Vis mig dit kontor (8): Vindmølleforskeren, der elsker sin tænkehat og andre propeller

Mac Gaunaa underviser og forsker i aerodynamik på DTU Vindenergi. Illustration: Linn Gaunaa

Mac Gaunaas kontor er lige blevet bygget om, undskylder han sin orden med.

»Var billederne taget for tre måneder siden, havde her ligget bunker, men nu fik jeg da ryddet op. Jeg har dog ingen spøjse ting,« konstaterer han.

Lad os nu se, om det kan være rigtigt.

Få genstande er blevet fundet frem fra flyttekasserne. Mest til ære for denne serie, men de var nok kommet op under alle omstændigheder, for Mac Gaunaa har, som de fleste andre, lidt nips stående af privat eller professionel karakter.

Kontoret er stadigvæk ikke helt pakket ud. Illustration: Mac Gaunaa/DTU Vindenergi

I Mac Gaunaas tilfælde er der særligt mange propeller på genstandene, og det er ikke så underligt, for han har i 12 år siddet som forsker på DTU Vindenergi, hvor han arbejder med vindmøllers aerodynamik.

På kontoret sidder han derfor og forbedrer de beregningsmodeller, som bliver brugt til at forudsige, hvilke konsekvenser – positive som negative – det får, hvis man ændrer designet af en vindmølle.

»Det kan være, at rotorerne skal have winglets, bagkantsflapper, eller man vil se på vertikal-akslede møller, som er dem, der ligner piskeris. Så er det nogle helt andre aerodynamiske effekter, der er afgørende at kunne modellere i forhold til de traditionelle vindmøller,« forklarer Mac Gaunaa.

»Modellerne, man beregner disse konsekvenser ud fra, er dog ofte baseret på meget forsimplede modeller, så jeg tjekker aerodynamikken og videreudvikler modellerne, så industrien og andre forskere kan få glæde af dem senere,« siger han.

Det er rart med en tænkehat, når idéerne skal flyde. Illustration: Mac Gaunaa/DTU Vindenergi

Ofte skal der tænkes ud af boksen, når man har med vindenergi at gøre, og han er da også meget glad for sin ’tænkehat’, som han kalder sin blå sikkerhedshjelm med en rød propel.

»Faktisk fik jeg den, før jeg skulle giftes. Jeg er halvt finne, og i Finland holder man polterabend på en rigtig gammeldags, bonderøvsagtig måde. Så jeg blev klædt ud i kedeldragt og så denne hat med en lille vindmølle på,« fortæller Mac Gaunaa, som han trods alt blev så glad for, at den har fået en fremtrædende plads i propelsamlingen.

Skiløberen, der var SÅ træt af skiløb. Illustration: Mac Gaunaa/DTU Vindenergi

Bag sig har han sat et par andre småting op. Bl.a. en sten, som er frygteligt træt af at stå på ski.

»Den har min mor lavet til mig. Hun er kunstner,« fortæller han og uddyber:

»Der følger en historie med stenen: Denne fyr har altid ønsket sig at prøve at stå på ski og kan slet ikke - efter at have prøvet det lidt - forstå, hvorfor alle er sådan oppe at køre over det der med at mosle rundt på gammel nedbør.«

Svævebolden i æsken ved siden af er en del af undervisningen på instituttet, når strømningslære har været på programmet.

Bil, der kører på medvind - hurtigere end vinden. Illustration: Mac Gaunaa/DTU Vindenergi

Bag sig har han et par ting stående, som stammer fra konkurrencer. Bl.a. den aflange ’sæbekassebil’ oven på skuffedariet, udstyret i enden med en orange propel.

Her er der tale om en bil, der kører på medvind. Dette lyder umiddelbart ikke så sindsoprivende, men det spøjse ved denne bil er, at den kører i vindens retning, hurtigere end vinden selv.

Grundlæggende er princippet bag den en variant af de modvindsdrevne biler, der indgår i et projekt sammen med kollegaen Robert Mikkelsen. I begge tilfælde er det dog grundlæggende samme princip, der bliver udnyttet: Man kan udvinde energi, når der er to medier, der bevæger sig med forskellig hastighed.

Et spøjst projekt

»Vindbilprojektet er et lidt spøjst projekt, hvor vi sammen med de studerende laver en bil, der kører på modvind. Man monterer en mølle på den, som tager energi ud af vinden og giver den til baghjulene ved hjælp af gearingen,« forklarer Mac Gaunaa og tilføjer:

»Det er en god øvelse for de studerende, så de lærer at tænke ud af boksen. Vi giver dem opgaven som en konkurrence med helt faste regler. De får sidste års bil, og så skal de gøre den bedre.«

Han understreger, at der desuden er den komplikation, at der skal konstrueres løsninger, der kan holde til op til 18 m/s vind og kunne drive den mere end 3 meter høje vindbil, der skal deltage i det internationale modvindsbilløb på digerne i Den Helder i Holland mod de andre modstandere ude i den virkelige verden.

Den blå bil, man ser på det øverste billede, er et eksempel på en sådan bil.

Og idéerne, der opstår undervejs, er tilsyneladende ikke så dumme, for de har kastet en flere medaljer af sig gennem tiden. DTU Vindenergi har stillet hold i konkurrencen ’Wind Energy Event’ siden 2008 og vundet to gange.

»På et tidspunkt havde vi endda verdensrekorden,« fortæller Mac Gaunaa stolt.

Det er blevet til flere medaljer i vindbilkonkurrencer. Illustration: Mac Gaunaa/DTU Vindenergi

Og så er der den lille gule Lego-bil, som er en anden af de udfordringer, han udsætter sine studerende for.

»Den er lidt spøjs, for det er en mekanisk ækvivalent af både de med- og modvindsdrevne vindbiler. Når man lægger et 'tag' på bilens overside og skubber 'taget', så kører bilen modsat tagets retning, ligesom de modvindsdrevne biler gør. Hvis man så vender bilen om, får man det, der svarer til hurtigere-end-vinden-medvindsbilen: Når man bevæger tagpladen, kører bilen i pladens retning - men hurtigere end pladen,« fortæller Mac Gaunaa og understreger, at det er et projekt, der får mange undrende blikke med på vejen, når han introducerer det for de studerende.

Derfor er det også han yndlingsting på kontoret, understreger han.

Yndlingsting: Bil, der skulle kunne bruges til at vise de studerende, at det er muligt at køre hurtigere end vinden i vindens retning - ved vindens hjælp alene. Illustration: Mac Gaunaa/DTU Vindenergi

»For når man siger til folk, at det er muligt ved vindens hjælp alene at køre hurtigere end vinden i vindens retning, så siger de, at det ikke kan lade sig gøre. Det er en slags hjernevrider,« siger han og fortæller med stor ærefrygt, at en vindbil-konstruktør i USA har bygget en sådan i fuld størrelse, som kører næsten tre gange hurtigere end vindhastigheden.

»Der var engang en Nobelpristager, som sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, men han havde bare ikke tænkt sig ordentligt om. Det er en kanon øvelse i at tænke ud af boksen,« lyder det fra Mac Gaunaa.

Emner : Vindmøller