Vis mig dit kontor (2): Havbiologen, som elsker det enkle fiskeri-kneb

Lotte Kindt-Larsen er postdoc på DTU Aqua og opholder sig på havet store dele af sin arbejdstid. Illustration: Lotte Kindt-Larsen

Lotte Kindt-Larsen er en af de forskere, der får masser af frisk luft. Hun bruger ikke flere måneder med snuden i tunge bøger eller i en petriskål i laboratoriet. Hun er på havet.

»Jeg er måske ude lidt under halvdelen af tiden. Lige nu arbejder jeg på at beskytte det bornholmske fiskeri mod sæler,« siger Lotte Kindt-Larsen, som resten af tiden kan nyde omgivelserne på ’Hvalkontoret’ sammen med to kollegaer.

Læs også: 11 GPS-udstyrede sæler skal vise, om havvindmøller generer eller hjælper

For at forhindre sælerne i at tage for sig af de retter, som vi andre skulle have haft, har Lotte Kindt-Larsen været med til at designe en stribe fisketejner, som er de 'bure', man kan se billeder af på hendes opslagstavle.

Ellers er der mest tale om en ’hyggetavle’ med fiskeblink, tegneserier og en billet til vinterferien i Caribien.

»Ja, jeg skal selvfølgelig ned at se på fisk,« siger hun og understreger dermed, at arbejde og hobby ofte smelter sammen.

Læs også: Vis mig dit kontor (1): Astrofysikeren, der vil gå i fængsel for sine papirstakke

Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua
Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua

Ifølge 36-årige Lotte Kindt-Larsen har hun interesseret sig for havbiologi i mange år. Hun startede på biologistudiet i 2001 og blev ansat som studentermedhjælp på DTU Aqua. Og siden bed hun sig fast og skrev både speciale og ph.d. fra instituttet.

Personlige nips har hun ikke det store af, men på skrivebordet står enkelte ting, som betyder meget for hende, heriblandt den højt elskede fiskeklipsemaskine, som hun købte under en rejse til New York.

»Jeg er svært glad for den. Jeg kunne bare ikke stå for den,« siger hun om laksen i plastic og metal.

Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua

Delfinkoppen har hun med hjem fra en konference, mens fiskeæsken med myntepastiller er en gave fra en ven. Æsken med vådservietter helt ude til venstre var en pudsig gave i forbindelse med hendes ph.d.-forsvar. Men der var fiskemotiver på, og så passede det hele ligesom sammen.

Udover hval-uroen i loftet, som egentlig tilhører den hvalforskende kollega, så er resten af kontorindholdet arbejdsrelateret. Men det betyder ikke, at der ikke kan være tale om personlige tilhørsforhold.

Læs også: Kamera med laser tredobler sigtbarheden under vand

Udviklede nyt fiskegarn

Lotte Kindt-Larsens absolutte yndlingsting er et sæt ruser, der ligger i reolen. Den rødbrune er en traditionel ruse, som har den ulempe, at sæler kan gnave sig igennem den og snuppe fiskene. Derfor er den også fyldt med grå snore, hvor fiskere har prøvet at lappe den.

Den grønne er en ruse, som Lotte Kindt-Larsen fik fremstillet i forbindelse med sit bachelorprojekt. Den er i et tykkere materiale, det slidstærke Dyneema, for at holde sælerne fra buffeten.

»Den virker, og den er rigtig god, og jeg elsker at vise den frem. Det er så fin en historie, fordi idéen egentlig var så enkel. Nu skal jeg bare finde et materiale, som er tyndere og lettere, så nettene ikke kommer til at fylde for meget på fiskerbåden,« siger hun.

Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua

Læs også: Biologer slår alarm: Torskebestanden i Østersøen er hårdt ramt

På gulvet foran reolen – til højre for den orange spand – ligger en stak grå stænger. Det er akustiske dataloggere, som Lotte Kindt-Larsen bruger til høre, om der er marsvin i nærheden.

Loggerne, også kaldet C-Pods, detekterer marsvinenes kliklyde, som er højfrekvente lyde, de udsender for at orientere sig i vandet.

Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua
Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua

»De var et vigtigt redskab i min ph.d. sammen med alarmerne, som blev installeret i forskellige områder i Danmark og UK,« fortæller hun om sit projekt fra 2014, som havde til formål at se på løsninger, der netop forhindrede, at marsvinene fik forvildet sig ind i fiskerne garn og døde af iltmangel.

Hun har stadigvæk et par alarmer liggende i en glasskål på reolen. De ligner gule bananer med batterier og reb, og deres funktion er netop at skræmme marsvinene væk fra fiskerområdet, så de ikke ryger i nettet. Samtidig arbejder Lotte Kindt-Larsen på at identificere høj/lav-risikoområder for bifangst af marsvin i de danske fiskerier.

Læs også: Ødelæggende overflod af strandkrabber kan bruges til hønsefoder

GoPro-kameraer giver nyt indblik

I en gul kasse på skrivebordet ligger fem opgraderede GoPro-undervandskameraer. Dem har Lotte Kindt-Larsen brugt siden 2014 til at observere, hvad der sker, når tejnerne er lagt ud.

»Det er en af mine ret hotte ting lige nu. Tidligere har vi ikke anet, hvorfor fisk går ind i én type tejner, men ikke ind i et andet. Du havde ingen anelse om, hvad der skete dernede,« siger hun og fortsætter:

Illustration: Lotte Kindt-Larsen/DTU Aqua

»Nu kan vi se, at det måske handler om, at den ene indgang er for lang, så de kan nå at vende om, eller også kan den slet ikke komme ind. Vi kan også se, hvornår fisken kommer, og det er enormt vigtigt for, hvornår burene skal sættes ud.«

»Det handler om at skrue på de små ting. Tejner er en stor investering, så det er vigtigt, at de både fanger fisk, men og er til at håndtere ombord,« understreger Lotte Kindt-Larsen, som næste gang drager en tur til Bornholm for at se på, hvor meget en fisker kan fange i tejnerne.