Vismænd: God samfundsøkonomi i at tvinge landbruget ind i klimakampen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vismænd: God samfundsøkonomi i at tvinge landbruget ind i klimakampen

Illustration: Landbrug & Fødevarer

Det bliver en overskudsforretning for Danmark, hvis politikerne frem mod 2030 pålægger landbruget at reducere deres CO2-udledning – i praksis med en CO2-afgift på for eksempel dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder.

Det skriver de økonomiske vismænd i en helt ny miljørapport, som ser på Danmarks klimapolitik frem mod 2030 – med fokus på, hvordan vi billigst muligt opfylder vores EU-krav om at nedbringe CO2-udledningen med 39 pct. inden for de tre områder, der ikke er kvoter for i dag; landbrug, transport og boligopvarmning.

Læs også: Landbruget må skære antallet af køer og svin ned for at leve op til klimakrav

Derfor anbefaler vismændene nu en afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser:

»Vores beregninger viser, at landbruget skal yde et bidrag, hvis reduktionsmålet i ikke-kvotesektoren skal nås billigst muligt,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en pressemeddelelse i forbindelse med lanceringen af rapporten.

Miljøgevinster opvejer lavere afkast

Ifølge vismændenes beregninger giver det en nettoindtægt for samfundet at pålægge landbruget CO2-reduktioner op til 0,8 mio. ton om året, fordi det lavere afkast til landbrugsbedrifterne mere end opvejes af afledte miljøgevinster for samfundet. Det gælder for eksempel mindsket kvælstof- og ammoniakudledning.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

Det skyldes, at der er et sammenfald mellem de aktiviteter, der udleder drivhusgasser og som belaster vandmiljøet med kvælstof og luften med udledning af ammoniak.

Samtidig gør eksisterende, obligatoriske gødningsregnskaber og en spritny politisk aftale om målrettet regulering af landbrugets kvælstofudledning det – ifølge vismændene – muligt at sørge for, at afgifterne på dyrehold, kunstgødning og bestemte afgrøder kan fordeles retfærdigt og efter den enkelte bedrifts forhold.

Det medfører nemlig – i den økonomiske tænkning – at afgifterne får landmændene til at arbejde på at reducere drivhusgasudledningen lige netop dér, hvor det har størst effekt.

Læs også: Kommentar: Et klimavenligt landbrug kræver nye værktøjer

Ifølge vismændene kan modellen for drivhusgas-afgiften – som altså beregnes på baggrund af de førnævnte data – senere udvides til at omfatte andre afgifter på netop udledning af kvælstof til vandmiljøet og ammoniak til luften.

De økonomiske vismænd følger hermed op på Klimarådets anbefaling fra 2016 om, at netop en opgørelse af udledningen fra den enkelte landbrugtsbedrift er vigtigt, hvis landbrugets udledninger skal nedbringes på en omkostningseffektiv måde. Klimarådet har i øvrigt udviklet et værktøj til netop det formål.

På baggrund af de nye beregninger mener vismændene samlet set, at landbruget skal stå for 37 pct. af den nødvendige reduktionen i drivhusgasudledningen i de tre sektorer.

Læs også: Klimaminister: Glad for at kunne skåne landbrug mod CO2-krav

Personbiler beskattet forkert

Personbiler – som behandles i et andet afsnit af rapporten – skal ikke bidrage til CO2-reduktioner, fordi det samfundsøkonomisk er alt for dyrt; især fordi bilerne allerede er hårdt afgiftsbelagt og på en efter økonomernes mening helt forkert måde, fordi afgifterne ikke afspejler bilernes reelle skadevirkning på miljøet, trængslen eller medtrafikanterne.

Læs også: Landbrug og transport er store klima-syndere, men det kan ikke betale sig at omstille

Den sidste sektor, boligopvarmning plus tung transport og erhverv uden for kvotesektoren, skal stå for 49 pct. En særlig, lovlig papir-øvelse – kvoteannullering som fleksibilitetsmekanisme – står for 14 pct.

Beregningerne tager udgangspunkt i energistyrelsens fremskrivning fra 2017, der siger, at der i 2030 er behov for at reducere 2,5 mio. ton CO2 i de tre sektorer, hvis vi skal nå Danmarks EU-mål om at reducere CO2-udledningen herfra med 39 pct. set i forhold til udledningen i 2005.

Kvotesystem giver nye spilleregler

Vismændene skriver også om konsekvenserne af, at EU for nyligt har ændret på det meget udskældte EU- kvotesystem, som regulerer CO2-udledningerne i energisektoren og i den tunge industri.

Det er meget nørdet stof, men den nye aftale indebærer, at der permanent vil blive fjernet kvoter, hvis kvoteoverskuddet bliver for stort, hvilket igen – ifølge vismændenes modelberegninger – vil reducere udledningerne i hele EU’s kvotesektor med 4-16 procent på langt sigt.

Læs også: Skrivebordsøvelse kan klare 80 procent af Danmarks klimamål i 2030

Ændringerne indebærer også, at spillereglerne for nationale tiltag i kvotesektoren er ændret.

Før den nye aftale var der eksempelvis ikke nogen langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen på kvoter, for eksempel en national CO2-afgift eller støtte til vedvarende energi.

Det er nu ændret, så disse tiltag også har en langsigtet effekt. Men det er usikkert, hvor stor den vil være.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis dansk landbrug tvinges til at reducere produktionen ved at sætte besætninger ud, kommer der vel til at mangle denne produktion og andre lande vil formentlig så overtage dette marked.
Jeg forestiller mig ikke, at den påtænkte afgift vil få koen til at bøvse eller prutte mindre.
Er man så ikke lige vidt, ud over at DK blot bliver ringere stillet?

  • 14
  • 7

Hvis dansk landbrug tvinges til at reducere produktionen ved at sætte besætninger ud, kommer der vel til at mangle denne produktion og andre lande vil formentlig så overtage dette marked.

Måske. Men i og med, at man f.eks. har presset industrien i mange år til at spare på energien, så har de i dag en konkurrencefordel, fordi de har udviklet teknologien, og fordi de også sparer på energien, og dermed sparer penge. Så nogle gange kan man jo godt få noget positivt ud af at bede om at stramme lidt op, i stedet for altid at sigte efter status quo.

Det gælder jo nok også f.eks. ifbm. resistens, salmonella, kogalskab etc. Det er ikke altid at det fungerer helt perfekt det der med et landbrug på kapitalistisk frihjul.

Der er også mange penge i økologi for DK i dag, selvom man har protesteret meget imod det fra en del af det etablerede landbrug.

  • 20
  • 7

CPBP - Hvis der idag skulle være så mange penge i økologi - generelt, hvorfor går et af de bedste -og største øko-projekter på Knuthenlund så så dårligt - mangler pt 60 mio kr.?
Sålænge den økologiske produkt er på niche-niveau, noget under 10 % og for export af fødevarer er under 2 %, så holder priserne lettere, end hvis produktionen er på fx 20 % og dermed meget lavere priser pr enhed.
Mht kontrol af sygdomme hos planter og dyr er DK førende og andre lande prøver at lære så meget, som de kan.
En grund til, at DK er så velanskrevet på det japanske - og nu efterhånden også på det kinesiske marked .
Det er altid en god ide, at undersøge tingenes tilstand og vide lidt om emnet inden man udtaler sig og giver gode råd og kritik !

  • 7
  • 9

CPBP - Hvis der idag skulle være så mange penge i økologi - generelt, hvorfor går et af de bedste -og største øko-projekter på Knuthenlund så så dårligt - mangler pt 60 mio kr.?

Jeg ved egentlig ikke noget om sagen så jeg vil gerne følge det råd du kommer med senere i din kommentar, men lige angående dette argument: At et specifikt projekt bliver drevet ineffektivt er ikke et godt argument for noget. Der har alle dage været fantastprojekter i jordbruget og i nok alle andre brancher for den sags skyld.

  • 7
  • 3

Dansk landbrug- og fødevareproduktion er blevet en pestilens for flere og flere danskere. Selv i større provinsbyer stinker det efterhånden, så man mister lysten/appetitten til at handle ind (måske især fødevarer) i gylleperioderne.
Erhvervet ødelægger miljøet, klimaet og dyrelivet, og avler selv dyr under kummerlige forhold.
Se f.eks. forholdene for slagtesvin: http://hilbert.co.nf/Rapporter/Dyrplageri%...

Ikke desto mindre mener erhvervet og de danske politikere åbenbart, at vi skal brødføde ”den halve verden”.
Den ringeste halvdel af de danske landbrugsarealer burde friholdes for gødning og pesticider, især da den del næppe er samfundsøkonomisk rentabel.
Det ville give mulighed for mere natur og dyreliv og gøre det at bo på landet mere attraktivt.

  • 10
  • 11

"Den ringeste halvdel af de danske landbrugsarealer- næppe er samfundsøkonomisk rentabel."
Hilbert - hvordan kan du dokumentere den påstand ?? Eller er det bare noget du har fået fortalt af DN m fl.?
Prøv at tage til fx Tyskland i gylleudbringningstiden, så skal du lugte gylle. Her spreder man gyllen som vi gjorde i DK for 15 år siden, - idag bliver gyllen nedfældet i jorden eller lagt ovenpå med slæbeslanger. En kæmpe forskel rent lugtmæssigt, men også dobbelt så stor udnyttelse af N.
Dit viste link mht forhold for slagtesvin er ikke repræsentativt for de forhold hvorunder svin opdrættes idag !
Heldigvis !

  • 10
  • 5

Dansk landbrug- og fødevareproduktion er blevet en pestilens for flere og flere danskere. Selv i større provinsbyer stinker det efterhånden, så man mister lysten/appetitten til at handle ind (måske især fødevarer) i gylleperioderne.

Det ville give mulighed for mere natur og dyreliv og gøre det at bo på landet mere attraktivt.

Familien flyttede for 6 år siden fra en by på 8000 indbyggere og til en landsby på cirka 40 huse, omgivet af landbrug. Det er min oplevelse at det lugter nogenlunde lige meget af gylle 2 -3 dage om året begge steder.
Den største pestilens fra landbruget er at de kører med deres store maskiner i morgen- og eftermiddagstrafikken.

  • 6
  • 1

Landbrugsstøtten kan langsomt udvides til at støtte naturpleje og teknologiske løsninger der giver os det landbrug vi ønsker ! Tvang er en typisk løsning fra indskrænkede teoretikere.
Det går jo IKKE af mode at spise vel ? Vi vil gerne have gode og billige fødevarer og de bliver altså produceret af landbrug :-)

  • 9
  • 1

Så et erhverv der passer deres arbejde er en pestilens? tja finder nu alle de kontorfolk der skal møde på samme tid alle sammen i deres glas og beton klodser en større pestilens tænk hvis de kunne fordele sig istedet for at klumpe sammen som lemminger og når de så har ferie så ligger de og spærre vejene med deres campingvogne som de er så uvante at køre med at de enten fræser afsted eller nærmest kravler og stopper trafikken til stor irritation for dem som faktisk skal arbejde.

Forslaget her er alene basseret på politike, der er få landmænd = stemmer men mange bilister= mange stemmer og landmænd er onde det hjælper medierne gerne med til at fortælle med mindre de er økologiske Morten Korch gårde der sælger til spelt og kaffe latte folket inde i asfalt og beton helvedet så vismændene gør som deres arbejdsgivere.. tæsker på dem der ikke kan gøre modstand og giver alle andre skylden når det så går galt.

  • 5
  • 2

CPBP - Hvis der idag skulle være så mange penge i økologi - generelt, hvorfor går et af de bedste -og største øko-projekter på Knuthenlund så så dårligt - mangler pt 60 mio kr.?

Prøv at søg på fx "landbrug konkurs største":

  • Stort landbrug til 105 mio. kr. konkurs (april 2016)
    • Storlandbrug falder på stribe: Se kortet (Juli 2015)
  • Mælkefamilie gik konkurs - nu ryger kæmpe landbrug under hammeren (dec, 2017)
  • Nordjysk landmand begæret konkurs: Skylder 166 millioner (apr, 2017)

Set i lyset af at du mener generelt at kunne afskrive økologisk landbrug på basis af et enkelt eksempel, hvad er så din konklusion vedrørende konventionelt landbrug, når du ser eksempler som dem ovenfor? Kan vi ikke være enige om at enkelt eksempler ikke kan bruges til noget som helst?

  • 3
  • 0

I oktober 2017 meddelte klimaministeren, at det var aftalt med EU, at Danmark i sin CO2-opgørelse kan medregne optag i jord og skove.

Hvor er disse beregninger i Vismændenes oplæg ??

Det er tydeligt, at de gode vismænd i den grad er på fremmed grund, når de kaster sig ud i sammenhængen mellem klima og kvælstof.

Rent faktisk betyder reducerede kvælstofnormer også reduceret CO2-binding.

Tingene hænger sammen på følgende måde:

Vismændene læner sig op ad den hidtidige situation, hvor landbrugets klimamæssige betydning bliver mangelfuldt bedømt alene på udledningen af klimagas.

Derimod forbigår vismændene planteproduktionens helt unikke evne til at optage CO2 fra atmosfæren og sende det ned i jordbundens kulstofpulje.

Det er dette skæve regnskab, ministeren i oktober 2017 bebudede oprettet med en aftale om, at EU tillader, at den målsatte reduktion af CO2-emissionen frem mod 2030 kan ske med indregning af kulstofoptag i jord og skove samt overførsel af ubrugte CO2-kvoter.

Hermed bliver CO2-regnskabet et mere korrekt regnskab, der illustrerer landbrugserhvervets reelle CO2-balance. Samtidig bliver det tydeliggjort, hvor vigtigt, det er, at gødske korrekt og tilstrækkeligt – især med kvælstof. Gennem to årtier har tilførslen af kvælstof været reduceret gennem politiske indgreb baseret på de såkaldte kvælstofmodeller, som nu står over for en betydelig justering efter mange års massiv kritik – senest i forbindelse med den gennemførte internationale evaluering.

Danmark har gode muligheder for at gøre en ekstra indsats for klimaet gennem en forbedring af CO2-regnskabet.
Langvarige analyser viser, at der i Sydsverige under forhold, der matcher danske forhold, kan bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres i form af kunstgødning.

Som tommelfingerregel regnes med, at der bindes 1 kg C pr. kg tilført N i kunstgødning. Det gælder både for landbrug med husdyrbesætninger og landbrug uden husdyr, idet arealerne enten tilføres husdyrgødning eller planterester.

Kvælstofnormerne har kostet 6 - 7 mio. tons CO2 på klimaregnskabet
I årene 1990–98 (lige inden kvælstofnormerne) faldt forbruget af kunstgødning med hele 40 kg N pr. ha. Dette fald skyldtes stigende udnyttelsesgrad af husdyrgødning som følge af skærpede og helt fornuftige regler for husdyrgødningens håndtering (bedre opbevaring, forårsudbringning og nedfældning).

Faldet i forbruget af kunstgødning viste på den ene side, at landbruget handler både rationelt og ansvarligt i forhold til de dyrkningsmæssige behov. Og faldet viste på den anden side, hvor stor betydning den forbedrede håndtering af husdyrgødningen havde.

Disse positive elementer forhindrede dog ikke politikerne i at indføre kvælstofnormer omkring 1998, hvorved de tvang kvælstofforbruget til fortsat fald, selv om der reelt var behov en stigning på grund af potentiale for stigende udbytter.

Det vurderes, at forbruget af kunstgødning ville være steget med ca. 1,5 kg N pr. ha. pr. år efter 1998, hvis ikke kvælstofnormerne havde forhindret det. En sådan kvælstoftilførsel ville have genereret stigende udbytter og højere proteinindhold samt sikret bedre vinterafgrøder.

Gennem fagligt korrekt kvælstofanvendelse i stedet for normerne kunne landbruget endvidere have forbedret det danske CO2-regnskab med mindst 6-7 mio. tons CO2 i perioden.

Et vigtigt redskab til at klare CO2-målene er altså at gødske efter planternes behov, så CO2 kan hentes tilbage fra atmosfæren og lagres i jordens kulstofpulje. Jo højere udbytte, desto større CO2-binding.

Ved at tilpasse gødskningen til planternes næringsbehov i stedet for politiske vurderinger, kan der rettes op på klimaregnskabet med 1 - 1,5 mio. tons CO2 pr. år.

Har vismændene tænkt over disse forhold ??

Det er grotesk, at vismændene vil udrangere 17% af verdens mest klimavenlige landbrug i Danmark med den konsekvens, at produktionen flytter til mindre klimavenlige områder, hvorfra den samme atmosfære belastes mere.

  • 4
  • 4

Forslaget her er alene basseret på politike

Jesper - kan du ikke fortælle mig hvor politik og stemmer kommer ind i det - det er så vidt jeg kan se en rapport fra de Det Miljøøkonomiske Råd https://www.dors.dk/raad-vismaend/miljoeoe.... Har du i øvrigt overhovedet gjort dig den umage at læse rapporten, eller i det mindste et resume af den før du begyndte på dine udgydelser om spelt og kaffe latte? - den kan downloades fra ovennævnte hjemmeside.

  • 2
  • 2

Det mest interessante er sammensætningen af rådets medlemmer.
Om selve rapporten:
Baggrundsinformationerne er bl.a. ikke fremstillet med den indbyggede usikkerhed, så prognoserne er ikke brugbare.
Der mangler data baseret på ægte målinger. Reduktionsmål er som en kanin hevet op af hatten.

  • 3
  • 3

Svaret på dette spørgsmål er diverse psudoeksperter, der tjener penge på at udtale sig i tide og utide, helst ved at kaste sig over det forhadte landbrug, som leverer økonomi til at holde liv i de alt for mange universiteter.
Klimasagen er et fint emne, som alle kan kloge sig på, for her har man indskrænket problemet til et enkelt - CO2 - der er klimafolks evangelium.
Sagen er blot den, at CO2 som klimagas er ved at være udspillet, for effekten aftager logaritmisk, faktisk er de først 20 ppm mere effektive end de efterfølgende 400 ppm.
Det5 er påvist, at alle klimamodeller har regnet så forkert, at det burde være fyringsgrund. Man er da også ved at trække i land.
Uanset hvilke forslag man implementerer, så er resultatet givet, de fossile energikilder forøges indenfor de næste 30 år, for befolkningen udenfor landbruget vil fortsat flyve rundt på hele kloden. Samvittigheden tørres af på landbruget. Vismændene har endnu engang bevist, de ikke helt har styr på klimafaktorerne. Danmark skal naturligvis klare hele klodens klimaproblemer helt alene.
At der siden Istiden har være 4-5 varmeperioder med højere temperaturer end nu, det kan vi jo ikke rigtig bruget til noget.
Vismænd er en af vor tids pestilenser.

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten