Vis mig dit kontor (1): Astrofysikeren, der vil gå i fængsel for sine papirstakke

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard elsker sine stakke, som han skam har system i. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

I 30 år har astrofysiker Jørgen Christensen-Dalsgaard huseret på Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi.

I alle de år – og lidt til – har hans store interesse været stjerner og exo-planeter – navnligt stjerneskælv, hvor han analyserer bølger på stjerners overflade for på den måde at få viden om stjernernes indre.

Papirbølgerne på hans kontor siger måske også noget om professorens indre – i hvert fald kunne man tro, at han har et papir liggende for hver stjerne, han har observeret på nattehimlen.

»Jeg bruger det hele, faktisk er det kun et par måneder siden, jeg brugte noget helt nede fra bunden,« forsvarer Jørgen Christensen-Dalsgaard sine stabler.

Læs også: Dansk teleskopnetværk skal studere stjerners indre

I bunkerne ligger beregninger fra observationer, manuskriptudkast og udskrifter af vigtige e-mails, og intet ligger tilfældigt. Der er system i bunkerne, som er suppleret med store mængder papirer i arkiver på både kontoret og på gangen, for professorens verden er endnu ikke fuldt digitaliseret.

»Man akkumulerer jo mange ting, og der skal selvfølgelig ryddes op på et tidspunkt. Jeg har lige opdaget tre flyttekasser med papirer på instituttets loft, som jeg skal have kigget igennem,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Selvfølgelig er det nemmere at søge informationer digitalt, men det er altså nemmere at rette i tekster med en rød blyant på et stykke papir,« understreger han om stakkene, som rent faktisk blev landskendte for nogle år siden.

»Det var engang, hvor universitetets arbejdsmiljøudvalg fik den fuldstændigt åndssvage idé, at rengøringspersonalet skulle kunne gøre skrivebordet rent hver morgen, så derfor skulle vi rydde det hver aften. Det brokkede jeg mig over og sagde, at jeg ville have mit skrivebord, som jeg ønskede, og det var et princip, jeg ville gå i fængsel for,« understreger han med en tone, der indikerer, at han skam ikke spøgte.

Det er kun et par måneder siden, Jørgen Christensen-Dalsgaard brugte noget helt nede fra bunden af en af sine stabler. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

Læs også: Kortlægning af Jordens magnetfelt er Danmarks bedste forskningsresultat

»Jeg kan godt selv tørre støv af«

Universitetsavisen valgte at bringe en historie om professorens oprør mod rengøringsprincipperne, den gik videre til TV2 Øst, som bragte et indslag om sagen – og det gjorde TV-Avisen også senere.

»Det var historien om den stædige forsker, som ikke ville bøje sig for arbejdsmiljøudvalgets diktat, men sådan kan man ikke behandle forskere. Jeg kan godt selv finde ud af at tørre støv af her,« siger han og understreger, at han på ingen måde føler sig allergitruet inde i sin 'hule’.

Yndlingstingene på kontoret er hans kaffemaskine og kaffekop. Koppen, som bliver brugt til hverdag, står der SOHO på, hvilket er navnet på en satellit, der blev opsendt for 20 år siden for at observere Solen.

»Koppen er nok lige så gammel, men SOHO har været vigtig for min forskning, og jeg har fået koppen af en samarbejdspartner i Stanford. Den har et lille skår her og der, men det gør ikke noget,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Koppen her hentede Jørgen Christensen-Dalsgaard hjem fra Bajkonur-rumcentret i Kasakhstan, hvor han var ovre for at se Andreas Mogensen blive sendt mod rumstationen 2. september 2015. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

En anden yndlingskop, som ikke bliver brugt så meget, er fra Bajkonur-rumcentret i Kasakhstan, hvor Jørgen Christensen-Dalsgaard var ovre for at se Andreas Mogensen blive sendt mod rumstationen 2. september 2015.

»Det var en fantastisk oplevelse at være så tæt på Soyuz-opsendelsen, så jeg måtte ned i en souvenirbutik i byen og hente en kop,« siger han.

Læs også: Aarhus-astrofysikere i Science: Skævt solsystem udfordrer teorierne

Da Jørgen Christensen-Dalsgaard første gang blev ansat på instituttet for 30 år siden, var det til et kontor på anden sal. For ti år siden rykkede han til femte sal og nyder nu udsigten over bugten.

Jørgen Christensen-Dalsgaards udsigt fra kontoret på femte sal på Aarhus Universitet. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

En flytning er ikke helt nem, når man har et kontor som Jørgen Christensen-Dalsgaard, men faktisk er der tale om en nogenlunde tro kopi af det forrige.

Han tog nemlig billeder af alle bøgerne i reolerne og af bunkerne og fik så en studerende til at hjælpe med at pakke kontoret ned og markere kasserne sirligt, så det var muligt at få det nye kontor til at se ud på nøjagtig samme måde.

Bøgerne handler alle om astrofysik og tilhørende fagområder, og ifølge professoren ser hjemmekontoret ud på samme måde. Masser af bøger og papirer. Favoritbogen hedder ’Asteroseismology’, som han selv skrev i 2010 sammen med en belgisk og engelsk kollega.

SONG-teleskopet på Tenerife sender Jørgen Christensen-Dalsgaard en e-mail hver morgen med resultater af nattens observationer. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

»Det er en hulefornemmelse, men jeg har da også siddet på andre kontorer som led i forskningsprojekter, hvor kontoret har været helt tomt. Det er dog som regel lykkedes mig at få gang i en lille stak i løbet af et par uger,« siger han.

Læs også: Nyt dansk grundforskningscenter skal lede efter liv i rummet

Får morgenmail fra teleskop

Og han er kommet langt omkring. Ph.d.’en taget i England og postdoc-stillinger i Belgien, USA og København er blevet fulgt af utallige ture til samarbejdspartnere og observatorier verden over.

I de seneste år han har særligt interesseret sig for et forholdsvist lille teleskop, der står på Tenerife, nemlig SONG-teleskopet (Stellar Observations Network Group), som Jørgen Christensen-Dalsgaard selv har været med til at få bygget.

Teksten på denne kinesiske skriftrulle, hjembragt af Jørgen Christensen-Dalsgaard fra et besøg i Kina, lyder 'de studerende skal først prøve at løse problemerne selv, inden jeg hjælper dem'. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet

Planen er, at der skal komme syv teleskoper mere forskellige steder i verden, så stjernehimlen kan monitoreres året rundt.

Teleskopet på Tenerife har en spejldiameter på blot en meter, men er til gengæld en arbejdsom sag, som hver eftermiddag modtager instrukser om nattens ønskede observationer, og næste morgen får Jørgen Christensen-Dalsgaard så en mail med nattens resultater.

»Jeg tjekker mailen hver morgen, og det er nok lidt et ’pet project’ for mig. Jeg har i lang tid været med til at arbejde for at få et sådant teleskop, så det glæder mig, at de nu også er begyndt at bygge et i Kina,« siger han.

Læs også: Russerne vil bygge verdens største teleskop på De Kanariske Øer

Og netop fra et besøg i Kina for fire år siden tog han endnu en kontorudsmykning med hjem – nemlig en skriftrulle, hvor der med kinesiske skrifttegn står noget i retning af: 'De studerende skal først prøve at løse problemerne selv, inden jeg hjælper dem'.

»Det er også mit mantra: At de studerende lærer mere ved selv at kæmpe for tingene, end hvis de får det hele serveret på et sølvfad. Jeg giver gerne hints, hvis de kommer ind, men så må de også selv rode videre med det,« understreger Jørgen Christensen-Dalsgaard, som gerne har studerende siddende foran tavlen, som er fyldt med noter fra forklaringer.

»Jeg har det princip, at studerende altid kan komme forbi og se, om jeg har tid. Min dør står altid åben,« siger han.

Tavlen på kontoret er fyldt med noter fra bl.a. Jørgen Christensen-Dalsgaards forklaringer til studerende, der er kommet forbi hans kontor. Illustration: Rasmus Rørbæk, Aarhus Universitet
Emner : Arbejdsmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var selv ved Forsvarsministeriet (som i sagens natur har meget klassificeret materiale). Flere af majorerne har papirstakke så høje, de kan gemme sig bag dem. Den generelle holdning er, at ingen spion vil kunne hitte rede i bunkerne, så de er 'i princippet krypteret'. Det gælder også den digitale del, såsom Sharepoint, dér får man virkelig medlidenhed med en eventuel russisk spion som det lykkes at hacke 'fiin' netværket, for han vil drukne i gakkede versionsnumre, døde links, 12-lags træstrukturer og dokumenter som ikke anvendes mere.

Er nu i en virksomhed som har clean desk policy, og det nyder jeg virkelig. Jeg synes faktisk ikke, det er 'ingeniør-agtigt' at have papirstakke liggende. Ejheller specielt befordrende for samarbejdet, når kun eet menneske råder over information.

  • 3
  • 0

Jeg synes faktisk ikke, det er 'ingeniør-agtigt' at have papirstakke liggende. Ejheller specielt befordrende for samarbejdet, når kun eet menneske råder over information.

Hørt!

Da jeg for nogle år siden viste mit skrivebord - som ikke var overdænget med en syndflod af papirer - frem, var der nogle, der foreslog, at der vist ikke kunne foregå meget rigtigt arbejde på et pænt ryddet skrivebord. Mest i spøg, men nok også fordi folk går forskelligt til dette spørgsmål.

Jeg bruger masser af papir i mit arbejde, men efter 4 år med fuldt fokus på digitale arbejdsgange er information, som alene findes på papir, en hæmsko. Hvad hvis jeg f.eks. ikke lige befinder mig, hvor papiret befinder sig? Så er papiret og dets information ikke meget værd.

Derfor er papir for mig i dag et midlertidigt medium; det er praktisk, når jeg f.eks. har behov for at kunne brede skitser, plots mv. ud på et bord til en diskussion med kolleger. Men i det lange løb har jeg ikke behov for papirer, hvorfor de scannes og gemmes digitalt.

  • 2
  • 0

Hvad du ikke har brug for Jacob er er ikke universielt gældende.

Det er langt hurtigere at gå hen i et tegningsskab og finde en tegning(forudsat at der er system i tingene) og se en detalje og sætte tegningen tilbage, end det er at finde en fil som er gemt på et back up bånd for ti år siden.

Det er også lettere, at skabe sig et overblik for almindelige mennesker, med en normal korttidshukommelse og en normal PC, over et antal papir sider liggende ved siden af hverandre, frem for at skulle klikke frem og tilbage på en standard skærm, fra fil til fil.

I det firma, Novo, hvor jeg har set problemet opstå, skyldes problemet anvendelsen af Excel, der på en almindelig skærm(17") næsten ikke er til at tyde, fordi linierne er bredere end skærmen, hvis man skal kunne læse indholdet, så man hele tiden skal rykke billedet frem og tilbage sideværts.

Derfor har man været nødt til at anskaffe store skærme (24"+) og ikke bare en men to for hver medarbejderplads, for at medarbejderne skulle kunne arbejde mere rationelt.

  • 2
  • 3

Derfor har man været nødt til at anskaffe store skærme (24"+) og ikke bare en men to for hver medarbejderplads, for at medarbejderne skulle kunne arbejde mere rationelt.

Eftersom de kun koster et par tusinde pr stk. er det ikke det store problem. Efter at have haft to skærme et par år vil det blive over min døde krop at de fratog mig en af dem.

Mht. rodet på skrivebordet, så er det vel reelt set blot blevet flyttet ind bag skærmen og det der med at man "bare ved hvor den der udskrift er når den er på papir" er nok mere en mental ting. Har selv haft store bunker af papir der nu ligger på en eller anden maskine.

M

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten