Virksomheder ser lyst på 2018, men investeringslysten halter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Virksomheder ser lyst på 2018, men investeringslysten halter

Ingen ved, hvad fremtiden bringer – men deltagerne i DI's virksomhedspanel er netop kommet med et bud, og hvis deres spådom holder stik, kommer det til at gå godt for både omsætning og beskæftigelse i 2018.

Således forventer 20 procent af dem en vækst på ti procent, mens 50 procent regner med en fremgang på mellem to og ti procent. Kun syv procent regner med en tilbagegang, fremgår det af en analyse fra DI.

Alt i alt har 584 virksomheder ud af 2.238 adspurgte givet deres bud på, hvordan de forventer at klare sig i det kommende år.

De seneste konjunkturtal fra Danmarks Statistik underbygger virksomhedernes optimisme og viser, at det gennem hele 2017 er gået fremad inden for både industri og bygge- og anlæg.

Ifølge DI's analyse er det særligt eksportvirksomhederne, der tror på øget vækst i år, og samlet set er optimismen højere end sidste år på samme tid, fremgår det af analysen.

Øgede investeringer, men ikke nok

36 procent af fremstillingsvirksomhederne vil investere mere end i 2017. Pengene kommer især til at gå til teknologi, maskiner, inventar og forskning, men også it-investeringer, robotter og anden automatisering står højt på dosmersedlen i år.

Ifølge Kent Damsgaard, direktør i DI, viser årets analyse, at lyst og evne til at bruge penge på ny teknologi og software har brudt dødvandet. Han kalder det en ekstraordinært god nyhed, fordi det er helt afgørende for konkurrenceevnen i en tid med hurtig teknologisk udvikling, at der bliver sat penge af til investeringer – både hos store og små virksomheder.

Men han løfter også en advarende pegefinger:

»Samlet investerer danske virksomheder i øjeblikket 50 mia. kr. mindre end den historiske tendens. Og det skal der helst rettes op på.«

Kvalificerede folk søges

Slangen i paradis er den samme som de seneste år, Øverst på listen over vækstbarrierer ligger således »utilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft«. Det angiver 20 procent af fremstillingsvirksomhederne og 24 procent af servicevirksomhederne som en hæmsko for at nå vækstmålene.

Med til det optimistiske billede hører, at godt 17 procent af fremstillingsvirksomhederne slet ikke kan se nogen vækstbarrierer i det kommende år.

[quote] Pengene kommer især til at gå til teknologi, maskiner, inventar og forskning, men også it-investeringer, robotter og anden automatisering står højt på dosmersedlen i år..[quote]

Disse ting tager tid at få startet op.
Samtidig står sektoren med en akut mangel på kvalificerede medarbejdere, der kan gå ind og virke med det samme.

For mig ligner det ren ønsketænkning i stedet for at erkende markedsmekanismerne.

  • 0
  • 0