Virksomhedsleder: Ny teknologi må ikke kræve flere specialister
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Virksomhedsleder: Ny teknologi må ikke kræve flere specialister

Teknologi har været afgørende for, at dyneproducenten Dykon i dag er en sund forretning. Men virksomheden har også hele tiden haft den tilgang, at ny teknologi skal være nemt, ikke svært, lyder det fra direktør og ejer, Peter Bøgh Petersen (tv). Foto: Das Büro

Peter Bøgh Petersen har hørt påstanden mange gange: Der mangler kvalificeret arbejdskraft, pippes der fra virksomhedsledere og fagforeninger fra Amager til Fjaltring – herunder arbejdskraft, der forstår sig på ny teknologi.

Men argumenterne bider ikke på Dykons administrerende direktør, der også sidder med i regeringens digitaliseringsråd. Som han ser det, kan robotter og andre produktionsteknologier netop være med til at eliminere behovet for specialiseret eller faglært arbejdskraft.

»Jeg forstår ikke alle de virksomheder, der siger, at de mangler specialiseret arbejdskraft. Der kan være behov for specifikke kompetencer inden for it osv., men jeg kan som produktionsvirksomhed købe systemer, der gør dagligdagen meget nemmere for medarbejderne end tidligere,« siger Peter Bøgh Petersen.

Teknologi er ikke svært

Han står i spidsen for en dyneproducent, der for år tilbage gennemgik en radikal turn-around, hvor arbejdsgange blev effektiviseret gennem implementering af automation og it. Fra begyndelsen har det været kongstanken, at den nye teknologi ikke må kræve mere specialiseret arbejdskraft – men snarere skal kunne betjenes af samtlige medarbejdere på fabrikken.

Tror man fra starten, at teknologi er svært, har man fejlet som ledelse, mener Peter Bøgh Petersen.

»Det er ledelsen, der skal forstå opgaven bedre. Hvis ledelsen siger, at den mangler kvalificeret arbejdskraft, er det min påstand, at det er, fordi den selv er ukvalificeret.«

En overset udfordring

Peter Bøgh Petersens konstatering kommer som et svar på et spørgsmål om, hvorvidt han savner tekniske efteruddannelser, der kan klæde hans medarbejdere på til at arbejde med robotter og andre automationsteknologier i det daglige. Men det gør han altså ikke. Det er snarere mange ledelser rundt omkring, der skal en tur tilbage på skolebænken, mener direktøren.

Hos Dansk Metal påpeger nu forhenværende forbundssekretær og daglig leder af uddannelses- og IKT-sekretariatet Per Påskesen (han gik på pension pr. 1/1 2018, red.) dog, at hovedoverskriften lige nu og i de kommende år bliver manglen på kvalificeret arbejdskraft. Og at der vil blive behov for at opkvalificere de faglærte inden for områder som robotteknologi og datatække.

Men han understreger samtidig, at der ligger en væsentlig – og overset – udfordring på ledelsesniveau. Nemlig i forhold til at få virksomhedsledelser rundt omkring til ikke bare at investere i ny teknologi, men også opkvalificere medarbejderne til at kunne arbejde med den.

»Alt for få er opmærksomme på den del, og især hos ejerledede virksomheder er det en stor udfordring. Det kræver selvfølgelig tekniske kompetencer at kunne betjene ny teknologi, men en af de allerstørste udfordringer er, at der skal være nogen til at implementere dem i virksomhederne,« lyder det fra Per Påskesen.

Dansk Metal har ikke gennemført deciderede undersøgelser af de ledelsesmæssige udfordringer, der knytter sig til ny teknologi, men Per Påskesen baserer sin påstand på tilbagemeldinger fra forbundets tillidsrepræsentanter og uddannelsesudvalg.

IDA: Virksomhederne skal tage større ansvar

I en IDA-rundspørge fra efteråret 2016 blandt foreningens medlemmer med lederansvar tilkendegav de adspurgte ledere, at de tre største udfordringer ved Industri 4.0 var ‘manglende forandringsvilje i organisationen’, ‘motivation af medarbejdere’ og ‘den hurtige tilpasning til løbende forandringer’.

Samtidig var det under hver tredje adspurgte leder, der kunne svare ja til, at han eller hun havde forberedt sig på den fjerde industrielle revolution.

I dag konstaterer formanden for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam, at selvom man fra IDA’s side pt. oplever en stor efterspørgsel på efteruddannelseskurser i emner som nanoteknologi, robotteknologi og biotech, kniber det med at få løbet kurserne i gang.

»Vi har en udfordring i form af, at de tekniske uddannelser, vi gerne vil se, ikke findes. Men vi mangler også en kritisk masse, så universiteterne vil påtage sig at løbe dem i gang,« siger hun.

Manglen på kursister falder også tilbage på virksomhedslederne, mener Juliane Marie Neiiendam. Hun understreger, at det er fælles ansvar mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger at få markedet for Industri 4.0-gearede uddannelsesforløb op at stå, men hun opfordrer virksomhederne til at tage et større ansvar end i dag.

»Det er vigtigt, at virksomhedsledelserne forstår, hvad der rører sig, og at de ser nogle muligheder i ny teknologi. Men det kræver også, at de melder ind til eksempelvis vækstcentrene, hvilke behov de har for efteruddannelser.«

Nyt kursus klar på seks uger

Ifølge Juliane Marie Neiiendam kan en mulig løsning være at udbyde kurser, der er målrettet både ingeniører og teknikere, så pladserne lettere bliver fyldt op. Det gør eksempelvis Erhvervsakademi Sjælland med et 13 måneder langt kursus i robotteknologi.

Per Påskesen fra Dansk Metal afviser, at det er et spørgsmål om, at der mangler efteruddannelser for faglærte.

»Efteruddannelsessystemet er i virkeligheden dér, hvor vi først opfanger, hvilke kompetencer der er behov for. Det er her, signalerne fra industrien bliver opfanget,« siger han og tilføjer, at virksomhederne også kan blive bedre til at komme på banen:

»Lidt firkantet kan man sige, at hvis en virksomhed kommer og siger, at den har brug for det og det kursus, kan vi inden for seks uger få en kompetencebeskrivelse gennem systemet og aflevere det til en skole.«

Netværk er vejen til viden

Spørger man Peter Bøgh Petersen, er det dog i sidste ende begrænset, hvor meget ansvar man kan lægge ud på uddannelsessystemet. De specifikke tekniske kurser må virksomhederne selv stå for.

»Det offentlige uddannelsessystem kan sikre nogle generiske kompetencer i forhold til programmering og den slags ting, men alt det andet skal virksomhederne selv skole medarbejderne i,« påpeger han.

Og hvad så med ledelsen og den faglige opkvalificering?

Jo, her anbefaler Peter Bøgh Petersen helt simpelt virksomhedsejere at tanke faglig inspiration ved at melde sig ind i så mange netværk som muligt.

»Man kan netværke sig til megen viden,« siger han.