfærdelig stank fra udstødning, selvom man hat partikelfilter. Det siges, at når filterne er fyldt, bliver de vendt, inden en kort og kraftig tur på motorvejen til udblæsning. Offentlige bygninger er ikke ordentligt isoleret, eller /og man frosser med varmen !Det med afgifter for brændeovne er, efter min mening, kun en ny skatteskrue, ligesom de falske vurderinger og vanvittige grundskatter. Hvem er den største svindler i dette land ? Samfundet har lige lukket 12 milliader kroner til udlandet, bare sådan ! Hvem arbejder vismændene for? Må vi se deres beregninger ? Venligst Eckhard Patzlaff
Har jeg glemt noget?
Det skulle da lige have været et tag, nogen gang tror man at ing.dk er henlagt til USA eller andet steds hvor man ikke fanger ironi ;-D
kun en ny skatteskrue
Sandheden i vores samfund er jo i virkeligheden, at "hvid mand" ikke ved hvad han skal tage sig til. At brødføde os alle kræver kun en indsats fra 2%? af befolkningen (landbruget), og resten af os har dybest set ikke noget klogt at lave.
Hvad skal vi så lave? Nogen producerer luksus til andre, men det kan vi ikke alle leve af. Næ, der må mere til.
Fx. kan vi jo opfinde nogle regler som andre skal leve op til, og vi kan opfinde det som nogen kalder skatteskruer (jeg kan godt selv lide velfærdsstaten).
Men vi kan også opstille et virvar af regler - tag bare de forhadte "privatretlige regler", som er gældende på en masse parkeringspladser. Her må du ikke holde, og (indsæt selv kryptisk uforståelig sætning), så skal du betale en "afgift" på 750,-
I vores kedsomhed har vi fundet på at lave et samfund, hvor det gælder om at "knalde" de andre, og hvis de ikke hopper på limpinden, så krypterer vi vores regler indtil "fru Jensen" ikke kan forstå reglerne, og vi får penge nok i kassen. Se, DET er produktivitet.
Og det nytter ikke at brokke sig - indtil naturen byder os at drive landbrug med håndkraft igen, så må vi leve med at bytte "dummebøder" med de andre, som heller ikke har noget at lave.
Og så kan man mene at mit indlæg med kørekort til brændeovn er ironisk ment, men det er nu kun delvis ironisk ment, for den ene beskæftigelsesterapi kan vel være lige så god som den anden.
Tag nu fx. den med revnen i forruden på bilen. For 3-4 år siden havde autoglasbranchen kronede dage, for der var et kæmpe efterslæb på revner i forruder, da området i lang tid havde været "det vilde vesten". Men redder det liv? Har det givet værdi at skifte alle de mange tusinde forruder? Næ, men nogen har kunnet leve af det.
Så hvis du vil være med i klubben - og du har ikke rigtig noget valg - , så må du leve med nye afgifter hele tiden - for der skal penge i kassen. Og brændeovnene går sikkert ikke ram forbi.
/R - der elsker sin brændeovn, men gør sit yderste for at fyre med omtanke
Miljøstyrelsen er mig bekendt ikke en privat interesseorganisation.
...og Miljøstyrelsen har mig bekendt ikke leveret de tal for mængden af udledte partikler, som de diskuterede rapporter bygger på.
Så hvordan skulle din henvisning til Miljøstyrelsen lige kunne modbevise, at tallene i de diskuterede rapporter stammer fra en en privat interesseorganisation (Det Økologiske Råd)?
Men nu, da du ikke har evnet at modbevise, hvad jeg skrev, kan jeg jo selv gøre det:
Jeg har kigget vismændenes rapport igennem, og mængden af udledte partikler ser ud til at stamme fra modelkørsler på Århus Universitet. Man kan finde en abstract til rapporten fra Århus Universitet her: http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-151-200/...
Så det var hverken Miljøstyrelsen eller Det Økologiske Råd, der var kilden.
Hvorfra Århus Universitet så har deres tal for udledning, har jeg opgivet at finde ud af. Jeg har kun læst deres abstract, men ligesom i vismændenes rapport spildes der ikke meget tid på at forklare, hvorfra tallene for partikeludledning stammer. Man vil hellere bruge de dyrebare ord på at beskrive, hvordan man har grebet prissætningen an.
Og så er vi jo egentlig tilbage ved det, jeg skrev: Ingeniøren som teknisk fagblad burde interessere sig mere for kilden til tallene for udledning, i stedet for blot at give taletid til dem, der står i kø for at prissætte udledningen.
De økonomiske vismænd kan da regne sig helt hen i vejret, når det datagrundlag de regner udfra er fejlbehæftet. Er partikel forureningen fra brandeovne skadeligt ? Ja, men på en skala fra 0-100 i forhold til andre forureningskilder. er det så 5 eller 95?. Det er der vist stor uenighed om, og meget lidt fakta. Det er jo kendt, at interesseorganisation det økologiske råd, gerne ser brandeovne beskattet, så de selv kan tjene flere penge.
Iøvrigt ser jeg det som spin af værste skuffe, når organisationer tager navn efter nogle buzz ord, som Bla. Det Økologiske Råd, og Bæredygtig Landbrug der smykker sig med lånte fjer.
Jeg var en stor dreng under krigen, og kan huske damplokomotiver, biler der kørte med gasgenerator, alle huse havde en kakkelovn. Dengang var der ingen der talte om partikel forurening. Noget jeg husker med glæde var, at man bare kunne gå ned i havnen, og køber en masse ål hos en fisker, for næsten ingen penge. Nå jeg må hellere holde mig til sagen, - så vil jeg foreslå at man sælger f.eks. sit affaldstræ m.m. til fjernvarmen, hvor det bliver brændt ordenlig. Forslaget gælder selvfølgelig kun for dem som er tilsluttet fjernvarmen.
Så du har ikke indlagt el?
Erik - og brændte man ikke affaldet af; men deponerede det, ville affaldet udlede samme mængde CO2 ved forådningen! Til gengæld ville vi ikke få elektrisk- eller varmeenergi ud af affaldet ... som man til gengæld skulle bruge forsil energi på at frembringe.
Faktisk er det endnu værre. På en moderne losseplads er affaldet dækket til, så forrådnelsen sker anaerobt. Anaerob forrådnelse danner metan, og metan er en værre drivhusgas end CO2.
Vi ønsker at blive fossilfrie og anskaffe os elbiler som kan oplades af VE (sol og vind). Der bar den hage at Lithium forekomster er så begrænsede at man inden for en oveskuelig kort tid vil mangle det, hvis vi anvender det til batterier i elbiler.
Prisen for Lithium er steget fra ca. 10000 kr per ton til 98000 kr inden for ganske få år. Det skyldes at forbruget er stigende og er steget til 32000ton om året. Der kendes reserver på 14 millioner ton.
Det er med litium som med så mange andre grundstoffer. Der er en begrænset mængde af de bedste forekomster, hvilket for litium vedkommende vil sige saltsøer i Sydamerika. Når priserne så stiger, så kan det betale sig, at udvinde mindre lødige forekomster. Der er ikke nogen med forstand på genopladelige batterier, der regner med mangel på litium. Hvis du så havde skrevet kobolt, men også der regner batterifabrikanterne med at kunne skaffe nok.
Jeg nægter simpelthen at tro at det giver problemer, hvis man fyrer rigtigt med ordentligt tørt brænde. Det er en god og CO2-neutral måde at opvarme på, og en afgift vil kun betyde at vi er mange der er nødt til at øge forbruget af fossilt brændsel.
Gå i stedet på jagt efter dem der fyrer med gamle paller, malet byggeaffald og mælkekartoner - og straf dem hårdt.
Det må være relativt overskueligt at skorstensfejeren laver en hurtig test for rester af petrokemiske stoffer i soden, som kan udløse en klækkelig bøde hvis prøven er positiv.
Det må også være muligt at give et påbud om køb af ny brændeovn hvis den man har stående er noget gammelt skrammel. Det kunne lade sig gøre med gamle olietanke for nogle år siden, og så kan det vel også lade sig gøre med brændeovne.
Endelig kunne man give skorstensfejeren en oplysningspligt, hvis der er for meget sod i skorstenen. Det tyder jo på at ejeren ikke ved hvordan man fyrer rigtigt. Ejeren har jo selv en interesse i at fyre rigtigt, fordi han vil få mere varme for sine penge.
Du har 800.000 brændeovne som måske bidrager med en del af den indenlandske partikelforurening. Den del af partiklerne skulle så give 300 for tidligt døde. Jeg vil tro de påståede sygdomme rimeligvis er inkluderet i de 300. Til sidst medfører sygdommene jo at du dør tidligere. Folk falder ikke døde om når der fyres op. Begrebet statistisk liv bruges så til at prissætte disse liv, som den værdi befolkningen er villig til at betale for at redde disse "dødsfald". Tallet er omkring 15 til 30millioner pr liv. Så kommer man frem til mellem 5 og 10milliarder kroner, som befolkningen altså ville være villig til at betale for at undgå disse 300 dødsfald. Staten er slet ikke indblandet endnu, de har ingen penge i klemme, det er blot tænkte penge man kunne tænkes at kunne opkræve uden store protester for at lave foranstaltninger der forhindrede disse dødsfald. Jævnfør eksemplet med rundkørslen i http://dors.dk/files/media/rapporter/2016/... . Åbenbart betragtes bilerne og deres førere ikke som specielt skyldige, det skyldes ene og alene manglen på rundkørsel! Problemet er nu at næsten hver tredje husstand åbenbart har en brændeovn, og dem med brændeovn er jo ligeså udsatte for risikoen, så man kan argumentere for at alle burde betale for at mindske risikoen.
De opkrævede penge skulle gå til foranstaltninger som mindskede risikoen (det var aftalen fra prissætningen af statistisk liv), uanset fra hvilken gruppe de opkræves, men blot at lægge afgift på ovne eller brænde er en meget indirekte måde at mindske risikoen på. Som med eksemplet fra rapporten ville det svare til at hver bilist der passerede krydset blev opkrævet en afgift, uden at der ellers blev gjort noget. Kommunen/staten fik flere penge i kassen, og det var så det.
Statistisk liv er altså ikke en samfundsomkostning, kun folks villighed til at betale for noget der virker på risikoen. Tænk hvis virkemidlerne kun kostede en brøkdel af villigheden?
Nu har jeg taget et kig på rapporten fra DØR og det ser ud til at deres tal kommer også kommer fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, men altså en anden rapport end den Allan Olsen henviser til ovenfor (http://dce2.au.dk/pub/SR102.pdf).
Jeg er ikke bekendt med hvordan de her analyser er lavet, så det er i høj grad muligt at jeg læser rapporten forkert. Med det forbehold vil jeg sige to ting som jeg umiddelbart får ud af rapporten: 1) Det ser ud til at tallene for partikeludledning er baseret på et kendskab til antallet af forskellige typer brændefyrede ovne og kedler i Danmark, målinger af partikeludledning fra disse forskellige enheder samt data for brændeforbrug (se nederst s. 96 samt s. 156-157). 2) Rapporten afsluttes med en usikkerhedsanalyse og af tabel 61 på side 160 fremgår det (igen: Hvis jeg læser rapporten korrekt) at usikkerheden på ikke-industrielle forbrændingsanlæg af rapportens forfattere vurderes til 500%.
Ad. 1: Uden at ligge inde med viden på området kunne jeg forestille mig, at en stor del af de gamle ovne der står rundt omkring også er dem der kun bruges til "hygge-fyring". Hvis den antagelse er korrekt vil man nemt komme til at overvurdere emissionerne fordi man ud fra en gennemsnitsbetragtning overvurderer hvor meget de gamle ovne bliver brugt ifht. de nye. Det er muligt at man har taget højde for denne effekt - i så fald har jeg overset det. Desuden er data for brændeforbrug ikke nødvendigvis retvisende da de angiveligt baseres på spørgeskemaer i kombination med faktiske tal for salg af brænde.
Ad. 2: Hvis jeg har forstået det ret og tallene for partikeludledningen er behæftet med en 500% usikkerhed (selvom usikkerheden på brændselsforbruget kun vurderes til 2%) må man sige at talgrundlaget er meget spinkelt for at fare frem med de konklusioner som vi ser fra DØR og Vismændene.
Igen: Det her er ikke mit felt, og jeg kan sagtens have overset væsentlige pointer i rapporten. Præcis derfor ville det være interessant hvis en dygtig journalist med hjælp fra relevante ekspertkilder kunne tage fat i de her ting - om ikke andet for at demonstrere hvor galt afmarcheret jeg er.
Til sidst medfører sygdommene jo at du dør tidligere. Folk falder ikke døde om når der fyres op. Begrebet statistisk liv bruges så til at prissætte disse liv, som den værdi befolkningen er villig til at betale for at redde disse "dødsfald".
Og hvad er det så der er så skrækkeligt ved "for tidlig død", hvis vi skal være helt kyniske?
Drejer det sig om at jeg måske dør i en alder af 88 i stedet for 92, så ved jeg faktisk ikke om det er det store tab for mig, måske tværtom, når man ser hvor uværdig ældreplejen er blevet her i landet.
Så måske det kan være en befrielse ikke at skulle overleve 4 år yderligere, hvor der kun bliver skiftet ble en gang i døgnet.
Så måske det kan være en befrielse ikke at skulle overleve 4 år yderligere, hvor der kun bliver skiftet ble en gang i døgnet.
Jeg har kendt en del der døde i 50-års alderen, de har alle haft et stort tobaksforbrug. Derimod har jeg kendt mange der blev 90-100 år der brugte komfur(brænde). De brugte en kokskamin i hvert rum i husene inden oliefyret blev installeret. For tænk på at de levede dengang damplokomotiver kørte i DK, og på trods af det så var de friske nok til at klare sig.
Begrebet "for tidlig død" er nok noget malplaceret i forbindelse med brændefyring.
De fleste plejehjem fungerer nu en del bedre end hvad medierne finder af enkelthistorier, særligt med de hjælpemidler de har i dag.
Relevante emner er: 1. Samfundsomkostning ved tidlig død og prissætning af statistisk liv. Reelt har samfundet ingen omkostning. De sidste år koster nok det samme uanset om du bliver 70 eller 90. Dør du tidligt spares pension osv.
Er belastningen fra brændeovne steget de senere år eller er den faldet. At det er blevet et emne nu betyder jo ikke at det er steget, blot at det er blevet et aktuelt emne.
Hvor stor en del af partikler skyldes brændeovne. Hvorfra kommer de andre partikler.
Farlighed af partikler fra forskellige kilder Er de lige farlige uanset oprindelse.
Er partikler egentlig farlige og er det lineært med antallet eller vægten. Farlighed, størrelse, oprindelse og reelle data.
Der er såmænd nok at tage fat på, det rækker vel til et helt studie, men pas på med bias i ekkokammeret. Så vidt jeg har set, er der meget få egentlige studier af emnet. De fleste studier refererer til andre igen og igen med lidt forskellige beregninger og lidt forskellige vinkler af emnet, men baseret på de samme, måske tvivlsomme antagelser.
Hej Svend
Du mangler et kursus eller foredrag i gerontologi. Såfremt du havde et sådant med dig ville du ikke fremturer med så mange tåbeligheder. De eksistenser der dør for tidligt dør typisk af sygdom og hvor livskvaliteten de sidste leve år er væsentligt nedsat og med en betydelig ekstra regning til samfundet.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Fraset dem der kun deltager med følelsesladet indspark fra såvel den ene og den anden side, så er debatten da relevant og interessant. Den minder om det som vi har set indenfor landbruget hvor en interesseorganisation eller part (her så DØR) som formår at få andre til at benytte nogle tvivlsomme tal.
Tvivlsomme fordi datamaterialet på både sygelighedssiden såvel som emissionssiden er ganske usikre.
Røg fra en enhver afbrænding af fossile emner medfører sundhedsfare. Men vores viden om hvilke partikler, deres størrelse og hvor længe man skal være udsat for disse er endnu beskedne. De senere år er risikoen ved især de ultrafine partikler blevet interessant da disse kan passere gennem den uhyre fine adskillelse mellem luft i den allermindste hulrum i lungerne og over i blodbanen. Så disse ultrafine partikler kan nu findes i vores karvægge. Da de findes i større grad hos dem med hjertekarsygdomme indikerer at de måske har noget med disse sygdomme at gøre. Men samtidig ved vi at kost også har betydning for hjertekarsygdomme. Her har anbefalingerne for hvad som reelt er skadeligt ændret sig i de senere år. Animalsk fedt er ikke længere den store risikofaktor såfremt det indtages med måde. Her er det interessante hvad det bliver erstattet af. Så i forhold til sygelighed og død står vi med så mange usikkerheder at det er næsten umuligt at konkludere noget eksakt. Læg dertil at partiklerne som i denne debat er emnet kommer fra mange områder og den enkelte person udsættes meget uens for disse partikler. En som arbejder ved H.CAndersens Boulevard, cykler i centrum af hovedstaden ned til en jernbanestation for at tage et Dobbeltdækkertog trukket af et DSB Me lokomotiv udsættes for massive mængder af partikler. For praktiske forhold ender man derfor på sygelighedssiden med rigtig mange skøn / forbehold / usikkerheder.
Her savner jeg i debatten at DØR og lignende forholder sig til disse meget usikre data som gælder netop sygeligheden. Tilsyneladende har man bevidst undladt at inddrage disse forhold i deres rapport.
Problemet er vel at vi beskatter opvarmningsmetoder forskelligt. Det betyder at brændeovne og træpillefyr er den billigste form for opvarmning. Selvom det vil overraske nogle folk her på tråden, så påvirker afgifter folks adfærd. I disse år installerer folk brændeovne og træpillefyr og det er ikke samfundsøkonomisk fornuftig. Vi har - og får - meget elektricitet fra bæredygtige energikilder som gerne skulle bruges og så har folk en tendens til at blive syge og dø af partikel forurening fra brændeovne og træpillefyr. Det nuværende afgiftsystem på energi/opvarmning er dårlig indrettet hvis vi gerne vil have mindre forurening både både i forhold CO2 og partikel forurening - biomasse er ikke nødvendigvis CO2 neutral.
Hvad kan vi så gøre ved det. Vi kan sætte en afgifter på biomasse til afbrænding, eller afgifter på partikel forurening, der får andre energikilder og opvarmningsmetoder til at være mere attraktiv. Vi kunne også fjerne afgifter på de andre energikilder, så de vil blive mere attraktive i forhold til brændeovne og træpillefyr. Det er lidt svært at regulere afbrænding af biomasse, så måske det ville det være den sidste løsning der ville være mest attraktiv.
I den bedste af alle verdener, droppede regeringen alle nuværende afgifter på energikilder og erstattet dem med en enkelt CO2 afgift. I den forbindelse droppede regeringen også samtlige støtte ordninger til forskellige typer energikilder, sorte såvel som grønne. Når man eksempelvis har fulgt forløbet omkring solcellestøtte, så står det sole klart at staten ikke evner at forudsige prisudviklingen på forskellige typer typer energikilder. En CO2 afgift vil kunne trække en bæredygtig udvikling i den rigtige retning og nok mindske den kedelige negative effekt fra brændeovne og træpillefyr. Jeg tænker at hvis vi kom i en situation, hvor brændefyr blev anvendt lige så ofte og lige så hyggeligt som et glad lejerbål, så var vi kommet langt.
Røg fra en enhver afbrænding af fossile emner medfører sundhedsfare.
Hvad har fossil det lige med afbrænding af træ at gøre?
Her savner jeg i debatten at DØR og lignende forholder sig til disse meget usikre data som gælder netop sygeligheden. Tilsyneladende har man bevidst undladt at inddrage disse forhold i deres rapport.
Det er jeg helt enig med dig i. Men for folk med en "retfærdig sag" er der jo ikke noget mere irriterende end fakta der ikke passer med "den rigtige konklusion". Så det bedst at udelade den slags "irrelevante og forstyrrende" informationer. ;-)
Så skal skatteskruen have endnu en omgang. Men regnestykket er falsk, for vi skal alle dø og skulle nogle dø nogle måneder før på grund af et eller andet i luften, sparer samfundet jo penge til pension, pleje og hjemmehjælp. Og i øvrigt: Antallet af brændeovne er stigende samtidig med at levealderen i DK er stigende, så den kausale sammenhæng er jo at brændeovne er sundt. Og det er de dels på grund af al den motion og friske luft der er i at håndtere brændet fra skov til oven, og dels i den tilfredsstillelse og livskvalitet der er i at holde varmen i vinterkulden ved naturens let tilgængelige og CO2-neutrale midler. Nu må politikerne snart kunne få øje på fantasteriet og livsleden hos Kåre Pres Kristensen og Det såkaldte Økologiske råd, der jo blot er en samling livsfornægtere der misbruger moderne målemetoder og regnearkene hvormed de opskalerer 10 døde rotter til 5½ mill danskere.
Hvor mange boliger er der i Danmark? Hvor mange, af dem med brændeovn, fyrer ordentligt? Er det resten af energisektoren der er sulten? Er det staten der søger et tilsyneladende legitimt argument for endnu en afgift?
Er der en venlig sjæl der kan forklare hvordan Lars Gårn Hansen som cand.polit. kan udtales sig på tværs af hvad specialister i sundhedsvæsenet har beskæftiget sig med i årtier?
Værdien af statistisk liv som beskrevet i rapporten, er misbrug af begreber fra den medicinske verden, hvor lignende vurderinger anvendes i forbindelse med prognosen ved bestemte behandlingsvalg.
I praksis er det oftest livsforlængende medicin hvor effekten regnes i uger sammenholdt med patientens livskvalitet.
I praksis er det valget patient og personale i samarbejde skal afklare. Værktøjerne der bruges inkluderer ikke et regneark.
I praksis har økonomer taget endnu en bid af diagnostik- og behandlingsansvaret fra lægerne under dække af de samfundsmæssige fordele.
I praksis er begrebet samfundsmæssige fordele, blevet universalværktøjet til at underminere borgernes demokratiske rettigheder.
Øhm! Hvilket billedlink?
Hvis tallene vedr. tidlig død skulle stå til troende, skulle 70-80 % af Danmarks befolkning være døde af luftvejsrelaterede sygdomme pga. partikkelforurening i 1950' erne.
Det er iøvrigt sjovt, at i denne ene undersøgelse er hver dansker en underskudsforretning - i den anden er for tidlig død forbundet med store samfundsmæssige omkostninger. Forstå det, hvem der kan!
Kjeld
Mnjae! "De økonomiske vismænd"!? De aner sq da ikke en skid om økonomi!!!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
