Vismænd: Afgift på brændefyring kan redde op til 300 liv om året

Vismænd: Afgift på brændefyring kan redde op til 300 liv om året

På baggrund af nye analyser anbefaler Det Miljøøkonomiske Råd en skrap regulering af brændeovne. Det kan både redde mange liv og give en samfundsmæssig gevinst på op til 3 mia. kroner årligt.

Det vil være en rigtig god forretning for Danmark at få gjort noget alvorligt ved partikeludledningen fra brændeovnene. Det mest effektive vil være en differentieret forbrugsafgift, som er højest for københavnere med gamle brændeovne.

Det fremgår af Det Miljøøkonomiske Råds nye rapport, som også slår fast, at de væsentligste danske kilder til luftforurening i Danmark er individuel boligopvarmning samt udledninger fra landbruget og fra vejtransport.

Læs også: Brændeovne udleder totalt set lige så mange partikler som bilerne i København

Ifølge rapporten koster det danske bidrag til luftforureningen samfundet 39 mia. kroner om året i helbredsomkostninger; primært fordi folk dør tidligere på grund af luftforurening.

»Brændeovne står for en betydelig del af de helbredsomkostninger, der følger af luftforurening fra danske kilder. Der vil være en stor gevinst ved at regulere brugen af især ældre brændeovne,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i forbindelse med offentliggørelse af rapporten.

Læs også: Trods massiv oplysning: Hver anden dansker fyrer stadig forkert op i brændeovnen

Opskriver værdien af et liv

Anbefalingen hviler dels på nye modelberegninger af den geografiske spredning af partikelforureningen fra brændeovne, som varierer rigtig meget og dels på en ny, opskrevet værdi af et statistisk liv – fra tidligere 17 mio. til 31 mio. kroner.

Og vismændene kommer altså frem til, at der kan reddes mellem 100 og 300 liv om året og spares mellem 1 og 3 mia. kroner årligt – alt efter, hvilke virkemidler politikerne vil vælge for at begrænse partikeludledningen på brændeovne.

Vismændene har foretaget grundige analyser af forskellige virkemidler og kommer frem til, at der er mest smæk for skillingen i en afgift – lagt på brugen af ovnen og differentieret efter, hvor gammel ovnen er, og hvor den geografisk er placeret. Tæt herpå kommer et forbud mod alle ovne fra før 2015, som ikke lever op til svanemærkets krav.

Læs også: Skrotordning dækker en femtedel af de forurenende brændeovne

De sidste to virkemidler, som rådet har analyseret, er et totalt forbud mod brændeovne og en udvidet model af den skrotningsordning, som allerede er indført. De giver ikke nær så høje gevinster.

Kort over fordelingen af helbredsomkostninger i 24 områder ved udledning af fine partikler fra brændeovne. Tallene viser gennemsnittet for den pågældende farvekode. (Kilde: Det økonomiske Råd, 2016)

En differentieret afgift vil i praksis forudsætte, at der opsættes en temperaturmåler i skorstenen, som kan registrere om en brændeovn bruges. Men ifølge vismændene har beregningerne af den samfundsøkonomiske gevinst taget højde for omkostningerne til temperaturmålere.

Koster samfundet 41 kroner i timen

I forbindelse med rapporten har DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Århus Universitet – som noget nyt foretaget detaljerede beregninger af den geografiske variation i helbredsomkostningerne ved partikeludledninger fra brændeovne.

Landet er blevet opdelt i 24 områder, hvor prisen ved udledning af et ekstra kilo fine partikler i det pågældende områder er beregnet.

Læs også: Kæmpe fejlskud: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede

Sammenstiller man helbredsomkostningerne med alderen på den anvendte ovn, så koster det eksempelvis 41 kroner at fyre en time med en gammel brændeovn i København, mens en ny, svanemærket ovn samme sted kun koster samfundet 7 kr. pr. time.

Til sammenligning er helbredsomkostningerne ved brug af brændeovne på Bornholm kun 5 og 1 kr. pr. time ved fyring i hhv. en gammel og en ny, svanemærket ovn. Forskellen mellem København og Bornholm skyldes befolkningstætheden.

Kommentarer (94)

Ja ja, endnu en lille skrue til når man mangler penge i kaffekassen.

Og introduktion af endnu en fejlkilde (temperaturmåler i skorstenen) som ingen ved om virker, eller om den giver korrekt aflæsning.

Hvorfor egentlig blive ved med at have indkomstskat? Kan hele statens indtægt ikke lægges over på afgifter på alt muligt, så asketerne kan grine ad os andre, og vi andre slå hinanden i hovedet med dét som vi ikke gør, og som de andre bare kan holde op med - og undgå afgifterne?

Så er det kun de usunde, bilisterne, rygerne og alkoholikerne som skal betale skat.
Nå ja, og brændeovnsejerne. Og bagerne (sukkerafgift, fedtafgift). Og vognmændene naturligvis.
Og lidt flere endnu, måske.

  • 48
  • 18

Nu bor jeg i udlandet og følger derfor ikke så godt med, men hvad er Vismænd? Er det utroligt dygtige forskere eller er det økonomer der har alle svar på alt?
Temperaturmålere i skorsten,ja det er snart 1 april.

  • 35
  • 8

Det vil være en rigtig god forretning for Danmark

Ja og en rigtig dårlig forretning for Danmarks borgere, som jo kan se frem til en voldsom stigning i varmeregningen.

Men de er jo nok heller ikke at regne for en del af samfundet ifølge lattesegmentet, men bare fredløse som skal spytte i kassen - for når "samfundet" sparer 3 milliarder, så gør det mindre at der væltes en regning mange gange større over på de slemme brændeovnsejere.

For husk, i det feudale Danmark er det ikke at fryse jo en luksus som skal brandbeskattes.

Vismænd my bare ....

  • 24
  • 18