Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Vismænd: Sænk elafgiften, og læg afgift på biomasse

Grønne afgifter bør svare til den miljøbelastning, som en vare eller ydelse giver anledning til – og så skal både virksomheder og private betale samme afgift.

Ved at følge dette princip kan samfundet - ifølge Det Miljøøkonomiske Råds formandsskab - hente flere milliarder kroner årligt, da det er den mest ’omkostningseffektive’ måde at regulere miljøet på.

Ifølge vismændenes årlige miljø-rapport foregår det nemlig slet ikke sådan i dag, hvor for eksempel afgiften på el og vand er alt for høj.

Læs også: Vismænd: Afgift på brændefyring kan redde op til 300 liv om året

Det påpeger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen:

»Vores analyser viser, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1,8 mia. kr. ved at sænke elafgiften,« siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.

Foreslår elafgift på 27 øre

Konkret har vismændene regnet på en nedsættelse af elafgiften fra 89 øre pr. kWh til 27 øre pr. kWh for almindeligt elforbrug. Penge til statskassen vil man så i stedet skaffe over indkomstskatten.

Samtidig vil det yderligere kunne betale sig for samfundet også at lade virksomheder, som i dag ikke betaler fuld elafgift, betale samme afgift som private. Konkret 1,3 mia. kroner pr år.

»Det er i almindelighed en fordel for samfundsøkonomien, at virksomheder betaler de fulde omkostninger ved de miljøskader, deres produktion medfører,« siger Lars Gårn Hansen.

Læs også: Lempelse af omstridt afgift: Nu får industrien lavere elregning

Endelig vil det øge gevinsten yderligere, hvis der lægges en ensartet afgift på alle brændsler, også den omdiskuterede biomasse, som i dag er fritaget for afgift. Denne effekt er dog ikke analyseret til bunds.

Afgifter bedre end krav

Et andet hovedbudskab fra vismændene er, at det er mest effektivt at regulere miljøet med grønne afgifter frem for regler.

»Miljøregulering er ofte udformet som krav til produktionsprocessen eller til den anvendte teknologi. Det kan nogle gange være nødvendigt, men vil typisk føre til større samfundsøkonomiske omkostninger, end hvis man havde kunnet regulere ved hjælp af grønne afgifter. Det skyldes, at regelregulering indirekte indebærer støtte til erhverv, der forurener,« forklarer Lars Gårn Hansen i pressemeddelelsen.

Læs også: Vismænd vil have roadpricing og mere kollektiv trafik uden for myldretiden

Konkret vil det føre til større forurening fra erhvervet – og dermed behov for endnu stærkere regulering, hvis en given miljømålsætning skal opnås.

Ammoniak skader for 2,7 mia.

Som et eksempel nævnes landbrugets udledning af ammoniak, hvor der på trods af omfattende regelregulering årligt udledes ammoniak, der er årsag til helbredsskader for 2,7 mia. kroner pr. år.

Rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd behandler - ud over de grønne afgifter - også landbrugets udledning af kvælstof samt begrebet 'ægte opsparing'.

Begrebet dækker over udviklingen i nationalformuen i bred forstand - altså inklusive værdien af miljøgoder, naturressourcer og humankapital - og er en vigtigt indikator for bæredygtig udvikling.

Vi begynder at bruge varmepumpe i stedet for brændeovnen.
Vi begynder at købe Elbiler.
Vi kan bruge al den møllestrøm vi ellers ville eksportere til negative priser.
Det giver mening at bruge EL på de billigste tidspunkter, da EL prisen bliver en væsentlig del af betalingen for EL.

Vi skal bare lige have transport og afgift til at være variabel, så er vi i på vej i den rigtige retning

  • 30
  • 2

Nej for varmepumpen er for dyr at installere og elbilen kan ikke dække behovet for hvad en bil skal kunne og nej ikke råd til to biler. Så billig el er ikke et vidunder barn der får træerne til at gro ind i himlen.

  • 8
  • 32

Og så fjernes incitamentet for virksomheder og private erhvervsdrivende til at spekulere/snyde med afgiftsforskellen.
Og selvfølgelig skal forureneren og ikke skatteyderne betale for erhvervslivets forurening mv. Det burde afspejles i afgiftsreglerne, men her beskattes el også langt højere end diesel/benzin/gas.

  • 30
  • 0

"De miljøøkonomiske vismænd anbefaler ensartede afgifter på alle brændsler, som både virksomheder og private skal betale" - "Konkret har vismændene regnet på en nedsættelse af elafgiften fra 89 øre pr. kWh til 27 øre pr. kWh for almindeligt elforbrug. Penge til statskassen vil man så i stedet skaffe over indkomstskatten"

Sååå... ganske vist sparer både virksomheder og de private på elafgifterne, men de private må så betale sin egen afgiftsnedsættelse form af øget indkomstskat, samt at de private oveni må betale for virksomhedernes nedsatte afgift?

Det ligner da kun en win/win for virksomhederne, men skidt for de private - selv for dem som har investeret i en varmepumpe.

  • 14
  • 8

Hvor vælter alle de vismænd op af jorden henne? Kan alle og enhver i dag starte et råd, bare man kalder det noget med "økonomisk-", "økologisk-", "samfunds-", "de-vise-mænd-" eller noget i den retning?

Kan man sprøjte for det, eller kan man alternativt købe en vismands-fælde?

  • 15
  • 17

Og så fjernes incitamentet for virksomheder og private erhvervsdrivende til at spekulere/snyde med afgiftsforskellen.

Det er ikke helt korrekt.

Afgiftsforskellene i dag viser netop (ideelt set) forskellen på forbruget af det primære brændsel. Med den forslåede ordning bliver det bare tydeligt og indlysende hvilke mængder primære brændsler, der er brugt. Det vil netop blive rentabelt at gennemføre de miljømæssigt omkostningseffektive energibesparelser.

  • 6
  • 0

"Foreslår elafgift på 27 øre
Konkret har vismændene regnet på en nedsættelse af elafgiften fra 89 øre pr. kWh til 27 øre pr. kWh for almindeligt elforbrug. Penge til statskassen vil man så i stedet skaffe over indkomstskatten."

Når effekten på varmeforbug skal vurderes, hører det vel med, at elafgiften i elopvarmede huse for forbrug over 4.000kWh/år er reduceret til 36 øre/kWh. Iøvrigt også for det forbrug, der stammer fra elbiler ladet op ved huset.

Og hvad skatten angår, foreslår man at afgiftfritagelsen for procesenergi fjernes - det kan lette indkomstskatten. Og det er en regelforenkling, der gør det lettere at udnytte spildvarme.

Alt i i alt gode forslag

  • 16
  • 1

Den høje afgift på el holder sandsynligvis hånden under landbrugets produktion af biomasse og produktionen af naturgas i Nordsøen.

Hvad skulle de stakler dog gøre hvis de pludselig ikke kunne afsætte deres produkter ? 😉

  • 15
  • 2

Når effekten på varmeforbug skal vurderes, hører det vel med, at elafgiften i elopvarmede huse for forbrug over 4.000kWh/år er reduceret til 36 øre/kWh. Iøvrigt også for det forbrug, der stammer fra elbiler ladet op ved huset.

Jeg kan ikke kende de priser.
Energiafgiften for el til varmepumper er 40,5øre,
og elbiler har ikke adgang til reduceret elafgift.
Der kører dog en ordning, hvor man i 2017 kan blive fritaget for elafgift, men det kræver at du tegner et abonnement hos en elbilsoperatør.
Har du både varmepumpe og elbil, er der selvfølgelig ingen der kan se hvormeget el der gået til varmepumpen, og hvormeget der er gået til elbilen.
Det hjælper bare ikke hvis du har fjernvarme, for i din BBR skal der stå at elvarme er din primær varmekilde, og det er lidt svært hvis man har fjernvarme.

  • 5
  • 0

Sååå... ganske vist sparer både virksomheder og de private på elafgifterne, men de private må så betale sin egen afgiftsnedsættelse form af øget indkomstskat, samt at de private oveni må betale for virksomhedernes nedsatte afgift?

Virksomheder kan trække elafgiften fra på det el der bliver brugt på produktion.
Derfor kommer virksomhederne nok til at bidrage mere til statskasse med den foreslåede ordning.
PSO' en derimod betaler virksomhederne, og den blive nu flyttet på finansloven, som så skal betales udelukkende af os private forbruger.
Forslaget er lige vand på min mølle.
Godtnok udhuler det min investering i solceller på den gamle nettomålerordning, men det ville være en tiltrængt forsimpling og lue ud i den jungle af forskellige regler/tilskudsregler, og ikke mindst sætte skub i den elektricificeringen.
Det manglende proveneu, kunne hentes på benzin og diesel.
Angående biomasse.
hvorfor kan man ikke bare ligge afgift på forarbejdet biomasse som træpiller, flis mm. og så undgå det morads der er ved at prøve at afgiftbelægge brænde. Er det EU der står ivejen, eller er det bare fordi vi overimplimenter reglerne.

  • 17
  • 0

@Thomas HN:

Vismændene er en "populær betegnelse" for formændene for "De Økonomiske Råd" (der er to: et for økonomi og et for miljøøkonomi). Rådene er finansieret ved finanslovsbevilling og ligger administrativt under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Intentionen er at DØR skal være regeringens uafhængige rådgiver (som regeringen dog ikke er forpligtet til at lytte til).

Fra https://dors.dk/raad-vismaend

"Medlemmerne af De Økonomiske Råd er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer. Der er ca. 25 medlemmer i hvert af de to råd.

(...)

Formandskabet udarbejder rapporter til begge råd. Rapporterne indeholder analyser og vurderinger af den aktuelle økonomiske situation, af samfundsøkonomiske problemstillinger og samspillet mellem miljø og økonomi.

  • 12
  • 0

Formandskabet udarbejder rapporter til begge råd. Rapporterne indeholder analyser og vurderinger af den aktuelle økonomiske situation, af samfundsøkonomiske problemstillinger og samspillet mellem miljø og økonomi.


Jeg får en lumsk mistanke om, at de blot skal give ekstra vægt til regeringens politik. Eller sende balloner op, som regeringen så kan høste anerkendelse for at skyde ned.
Det er da pudsigt, at de altid synes at diverse afgifter er fordelagtige at omlægge til personskatter.
PSO var jo en torn i fingeren på regeringen, da de indkrævede penge var øremærkede til bestemte formål.

  • 7
  • 6

Hvor i alverden er den særlige "visdom" i at flytte en skat fra en energiform der kun er delvis CO2-neutral (el) over på en energiform der er næsten fuldt CO2-neutral (biomasse )?

De såkaldte "miljøøkonomiske vismænd" må have fået det forkerte ben ud af sengen, eller glemt at læse på elektricitets-deklarationen.

  • 3
  • 10

Vi kan bruge al den møllestrøm vi ellers ville eksportere til negative priser

        Det er vist ikke mange timer om året, der er negative elpriser.  

Når vi undtagelsesvist sælger til negative priser, er det ofte el, som er "købt" I Tyskland til endnu lavere priser.
Med andre ord tjener vi som oftest på negative priser.
Når det så er sagt, så har ville vi få mere ud af at anvende el til lave og negative priser, selv.

Det gøres allerede I et vist omfang på fjernvarmeværkerne, som har el-kedler installeret.

Kunne være interessant at se på om vi også ville sælge til negative priser, hvis vi havde en større kapacitet indenlands af el-kedler.

  • 3
  • 0

Det Miljøøkonomiske råd demonstrerer her igen, at de er uden faglig viden om det de braldrer ud med. Formandskabets forslag om ændring af energiskatter er udført af 2 økonomer og 2 cand. politter, og forslaget demonstrerer blot, at de end ikke er i stand til at læse fremstillings-varedeklarationen på elektricitet i Danmark.

Man kan med føje mistænke dem for at gå et skjult æriende om øgede skatter og afgifter til deres egen offentlige sektors vokseværk, for hvis det var et ønske om øget indenlandsk brug af vindkraft-spids-effekten, havde de vel foreslået at fritage store kollektive elopvarmede varmedepoter for energiafgifter i de perioder hvor al fossil elproduktion i DK kører i tomgang som reguleringssikkerhed.

Men nej - de skal absolut ud i skatte-stignings-tænkning, som er den eneste tænkning offentligt ansatte økonomer og cand-politter mestre til fuldkommenhed.

Det er skam og skændsel at dette såkaldte "råd" smykker sig med M-ordet.

  • 4
  • 9

Der er rigtige toner ved at se på brændslers miljøpåvirkning - men et gennembrud er det nok ikke - der er langt igen.

Rapporten taler miljø men omtaler kun energiafter og der kan ikke bare sættes en ens energiafgift på brændsler - "En ensartet energiafgift skal også omfatte biobrændsler".

Det handler om miljøafgifter som tager udgangspunkt i vugge til vugge betragtninger og her kommer biomasse betydeligt mere positivt ud med anvendelsen af bæredygtig biomasse.

Det betyder naturligvis, at der også skal være afgifter på biomasse - og her er det også af betydning, hvor godt biomassen konverteres/anvendes og hvad anlæggets dekommissioneringsomkostninger vil være. Derfor vil forskellige energi teknologier, som anvender biomasse også medføre forskellig afgift på slutproduktet.

Ligeledes vil der også komme afgifter på strøm fra vindmøller - en afgift somafspejler etableringsomkostninger og dekommissonering.

Lad os dog starte med fair afgifter på brændsels fremskaffelsen samt en rådighedsfaktor på slutproduktet - især EL. Det kræver imidlertid, at EU er med på dette og dermed, at der oprettes et større prisområde I Nordeuropa, hvor systemet kan stå sin prøve før det spredes til resten af EU.

  • 1
  • 1

Besynderligt at ønske sig afgifter på etablering af vindmøller og solenergianlæg, og ønske sig afgifter på dekommissionering af sådanne anlæg.

Hvis M-politikken virkelig går ud på at udfase fossile energibrændstoffer for at undgå CO2 og redde jorden, må første tiltag vel være at fjerne alle afgifter fra brug af disse nogenlunde CO2-frie energiformer.

Men i stedet lægger politikerne afgifter på og moms af afgifterne, så ret beset er vi vel der, hvor det hele er et politisk mummespil, hvor ingen seriøse politikere for alvor tror på "CO2-panikken," men blot udnytter befolkningens tro på professionelle NGO-eres skrækpropaganda om jordens undergang - hvis ikke de betaler aflad.

Vandafgifterne er et godt eksempel: Politisk udnævnt til en "begrænset ressource" hvorefter jorden er gødet for skatter og afgifter på husholdningsvand. Men der falder hver dag i snit, til hver borger i DK, 15.500 liter vand ned fra himlen, hvoraf denne borger kun bruger ca. 220 liter. Så hvis vi nogensinde kommer til at mangle rent drikkevand i hanerne skyldes det politikernes benspænd for teknikernes løsninger - der altid vil kunne skaffe mængder af rent drikkevand til alle for en meget lav pris.

  • 6
  • 2

Da jeg købte det hus jeg bor i nu, for 22 år siden, var der elvarme i.

Men elvarme var jo SÅ slemt, så efter 9 måneder lavede man en ordning, så man kunne få tilskud til at omlægge til alternativt energi.

Jeg valgte så træpiller og solfanger og fik et pænt tilskud til projektet, som dog alligevel løb op i omkring 170.000 kr, for der skulle jo trækkes rør til radiatorer og det var temmelig omfattende. Men glad var jeg, for det var billigere at fyre og jeg kunne jo pudse min grønne glorie lidt - selvom der en en del arbejde i at fyre med træpiller.

Nu her 22 år efter - så er den gal igen og nu er jeg åbenbart en slemmer en, fordi jeg fyrer med træpiller og jeg skal helst fyre med el - det er til at blive rundtosset over.

  • 5
  • 3

Det er både billigere og mere effektivt, end hos den enkelte husstand.

Det kommer vel an på hvor meget tab der er i fjernvarmerørene, hvilket kan være betydeligt.

Gevinsten afspejler sig I en lavere pris for fjernvarme.

Mja.. din egen varmepumpe vil altid "hvile i sig selv" da der ikke er nogen der skal tjene penge på den endsige have løn. Dette er jo ikke tilfældet med fjernevarme. Især når renten er så lav som i øjeblikket kunne det betale sig at foretage en relativ stor kapitalinvestering for at slippe for en permanent lønudgift der alt andet lige vil være i et centralt varmeværk.

  • 3
  • 1

En stordel af de gamle huse udenfor de større byer er slet ikke egnede til varmepumpe. Mangel på isolering og gulvvarme gør varmepumpen uøkonomisk. Den kommer til at køre ved COP=1 svarende til elvarme. Til gengæld koster elpaneler kun en brøkdel af hvad det koster at sætte en varmepumpe ind. Gæt selv hvad folk vælger

  • 2
  • 2

Disse såkaldte "miljøøkonomiske vismænd" må have hisforstået opgaven når de ivrer for at "hente flere milliarder kroner årligt, da det er den mest ’omkostningseffektive’ måde at regulere miljøet" ved at beskatte CO2-neutral brændsel.

Det er fint nok at de kan få øje på problemet med den hårde beskatning af el der jo virker stadig mere kontraproduktiv efterhånden som VE-energien har fået en betydende andel af elforbruget.

Men så burde de vel nøjes med at påpege dette, og argumentere for at disse elafgifter sættes ned.
Det har aldrig været deres opgave at inddrive skatter eller sikre statens budget imod underskud. Det er en ren politisk opgave for det valgte Folketing.

  • 4
  • 1

Man må betvivle de såkaldte miljøøkonomiske vismænds påståede visdom, hvis eneste løsning er nye forhindringer af konkurrence fra alternativer.

Det er forudsigeligt da de aflønnes af "det offentlige" selv om det er de private der i sidste ende står med aben.

Det eneste der står krystalklart er, at ordene miljø, vismænd og råd på visitkortet er den sikre vej til en lukrativ indkomst.

  • 3
  • 0