Virvar af IoT-teknologier skal hjælpe ISS med at styre bygninger og kantiner

Illustration: ISS

De laver rigtig mange skemaer hos ISS, en af verdens største facility service-koncerner med over 500.000 ansatte, der gør rent, laver mad i kantiner og leverer bygningsdrift og -services i 77 lande: Hvem tømmer skraldespandene hvornår, hvor meget mad skal der laves i kantinen, og hvordan udnytter man bedst mødelokalerne?

Det er bare nogle af de udfordrin­ger, koncernen vil løse ved hjælp af en omfattende mængde sensor­data fra de mange bygninger, den står for driften af.

»Forbundne enheder og smarte bygninger med sensorer er ikke nyt, og vi kunne allerede i 1990’erne bygge sensorer ind i væggene. Men det var dyrt, og fordelene var mindre. Over de seneste tre år er Internet of Things kommet ind i vores ordforråd, og efter at have testet teknologierne op mod vores forretningsmodeller, er vi nu ved at rulle løsningerne ud hos vores kunder,« siger Sam Lavers, global IoT-manager i ISS.

Overordnet handler det om at bruge sensordata til at optimere arbejdet, blandt andet ved at forudsige, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at rengøre et toilet, hvordan man kan reducere madspild i kantinen og generelt udnytter bygningerne bedst muligt, forklarer han:

»I stedet for at rengøre et toilet hver anden time, kan vi gøre det rent, når vi har registreret et vist antal besøg, ligesom vi kan registrere, hvor mange der er gået ind i bygningen om morgenen for at vurdere mængden af frokostgæster i kantinen.«

ISS har brugt hovedkvarteret i København og ni andre regionale hovedkvarterer til at tage sin egen medicin.

»Vi har monteret sensorer overalt og testet, hvordan vores forudsigende løsninger fungerer,« fortæller Sam Lavers.

Opgaverne trianguleres

ISS bruger software fra IBM til at oversætte de mange sensordata til arbejdsopgaver for personalet. Når ISS sætter sensorer op, har det to grundlæggende funktioner: dels en aktiv ordreudførsel, og dels en analytisk optimering af den samlede planlægning.

»Vi har en standard-software til opgaveudførelse, som vi så tilføjer en sensor som et trickerpoint, eksempelvis på en skraldespand. Hvis sensoren registrerer, at spanden er fuld, etableres en arbejdsordre til en medarbejder via en mobil, medarbejderen tømmer spanden, sensoren sender et nyt signal tilbage, og arbejdsopgaven lukker i det centrale opgavestyringsprogram. Det gør, at vi kan reagere hurtigere, og vi kan undgå at få et opkald fra en kunde, der fortæller, at skraldespanden er fyldt,« siger Sam Lavers.

ISS er ved at montere tusindvis af sensorer i bygninger verden over. Her registrerer en sensoren over døren for eksempel, hvor mange der bruger lokalet i bestemte perioder. Illustration: ISS

Den triangulering mellem sensor, software og medarbejder kan også bruges til at forudsige, hvornår det er bedst at vedligeholde f.eks. kaffe­maskiner. Derudover bruges de mange sensorer til generelt at opbygge viden om brugen af en bygning.

»Vi skaber samtidig en stor mængde data, der kan bruges til at sammenligne og efterprøve, om vores tidsskemaer er gode nok, og om de kan optimeres. Har vi det rigtige antal medarbejdere på arbejde, og hvordan udfører de bedst arbejdet?« fortæller Sam Lavers.

Men selvom teknologien på papiret gør det hurtigere og nemmere, så er det ikke altid sådan i praksis. De nye forudsigende metoder stiller nemlig nye krav til medarbejdernes kompetencer.

»Vi har testet den behovsdrevne rengøring i henholdsvis Norge og Frankrig, hvor vi indsamler en lang række indikationer i et dashboard, så vi kan lave en profil af det givne toilet. I Norge så rengøringspersonalet dashboardet og tog en beslutning: Nu er det bedste tidspunkt til at gøre rent. Det gav bedre resultater for færre lønkroner,« fortæller Sam Lavers.

Sådan gik det ikke helt i Frankrig, selvom der er under 2.000 km fra Oslo til Paris.

»Da vi overførte det system til Frankrig, gik det noget anderledes, og vi fik en helt anden operationel feedback. Her er arbejdskulturen, at man får en opgave, som man udfører, og så går man videre til næste opgave. De var ikke vant til at tage beslutninger på baggrund af information, og derfor så vi ikke samme gevinster som i Norge. Derfor skal tilgangen være forskellig fra land til land,« konstaterer IoT-manageren.

En bunke af teknologier

Brugen af IoT-teknologi er ikke den eneste hurdle, som ISS skal overvinde, før virksomheden for alvor kan begynde at udnytte sensordata hos sine kunder. Internet of Things er fortsat et spirende og til tider umodent teknologifelt, og det kan de også mærke hos ISS.

Der er udfordringer, når det gælder den instrumentelle indsamling af data med sensorer, ligesom netværksdelingen også giver pande­rynker.

»Vi tror ikke umiddelbart på, at én teknologi eller platform kan løse opgaven for os. Derfor satser vi på at etablere et åbent økosystem,« siger Sam Lavers, global IoT-manager i ISS Illustration: ISS

»Der findes næsten lige så mange formater, som der findes sensorer, og vi benytter mange ­forskellige transmissionsløsninger: wifi, Bluetooth, Lorawan, Sigfox. Det er udtryk for, at markedet endnu er umodent, og at der mangler dominerende standarder,« siger han.

Ligesom teknologigiganter som Apple lige nu dominerer udviklingen af standarder for trådløs opladning, så forventer Sam Lavers, at en række store nøglespillere blandt IoT-leverandørerne vil definere de mest udbredte standarder og protokoller i løbet af de kommende år.

»Vi tror dog ikke umiddelbart på, at én teknologi eller platform kan løse opgaven for os. Derfor satser vi på at etablere et åbent økosystem, der kan håndtere alle typer standarder. Er bygningen dyb og tæt, skal vi måske bruge wifi eller Bluetooth til datatransmission, mens vi i stedet vil bruge Lora eller Sigfox, hvis vi skal dække et stort geografisk område, f.eks. et universitetscampus. Vi vil lade omgivelserne definere, hvilken teknologi vi bruger, både med hensyn til sensorer og netværksteknologi,« siger Sam Lavers.