Vis mig dit kontor (5): Kometforskeren, der elsker Star Wars og kaffekrus

Søren Vrønning Hoffmann er astrofysiker på Aarhus Universitet og glad for kaffekrus. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

Det startede med et enkelt krus – sådan er det jo oftest med samlinger. Men det ene krus blev efterhånden til så mange, at seniorforsker Søren Vrønning Hoffmann ikke længere har tal på dem.

»Jeg har måske 50, men ved det ikke. Jeg købte det første for 20 år siden i USA, da jeg var på kursus i optik ved Berkeley, og så tænkte jeg, at det ville være sjovt at få et krus med hjem,« siger han.

»Da jeg kom hjem, blev jeg dog lidt øm over for det og ville ikke drikke af det. Så fik det en plads på reolen og blev begyndelsen på min samling.«

Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

Søren Vrønning Hoffmann er astrofysiker på Aarhus Universitet og har bl.a. interesseret sig for Rosetta-missionen, hvor landeren Philae for to år siden slog sig ned på kometen 67P/Tjurjumov–Gerasimenko.

Årsagen er, at seniorforskeren gerne vil vide mere om, hvordan liv opstår, og det svar skal muligvis hentes på kometer, som måske engang sendte kimen til det første liv ned til Jorden med meteorer.

Mange af hans bøger i reolen handler derfor også om livets oprindelse ud fra et kemisk synspunkt.

En stor del af hans arbejde foregår ved universitetets nye partikelaccelerator Astrid2, hvor han ved hjælp af fokuseret UV-lys kan se ind i molekyler af biologisk relevans, herunder proteiners byggeblokke, aminosyrer, og sukkerarter, der indgår i DNA/RNA.

Læs også: Aarhus-forsker: Vi har genskabt universets livgivende byggeklodser i laboratoriet

Men når han sidder på kontoret på tredje sal på universitetet, kan han glæde sig over, at det eventuelle meteoritstøv mange millioner år senere har givet ham mulighed for at få oplevelser med familien, som nu står til skue på kontorhylderne.

»Nogle stykker af mine yndlingskrus stammer fra Disneyland, hvor vi har været flere gange med familien. De står på hylden lige ved siden af computeren, hvor jeg opbevarer de ting, der betyder mest for mig,« forklarer Søren Vrønning Hoffmann.

På favorithylden står også diverse Star Wars-figurer, Minion-figurer og en dværg, der kæmper mod en vampyr.

Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

»Jeg synes, de er seje. Jeg kan godt lide de dér skurke med en grum baggrundshistorie, som man egentlig godt kan forstå. Og Minions synes jeg bare er sjovt, selv om de ser ud til at være hadet af mange på nettet,« siger han med et grin.

Øverste hylde i reolen samt reolen ved døren bugner af krus, og det er ved at være tid til enten at sætte nye hylder op, eller rydde nogle bøger af vejen.

Her står et håndmalet krus fra Australien, som en gæst havde med, og universitetskopper fra studerende.

Læs også: Se Star Wars-cyklen drøne over den knastørre ørken

Øm over for kopperne

Det første, Søren Vrønning Hoffmann gjorde, da han fik nyt kontor for et par år siden, var da også at få sat gummilister op i kanten af hylderne, så hans kopper ikke kunne glide ned.

Til hverdag er han dog begyndt at drikke te af en større kop, og derfor får samlingen lov at stå urørt. Han har dog et hjørne af krus, som gæster gerne må drikke af.

Hjemme har han ikke lignende samlinger, for som han siger:

»Min hustru synes, at det er fint, at de står på kontoret.«

Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

Små hint om hvad han arbejder med, er der dog blevet plads til mellem kopperne. Et par oversigter over Astrid2, som er gode at forklare ud fra, hvis nogen spørger til komplekset, samt en stor mængde grafer, som stammer fra en studerendes specialeprojekt.

»Jeg har omgivet mig med ting, der betyder noget for mig, så jeg kan lide at komme her. Det er rart, at jeg kan lukke døren, og så er her lidt personligt. Det gør det nemmere at arbejde,« siger seniorforskeren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kometforskeren, der elsker Star Wars. Det gør jeg også. Men der står også:

"Søren Vrønning Hoffmann er astrofysiker på Aarhus Universitet og har bl.a. interesseret sig for Rosetta-missionen, hvor landeren Philae for to år siden slog sig ned på kometen 67P/Tjurjumov–Gerasimenko. Årsagen er, at seniorforskeren gerne vil vide mere om, hvordan liv opstår, og det svar skal muligvis hentes på kometer, som måske engang sendte kimen til det første liv ned til Jorden med meteorer".

Hvor er det så opstået? Jeg hører til den befolkningsgruppe, der mener at der er liv udenfor jorden. Men uanset man er ved "Big Bang" eller "Stedig State", så har man et problem med sige, at her er det opstået og ikke her.

Jens

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten