Vismænd: Bilister straffes alt for hårdt i forhold til miljøbelastningen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vismænd: Bilister straffes alt for hårdt i forhold til miljøbelastningen

Den negative samfundseffekter ved bilkørsel er groft overvurderet.

Så kontant lyder udmeldingen fra De Miljøøkonomiske Vismænd, der tidligere i dag udgav en langstrakt analyse af sammenhængen mellem bilbeskatning, ulykker og miljø.

Læs også: Vismænd: Skrot registreringsafgiften og indfør simpel betaling per kilometer

Analysens konklusion er nemlig, at der overhovedet ikke ER nogen sammenhæng mellem bilbeskatningen på den ene side og bilernes skadevirkninger i form og ulykker og miljøskader på den anden side.

’Bilafgifterne vurderes at være for høje i forhold til det, der kan begrundes ud fra hensyn til miljø, trængsel og ulykker,’ konkluderer miljøvismændene.

Konklusionen vækker begejstring hos bilejernes interesseorganistion, FDM.

»Vi er meget begejstrede. Nu må det en gang for alle være slut med den omsiggribende myte om, at navnlig det stigende salg af mindre biler betyder, at danske bilejere ikke er med til at betale for biltrafikkens gener i form af støj, ulykker og miljøbelastning,« siger chefkonsulent i FDM, Torben Lund Kudsk.

Han bakker helt op om vismændenes anbefaling om at skrotte registreringsafgiften og indføre en afgift pr. kørt kilometer.

»Det er helt afgørende, at vi kommer væk fra registreringsafgiften med dens jernhårde beskatning af selve bilkøbet, da det fuldstændig skævvrider bilmarkedet. Der er ganske enkelt sund fornuft at beskatte kørslen frem for købet« fastslår Torben Lund Kudsk.

Kontroversiel kur

Vismændenes kur mod ubalancen i bilbeskatningen er kontroversiel:

’Bilafgifterne bør generelt sættes ned til fordel for beskatning af bredere skattebaser, som indkomstskat eller moms.’

Vismændene peger på, at både afgifter på benzin/diesel såvel som registrerings- og ejerafgiften er et politisk defineret instrument til at mindske CO2-udledningen. Førstnævnte da de giver relativt dyrt brændstof og dermed gør det attraktivt at køre mindre eller tage bussen og sidstnævnte, da både ejer- og registreringsafgift er differentieret efter bilernes CO2-udledning.

’I alt tre instrumenter, som sigter mod at reducere bilernes udledning af CO2. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt,’ skriver vismændene i deres analyse.

Vismændene har således kigget nærmere på, hvor hård den økonomiske straf egentlig er på de personbiler, der udleder relativt mere CO2 end de mest miljøvenlige modeller.

Og den er særdeles hård, hvis man sammenligner med den økonomiske straf for forurening i andre sektorer i samfundet.

’Afgifterne svarer til en skyggepris på CO2 på omkring 5.000 kroner pr. ton. Hertil kommer CO2-afgifter på benzin og diesel. Dette er mange gange højere end relevante sammenligningspunkter. Eksempelvis ventes prisen på CO2-kvoter i 2020 at være omkring 165 kroner pr. ton.’

Vismændene opfordrer derfor til, at registreringsafgiften helt bliver lagt i graven og erstattet med en afgift pr. kørt kilometer. Det vil ganske vist betyde, at danskerne vil købe flere biler og bruge dem lidt mere, og at CO2-udledningen fra vejtransporten dermed vil stige. Men det er nu heller ingen skade til, mener vismændene, for netop dén udvikling vil blive modsvaret af tilsvarende flere CO2-reduktioner fra bolig- og landbrugssektoren, hvor CO2-reduktionerne vil være samfundsmæssigt set billigere end ’brandbeskatning’ af personbilparken.

Vismændene indrømmer, at høje registrerings- og benzinafgifter også skaffer penge til vedligeholdelse og udbygning af vejnettet. Men selv ikke med dette aspekt indregnet mener vismændene, at der er belæg for så høje afgifter.

Da registreringsafgiften blev indført, var der vist ikke mange der tænkte på CO2.
De økonomiske vismænd tænker stadig ikke seriøst om CO2, så hvad i alverden er det, de vil med det her?

Uanset hvad de siger, så har de kun vækst, vækst og vækst i tankerne. Skidt med om verden så styrter i havet.

  • 8
  • 11

Men du glemmer da lige at bilbeskatning aldrig har haft noget med forurening at gøre. Det handler om penge til forsørgerstaten - desuden er der noget der kan få misundelsesplaget socialister op i det røde felt, så er det biler, så 2 fluer med et smæk når man beskatte dem på groveste vis.

  • 20
  • 5

For et lille land, der ikke selv producere biler og har et godt offentlig trafiksystem, er en meget høj registreringsafgift en meget god og nyttig måde at opkræve skatter på.

  • Alle der ikke kan eller fanatisk vil betale - kan slippe blot ved at tage bussen
  • Alle vi helt eller halvrige, der kan betale kommer også til at betale
  • Vi får ikke en unødig stor import af biler, der er en slags 'hemmlig' told.
  • ....

Den afgift skal da hverken afskaffes og heller ikke nedsættes.

Lars :)

  • 7
  • 18

Nu er der en del hvor det at tage bussen eller andre typer offentlig transport, ikke er en mulighed. Så man kan ikke slippe selv om man har lyst. Ikke for pege på enkelte personer, men personer med denne mening/holding, er ofte personer der bor i en større by hvor man "bare" går ned på gaden og tage den næste bus.
Mig selv som eksempel, jeg arbejder lige uden for Århus og bor cirka 40km væk, en halv time i bil, det vil med offentlig transport tage cirka to en halv time at komme hjem, og for at komme på arbejde skal jeg af sted aftenen før. Så kan jeg selvfølgelig flytte tættere på men det er ikke økonomisk muligt.

Problemet er at regeringen vil ikke slippe den pengemaskine, ligegyldigt om det vil gavne miljøet.
En mulighed for gavne miljøet er at lave registreringsafgiften om til en afgift pr gr CO2 udledt. Det er ikke sikkert det er en teknisk mulig løsning.

  • 20
  • 4

En mulighed for gavne miljøet er at lave registreringsafgiften om til en afgift pr gr CO2 udledt.

Nej, Frank. Vi skal stimulere privatbilismen - den er gavnlig! Den gør det netop muligt for virksomheder at placere sig udenfor de store byer, og den højner vores livskvalitet, når vi kan tage på søndagstur ud id et fri.

Hvis du endelig vil noget for miljøet, så skal man udskifte kulfyrede kraftværker med grønnere energiproduktion.

  • 11
  • 4

Vi privatbilister betaler ikke alene en meget høj afgift for Co2'en, vi betaler også uforholdsmæssigt meget til etablering og vedligehold af vejnettet. De store lastbiler, som vejene dimensioneres for og som forårsager det store slid på vores veje, betaler jo slet ikke i forhold til det, de ødelægger.
Så vi betaler for, at alle kan få billigere varer fordi transportsektoren slipper billigt - både på registreringsafgift og på afgift for brug af vejnettet.

  • 13
  • 4

Jeg tjekkede lige, om der også var kvinder i Det Miljøøkonomiske Råd. Jo, en femtedel af udvalget var kvinder. Kvinderne var fra WWF, DN, LO og en fra Fødevareministeriet. Mon de også stemte for udtalelsen?
Naivt troede jeg, der var enighed om at vores energiforbrug skal nedsættes.
Håber:
1 - at vismændene i deres næste årsrapport foreslår, at store benzinslugende biler skal financiere billigere kørsel i elbiler.
2 - at der snart kommer flere kvinder ind i rådet!
Jeg stiller gerne op Hej FruGrøn fra Sorø

  • 2
  • 13

Leif tror du har fat i noget af det rigtige der.
Faktisk betaler vi for at resten af norden får billigere vare da Danmark fungere som transitland for varetransporter til resten af norden.

Syntes der brudes indføres en afgift som står mål med det slid på vejene som en udenlandsk lastbil står for. Sådan som de nuværende afgifter for lastbiler er strikket sammen er det alt for billigt for udenlandske lastbiler at køre i Danmark samtidigt med det er meget nemt at slippe for at betale afgift.

  • 2
  • 1

Nej, registreringsafgiften var oprindelig høj, fordi den skulle kompensere for massic skattesnyd, og man vidste hvis folk havde råd til bil, så var de blandt dem der manglede at betale skat.
Senere blev den bibeholdt, for at beskytte valutareserverne, efterlods er den langsomt blevet gradvis afviklet siden 1990

  • 0
  • 1

Der køres 50 mia. km om året i bil. Det mener de skal koste 32 øre pr. km og dermed skal det dække bilismens eksternaliteter, som dermed må være udgifter for 16 mia. om året

FDM påstår bilisterne betaler 40 mia. om året.

I de forløbne ti år har man brugt 250 mia. på infrastruktur investeringer og vedligehold og hvis man justere for inflation, er det formentlig nogenlunde niveauet det har ligget på i mange årtier. I 2020 forliget er det 30% bil/70% bane, men ellers har det været modsat forhold, så veje alene udgør altså 14 mia. Befordringsfradraget er ca. 12 mia. og skatteværdien af det er 4-5 mia.

Alt der her er ekskl. et par mia. om året til nye parkeringspladser som følge af p-normer, uanset om beboere/lejere har bil eller ej. I København alene er det en mia. om året i påtvunget byggeri af private p-pladser, som på alle måder er en skat der pålægges alle borgere, selv almennyttigt boligbyggeri og kollegier tvinges til dyre investeringer i parkering.

Så kommer grundværdien af det meget betragtlige areal der bruges til bilismen, som ellers ikke ville bruges til infrastruktur, hvis en hvilken som helst anden transportform var blevet brugt. Grundværdien medregnes aldrig i infrastrukturinvesteringer.

Så skal parkerings og færdselskontrol medregnes, omkostninger til domstole og fængsler.

Så er der de egentlig eksternaliteter

Trængselskonsekvenser for andre transportformer, som bilismen forsinker. Dette har man aldrig interesseret sig for.

Det Europæiske Mijøagentur opgør alene sundhedsomkostningerne ved luftforurening til 5.6 mia. årligt. dertil kommer ødelæggelsen af miljø & ejendomme.
Kilde: http://ing.dk/artikel/136771-lastbilernes-...

Dertil skal lægges sundheds, produktivitets, og øgede bygge og vedligeholdsomkostninger ved støj

Af et stykker arbejde, der på mange måder er så grundigt, synes en første skimming at antyde at der er ret åbenlyse mangler.

-Lars

  • 4
  • 1