Vis mig dit kontor (3): Partikelfysikeren med offerkniven og Niels Bohrs arkivskab

Troels Petersen er fysiker på Niels Bohr Institutet. Illustration: Niels Bohr Institutet

Der ser hyggeligt ud hos Troels Petersen. Han sidder til dagligt på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitets på Blegdamsvej, hvor han er lektor med speciale i eksperimentel subatomar fysik.

Her har han 10-12 kvm at boltre sig på, og den har ikke fået for lidt med indretningen.

»Jeg har altid drømt lidt om sådan et herreværelse, som min morfar havde. Det kunne jeg godt se det cool i, men jeg er jo offentligt ansat og har små børn, så der blev ikke plads til det derhjemme,« siger Troels Petersen om sine professionelle gemakker og tilføjer med et grin:

»Og så er der jo også de ting, man samler, som ens bedre halvdel synes er knap så fantastiske, som man selv synes.«

Læs også: LHC: Højeste energi nogensinde opnået på Cern

Helt konkret er 41-årige Troels Petersen en af de partikelfysikere, som hver dag nærstuderer de enorme mængder af data, som sprøjter ud fra LHC-partikelacceleratoren på Cern i Schweiz. Målet er at finde flere Higgs-partikler eller nye og anderledes eksotiske partikler, der udforsker de grundlæggende naturlove for universet og udfordrer fysikkens standardmodel.

Kigger man rundt på hans kontor, er der dog ikke indlysende, at det netop er det arbejdsområde, han har. Særligt iøjnefaldende er hans samlinger af sommerfugle, ørkensand og krigshjelme.

»Jeg er fascineret af Jorden. Måske skulle jeg havde været geolog,« funderer han.

Læs også: Jubel på Niels Bohr: 'En stor sejr for Cern'

Møbler fra Cairo og ungkarlehyblen

Størstedelen af analysearbejdet foregår foran Mac'en på hans skrivebord i lyset fra den plisserede lampeskærm. Der er plads til at invitere studerende og gæster indenfor, både i den bløde sofa og på stolene, der er linet op foran reolen. Her han han siddet i fem år og efterhånden fået opbygget sig et ret prangende herreværelse.

Sofaen er en ældre sag fra hans ungkarlehybel, men den kunne stadig bruges, så den bliver brugt til holde møder i. Det lille trebenede runde bord er en sag fra en gammel egyptisk café, hvor Troels Petersen engang sad og røg vandpibe og drak myntete.

»Jeg forelskede mig i bordet i Cairos bazar. Man kan stort set prutte om prisen på alt i Egypten - lige undtagen det bord. Det ville de ikke af med, men jeg måtte eje det, så jeg måtte betale de 400 kroner, som de kunne købe et nyt for,« siger Troels Petersen om bordet med den gyldne bordplade.

Læs også: Dramatisk fald i sommerfugle: 'Nu bør alarmklokkerne ringe'

Illustration: Niels Bohr Institutet

I det hele taget er bagenden af hans kontor præget af heftig rejseaktivitet inden tiden kom med små børn. Bag ham ses rækker af større og mindre sommerfugle, som har en helt særlig historie og betydning for fysikeren. Der hænger nemlig en sommerfugl for hver speciale- og ph.d.-studerende, han har haft under sine vinger som vejleder.

Der eksisterer to stykker af hver sommerfugl, hvor Troels Petersen har beholdt den ene, mens hans studerende har fået den anden.

»En professor fra Berkeley gjorde noget lignende med andre typer genstande, og det syntes jeg, var sådan en fin ting at gøre. Så da jeg efter en rejse til Bangkok havde købt to ens sommerfugle, gav jeg den ene til den første specialestuderende, jeg vejledte, og så fortsatte det,« fortæller han og beskriver, at systemet i store træk er, at et speciale udløser en lille sommerfugl, mens en ph.d. udløser de store.

Læs også: Vis mig dit kontor (1): Astrofysikeren, der vil gå i fængsel for sine papirstakke

Bag på arkene med sommerfuglene står der endvidere et lille digt - en såkaldt limerick på fem linjer - der siger noget om den studerende, fordi han med egne ord er lidt af en 'wannabe poet'. Han læser et af dem op, som er skrevet til en studerende, som blev tilbudt en ph.d.-stilling af professor Karl Jakobs på det tyske Universität Freiburg, men valgte sin hjemby Berlin.

"At Niels Bohr did your research start
You were hardworking, well-liked and smart
From Paris to Berlin,
ph.d. offers came in,
and Karl Jakobs had to yield to your heart"

Et par af sommerfuglene er fra Hong Kong og Malaysia, men han må indrømme, at de seneste er købt på nettet eller i butikker i København, for rejseaktiviteten er ikke længere så stor.

Læs også: 3D-printer laver glas af ørkensand

Ivrig sandsamler

Ud over sommerfuglene har der i fordums tid dog også været plads til lidt sand i kufferten. Til venstre for sommerfuglene har han nemlig udstillet ørkensand fra 15 ørkener, han har sat sine fødder i. Der er bl.a. sand fra Gobi-ørkenen og Iran, men også fra foden af Ayers Rocks i Australien.

Holderen er bygget af planker af teaktræ, som havde stået hjemme i forældrenes garage, siden Troels Petersen var dreng.

»Min far syntes, det var sådan nogle fine planker, at han ikke ville smide dem ud. Og så byggede vi den der,« siger han om holderen.

Under sommerfuglene er der også blevet plads til Troels Petersens tibetanske offerkniv, som han købte under en rejse i Lhasa.

»Der er dog intet fancy i den som sådan. Men jeg synes, den er lidt Tintin- eller Indiana Jones-agtig,« siger han.

Læs også: Cern-forskers svar på læsernes spørgsmål om Higgs-partiklen

Faktisk havde Troels Petersen en overgang også et par samurai-sværd hængende, men de måtte tages ned igen. Arbejdsmiljøtilsynet havde nemlig været på besøg og opdaget dem.

»Det fik vores daværende institutleder til at beslaglægge mit kontor, og jeg kan stadig huske hans mail: “Vedr. våben på dit kontor. Ring OMGÅENDE til mig”. Vi fik det ordnet, men de to sværd er i dag hjemme hos mig selv,« fortæller han.

Til venstre for kniven hænger der stort set de eneste to synlige beviser på, hvad han laver til daglig. Der hænger nemlig et gammel kort over Cern, som han fik fra deres grafiske afdeling. De lange strimler på tværs af kortet stammer fra LHC.

»Det øverste er et stykke superledende magnet, som det, LHC er bygget af, og nedenunder sidder et af de strå, som bruges i Atlas-detektoren,« forklarer Troels Petersen om det 'sugerør', som fanger elektronerne og udsender de signaler, der gør, at det er muligt at 'se' de meget små partiklers tilstedeværelse.

Læs også: 360 grader: Kig dig omkring i kontoret hos en teoretisk fysiker

Bogart og lidt billigt skrammel

Til venstre for kortet hænger et lille billede, som hans mor har fundet i et auktionshus. Det er fra 1850 og forestiller det område, som Cern i dag er bygget på.

Og nu til nogle helt andre af kontorets stoltheder: Nemlig de otte hjelme, som delvist er arvestykker fra Troels Petersens morfar, dels hjelme, som han selv har indsamlet. De er fra både 1. og 2. Verdenskrig og stod delvist i en kælder i fætterens hjem, indtil Troels Petersen fik dem.

»Min morfar var også lidt af en samler. Han arbejdede for ØK og rejste en del, så der har han formentlig købt dem. Den hvide er sådan en britisk imperie-sag, som jeg synes er ret sjov. Når man tilbringer meget tid på kontoret, er det rart at have ting omkring sig, som man synes er skægge og glædes ved,« fortæller han.

Resten af indretningen på dette billede, betegner han som 'ret tilfældig'. Reolen har nogle fysikbøger stående sammen med 'noget totalt billigt skrammel' fra rejser i Italien. På døren hænger Bogart og kigger ind i rummet, og det gør han, fordi hans far ville smide plakaten ud, som hang i barndomshjemmet. Det nænnede Troels Petersen ikke, skulle ske.

Illustration: Niels Bohr Institutet

Tavlen ligner en rigtig fysikertavle med masser af skriblerier. Der er noteret teorier om partikelfysik og tegninger, der viser, hvordan protoner støder sammen. Hver tredje eller fjerde uge bliver tavlen ryddet for at give plads til nye tanker.

Læs også: Kendt dansk forsker får område på Mars opkaldt efter sig

Niels Bohrs arkivskab

Til venstre for Bogart står også en ret særlig ting: Nemlig Niels Bohrs eget arkivskab med 95 skuffer i A4-størrelse, som menes at være blevet hentet til instituttet fra Tyskland af Bohrs assistent.

Det havde stået hengemt i kælderen på Niels Bohr Institutet, indtil skybruddet i 2012.

»Så fik vi åbnet dørene til en masse steder, vi ellers ikke gik og kiggede. Og så spurgte jeg, om jeg ikke måtte få det op på mit kontor på anden sal, hvor det ikke kunne blive vådt,« siger Troels Petersen, som fik godkendt idéen.

Illustration: Niels Bohr Institutet

Blot 30 af skufferne står i dag tomme, men ellers bliver det flittigt brugt til at opbevare eksamensopgaver, kontrakter eller andre dokumenter, der stadig optræder i fysisk form.

Læs også: Forsøger Cern at løse gåden om tyngdekraft?

Den gyldne megafon, der står i en af skufferne, er Troels Petersens formidlingspris, som han fik fra universitetets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet sidste år.

Kitlen bag døren hænger der primært, fordi knagen i køkkenet på instituttet, som den hang på, skulle bruges til viskestykker.

»Jeg bruger faktisk slet ikke kittel, men nu hænger den dér,« siger han om beklædningsstykket, der dermed fik sig et nyt hjem i Troels Petersens varme herreværelse.

Emner : Huse