Vismænd: Forskningskroner rammer ved siden af
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vismænd: Forskningskroner rammer ved siden af

Vismændene kritiserer nu de principper, den offentlige forskningsstøtte uddeles efter. Det gælder for eksempel støtte-argumenter som "mere beskæftigelse", "støtte til morgendagens vindere" eller "styrkning af eksportfirmaers konkurrenceevne". Ingen af disse argumenter har givet gode resultater, viser en stor analyse.

Vismændene har undersøgt over 1.000 danske virksomheder over en periode på ti år, og deres undersøgelse viser, at samfundsgevinsten ved at give offentlig støtte til disse virksomheders forskning har været mindre end optimal. Især har støtte til firmaers energiforskning givet et uhyre beskedent udbytte, set fra en samfundsøkonomisk vinkel.

Derfor bør politikerne vælge nogle andre argumenter for forsknings-støtte, som vil give større samfundsnytte, fremfører vismændene i en artikel på De Økonomiske Råds hjemmeside 18. maj.

Der vil generelt komme mere ud af at støtte grundforskning end at støtte næsten færdige produkters markedsmodning, som det for eksempel er sket inden for private virksomheders energiforskning. Denne forskningsstøtte udgjorde i 2010 en milliard kroner, svarende til fem procent af hele den offentlige forskningsstøtte. Det er en firedobling siden 2006.

Dokumentation

Artikel fra De Økonomiske Råd

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med al respekt for vismændene så mener jeg simpelthen ikke man kan benytte "en 10 årig periode" som udgangspunkt for bemeldte analyse; og da især ikke de seneste 10 år! I forhold til energiforskning er det min fornemmelse at dette område har været i en "opstartsfase" i de sidste 10 år (her tænker jeg på "new energy": PV-solceller, batteriteknologi etc.) hvorfor det ikke er retfærdigt at konkludere på evt. genereret netto-effekt.

Vedrørende forholdet mellem grundforskning og produktmodning, vil jeg også tillade mig at være lodret uenig. Virksomheden Danmark vil - isoleret set - få mere ud af at innovere og frembringe slutprodukter baseret på andre landes grundforskning. Lidt groft udtrykt får et land eller et universitet kun (!!) ære og berømmelse for at frembringe f.eks. et nyt super-materiale, hvorimod dem der tjener penge på frembringelsen vil være de virksomheder der forbedrer eksisterende produkter eller frembringer nye produkter på basis af det nye supermateriale.

  • 0
  • 0

Hvis Danmark skal have en kant i den internationale konkurrence, så er det i det hele taget en god ide at satse på evnen til at komme først på det nye, og ikke blot forsøge at gøre det samme som alle andre med strategiske programmer - der er vi "out-numbered".
Styrken i dansk forskning ligger i selvstændige og fordomsfri forskningsmiljøer, gode samarbejdstraditioner og rene linier på troværdigheden, så tillid og kreativitet flyder frit. Det skal være de danske rektorers og politikeres fornemste opgaver at fremme en struktur, hvor ny viden og stimulerende uddannelse opstår nedefra. Ikke som nu hvor magt og ressourcer i stigende grad centraliseres til top-down styring - det kvæler initiativlysten og Danmark visner. P.t. klarer Danmark sig fint i den international forskningskonkurrence - men det skyldes jo de strukturer man grundlagde for 10-20 år siden
Endelig har vi et kæmpe problem med et genskabt professorvælde - forskningsbevillinger til nye ideer i små laboratorier er næsten umulige at skaffe i dag fra forksningsrådene og holdes faktisk kun i live af de private fonde.

  • 0
  • 0

En koncentration af forskningsbevillinger i store administrativt dyre og ineffektive satsningsområder, eller en decideret nedskæring af forskningsbevillingerne, fremmer alt andet lige ide- og initiativrigdommen i de danske forskningsmiljøer.

For mit eget vedkommende har manglen på adgang til forskningsmidler til mine egne projekter bl.a. medført, at jeg i dag selv finansierer min forskning ud af mine lønkroner fra universitet.

Jeg har det seneste år arbejdet med 49 små og mellemstore virksomheder landet over, indenfor Mekatronik området. Jeg har bl.a. besøgt dem alle, gennemført interview med ledende personale og set deres produktioner. Formålet med projektet er at identificere og målrette organisatoriske og forretningsmæssige indsatser så virksomhederne kan bevare eller forbedre deres konkurrenceevne og produktion i Danmark.

At finansiere denne form for forskning ud af egen lomme medfører en række fordele:

  • Ingen spildte måneder på at skrive alenlange forsknings-ansøgninger, der har mellem 11,1% og 13,7% chance for at gå igennem.

  • Der er intet administrativt bøvl, andet end diskussionerne med min hustru ved aftenkaffen.

  • Jeg forpligter mig ikke til at anvende halvdelen af min tid på at skrive til forskellige kasser med lange udredninger om hvad jeg bruger pengene til.

  • Dertil har jeg tillige sparet universitet for en halv ansættelse af en projektlederfunktion, hvis jeg ikke selv skulle gøre det.

  • Jeg har ikke forpligtet mig til at aflevere et eller andet foruddefineret og fastlåst resultat, men kan lade mit empiriske arbejde gøre mig klogere undervejs, og dermed målrette min forskning derhen hvor virksomhederne har allermest brug for den. Det hedder i daglig tale "grundforskning".

  • Jeg bevarer min fulde forskningsfrihed, og er dermed ikke begrænset af hverken økonomiske, politiske eller interessemæssige forhold. Jeg behøver med andre ord ikke at forfølge en eller anden inferiør mode-forskning, blot fordi politikerne eller mine kolleger synes at det er hipt, men kan koncentrere mig om de ting der giver mening og har relevans.

  • Når jeg er færdig, er resultatet mit og ikke universitetets. Det giver mig et ekstra incitament til at gennemføre projektet, og give det den kvalitet som jeg personligt kan stå inde for.

  • Jeg bestemmer selv hvornår det skal være færdigt - nemlig lige præcis der hvor jeg i samarbejde med virksomhederne synes de har allermest brug for det.

Der er selvfølgelig også en række ulemper forbundet med modellen:

  • Der er allerede betalt skat af pengene, hvorfor de ikke kan trækkes fra nogen steder. Jeg betaler med andre ord 1,6 kroner/forskning hvor andre betaler 1. Samfundsøkonomisk er min forskning med andre ord 60% dyrere end ved den almindelige model.

  • Jeg har nok kun råd til at gøre det én gang. Jeg har f.eks. fundet ud af, at det er temmelig dyrt at få trykt en rapport på 280 sider og sende den ud til knap 600 interessenter, men jeg tror at jeg måske kan få nogle af virksomhederne til at sponsorere lidt.

  • Min kone synes jeg er en idiot. Og det har hun sikkert ret i.

Med venlig hilsen
Per Hansen

  • 0
  • 0

Det er forrykt at tro at man kan ramme rigtigt.

Systemet er groet frem igennem mange år og har mange traditionelle prioriteringer kombineret med et islæt af dagens tilbud.

Så kommer der er en rapport som f.eks. den fra klimakommissionen, så kommer der en ny regeringen osv. Altsammen med til at forme større eller mindre skæverter sammen med nogle få pletskud.

Vi bruger meget få midler på forskning i Danmark set i OECD sammenhæng.

Uden at vide det, så vil jeg tro at Giga, Skype, Navision, Damgaard, Pandora og Jysk stort set ikke har fået en bøjet femøre til forskning.

Alligevel er det meget vigtigt at støtte forskningen, der sker på privat initiativ og til Per Hansen, så er det en rigtig god ide at forlange, at dem der vil havde midler til forskning selv skriver deres ansøgninger og er villige til at rapportere deres resultater.

Var den mulighed der ikke, så kunne folk uden offentlige jobs jo kun få adgang til forskningskroner ved hjælp af nepotisme, lodtrækning eller andre svært gennemskuelige fordelingsprincipper.

Når det gælder tidshorisonter, så er jeg enig med Tomas Ussing at der behov for en længere tidshorisont end blot 10 år.

En gang imellem, så løses nogle tekniske eller videnskabelige udfordringer som mange har arbejdet på at løse. Lige pt. er solenergi i år med CPV teknologi fremme ved GRID parity i sol bæltet. Og prisen drøner ned med 30% årligt og vil formentlig fortsætte med det mange år frem.

Hvordan bremser man så op for dansk overprioritering af energi og klima relateret F&U?

  • 0
  • 0

Jeg tror du forstår meget lidt af mine bevæggrunde Jens Stubbe. Men det må være fordi du grundlæggende er ubekendt med de forhold forskere i Danmark er underlagt, når vi skal søge penge.

Som jeg nævner i mit indlæg - der er baseret på den pure skindbarlige sande historie - så er der alt for mange forhindringer i vejen for at bedrive ordentlig forskning i Danmark. Jeg nævner i mit indlæg ovenfor en del af de vigtigste.

  1. Adsøgningen af penge tager alt for lang tid.

  2. Chancerne for at få dem er minimale.

  3. Administrationen af pengene og indrapporteringerne tager al for megen fokus væk fra selve forskningen, og en forholdsmæssig alt for stor del af ressourcerne går til det.

  4. Man kan stort set kun bedrive hypotesebaseret forskning på grund af den måde ansøgningerne skal skrives og indsendes på. Hypotesebaseret forskning opfattes af mange samfundsvidenskaber og humanister som direkte uvidenskabelig og skadelig for en anvendeligt resultat.

  5. Resultaterne ejes ikke af den der frembringer dem. Hvorfor skulle jeg opfinde en millionindtægt til universitetet? Når universitetet tager rettighederne, er der rigtig mange opfindelser der aldrig bliver ført ud i livet. Ingen har incitament til at opfinde dem.

  6. Tidsbegrænsninger på projekter har altid været en hæmsko. Både den ene og den anden vej. Ofte er projekter aldrig belvet færdiggjort, og resultaterne aldrig fundet pga tid.

  7. Vi bruger generelt alt alt for megen tid på at skrive og læse forskningsansøgninger. De penge og den tid vi spilder på det kan vi i stedet forske for og i.

Det gør jeg i hvert fald.

Per Hansen

  • 0
  • 0

De danske skatteydere skal ikke betale for produktudvikling eller aplikationsforskning, det skal de virksomheder der kan tjene penge på det. Om det så er i Danmark eller udlandet, det er op til virksomhederne selv. Ligesom innovative forskere kan søge deres [b]private[/b] forskning finansieres af ikke statslige fonde.
Men denne del af forskningen skal staten holde sig fra.

Det skatteyderne har krav på er en grundforskningsbaseret uddannelse i Danmark, hvor det naturligvis er muligt at benytte Dansk som udenlandsk grundforskning. Men derfor skal der sikres en uvildig grundforskning for at holde og højne niveaut for de Danske kandidater. Men staten skal sikre grundforskningen, uden administration af ansøgninger. Dvs. undervisning/forelæsninger mm. med ret til grundforskning på universitetet.

Men det er da interesant at vismænd først nu kommer frem til dette. Nu er grundforskningen jo blevet overset de sidste 30 år, til fordel for detailstyret applikationsorienterede forskningsmidler.
Det har resulteret i de problemer som @Per Hansen udemærket anfører.

Down to basics.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Det er en udbredt misforståelse i den offentlige debat at grundforskning danner basis for erhvervsudvikling. Det gør den ikke da den jo per definition ikke er formålsbestemt og derfor kun sjældent direkte danne basis for nye produkter.

Næste trin er den anvendte forskning, der når den har nået et positivt resultat, gør det muligt at der kan udvikles nye produkter. Herunder ligger faktisk hovedparten af den tekniske forskning.

I 2009 blev der ifølge www.dst.dk/fui brugt 42% af de danske offentlige forskningskroner på anvendt forskning mod 44% til grundforskning og 14% til udvikling. Anvendt forskning har hentet to procentpoint på grundforskning siden 2005.

Konkluderende kan det bemærkes at grundforskningen således ikke har været overset de seneste 30 år.

  • 0
  • 0

Jeg er i det store og hele enig i vismændenes kritik.

Der bliver brugt store midler på forskning, som har et relativt kortsigtet fokus og som tager udgangspunkt i behov i samfund og erhvervsliv. I nogle tilfælde er det set, at forskning bliver så erhvervsnær, at den kommer til at konkurrerer med private udviklings- og teknologivirksomheder. Det er dobbelt uheldigt, da offentlige midler her reelt bliver brugt til skade for dele af erhvervslivet.

Jeg er i princippet, hverken imod at bruge offentlige midler på forskning eller på erhvervsfremme og innovation. Faktisk tvært imod. Men sammenblanding af forskning og erhvervsstøtte ender ofte med ikke at nå nogen af målene i tilstrækkelig grad.

Derfor bør forskning og støtte til forskning fokuserer på langsigtet forskning og grundforskning - på netop den forskning, som virksomheder ikke kan lave forretning på endnu og som ofte vil kræve midler, som virksomheder ikke kan/vil afsætte. Erhvervs- og innovationsstøtte bør til gengæld fokuserer på virksomheder, som kan realisere ideer og gøre dem til forretning - og være mere kortsigtet. Den form form for støtte bør i højere grad gives som billige og risikovillige lån til innovative og vækstorienterede virksomheder.

CEO / Software Architect
Niki Nicolas Grigoriou

  • 0
  • 0

En dag ville det også være helt rart hvis vi kunne komme lidt tilbage til den dagsorden der hedder, at det er samfundet, der skal have gavn af grundforskningen, og ikke bare virksomhederne.

Et snævertsynet fokus på at det er erhvervslivet der alene skal lukrere på det vi laver på universiteterne er ved at være en smule anstrengende.

Man kunne faktisk godt tænke sig at de offentlige institutioner og måske endda det enkelte menneske har behov for et grundforskningsmæssigt fokus.

  • 0
  • 0

Ifølge data rapporten er konklusionen at de offentlige forskningskroner er bedre givet ud tidligere i forskningskæden end til private virksomheders produktmodning af energiteknologi. Overfor det står så den dårligt
begrebsafklarede term "grundforskning" som modsætningen til støtte til privat udvikling. Den "grundforskning" som vismændene snakker om, er derfor, så vidt jeg kan se, ikke det alle andre normalt kalder for grundforskning.

Løseligt er 75% af DTUs forskning ikke-grundforskning. Det betyder dog ikke at det så rask væk kan finansieres af private virksomheder og er møntet på at få varer på hylderne. Der er et kæmpemæssigt gab mellem grundforskningen og produktudviklingen. Dette gab fylder ikke bare sig selv, men har i høj grad brug for den tekniske forskning, der fx løser anvendelighedsproblematikker.

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Librar...

  • 0
  • 0

En dag ville det også være helt rart hvis vi kunne komme lidt tilbage til den dagsorden der hedder, at det er samfundet, der skal have gavn af grundforskningen, og ikke bare virksomhederne.

Et snævertsynet fokus på at det er erhvervslivet der alene skal lukrere på det vi laver på universiteterne er ved at være en smule anstrengende.

Det burde ikke være nødvendigt at præcisere, men samfundets ENESTE indtægtskilde er virksomhederne der betaler skat af overskud generet af ansatte der betaler skat af den løn de får som således også kommer ud af virksomhedens overskud. Det burde man ikke behøve en PhD i nationaløkonomi for at kunne anerkende :-/

  • 0
  • 0

Det er en klassisk borgerlig og temmelig snævertsynet måde at anskue samfundsøkonomi på. Jeg er samfundsforsker og er derfor nødsaget til at se på samfundet med lidt større og lidt mere reflekterende briller.

Som udgangspunkt kan man sige at det private erhvervsliv ikke er den eneste indtægtskilde vi har. Vi har rigtig mange andre, der faktisk vejer tungere i nogen tilfælde. Vi udvikkler og sælger f.eks. uddannelser til udlandet og de offentlige institutioner udvikler hver dag masser af velfærdsteknologier,der også sælger rigtig fint. Der er dertil vores meget store indtægter fra olie og andre ressourcer som kalk og forskellige metaller, der alle ejes af staten og dermed os allesammen.

Det kan man sikkert godt regne ud uden en ph.d. Det virker derfor en smule skuffende at du ikke klarede den. :) Men lad det nu ligge.

Fokus her er naturligvis at det aldrig har været universiteternes rolle at servicere virksomheder. Universiteternes rolle har i mere end 3000 år været at fremme menneskets forståelse for alt hvad der omgiver os. Vi er ikke erhvervsministeriet forlængede arm. Det har aldrig ligget i vores selvforståelse, og det må aldrig ligge i vores selvforståelse.

Når du kommer med en påstand som den du bringer frem i det ovenstående, så har den sandsynligvis sin oprindelse i din opfattelse af, at virksomheder og privat fortagssomhed kommer før alt andet.

Det vil sige at menneskers velbefindende og lykke, vores naturs overlevelse og evne til at understøtte vores leveevne, og dyrenes ret til også at være her, må vige for en industriel dagsorden, fordi du er af den mening at det er vigtigere at der bliver produceret 100 tommer fladskærme du kan hænge på din væg derhjemme. Med andre ord: at naturen og samfundet er til for virksomhederne.

Andre vil påstå det er omvendt. Det er ikke min påstand. Jeg vil påstå at de er nødsaget til at leve i en fælles symbiose, hvor de hver især tager hensyn til hinanden. Desværre er det ikke tilfældet i dag.

Din påstand kommer fra en opfattelse af, at det er vigtigere at vi udvikler arbejdspladser i et industrielt kapitalistisk system fremfor at overveje om der findes andre måder mennesker kan leve på, og måske endda leve længere, mere fredeligt og mere lykkelige. Mit job går ud på at skabe viden der gør os i stand til netop det.

Folk med dine holdninger forhindrer mig i det, for mine bevillinger kommer fra samfundet, hvis velbefindende det er min opgave at varetage. Et samfund der i mere end een forstand er underlagt din logik, og for hvem mange føler sig direkte tvunget til at leve efter den, på trods af at de ikke ønsker det.

For rigtig mange mennesker sker der det, at de lever og dør i den tro, at det er sådan verden ser ud og skal se ud. De når aldrig at reflektere over deres liv og den måde de lever det på. For andre sker der det, at de en dag indser at tingene kunne være anderledes.

Per Hansen

  • 0
  • 0

Jeg glemte at nævne at en meget stor del af det private erhvervslivs indtægter både her og i udlandet kommer direkte fra staten eller kommunerne.

Det er med andre ord samfundets pengekasser der med meget stor overvægt er med til at opbygge de kompetencer som mange private virksomheder i dag lukrerer på, når de udvikler og producerer produkter og services, som de derefter har mulighed for at sælge til andre private virksomheder.

Jeg vil skyde på at ca 80% af de større private virksomheder i Danmark ikke ville kunne overleve hvis ikke de havde det offentlige som faste kunder i biksen.

En virksomhed som NOVO har været i stand til at udvikle sig og oppebære enorme profitter alene på grund af de tilskudsordninger til medicin det offentlige giver. FL Schmidt sælger en overvejende stor del af deres cementfabrikker til producenter af cement der indgår i store offentligt finansierede byggerier, og hele vindmøllebranchen var aldrig blevet til noget uden en meget aktiv erhvervsindsats og støtte fra det offentlige.

Derudover er de alle fuldstændig afhængige af den infrastruktur det offentlige har opbygget, udvikler og vedligeholder, lige fra veje og elnet til uddannelsesinstitutioner og sygehuse mv.

Det der skal gå op for dig her er, at ingen virksomheder ville kunne udvikle sig uden at være i samspil med et samfund. De er en del af samfundet. Samfundet er ikke til for dem, men til for de mennesker der lever i det. Hvis ikke samfundet var til for de mennesker der lever i det, ville der ikke være mennesker der kunne betjene virksomhederne.

Ser vi rundt på kloden så findes der langt flere velfungerende samfund, der ikke har nogen former for virksomheder, end samfund der har.

Dét synes jeg du skal sætte dig ned og tænke over!

Per Hansen

  • 0
  • 0

@Per Hansen

Jeg føler ikke dine indlæg egentlig specielt er rettet mod indholdet i mit oprindelige indlæg - men at det mere bekræfter, at støtte til forskning og støtte til erhvervslivet bør skilles ad.

Men jeg synes også du får sagt noget sluder og vrøvl, som jeg er aldeles uenig i, men som ikke har ret meget med det oprindelige indlæg at gøre.
Som jeg læser dit indlæg, så ønsker du ingen private virksomheder. I stedet taler du for statsejede virksomheder. At det er mulig vej vil jeg ikke benægte. Jeg er blot ikke enig.

Du nævner også følgende:

Jeg glemte at nævne at en meget stor del af det private erhvervslivs indtægter både her og i udlandet kommer direkte fra staten eller kommunerne.

Det er med andre ord samfundets pengekasser der med meget stor overvægt er med til at opbygge de kompetencer som mange private virksomheder i dag lukrerer på, når de udvikler og producerer produkter og services, som de derefter har mulighed for at sælge til andre private virksomheder.

Jeg vil skyde på at ca 80% af de større private virksomheder i Danmark ikke ville kunne overleve hvis ikke de havde det offentlige som faste kunder i biksen.

...

Ovenstående er efter min mening en udokumenteret påstand.
Hvis det skulle være rigtigt, så er det et rigtig godt argument for privatisering.

For min egen virksomheds vedkommende kan jeg oplyse, at omkring 90% af det vi laver er underleverandøropgaver i internationale projekter (udenfor Danmark), hvor kunderne er private virksomheder.

Niki Nicolas Grigoriou

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten