Vismænd: Drop ekstra støtte til energiforskning

Ekstra og øremærket støtte til energiforskning giver ikke ekstra udbytte for samfundet og er derfor ikke et godt klimapolitisk instrument, hvis man tager de samfundsøkonomiske briller på. I stedet bør man lægge Co2-afgifter på udledningen fra de fossile brændsler

Det mener Det Økonomiske Råd, som i sin årlige miljø-rapport har set på afgifter kontra forskningsstøtte i klimapolitikken. Og rådet konkluderer, at der ikke er samfundsøkonomiske grunde til at støtte energiforskning mere end anden forskning:

»Vores analyser peger på, at der ikke er større positive afsmitningseffekter fra energiforskning end fra anden forskning - snarere tværtimod. Den betydelige drejning af den offentlige støtte over imod energiforskning forekommer derfor ikke velbegrundet samfundsøkonomisk set,« siger overvismand Hans Jørgten Whitta-Jacobsen i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

Energiforskning får flere penge

Ifølge rapporten er energiforskningens andel af de samlede offentlige bevillinger til forskning vokset fra 1,2 pct. i 2002 til 5,3 pct. i 2010. Stigningen kommer i høj grad via midler øremærket til forskning inden for energi, og støtten har i højere grad end tidligere karakter af erhvervsfremme.

Ifølge vismændene må særlig meget forskningsstøtte til en bestemt teknologi eller branche være begrundet i, at den pågældende forskning har en ekstraordinært stor, positiv afsmitningseffekt i form af viden på det øvrige samfund. Men det kan vismændene altså ikke se, at energiforskningen har.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger på, at international forskning viser, at forskningsstøtte er en meget omkostningsfuld måde at bekæmpe klimaproblemerne på, fordi den ikke giver virksomhederne tilstrækkelig tilskyndelse til at benytte den nyudviklede teknologi.

Afgift gør VE konkurencedygtig
Derimod vil en høj pris på udledning af CO2 opnået enten ved et afgifts- eller et kvotesystem både være effektiv for udvikling og anvendelse af vedvarende energi, fordi en højere pris på fossile brændsler gør CO2-besparende teknologi mere konkurrencedygtig, mener vismændene.

»Støtte til energiforskning bør ikke gives med begrundelse i, at denne forskning bidrager til at reducere CO2-udledningen. Til dette formål er CO2-afgifter og CO2-kvoter de rigtige virkemidler,« siger overvismanden.

Vismændene sigter i deres kritik ikke mindst til den såkaldte EUDP-støtteordning, som de seneste år har kanaliseret i hundredevis af mio. kroner ud til udvikling og demonstration af nye energiteknologier.

Fortalerne for denne støtteordning har blandt andet været Dansk Energi og Dansk Industri, som slet ikke er enige med vismændene i kritikken.

Styrkeposition i fare

Dansk Industri mener ligefrem, at Danmark bringer sin styrkeposition på energiområdet i fare, hvis vi nedprioriterer forskning og udvikling inden for nye og eksisterende energiteknologier.

»Det er helt centralt for Danmarks vækstmuligheder, at vi satser på forskningsflagskibe, der forstærker de erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner, vi har opbygget i Danmark. Det gælder ikke mindst på energiområdet, hvor ambitionen om et samfund uafhængig af fossile brændsler kun kan indfries gennem en ambitiøs satsning på forskning og udvikling,« siger direktør Lars B. Goldschmidt, DI i en kommentar til vismandsrapporten.

Forkert brug af kræfterne

Hos Dansk Energi mener cheføkonom Frans Clemmensen, at det er forkert af vismændene at skyde på niveauet for energiforskningen:

»De burde i stedet bruge kræfterne på at se på, hvordan Danmark kan få mest muligt ud af energiforskningsmidlerne både nationalt og i EU,« siger han.

Cheføkonomen fremhæver, at også IEA/OECD netop peger på energiforskning som afgørende for, at vi kan løse klimaudfordringerne. Samtidig mener han, at vismændene overser, at Danmark netop inden for energiforskningen er særligt gode til at få del i de mange EU-forskningsmidler.

Dansk Energi mener heller ikke, at Danmark uden videre kan gå enegang med nationale CO2-afgifter:

»Den danske klimapolitik er bundet sammen med EU´s CO2-kvotesystem, og selv om det sikrer, at vi når CO2-målene på kort sigt, kan det ikke isoleret set genere den forskningsindsats, som er nødvendig for at realisere en ambitiøs klimapolitik,« siger Frans Clemmesen.

Dokumentation

Resumé af Miljørapporten
Hele rapporten

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske skulle Danmark og verden prøve at tænke 40 år frem. Hvis ikke f.eks. det enormt rige Afrika, omgående kommer ud af fattigdom inden for de næste 10 år, vil Afrikas befolkning om 40 år være 10-doblet (fattige mennesker får mange børn). Mit selskab BioEnergyGroup med vort subsidiary Agrow, er ved at starte kultivering af communities ud af fattigdom til velstand og velfærd, en udvikling der inden længe vil gå som en steppebrand over Afrika, Sydamerika og det meste af den fattige verden. Det eneste der holder folk i fattigdom, er mangel på know how og ledelse, hvorfor mange mennesker, der ejer 10,000 ha ikke har råd til en cykel. Det vil de få råd til i fremtiden, hvor blot 10 acre vil gøre en husstand velhavende, når man indskyder sit land som aktie i vort selskab, høster al profitten og bliver aktionær i store landbrugs og 2nd Gen. BioEnergi Industrier. Alt dette var forudsagt af Albert Einstein i 1937, men verden og politikerne har ofte ikke forestillings evner, der kan encircle verden og skabe grundlæggende lykkelig forandringer for vor planet, som burde have været sat i værk for mange år siden, men det NU, vi skal igang. Danmark er verdensleder i anden generation bioenergi, der bliver så utrolig rig, at fossil olie om få år vil blive total udkonkurreret af bioenergier. Fremfor at poltikerne lyttede til Einstein, og grundlæggende støttede genier som Birgitte Ahring, tænker Danmark meget kortsigtet, så Birgitte, som profeten i sit færdreland, nu har fundet de grønne græsgange i US forskning, og Danmark pt. mistet lederen af fremtidens mest vigtige energi forskninger og kæmpe indsutrier, der kunne tjene milliard af dollars til Danmark. Det er på højteknologi, og især inden for bio energi, landbrug og fødevarer, at Danmark burde satse en stor del af sin fremtid.

  • 0
  • 0

Ingen tvivl om at CO2 afgifter er en af de simpleste og mest effektive metoder til at få gjort noget ved klimaproblemet.

Men Dansk Energi er sikkert sk*de bange for dette fordi:

1) Det vil gøre det meget sværere at manipulere politikerne til at give skjult støtte til DE's favoritter som f.eks. vindenergi.

2) Det vil betyde at akraft vil blive den helt klare "klima vinder" idet det kan levere billig CO2 fri elektricitet - eventuelt importeret fra andre lande.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Hej Ole,

Ser du nogen konflikt mht, hvordan jorden bruges til at producere energi eller mad til en konstant stigende befolkning?

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Hej Steen,

Glemte at skrive 2nd Gen. Bioenergi. Først dyrker man f.eks. som os en masse ris, men det enorme affald fra produktionen, som man tidligere brændt af på markerne, er nu guld værd med den nye teknologi, der er klar til kommerciel produktion fra 2012. I mellemtiden kultiverer vi communities ud af fattigdom, hvor 10 acre ris kan give en husholdning $10,000 per høst, og vi i Afrika med high tech maskiner godt kan høste 3 gange årligt. Når en landejer indskyder sit lan for aktier, er han pludselig medejer af alt, hvad selskabet ejer, samt stryger hele fortjenesten på sit land minus kultivering, process og export, som er peanuts. På den måde bliver husstandens aktier mange penge værd, og kan nu bruges som sikkerhed til lån, så husstanden ikke bare sidder og venter på høsten, men starter nye fødevare eller andre virksomheder. Det har husstandene ikke forstand på, men det er jo netop der vore eksperter kommer ind og styrer, så man ikke kommer galt afsted, men selv ejer og bestemmer. Landejerne tjener mange penge, og kan derfor betale lige så gode lønninger som i Danmark, Det sørger 3F Uganda for.

  • 0
  • 0

DI erkender at støttesamfundet er en realitet.

Hvis ikke der bliver postet offentlige penge i vil industrien ikke satse på forsking og udvikling.

  • 0
  • 0

Faktisk har Steen skrevet det, men jeg vil supplere: Det er blevet en uvane - både i Danmark og EU, - at at skrive "mere vedvarende energi" og ikke "mere CO2-fri energi". Det er især politiske modstandere af kernekraft, der har gennemtrumfet den første formulering. - For at sætte kernekraft ud af spillet. Hvis man mener alvorligt, at CO2-belastningen skal reduceres, så var det mest ærligt at sige og skrive "CO2-fri energier". Men måske er en CO2-afgift vejen til en åben vurdering også af kernekraften. Når den så samtidig er særdeles attraktiv - økonomisk og forsyningsmæssigt, må det være svært fortsat at tie den ihjel. Er nogen i tvivl, vil jeg henvise til IEA-rapporten fra marts 2010, hvor dens sammenfatning (6 sider) kan ses på www.reo.dk under "Svar på spørgsmål".

  • 0
  • 0

Men måske er en CO2-afgift vejen til en åben vurdering også af kernekraften. Når den så samtidig er særdeles attraktiv - økonomisk og forsyningsmæssigt, må det være svært fortsat at tie den ihjel

  • måske? Men har vi da ikke også haft CO2-afgift(er) i årevis nu? Hvad mere kan dit hjerte begære?? :)
  • 0
  • 0

På sin vis er det rigtigt, at penge til energiforskning ikke bringer os nogle steder - vil har nemlig opfundet CO2-afgifterne, som i praksis betyder, at Staten er imod alt, der er godt for nedbringelsen af CO2-udledningen, for det giver et hul i Statskassen og mindre velfærd.

Vi har været langt fremme i Danmark, men hensyn til a-kraft, VE, solceller, bølgeenergi, biobrændstoffer etc. etc. Gode ideer og opfindere har der ikke være mangel på. Men, når det kommer til at omsætte forskningen til noget virksomheder, forbrugere og miljøet kan få glæde af, så støder projekterne panden mode muren - f.eks. er vi det eneste land i EU der ikke har E85 pga. afgifter, biodiesel må eksporteres pga. afgifter, a-kraft er vi også snart de eneste der ikke har, forskningen i solceller blev lukket osv. osv.

Men, undtagelse af VE (hvor vi også tabet terræn) - så er der svært at se hvor forskning er blevet til andet en artikler - som kineserne læser flittigt og får arbejdspladser ud af.

Måske vi skulle overveje, at tænke forskning i forbindelse med at skabe produkter, virksomheder, arbejdspladser, vækst - i stedet for bjerge af artikler. Hvad med at belønne forskere, der overfører viden og ideer til virksomhederne i stedet for at fyrer dem for at skrive for få artikler til kineserne.

  • 0
  • 0

Hej HHH! - Jo, vi har masser af "energi-afgifter, men de er ikke beregnet ud fra CO2/joule eller CO2/kWh, så alle betragter dem vist kun som alm. forbrugsafgifter. DESUDEN.... gælder H.C.Andersen-effekten også her: det skal være det store udland (evt. EU), der pålægger os en afballanceret afgift på kul, olie og gas! - Så skal du bare se en masse politikere vågne og tage sagen mere alvorligt!

  • 0
  • 0

De har nok ret. Jeg er sikker på at markedet nok skal finde frem til brugbar fission hvis vi pålægger lidt CO2 afgift på fossilt brændsel [/ironi]

Går det her ikke imod Lomborg? Han taler jo hele tiden om at vi ikke skal støtte produktion af CO2 frit energi (hvilket CO2 afgift jo er), men at vi skal forske os frem til bedre løsninger.

  • 0
  • 0

Det er vigtigt, at vi får ændret vores måde at indrette vort samfund på, så vi får et mere lokalpræget samfund, frem for et samfund med store centrale bysamfund.

Når vi har store ansamlinger af bo områder langt fra arbejdet, skabes der store transportbehov.

denne form for samfund har vi haft i de sidste mange århundreder, hvor vi koncentrerer os omkring større byer, i stedet for at sprede os ud i mindre byer.

Derudover skal vi have en ændret mentalitet inden for varme- og energiforbrug, så vi kan komme bort fra det umættelige misbrug af energi vi i store træk er blevet afhængige af, både økonomisk og mentalt.

Men det er som om, man fra folketingets side ikke tænker i forbrug, men kun i at vi skal have andre energikilder eller have energisparende maskiner og apparater.

Det er først og fremmest os mennesker der skal gøres noget ved, da det er os der misbruger energien. Det er ikke vores maskiner eller apparater der er skyld i vort store forbrug af energi, men os mennesker, da det som bekendt er os der bruger maskinerne og apparaterne.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Det er vigtigt, at vi får ændret vores måde at indrette vort samfund på, så vi får et mere lokalpræget samfund, frem for et samfund med store centrale bysamfund.

Når vi har store ansamlinger af bo områder langt fra arbejdet, skabes der store transportbehov.

Hvem har den mest energieffektive boform, Københavns Kommunes borgere eller landkommunerne?

  • 0
  • 0

[quote]Det er vigtigt, at vi får ændret vores måde at indrette vort samfund på, så vi får et mere lokalpræget samfund, frem for et samfund med store centrale bysamfund.

Når vi har store ansamlinger af bo områder langt fra arbejdet, skabes der store transportbehov.

Hvem har den mest energieffektive boform, Københavns Kommunes borgere eller landkommunerne?[/quote]

Undskyld mig, men hvor mange af de mennesker der arbejder i København bor også i København og hvor mange af dem der bor i København arbejder lige i København.

Når jeg opfordre til at gå tilbage til mere lokalpræget samfund er det ikke blot at have sin bolig i de små samfund, men så sandelig også sit arbejde.

Vi bliver nødsaget til at erkende, at vi ikke skal leve af at have eksport af vare frem og tilbage rundt om kloden. Vi kan sagtens klare os med mindre end det vi bruger af diverse hjælpemidler m.v. i dag. Spørgsmålet er blot om vi vil omstille os frivilligt eller om vi vil vente og blive tvunget til det. Ikke gennem lovgivningen, men ganske enkelt gennem naturens egen måde at reagere på en sygdom, som vi mennesker tilsyneladende efterhånden er blevet, for naturen.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

[quote][quote]Det er vigtigt, at vi får ændret vores måde at indrette vort samfund på, så vi får et mere lokalpræget samfund, frem for et samfund med store centrale bysamfund.

Når vi har store ansamlinger af bo områder langt fra arbejdet, skabes der store transportbehov.

Hvem har den mest energieffektive boform, Københavns Kommunes borgere eller landkommunerne?[/quote]

Undskyld mig, men hvor mange af de mennesker der arbejder i København bor også i København og hvor mange af dem der bor i København arbejder lige i København.

Når jeg opfordre til at gå tilbage til mere lokalpræget samfund er det ikke blot at have sin bolig i de små samfund, men så sandelig også sit arbejde.[/quote]

Det er noget helt andet end at skulle bo i landsbyer.

Der er vist ingen tvivl om at etagebyggeri i store byer er den mest effektive boform. Ikke bare er der mindre varmestråling per kvm beboelse, der er også mindre vej per beboer, behov for mindre gadelys, mindre transportbehov til næsten alt etc. Jeg er næsten helt sikker på at de Københavnere, der enten arbejder eller studerer, er dem, som i gennemsnit bor tættest på arbejde/studie, bruger cyklen eller fødderne mest til at komme på arbejde og resten bruger de mest miljøvenlige transportmidler.

Denne statistik siger at det med hensyn til afstanden endda gælder for hovedstaden samlet set.

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR3...

Så kan man altid opstille drømmescenarier med landsbyer, hvor beboerne i fremtiden arbejder hjemmefra og benytter sig af lokale varer. Men selv med den vision slår byen STADIG landsbyerne, alene i kraft af boligernes mindre energibehov og mulighed for højeffektiv fjernvarme, mindre transportarbejde for at opfylde beboernes materielle behov, færre vejmeter per beboer osv. Hvis du vil sammenligne byer vs landsbyer, så skal du sammenligne lige med lige og ikke nuværende byer med dit landsbydrømmesamfund.

  • 0
  • 0

Der findes ingen drømmelandsbysamfund, hvor får du det billede ind henne?

Småsamfund stiller ikke de samme krav til bygninger som storbyer eller højhuse, som du roser i skyhøjder.

Du kan eksempelvis bygge småhuse af halm og andre naturprodukter, der ikke kræver samme stordrift som et højhusbyggeri.

I storbyer er det nærmest en livsnødvendighed at have asfalterede veje, det behøver du ikke i en landsby.

For at have et rimeligt indeklima i et højhus kræves der ventilation. Det behøves faktisk ikke i et halmhus.

For at kunne få store dele af din føde, skal du have den transporteret mange km om ikke hundreder af km ind til storbyen, mens du i en landsby blot behøver at gå nogle få hundrede meter for at få din føde.

Hvis du mener der er et drømmeliv at bo i en landsby, så kan du da godt tro om igen, for i en landsby står livet ikke stille. Derimod er der andre sider af livet du møder i en landsby, som du ikke møder i lige så høj grad som i et højhus, nemlig naturen.

Men naturen er heller ikke altid lige rart at have lige uden for døren, især efter høst, hvor mus og andre gnavere gerne søger ind i husene. Men når man forholder sig realistisk til naturen og erkender at den også er eksisterende lige uden for døren, så er naturen ikke så farlig, selv om den kan være irriterende.

Glem alt om dit drømmebillede af en landsby, for det er ikke et sådant billede jeg har af den landsby jeg lever og bor i. Selvfølgelig er der visse ting ved landsbymiljøet jeg synes er mere rart end inde i storbyerne, men det er fordi jeg nu er vænnet til landsbymiljøet. Vi mennesker har jo en evne til at omstille os til det miljø der omgiver os, men derimod er omgivelserne ikke altid lige så omvendelige som vi er det og så bliver vi ramt af naturens "luner", fordi vi lige glemte at den faktisk også har noget at skulle have sagt.

I storbyernes miljø glemmes naturen hurtigere end uden for storbyerne, fordi naturen er fjernet fra storbyerne. Det gør at storbymiljøet mere er en fjende af naturen end en samspiller med naturen.

En landsby er pinedød nødvendig at have et samspil med naturen, for ellers vil landsbyen dø og det er netop det der er ved at ske for tiden, med de danske landsbyer. De dør, fordi vi mennesker ikke vil i samspil med naturen, vi vil helst være uden naturen og kun have vore egne menneskeskabte miljøer inde i vores storbyer, hvor naturen (den vilde og frie natur) er bandlyst, ligesom kætterne var det i den mørke middelalder.

Hvorfor dog lægge os selv og naturen i teknologiens spændetrøje og lænker i storbyernes forherligende og lysglimtende verden, når vi kan undlade at gøre det.

Kender du Robert Storm P's plakat?: "Tilbage til naturen"

En meget sigende plakat. Desværre kan jeg ikke linke til den, da det er en salgsside den vises på.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Ok, du forestiller dig at vi alle skal bo i halmhuse. Fair nok. Så er vi bare på alt for forskellige planer til at der kommer noget fornuftigt ud af fortsat diskussion. Enige om at være uenige og alt det der...

  • 0
  • 0

Ok, du forestiller dig at vi alle skal bo i halmhuse. Fair nok. Så er vi bare på alt for forskellige planer til at der kommer noget fornuftigt ud af fortsat diskussion. Enige om at være uenige og alt det der...

Der er ikke tale om at vi alle skal bo i halmhuse, jeg ved ikke hvor du får den idé fra.

Der er mange gode huse der ikke er af halm, men det er ikke ensbetydende med at halmhuse er dårlige, de er faktisk gode og fornuftige at bygge.

Det kan godt være du ikke selv ved, hvordan et halmhus fungerer som bolig, men så ville det jo være på sin plads, at du tog dig tid til at tage til en rundvisning i de områder, hvor der er halmhuse og få syn for sagn.

En anden ting er, at vi må erkende, at vi ikke bare skal teknologisere os ud af problemerne, fordi vi jo desværre tit og ofte ser, at når der fremkommer en ny teknologi, så er der også en bagside af teknologien og mange gange sker denne opdagelse mange år eller årtier efter dens udbredelse.

Det jeg også appellerer til, det er at man også koncentrerer sig om at nedbringe energiforbruget, ikke gennem forbedrede apparater alene, men ved ganske enkelt at nedtrappe sit energiforbrug ved mindre brug af sit apparat.

Selv om et apparat bliver mindre energikrævende, kan det faktisk få folk til at bruge apparatet i længere tid end det gamle og på den måde forøges energiforbruget.

Har man et fjernsyn der bruger meget strøm og køber et mindre strømforbrugende apparat, så vil mange nok have det mere tændt end det gamle og på den måde kan forbruget af energien faktisk blive større end det ellers ville have været med et gammelt apparat.

Samtidig sker der også udviklinger inden for teknologien, hvor man går fra en slags og over til en helt anden slags. Igen inden for fjernsynets verden. Nu kan man få store fladskærme, som godt nok er mindre energikrævende end gamle tv apparater af samme størrelse. Nu er det blot det at folk ikke køber en fladskærm af samme størrelse som det gamle apparat, men gerne 10 eller flere tommer større og her er folk ikke opmærksomme på, at de større fladskærme faktisk bruger mere strøm end deres mindre gamle apparater.

Jeg siger ikke at vi skal tilbage til stenalderen, men hvis vi blot fortsætter som vi har gjort hidtil, så vil naturen banke os tilbage til stenalderen, enten ved en tilfældighed eller ved at vi netop ødelægger den så meget, så vi ikke har andre veje at gå end tilbage til stenalderen.

Spørgsmålet er ikke om vi vil tilbage til stenalderen. Spørgsmålet er, om vi frivilligt vil bevæge os derned af eller om vi vil vente til vi bliver tvunget til at ryge helt tilbage til stenalderen.

Det mest fornuftige vi mennesker vil kunne gøre, er at vi lever et liv på en slags stenalderstadie og samtidig kan have en teknologi der er langt mere avanceret end den vi råder over i dag.

Det vil jo sagtens kunne være muligt at have både tv, pc og mobil, selv om man bor i en lerklinet hytte, her i Danmark eller et sted i eksempelvis Afrika. Man behøver ikke at bo i et overavanceret hus for at kunne leve et godt og sundt liv.

Bor man i øvrigt i et lerklinet hus, tænker man faktisk meget over sit forbrug af energi og andre produkter.

Vi har desværre siden 2. Verdenskrig fået den uvane at misbruge både energien og jordens resurser og det er det misbrug vi skal væk fra og det sker ikke ved at vi bliver ved med at bygge storbyer med dertil krav af asfalterede infrastruktur så vare og produkter kan fortsætte med at flyde fra det teknologiske overflødighedshornet.

Med venlig hilsen Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Hvis man bruger mere energi i sine fladskærme, vil det betyde mindre energi fra vore thermostatstyrede varmeapparater....summen af laster er konstant. og det er resultatet af energi tilførsel også Hvis vi derimod tager en sweater på og sætter temperaturen 4 grader ned....så hjælper det. :o)

  • 0
  • 0

Bjarne: det mener du ikke! Det er kun hvis man har direktre elvarme - og endda kun i fyringssæsonen - at termostaten kompenserer økonomisk for fladskærmenes elforbrug. - Det samme gælder for lamper og andre elforbrugende apparater. Men det har været et yndet argument, at "skidt med varmetabene fra dit og dat", for vi skal jo alligevel have varme i husene. - Det er højst 1/3 korrekt, - og så er det jo mest løgn!

  • 0
  • 0

Det udspringer fra en socialdemokratisk herremandskultur at pålægge danskene afgifter og dummebøder i dette tilfælde så CO2.

Det virker mere liberalt og positivt at give tilskud til gode formål end straffe 'umoralske' misdædere.

Jeg er efterhånden derhenne, hvor jeg mørklægger mine vinduer, så naboerne ikke kan se, at jeg har lyset tændt i mørket. Er det et velfærdsland værdigt?

  • 0
  • 0

Vismændene sigter i deres kritik ikke mindst til den såkaldte EUDP-støtteordning, som de seneste år har kanaliseret i hundredevis af mio. kroner ud til udvikling og demonstration af nye energiteknologier.

Fortalerne for denne støtteordning har blandt andet været Dansk Energi og Dansk Industri, som slet ikke er enige med vismændene i kritikken.

Og så skal man heller ikke glemme PSO.

Det er da en god forretning for energisektoren, når alle energibrugere skal betale er PSO/EUDP skat som disse virksomheder så kan få glæde af.

Den model kunne vi jo udvide, så alle med børn skal betale en legetøjs udviklings og demonstrationsskat som kunne gå til at Lego kan udvikle nyt æegetøj og jeg er sikker på at pumpebiksen i Bjerringbro også gerne vil have at alle som bruger varme beskattes og provenuet går til pumpevirksomheders demonstration af nye pumpeteknologier.

Var det enhver anden branche end energibranchen ville det være meget underligt at virksomhederne ikke betalte deres udviklingskroner selv.

Vh Troels

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten