Den negative samfundseffekter ved bilkørsel er groft overvurderet.

Så kontant lyder udmeldingen fra De Miljøøkonomiske Vismænd, der tidligere i dag udgav en langstrakt analyse af sammenhængen mellem bilbeskatning, ulykker og miljø.

Analysens konklusion er nemlig, at der overhovedet ikke ER nogen sammenhæng mellem bilbeskatningen på den ene side og bilernes skadevirkninger i form og ulykker og miljøskader på den anden side.

’Bilafgifterne vurderes at være for høje i forhold til det, der kan begrundes ud fra hensyn til miljø, trængsel og ulykker,’ konkluderer miljøvismændene.

Konklusionen vækker begejstring hos bilejernes interesseorganistion, FDM.

»Vi er meget begejstrede. Nu må det en gang for alle være slut med den omsiggribende myte om, at navnlig det stigende salg af mindre biler betyder, at danske bilejere ikke er med til at betale for biltrafikkens gener i form af støj, ulykker og miljøbelastning,« siger chefkonsulent i FDM, Torben Lund Kudsk.

Han bakker helt op om vismændenes anbefaling om at skrotte registreringsafgiften og indføre en afgift pr. kørt kilometer.

»Det er helt afgørende, at vi kommer væk fra registreringsafgiften med dens jernhårde beskatning af selve bilkøbet, da det fuldstændig skævvrider bilmarkedet. Der er ganske enkelt sund fornuft at beskatte kørslen frem for købet« fastslår Torben Lund Kudsk.

Kontroversiel kur

Vismændenes kur mod ubalancen i bilbeskatningen er kontroversiel:

’Bilafgifterne bør generelt sættes ned til fordel for beskatning af bredere skattebaser, som indkomstskat eller moms.’

Vismændene peger på, at både afgifter på benzin/diesel såvel som registrerings- og ejerafgiften er et politisk defineret instrument til at mindske CO2-udledningen. Førstnævnte da de giver relativt dyrt brændstof og dermed gør det attraktivt at køre mindre eller tage bussen og sidstnævnte, da både ejer- og registreringsafgift er differentieret efter bilernes CO2-udledning.

’I alt tre instrumenter, som sigter mod at reducere bilernes udledning af CO2. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt,’ skriver vismændene i deres analyse.

Vismændene har således kigget nærmere på, hvor hård den økonomiske straf egentlig er på de personbiler, der udleder relativt mere CO2 end de mest miljøvenlige modeller.

Og den er særdeles hård, hvis man sammenligner med den økonomiske straf for forurening i andre sektorer i samfundet.

’Afgifterne svarer til en skyggepris på CO2 på omkring 5.000 kroner pr. ton. Hertil kommer CO2-afgifter på benzin og diesel. Dette er mange gange højere end relevante sammenligningspunkter. Eksempelvis ventes prisen på CO2-kvoter i 2020 at være omkring 165 kroner pr. ton.’

Vismændene opfordrer derfor til, at registreringsafgiften helt bliver lagt i graven og erstattet med en afgift pr. kørt kilometer. Det vil ganske vist betyde, at danskerne vil købe flere biler og bruge dem lidt mere, og at CO2-udledningen fra vejtransporten dermed vil stige. Men det er nu heller ingen skade til, mener vismændene, for netop dén udvikling vil blive modsvaret af tilsvarende flere CO2-reduktioner fra bolig- og landbrugssektoren, hvor CO2-reduktionerne vil være samfundsmæssigt set billigere end ’brandbeskatning’ af personbilparken.

Vismændene indrømmer, at høje registrerings- og benzinafgifter også skaffer penge til vedligeholdelse og udbygning af vejnettet. Men selv ikke med dette aspekt indregnet mener vismændene, at der er belæg for så høje afgifter.