Vismænd: Ensartet CO2-afgift bør drive omstilling

CO2 bør beskattes ens og forudsigeligt for at sikre mest mulig klima for pengene, lyder det fra vismændene. Illustration: Big Stock

Kort før efterårets forhandlinger om en grøn skattereform, som skal understøtte klimamålet for 2030, presser vismændene i Det Økonomiske Råd på for ensartede CO2-afgifter.

Det sker i deres såkaldte efterårsrapport, som udkommer i dag.

Dermed lægger de sig bag anbefalingen fra blandt andet Klimarådet, som i foråret pegede på, at det hastede med at rydde op i rodebutikken af afgifter og tilskud, som medfører at prisen på CO2-udledning varierer efter hvem, som forurener.

De økonomiske vismænd sætter dog ikke beløb på afgiftens størrelse som Klimarådet gjorde det - det mente, at en drivhusgasafgift bør ligge på cirka 1.500 kroner per ton i 2030, hvis det skal lykkes at nå 70 procent-målet.

Men de fastslår, at en ensartet afgift vil give mere klima for pengene og »sikre, at de markedspriser, som husholdninger og virksomheder står overfor, kommer til at afspejle de reelle omkostninger ved de nationale klimamål«.

At lave en helt overordnet rammebetingelse er mere effektivt end at detailregulere, fastlår vismændene. Sidstnævnte risikerer nemlig at medføre en jagt på flest tilskud i stedet for CO2-fortrængning.

»I den udstrækning, der i stedet eller i tillæg hertil gennemføres forskellige former for tilskud, teknologikrav eller forbud fordyres den grønne omstilling,« lyder det i rapporten.

Grøn check til lavindkomstfamilier

Vismændene anbefaler samtidig, at en »troværdig« plan for indfasningen frem mod 70 procent-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 fremlægges hurtigst muligt.

»Dermed vil virksomheder og husholdninger kunne tage højde for en fremtidig høj afgift, når de skal foretage investeringer,« skriver vismændene.

Viden om fremtiden vil også medføre at den målrettede teknologiudvikling, som skal til, kan komme i gang. Den bør støttes af det offentlige, men målrettet, ikke gennem erhvervsstøtte.

Den såkaldte lækageeffekt - at virksomheder kan få lyst til at rykke produktion til lande med lempeligere vilkår - skal modvirkes ved at indfase afgiften langsommere i forhold til virksomheder, som er udsat for international konkurrence.

Virksomhederne kan også hjælpes til at beholde deres konkurrenceevne ved at give dem fradrag i drivhusgasafgiften eller for eksempel gratis CO2-udledningskvoter.

Vismændene anerkender at en ensartet CO2-afgift kan give fordelingspolitiske udfordringer - lavindkomstfamilier bruger forholdsmæssigt flere penge på energi og fødevarer, som risikerer at blive dyrere.

Det håndteres bedst via de offentlige kasser og skatter, for eksempel i form af en grøn check, lyder det.

Bilkørsel bør takseres per kilometer

Samtidig med anbefalingen om en ensartet CO2-afgift, peger Det Økonomiske Råd på, at skattesystemet bør ændres, så bilister betaler for deres kørsel i stedet for køb og ejerskab af biler.

Selve ejerskabet af bilen går nemlig ikke ud over nogen. Det er omfanget af kørslen, som medfører trængsel, forurening, CO2-udledning og ulykker.

»En målrettet regulering af disse effekter tilsiger, at registrerings- og ejerafgifter bør erstattes med en kilometerafgift, mens brændstofafgiften skal fastsættes, så den modsvarer de samfundsøkonomiske omkostninger ved af udledning af CO2, NOx, partikler med videre,« hedder det.

Sådan en kilometerafgift bør differentieres i forhold til hvornår på døgnet der køres, hvor der køres og hvilken bil der køres i, skriver vismændende, som konkluderer at en undersøgelse af forskellige modeller for kørselsafhængige afgifter bør igangsættes.

Eldrup-kommissionen, formelt "Kommissionen for grøn omstilling af personbiler", som barslede med første etape af sit udredningsarbejde i begyndelsen af september, måtte ikke pille ved bilbeskatningens grundlæggende præmisser.

»Begrænsningerne i kommissoriet risikerer dermed at fordyre den grønne omstilling af bilparken,« skriver de økonomiske vismænd.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vismændene har en klippefast tro på, at hver gang staten blander sig selektivt i at fremme det ene eller andet, så optræder staten som en klodsmajor, der forringer effektiviteten. Det har de sagt i rapport efter rapport i årtier, og det bliver de ved med. At vi i Danmark med vores blandingsøkonomi har fået en af de stærkeste økonomier i verden - netop ved ikke at være dogmatiske - det gør åbenbart ikke indtryk i elfenbenstårnet.

  • 5
  • 20

Dette rimer meget godt med et indlæg jeg havde for et års tid siden: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE... Men når vi har en S regering er det jo vigtigere at der ikke kommer ‘social slagside’ end at vi faktisk skaber incitament til reel CO2 reduktion.. Venstre er sikkert ikke meget bedre heller, og venstrefløjen mener ligeledes det må være de rige der betaler. Højrefløjen prioriterer ikke umiddelbart CO2 reduktion højt nok til at foreslå dette, selvom det ville passe godt ind i den liberale ånd.. Spændende hvornår/om dette nogensinde bliver til noget?

  • 13
  • 4

Når regering (og mange andre partier) ikke lytter til Klimarådet, hvorfor skulle de så lytte til Vismmændene? Det er næsten komisk, at man betaler skattekroner til disse rådgivere - og ikke retter sig efter deres gode råd, - eller blot lytter til simpel logik, hvor alle vi andre er lige så gode som de nævnte Råd. Der skal fuldt drøn på CO2-afgift, elbiler, varmepumper, road-pricing, atomkraft, differentierede eltariffer, lidt større afgift på fossil-biler, m.m.m. Men de fleste politikere går mere op i, at det hele "ikke må vende den tunge ende nedad"!!! - De forstår ikke, at det er vigtigt, og at det haster!

  • 13
  • 3

Med en øget ensartet CO2-afgift kommer der vel ikke nødvendigvis mere reelt grøn el i vores kontakter. Hovedparten af den grønne el er så vidt jeg kan forstå solgt til virksomheder på grønne certifikater, og udbygningen med ny grøn el er ligeledes baseret på salg via certifikater. Så en købt elbil kommer vel til at køre på sort strøm eller biomasse strøm, uden reelle muligheder for at påvirke udledningen af klimagasser i retning af reduktioner.

  • 1
  • 10

Syntes man altid har prøvet med pisken - uden større held...

Måske det er på tide at prøve med en gulerod?

1) Markant billigere/gratis offentlig transport, hvor det giver mening. Men det bliver sikkert aldrig til noget da det jo i hvert fald på den korte bane vil være for dyrt.

2) Og ændre lovgivningen så alle der kan arbejde hjemmefra får RET til at arbejde hjemmefra. Så det fremover er op til den enkelte medarbejder og ikke arbejdspladsen om de vil arbejde hjemmefra. Men kunne evt. krydre det med en eller anden form for økonomisk incitament, f.eks. et slags anti-kørselfradrag, så man får en fradrag for de km man ikke køre - man bør nok sætte et maks på dette :)

Jeg forstår iøvrigt godt hvorfor man er glad for roadpricing, for den slipper elbilerne jo ikke for. Så kan der også hives afgiftskroner ud af dem...

  • 2
  • 6

Det er da meget bedre at lave alle mulige forskellige særordninger for internet-handel, cement-fremstilling, tjenesteydelser af forskellig slags, differntieret moms på EL-motorer, værktøj og transportmidler, kvoteordninger og modregning i mellemskatten....

[Ironi Off]

Det er virkelig underligt at der er nogen der tror på at det er effektivt at lave myriader af særordninger - i modsætning til at gå efter en effektiv ordning = kr. per kg udledt fossilt CO2.

Ja, så kan man da godt forstår hvis det skaber ulige vilkår for de erhverv som udleder meget CO2 - men dem kan man evt. støtte på anden vis, men stadig på en måde hvor disse erhverv har en interesse i at mindske CO2-udledningen.

  • 10
  • 1

1) Markant billigere/gratis offentlig transport, hvor det giver mening. Men det bliver sikkert aldrig til noget da det jo i hvert fald på den korte bane vil være for dyrt.

Det er i forvejen kraftigt subsidueret, så at gå hele vejen koster sikkert ikke så meget ekstra.

Problemet er, at du kan ikke subsiduere folks tid på langsom offentlig transport. Så selv om du gav folk penge for at tage offentlig transport, så ville de stadigt takke nej.

  • 10
  • 1

Men hvis ‘beskidt’ strøm også i højere grad afgiftspålægges, vil det vel øge omlægningen til grønne strømkilder? Hvis ren strøm er mere profitabelt, styrer produktionen vel den vej eller?

  • 6
  • 0

Er der ikke nok nogen der vil forklare mig hvorfor det kan betale sig at etablere et administrativt og omkostningstungt helvede omkring roadpricing fremfor blot at sætte fossilafgifterne op? Princippet ifht. at man skal betale pr km og at de biler med dårligst benzinøkonomi skal betale mest et jo overholdt, så effekten må være den samme. For få år siden kostede benzinen 14 kroner literen, nu er den nede omkring en tier, og jeg mener ikke der er påvist nogen væsentlig effekt på grænsehandlen. Og dengang var der heller ingen der hylede. Jeg vil foreslå et afgiftsregime på fossiler der regulerer forbrugerpriserne så de aldrig kan falde, men tværtimod skal stige mindst i takt med inflationen. Hvis verdensmarkedspriserne falder skal afgifterne stige tilsvarende. Hvis de stiger skal afgifterne bare fastholdes osv. Provenuet skal gå direkte til grøn infrastruktur, herunde kollektiv trafik. Som iøvrigt på den måde aldrig må kunne stige mere end privat individuel fossilbaseret transport.

  • 20
  • 1

Så en købt elbil kommer vel til at køre på sort strøm eller biomasse strøm, uden reelle muligheder for at påvirke udledningen af klimagasser i retning af reduktioner.

I så tilfælde, er det ikke elbiler der giver den billigste CO2 reduktion!

Det er hele ideen med ensartede CO2 afgifter at markedet leverer varen til den billigeste pris. Hele ideen med at vi alle skal køre elbiler er måske blot en hype.

  • 6
  • 4

Den mest CO2 tunge industri er man nødt til at lave andre aftaler med. Det nytter ikke at pålægge Ålborg Portland CO2 afgift, for så vil de helt sikkert være tvunget til at lukke, så vi skal importere cement fra andre lande, hvor CO2 udslippet pr produceret kg er større. Så det øger bare verdens CO2 udslip. Samme også for andre virksomheder. Det betyder ikke at der ikke skal gøres noget ved deres CO2 udslip, men det gøres bedst med individuelle aftaler med udgangspunkt i den enkelte virksomheds muligheder.

Og som nævnt af Thomas Sørensen herover er det bedre og mindre bureaukratisk med øgede brændstofafgifter i stedet for road pricing.

Men ellers er der meget rigtigt i at lade markedet styre hvordan vi bedst når CO2 reduktionerne.

  • 4
  • 2

Men hvis afgiften pålægges i forbrugsleddet undgås dette - altså når cement sælges i byggemarkedet - så rammes udland ens, og forbrugerne kan overveje bedre alternativer når dette er muligt?

  • 4
  • 3

Men hvis ‘beskidt’ strøm også i højere grad afgiftspålægges, vil det vel øge omlægningen til grønne strømkilder? Hvis ren strøm er mere profitabelt, styrer produktionen vel den vej eller?

Skal vi også afgiftspålægge "beskidt" importstrøm - og har vi data for, hvor at strømmen kommer fra. Det kræver jo, at vi kan se forskel på a-kraft strøm, vindmølle strøm, og vandkraft strøm, som vi importerer. Og det er bekymrende, at regeringen får særlig gavn ud af at importere sort strøm, fordi der så går mere i den danske afgiftskasse. Alternativet er, at vi har en standard CO2 afgift på importstrøm, bestemt efter den typiske sammensætning.

  • 3
  • 1

Hvis de stiger skal afgifterne bare fastholdes osv. Provenuet skal gå direkte til grøn infrastruktur, herunde kollektiv trafik.

Nu er kollektiv trafik ikke særlig grøn, med mindre de vælger at investere i elbusser eller el-taxaer. Men, det vil give mening, at pengene fra en grøn pulje, går til at elektricificere jernbaner og godstransport, så den tunge godsfragt kan gøres miljøvenligt via jernbaner. Også passagerskibe, kunne få gavn af en elektrificeringspulje.

  • 2
  • 3

Skatter på dit og dat, og skatter på luft der end ikke kan måles eller vejes korrekt til beskatning, er usolidarisk og ødelæggende for velfærdssamfundet.

Det samme med Roadpricing: Vi betaler allerede pr. kørt kilometer via brændstofafgifterne og elafgifterne, og vores kørselsbehov har intet med vores skattebetalingsevne at gøre.

Den slags usolidariske skatter ødelægger sammenhængskraften i samfundet, og de underminerer "Den Danske Arbejdsmarkedsmodel" der er så afhængig af netop arbejdskraftens pendlermobilitet via bilen.

Men hvad forstand har disse såkaldte "vismænd" på den virkelighed de fleste nyttige samfundsborgere lever under ? - formentligt kommer de alle selv fra det øvre middelklassesegment med sit på det tørre fra vellønnede offentlige embeder.

  • 8
  • 12

Kim: Flere har foreslået, at afskaffe de grønne certifikater, og så er det stadig en fordel med mange elbilder. Carsten: jamen elbilerne skal ikke betale ved road-pricing. Først når der er "tilstrækkelig mange elbiler, kan man lægge lidt afgift også på dem. Fidusen ved road-pricing er, at man løbende kan regulere på taksterne, og dermed regulere bilparkens størrelse og sammensætning. Det er guf for politikerne!

  • 3
  • 2

Kim: Flere har foreslået, at afskaffe de grønne certifikater, og så er det stadig en fordel med mange elbilder. Carsten: jamen elbilerne skal ikke betale ved road-pricing. Først når der er "tilstrækkelig mange elbiler, kan man lægge lidt afgift også på dem. Fidusen ved road-pricing er, at man løbende kan regulere på taksterne, og dermed regulere bilparkens størrelse og sammensætning. Det er guf for politikerne!

Hvorfor indføre road-pricing nu? Det er bedre, at tage pengene ind på CO2 afgifter, og derved opnå en miljøoptimal beskatning. En gang i fremtiden når 50% kører i elbiler, vil sandsynligiv blive nødvendigt at skifte gradvis til road-pricing, men venter vi, så opnår vi en mere miljøvenlig afgift, og road-pricing teknologien vil blive mere moden, og måske falde i pris.

  • 5
  • 1

Roadpricing er vejen til totaliteten i samfundet, belagt med de bedste hensigter. Så ender det med at alle fattigrøvene skal blive hjemme, og vejene forbeholdes de velbjergede. Ligesom i diktaturstater, hvor vejene er reserveret til de der har råd og er venner med politikerne.

Hvordan i alverden kan ellers veluddannede mennesker gå ind for noget så menneskefjendsk ?

  • 9
  • 7

Danmark har allerede nået mere end halvvejen af målet "70 % reduktion af 1990-CO2-emissionen," så det går jo så ganske udmærket - uden luftige og tilfældige CO2-afgifter og uden asocial roadpricing og andet skatte-gøjl. De tekniske fremskridt der skal løse problemet hamrer jo derudad, batteribiler der bidrager en lille bitte smule, kæmpe solcelleanlæg, varmelagre i FJV-systemet, genbrug af industrioverskudsvarme, brintteknologien til tung transport o.s.v. Især den tunge transport kan dog efterlyse lidt politisk medvind, idet brintteknologien tages i anvendelse i alle vore nabolande, medens Danmark ligger som en spærre-Ø på motorvejsnettet uden tankningsmuliugheder på motorvejene og på grænsestationerne.

Undskyld mig: Hvad er problemet ? DET GÅR JO GLIMRENDE ALLEREDE.

  • 2
  • 7

HHH: Et så kort spørgsmål ("Hvorfor det?") kræver et meget langt svar! I stedet vil jeg spørge: Hvorfor ikke??

  • 6
  • 1

I stedet vil jeg spørge: Hvorfor ikke??

indledningvis ville jeg mene, at dit udsagn: "De forstår ikke, at det er vigtigt, og at det haster!" virker substansløst uden en tilkendegivelse af, hvor vigtigt 'det er', og hvor meget 'det haster' (plus en (kort) begrundelse). Derfor min tidligere, lapidariske kommentar.

Så til "Hvorfor ikke??": Fordi jeg grundlæggende er af den opfattelse, at 'menneskeskabte klimaændringer' samlet set udgør et mindre problem, i hvert tilfælde set i forhold til de drakoniske tiltag, som aktuelt synes at være på tegnebrættet: Vi (= danskerne) har netop brugt af størrelsesordenen Gkr. 250 - 300 på at bevare vort samfund og dets økonomi mest muligt intakt under/efter pandemien - og i dén situation finder jeg, at det ville være eklatant spild af ressourcer at kaste (endnu) flere ('offentlige') penge efter vejrmöller, solceller, udvikling af eksotiske brændstoffer, indfangning af CO2, diverse politisk styret 'forskning' etc. etc.

Jeg har iøvrigt bemærket Bertel Johansens ovenstående kommentar

https://ing.dk/artikel/vismaend-ensartet-c...

, hvis indhold jeg er meget enig i.

  • 4
  • 8

Må skyldes dårlige lærere i naturfag og samfundsfag, hvor skolen idag er en opbevaringsanstalt, man helst skal opbevares i 12 år uden uden relevante oplysninger om sammenhængene i i samfundet.

  • 3
  • 11

Vi er åbenbart en del vismænd på ing.dk. Rapporten matcher i hvert tilfælde fint med hvad der mange gange er skrevet her.

  • 7
  • 1

HHH: Jeg vil ikke her opremse alle argumenterne FOR de menneskeskabte klimaændringer. Bl.a. fordi tråden handler om, hvordan vi skal reducere CO2-emissionen og ikke om hvorfor. Min baggrund er min undervisning i dette emne på DIA/DTU i en årrække - for øvrigt sammen med Peter Laut, der var Energiministeriets særligt sagkyndige i Drivhuseffekten. Så jeg er skønsmæssigt 99 % sikker på den sammenhæng, som også IPCC forsøger at formidle. Men du har ret i, at ordet "vigtigt" ikke er særlig præcist! Mere ærligt ville jeg kalde det "yderst vigtigt". Man har vel lov til at være subjektiv, når der ikke findes en skala for vigtighed!

  • 11
  • 1

Man har vel lov til at være subjektiv, når der ikke findes en skala for vigtighed!

helt klart! :)

Det er korrekt, at salig Laut var ansat af Miljø- og Energiministeriet, men også at han åbenbart gik ret stille med dørene i samme forbindelse!:

Peter Laut hjalp i løbet af det år med at skrive flere kronikker for Svend Auken, lige som han bistod med at besvare spørgsmål fra Folketinget. Ifølge sin opgørelse til Energistyrelsen brugte han 100 timer til kronikkerne og en række mindre opgaver. Opgaver for Jesper Gundermann og svar til Folketing, minister og offentlighed kostede 400 timer. Sammenlagt løb arbejdet som rådgiver – eller lobbyist – op i 1.100 timer for 1999, men Energistyrelsen blev kun præsenteret for en regning på de aftalte 500 timer. Også de følgende år brugte Laut langt flere end de 500 timer, der var aftalt. I 2000 deltog Peter Laut som forsker sammen med Jesper Gundermann blandt andet i den første europæiske videnskabelige konference om Solen og Jordens klima på Tenerife. Her gik Laut fra talerstolen til frontalangreb på solteoretikerne. En af Danmarks førende forskere på området, professor Eigil Friis-Christensen, blev beskyldt for at vildlede om sammenhængen mellem Solen og Jordens klima, og ifølge Henrik Svensmark, der var til stede, var beskyldningerne »ekstremt pinlige«....

https://www.berlingske.dk/samfund/klimaets...

https://www.berlingske.dk/samfund/klimaeks...

Og alt dette udspandt sig ca. to år før Climategate.

  • 3
  • 7

En kortfattet faktatjekket oversigt ville være en god ting fra de kompetente tekniske, politiske, tænketanke i alle lande, at have til at vurdere udsagn med.

Hvis det erindres, var der omkring valget en politisk mening om at 70% reduktion kunne opnås på 10 år her i landet uden problemer og nærmest gratis.

Det kan konstateres at optimismen er dalende og manglen på forslag der giver "gratis" adgang til, at de svageste i samfundet ikke bliver ramt er iøjenfaldende.

For også her på stedet slår vi jo hinanden i hovedet med mavefornemmelser og links ( som er uoverkommeligt lange og uegnede diskussionsbrug da de kræver en grundig læsning for at blive forstået).

Jeg tror at diskussionen her, ville profitere af en sådan oversigt.

Jeg mener ikke, at Verdens Tilstand eller Verdens Sande Tilstand er egnede. De er for omfattende ?

Lige som du gør det HHH, undrer "thumps down" reaktionerne også mig. Det er åbenbart aldeles forbudt at have en mening.

  • 2
  • 7

Hvis det erindres, var der omkring valget en politisk mening om at 70% reduktion kunne opnås på 10 år her i landet uden problemer og nærmest gratis.

Nej, det var der absolut ikke!

Udmeldingen fra de partier, der endte med at danne regering/regeringsgrundlag var ret klar: Vi kan nå 65% med de metoder, vi kender. Vi aner ikke, hvordan vi kommer til at nå 70%, men nu vedtager vi at gøre det, og så håber vi, at vi finder en måde, så vi kan komme i mål.

På den baggrund virker det nuværende fodslæberi hos de samme politikere ret absurd. De står jo ikke ligefrem i kø for bare at få gennemført de metoder, vi allerede kender.

  • 9
  • 0

Det kan være svært at forholde sig til hvad disse 20Mt CO2 reduktion egentlig vil kræve. Jeg har prøvet at regne det om til pr person på forskellig vis, og det svarer til 3,5t for hver dansker, eller som energi i det vi skal stoppe med at brænde af svarer det til 14MWh eller rundt regnet 1400 l olie. For en husholdning på 3 personer (et rimeligt gennemsnit) bliver det 42MWh.

De første 14 til 20MWh svarer nogenlunde til el og varme i boligen, men el-forbruget er svært at spare på, og det hjælper heller ikke meget, og de fleste boliger har fjernvarme, som heller ikke udleder meget CO2. Tilbage er så bilen, der kan bidrage med 10 til 15MWh, hvis den bliver elektrisk.

Det er altså begrænset hvad husholdningerne kan bidrage med, så tilbage er industri, landbrug og varetransport, som ikke bare kan afskaffes, da det er nødvendigt for samfundet, men det er dem der må bære den største byrde. Energiforsyningen, varme og el, kan desværre ikke bidrage med meget, selvom man taler om varmepumper, men deres bidrag kan kun erstatte flis med el, uden nogen ændring i CO2 udledning.

Regnet ud på denne måde virker opgaven ret umulig, og alle disse forslag fra tænketanke og vismænd kradser blot lidt i overfladen.

  • 3
  • 9

Men hvad forstand har disse såkaldte "vismænd" på den virkelighed de fleste nyttige samfundsborgere lever under ? - formentligt kommer de alle selv fra det øvre middelklassesegment med sit på det tørre fra vellønnede offentlige embeder.

En ens CO2 afgift, hvis det skal være, er at foretrække, så politikerne ikke får for mange gode ideer. Det gør de nok alligevel, med alle de penge der kradses ind, se bare hvordan det gik med PSO.

Noget andet er så hvilken reduktion man får ved ordningerne. Hvis det skal batte noget, på CO2 udslippet, kræver det at der er alternativer med væsentlig mindre CO2 udledning som ikke er tilsvarende dyrere. Ellers bliver det bare en slags ekstra moms, som vi jo alle har vænnet os til.

  • 5
  • 2

En ens CO2 afgift, hvis det skal være, er at foretrække, så politikerne ikke får for mange gode ideer. Det gør de nok alligevel, med alle de penge der kradses ind, se bare hvordan det gik med PSO.

et bedre forslag(?)!:

Mange klimaøkonomer er varme fortalere for, at en ensartet afgift på udledningen af CO2 er den rigtige løsning. Ud fra en strengt økonomifaglig tankegang er det rigtigt, men overser nogle politiske problemstillinger: En ensartet kulstofskat er praktisk set umulig at gennemføre internationalt. Desuden er det meget vanskeligt at gøre op, hvor stor en kulstofafgift skal være. Hvis man dropper den, hvad gør man så?

Da jeg ikke er politiker, kan jeg tillade mig at vælge en løsning, som er politisk uspiselig, nemlig at gøre ingenting.

At gøre ingenting vil ikke medføre, at ingen problemer bliver løst, eller at samfundet går i stå. Vi bliver nødt til på et tidspunkt at holde op med at bruge den lagrede solenergi i form af kul, olie og gas som vores primære energikilde, alene af den grund at den findes i endelige mængder og på et tidspunkt bliver for dyr at udvinde. Denne omstilling vil ske helt af sig selv, hvis politikerne blander sig udenom...

https://indblik.net/2020/10/22/klimapoliti...

  • 1
  • 6

At gøre ingenting vil ikke medføre, at ingen problemer bliver løst, eller at samfundet går i stå. Vi bliver nødt til på et tidspunkt at holde op med at bruge den lagrede solenergi i form af kul, olie og gas som vores primære energikilde, alene af den grund at den findes i endelige mængder og på et tidspunkt bliver for dyr at udvinde. Denne omstilling vil ske helt af sig selv, hvis politikerne blander sig udenom...

Vi har gjort ingenting i 30 år. I de 30 år er CO2-udslippet blot vokset og vokset. Så nej, at gøre ingenting er bestemt ikke en holdbar strategi. Den er afprøvet og har fejlet eklatant. Derfor må vi så nu finde andre veje, trods visse bagstræberiske elementers evindelige hylen og skrigen og stritten imod.

  • 6
  • 1

Jeg har lige regnet på, hvad en middelkalsse bil på benzin, diesel og el koster pr. km i afgift (samlet afgift excl. moms) Benzin afgift pr. liter kr. 5,16 forbrug 22 km/l giver afgift på 0,23 kr/km Diesel afdift pr. liter kr. 3,22, forbrug 27 km/l giver afgift på 0,12 kr/km El afgift 1,10 kr/kWh forbrug 0,16 kWh/km giver afgift på 0,18 kr/l - og det er el fra den private stikkontakt - Det er meget dyrere at købe ved vejen. Så der er da ikke lagt lokkemad ud for dieselpendlere med lang transportvej.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten