Historiker: Virksomheder trækker sig fra Danmark, hvis ikke politikerne tager dem med i beslutningerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Historiker: Virksomheder trækker sig fra Danmark, hvis ikke politikerne tager dem med i beslutningerne

50 års industrihistorie Illustration: Tegning: Lars Refn

Omstillingsparat. Det lyder som en floskel fra en job­annonce, men det er andet og mere end varm luft. Det er selve forudsætningen for, at en virksomhed kan overleve, når verden forandrer sig.

Det fremgår af bogen ‘Dagslys­ingeniørerne’, som Kristoffer Jensen, museumsleder ved Danmarks Industrimuseum i Horsens, har skrevet. Bogen handler om VKR Gruppen, der især er kendt for sine Velux ovenlysvinduer, og fortæller historien om, hvordan politiske beslutninger, samfundsmæssige forandringer og den teknologiske udvikling har påvirket virksomheden.

Historien om VKR Gruppens udvikling i det halve århundrede, som bogen dækker, viser, at politiske beslutninger kan få enorme konsekvenser for, hvordan industrivirksomheder kan og skal agere, forklarer Kristoffer Jensen:

»Når man studerer virksom­heder med en lang historie, fremgår det tydeligt, at man skal være opmærksom på, hvad der sker ude i verden, hvis man vil overleve. Man kan være meget optaget af et nyt produkt eller af produktionsmæssige problemer, men man er nødt til samtidig at have blik for den politiske udvikling, trends og forbrugermæssige præferencer, der er på vej til at skifte.«

Bogen demonstrerer også, at politikere bør tage virksomhederne i ed, når de lægger op til store forandringer.

Illustration: Wikipedia

Politik med konsekvenser

I begyndelsen af 1970’erne arbejdede Socialdemokratiet sammen med LO for at indføre ØD (Økonomisk Demokrati), som skulle sikre medarbejderne medindflydelse på virksomhedernes ledelse.

Diskussionerne om ØD førte til, at virksomhedens grundlægger, Villum Kann Rasmussen, tog initiativ til en fondsstruktur, som gav firmaet alternative brohoveder i Schweiz og USA. Hensigten var, at man kunne flytte ud af Danmark, hvis man følte behov for det. Ud fra samme bekymring fulgte en række andre virksomheder trop i de år, forklarer Kristoffer Jensen:

»Villum Kann Rasmussen tog initiativerne, fordi han ikke ville acceptere, at staten, fagforeningerne og medarbejderne kunne tage kontrollen over virksomheden. Det var ikke en bekymring om, hvad der skulle betales i skat. Det, der for alvor gjorde ondt, var, at han som iværksætter skulle miste kontrollen over det, han selv havde skabt. Det handlede om hjerteblod.«

Kristoffer Jensen kalder historien en påmindelse til nutidens politikere:

»De bør indgå i en dialog med virksomhederne, for hvis erhvervslivet ikke kan se meningen med politiske initiativer og opfatter dem som urimelige, kan selv fondsejede familievirksomheder løsne deres bånd til Danmark. Man kan gå et stykke ad vejen med krav, men hvis virksomhedsejerne føler, de mister manøvredygtighed og mulighed for at træffe beslutninger på egen hånd, bliver det for alvor kritisk.«

Dermed ikke være sagt, at politikerne skal have berøringsangst over for virksomhederne, understreger industrihistorikeren:

»I dag står vi over for en omstilling på det klimamæssige område, og her er det vigtigt, at politikerne presser på. Det skal blot foregå i dialog med virksomhederne, så de kan se, at det også er en fordel for dem, at Danmark er et foregangsland.«

VKR Gruppen blev grundlagt i 1941, men bogen har fokus på perioden fra 1970’erne og frem til 2010. En tid, hvor der i udpræget grad var behov for at være omstillingsparat. Frem til 1970’erne var det danske hjemmemarked mere isoleret, og mange danske virksomheder havde delvist fred for udenlandske konkurrenter.

»Der sker en voldsom udvikling i perioden, og verden er markant anderledes i 2010, hvor bogen slutter. Virksomheden overlevede kun, fordi man kunne omstille sig og få noget godt ud af omstillingen.«

To store begivenheder, murens fald i 1989 og oprettelsen af EU’s Indre Marked i 1993, har haft afgørende betydning for danske produktionsvirksomheder:

»VKR Gruppen har forstået at se Europa som ét marked, hvor man tænker produktion og logistik på tværs af lande, laver en fælles branding og en harmoniseret prissætning,« fortæller Kristoffer Jensen.

Allerede i midten af 1980’erne, altså før murens fald, havde man etableret en produktion i Ungarn.

»Det var rettighed omhu, men også held, og skyldtes, at man havde fået øjnene op for, at der var et lille marked i Østeuropa. Skulle man udnytte det, måtte man producere lokalt. Efter murens fald overvejede man at lukke i Ungarn og fortsætte med eksport, men på grund af væsentligt lavere lønninger, indså virksomheden, at der var en konkurrencemæssig fordel ved at blive.«

Greta Thunberg Illustration: Wikipedia

Ansvar for at blande sig

Bogen tager også fat på et af slut­halvfemsernes hede emner, nemlig udflytning af produktionsarbejdspladser og ideen om Danmark som et kreativt vidensamfund, der alene fostrede nye ideer og stod for produktudvikling, mens selve produktionen blev overladt til kinesere og andre af datidens lavtlønslande, fortæller Kristoffer Jensen:

»Politikere og meningsdannere fik lavet en kunstig opdeling mellem vidensamfundet og industrisamfundet, og man forstod for sent, at produktudvikling uden produkter i længden bliver en illusion. Uden produktionskompetencer kan man ikke i længden være foran med produktudvikling.«

Kristoffer Jensen ærgrer sig over, at de store industrivirksomheder ikke dengang blandede sig mere i samfundsdebatten:

»Det var, som om de bare lod meningsdannere og politikere tale om vidensamfund, mens de selv fortsatte med at koncentrere sig om egne problemer. Derfor indså man ikke tidligere, hvor stor en rolle produktionen spiller. I dag virker det dog heldigvis til, at politikere i Danmark og resten af Europa har forstået det.«

Når der trods alt blev bevaret mange produktionsarbejdspladser herhjemme, skyldes det i vid udstrækning store fondsejede familievirksomheder som Lego, Grundfos, Danfoss – og VKR Gruppen, mener han:

»Det gør en forskel, om ejerne har et langsigtet perspektiv, fordi der står en familie bag, som ønsker, at der skal være noget for den næste generation at videreføre – eller om det er en kapitalfondsejet virksomhed med fokus på exit inden for en kort tidshorisont. Hertil kommer, at de familieejede eller familiefondsejede virksomheder er tættere vævet ind i det samfund, de virker i,« fastslår han og fortsætter:

»Derfor fastholdt VRK Gruppen og andre store danske virksomheder mere produktion herhjemme end andre, selvom også de i en periode kunne have sparet penge ved at flytte ud. De blev, dels fordi de havde følelser for de gamle fabrikker, dels fordi de følte et ansvar for medarbejderne.«

Om de teknologiske eller de samfundsmæssige forandringer har haft størst betydning for udviklingen de seneste knap 50 år, er umuligt at svare på, for de hænger uløseligt sammen, mener Kristoffer Jensen:

»Da muren faldt, blev det en kæmpe opgave at udvikle et produkt, som tager hensyn til de forskellige landes regler og forskellige klimakrav i Nordsverige og Sydeuropa. Med andre ord måtte produktudviklingen holde trit med både den samfundsmæssige og politiske udvikling.«

‘Dagslysingeniørerne - VKR Gruppen 1970-2010’. Af Kristoffer Jensen. Gyldendal, 400 sider, 399 kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten