Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink

I Nykøbing Mors ligger virksomheden Bila. Den lever af at sælge robotløsninger til industrien – og er nu begyndt at arbejde med en særlig forretningsmodel.

Her lejer man robotter ud i stedet for at sælge dem til kunderne. Kunder, som får en rigtig god forretning ud af at erstatte mennesker med robotter.

Udlejningsmodellen giver Bila mulighed for at modul-opbygge sine robotter, så et enkelt modul kan skiftes i stedet for hele robotten, eller så robotten kan tilpasses løbende, hvis kundens behov ændres.

Når virksomheden ikke skal bruge robotten mere, kan Bila leje produktet ud til andre, mindre krævende processer eller genbruge delene til nye, hvor kunden tidligere blot ville skrotte produktet.

På denne måde sparer Bila råvarer og kan sikre sig, at man har kontrol med de kostbare ressourcer så lang tid som muligt. For virksomhedens kunder giver modellen lavere investeringsomkostninger.

»Kunderne krævede rabat, og jeg hader rabatter. I stedet fandt vi på at tilbyde dem besparelser, som begge parter nu får del i med den her model. Først senere fandt vi ud af, at det jo i virkeligheden er cirkulær økonomi, vi praktiserer,« siger Bilas adm. direktør, Jan Bisgaard Sørensen.

Cirkulær økonomi bringer ressourcerne tilbage i værdikæden. Modsat den lineære økonomi – hvor råvarer ender med at blive deponeret eller brændt – så sørger den cirkulære økonomi for, at ressourcerne bliver inde i kredsløbet og kan anvendes igen og igen. Her er illustreret, at jo tættere på brugeren ressourcerne bevares, desto bedre.

Bevar ejerskabet

Begrebet cirkulær økonomi popper netop nu op i flere og flere sammen­hænge. Det er et begreb, som – ud over en økonomisk fordel for virksomhederne og dermed for Danmark – rummer en grundlæggende forståelse for, at Jordens ressourcer er endelige og derfor skal bruges igen og igen.

I definitionen af cirkulær økonomi skal ressourcerne derfor holdes inde i det økonomiske kredsløb så længe som muligt og ikke ‘bare’ genanvendes til et andet produkt længere nede i værdikæden.

Derfor skal en producent bevare ejerskabet til ressourcerne og sælge kunden en tjeneste i stedet for et produkt. Besparelser på råvarerne gør modellen til en god forretning.

Denne definition på begrebet leveres af miljøchef Karin Klitgaard fra Dansk Industri, som i de seneste par år har promoveret den cirkulære økonomi – støttet af Erhvervsstyrelsen og Miljøministeriet.

»Vi vil rigtig gerne hjælpe virksomheder med at se mulighederne i cirkulær økonomi, men det er hver enkelt virksomhed, der selv skal tænke igennem, hvordan deres forretning kan ændres,« siger hun og tilføjer, at det ikke er en nem øvelse.

Byggebranchen. Lendager Group arbejder med cirkulær økonomi inden for byggebranchen, hvor man udvikler byggematerialer af affaldsprodukter. Aktuelt med at nedknuse beton og anvende det som tilslagsmateriale til ny beton i nye bygninger – alt sammen på den samme matrikel. Før i tiden har nedknust beton kun været anvendt som vej­underlag. Virksomheden arbejder også med at flytte gamle, udtjente bygninger fra provinsen ind til byen, hvor man bygger nye elementer af dem, hvilket giver en CO2-besparelse på 80 pct. Ifølge Ellen McArthur-rapporten er byggebranchen netop én af de brancher, der vil kunne tjene meget på at indføre en cirkulær tankegang.
Maskinindustrien. Virksomheden Bila sælger robotløsninger og arbejder med en model, hvor man udlejer robotter i stedet for at sælge dem. Det har animeret til, at man bygger robotterne op i moduler, som nemt kan repareres eller udskiftes, hvis kundens behov ændrer sig. Efter brug kan modulerne anvendes til andre robotter. Forretningsmodellen beholder ressourcerne i spil meget tæt på forbrugeren.
Detailhandlen. ‘Vigga’ er født som et cirkulært koncept, hvor ideen er at skabe en ny måde at forbruge børnetøj på, baseret på deling og høj kvalitet. Via et abonnement får kunderne tilbudt børnetøj produceret under ordentlige forhold og til en attraktiv pris, fordi flere børn deles om det samme stykke tøj. Kunderne får 20 stykker tøj i deres barns størrelse, og når tøjet bliver for småt, bliver de erstattet af nyt i en større størrelse. Efter en kvalitetskontrol bliver det returnerede tøj derefter vasket professionelt. Konceptet tilskynder tekstilvirksomheder til at producere i så høj kvalitet som muligt og reducerer tekstilspildet med 70-85 pct. Kilde: Whitepaper fra State of Green.

Ikke desto mindre er Bila langtfra den eneste virksomhed, der er begyndt at arbejde med ‘cirkulære’ forretningsmodeller: Et børnetøjsfirma har etableret abonnementsordninger, et tæppefirma leaser tæpper ud, Gomore sælger kørsel og ikke biler, og et firma, der fremstiller gade­lamper, vil sælge belysning til kommunerne i stedet for lamper.

Rapport lover store gevinster

Når begrebet ‘cirkulær økonomi’ vinder frem og får opbakning af både det etablerede erhvervsliv og af en Venstre-regering, så skyldes det ikke mindst en lidt overset rapport fra sommeren 2015 fra en amerikansk fond ved navn Ellen Mac­Arthur Foundation.

En rapport, hvis tal er blevet flittigt citeret af både ministre og erhvervsliv, og som – med Danmark som case – har beregnet, hvad anvendelse af cirkulær økonomi inden for fem sektorer kan give af gevinster for samfundet.

De fem sektorer er fødevareindustrien, byggeindustrien og bygninger, maskinindustrien, plast­emballage og hospitaler. Og ifølge de anvendte modeller kan Danmark i 2035 opnå en stigning i BNP på 0,8-1,4 pct. og skabe, hvad der svarer til yderligere 7.000-13.000 job, hvis potentialet indfries.

Både erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har på den baggrund meldt ud, at der skal sættes skub i den cirkulære økonomi, og har netop sammen nedsat et advisory board, der skal rådgive regeringen om, hvordan den kan ‘understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi’.

På en konference hos Dansk Industri i mandags kaldte miljø- og fødevareministeren således den cirkulære tænkning meget interessant og ‘det sjette gear’ i vækstmotoren:

»Virksomhederne skal drive udviklingen. Som minister vil jeg prøve at mindske bumpene på vejen, ligesom regeringen kan bidrage med relevante støtteordninger, hvis vi får indspark om hvilke og hvordan,« sagde Esben Lunde Larsen på konferencen.

Forbrænding ødelægger materialer

Ifølge beregningerne i den amerikanske rapport vil anvendelse af en cirkulær økonomi-tankegang kunne reducere CO2-aftrykket med 3-7 pct., reducere forbruget af nye ressourcer for udvalgte materialer med 5-50 pct. og øge nettoeksporten med 3-6 pct.

Rapporten har identificeret ti særlige muligheder inden for de fem sektorer. Det er blandt andet øget udnyttelse af biprodukter fra landbruget og mindre madspild; det er industrialisering af produktion og 3D-print af bygningsmoduler samt højværdigenanvendelse af komponenter og materialer i byggeindustrien. Inden for plastemballage er det øget genanvendelse samt biobaseret emballage, og for området ‘hospitaler’ handler det om servicebaserede modeller for indkøb samt affaldsreduktion og genanvendelse.

Rapporten påpeger også, at selvom Danmark har mange virksomheder, der ligger i front med at udvikle løsninger inden for cirkulær økonomi, så er potentialet fortsat stort, fordi vi forbrænder en tredje­del af vores affald og derfor ikke har mulighed for at udnytte denne materialeressource.

Formand for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher er ligeledes optaget af tankerne om cirkulær økonomi, som Carlsberg arbejder med for at reducere sin CO2-udledning.

Han er udnævnt til formand for regeringens advisory board, og han er ikke i tvivl om, at den cirkulære tilgang vil kunne bidrage til at fremtidssikre danske virksomheder i en verden, hvor ressourcer er knappe, og konkurrencen er hård.

»Vi snakker om ‘reduce, reuse, recycle og rethink’. Og det betyder, at virksomhederne skal gentænke deres produkt og forretningsmodel og prøve at fokusere på, hvilket affaldsprodukt man genererer, og hvordan det kan minimeres og genanvendes,« sagde han på DI’s konference forleden.

En nødvendighed

Selvom cirkulær økonomi altså nu lanceres som ‘det sjette gear i vækstmotoren’, så lurer der selvfølgelig også en bitter nødvendighed bag det hele, nemlig en viden om, at Jordens ressourcer er endelige, og at presset på dem øges i takt med, at befolkningen vokser. Derfor skal råvarerne genanvendes igen og igen.

Ifølge Erhvervsstyrelsens teamleder for cirkulær økonomi, Dorte Vigsø, er det netop en blanding af bekymring for klima og ressourcer og trangen til at fremtidssikre forretningen, der får cirkulær økonomi-tænkningen til at vinde frem lige nu:

»Virksomhederne kan både se en mulighed for at opnå en bedre økonomi ved at spare på råvarerne – som står for halvdelen af produktionsomkostningerne i industrien – og for at fremtidssikre deres produkt, så de ikke mister kunder på, at deres produkt ikke er bæredygtigt nok,« siger hun.

I regeringens advisory board sidder også direktøren for Solum Gruppen, som i mere end 25 år har praktiseret en cirkulær tankegang i arbejdet med at omdanne affald til biogas og jordforbedrende produkter i en integreret proces.

Christian S. Christensen kalder det ‘rigtigt dejligt’, at ressourcespørgsmålet og cirkulær økonomi nu er kommet på agendaen på direktionsgangen og i bestyrelserne, hvor det tidligere var noget, som kun idealister og affalds­nørder interesserede sig for:

»Hele affaldsverdenen skal til at redefinere sig selv, fordi dens eksistensgrundlag forsvinder i takt med, at affaldsmængderne svinder ind. Hvis vi skal have en berettigelse, så skal vi ind og arbejde med et konkret produkt – for eksempel fosfor,« siger han.

Han vil netop selv tage initiativ til, at vi i Danmark begynder at udvinde meget mere fosfor fra kredsløbet, fordi fosfor er en sparsom og uundværlig ressource på verdensplan.

Men selvom cirkulær økonomi er miljømæssigt bæredygtigt og tilbyder et stort økonomisk potentiale, så findes der mange barrierer for, at danske virksomheder kommer i gang med at tænke og handle cirkulært.

Ifølge Dorte Vigsø fra Erhvervsstyrelsen er det især vaner og adfærd hos både producenter og kunder, som udgør den størst barriere.

»Ofte støder de nye forretningsmodeller på reguleringsmæssige barrierer, fordi de bryder med gængs praksis for eksempelvis den måde, hvorpå man godkender produkter og processer,« siger hun.

Noget så simpelt som uvidenhed om, hvad cirkulær økonomi egentlig er, afholder også mange virksomheder fra at kaste sig ud i at tænke cirkulært.

Virksomheden Ekokem, som skaber værdi af farligt affald, har f.eks. netop fået foretaget en undersøgelse blandt 200 virksomheder, og blandt dem vidste kun 9 pct., hvad begrebet cirkulær økonomi dækker over.

Undersøgelsen viste dog også, at 55 pct. af virksomhederne – når de får princippet forklaret – mener, at de allerede anvender principper fra cirkulær økonomi i deres virksomhed. Hele 88 pct. er så tilmed positivt stemt over for ideen.

Det fremgår også af undersøgelsen, at mange virksomheder ikke synes, at de ved nok om cirkulær økonomi, og at det er en barriere for en tredjedel af de virksomheder, der ellers gerne vil i gang.

At det ikke er ‘a walk in the park’ at introducere nye forretningsmodeller, kan Bilas adm. direktør snakke med om:

»Det er virkelig en rejse, vi er på, når vi skal forklare produktionsfolk og robotnørder, at de skal leje i stedet for at købe, og at det er smartere på alle måder. Det tager tid!« siger Jan Bisgaard Sørensen.
[box]

Den med reparation og vedligehold er ikke uvæsentligt.
Mange produkter er lavet så de er meget svære at skille ad, og derfor også svære at reparere.
Af og til er der en metode, men den er hverken beskrevet eller oplyst i manualen, og gøres det ikke rigtigt går noget i stykker. Hvorfor skal man ikke kunne se hvordan noget er samlet og hvordan det skilles?
Måske der er sparet en smule i produktionen, hvor alt er samlet i den rette orden, men det nytter ikke at skulle skille en bil helt for at skifte en lampe i speedometeret.
Det andet punkt er så prisen på reservedele, der kan nærme sig prisen på et nyt produkt. Tænk på printere og blækpatroner. Måske EU skulle overveje sådanne sager i stedet for bilers lys.

  • 11
  • 2

.. har ikke en sk.. med cirkulær økonomi at gøre - men hvad gør man ikke når man får et buzzword i hænderne.

Og er der nogen der kan forklare hvorfor 3D-print af bygningsmoduler skulle være specielt cirkulært, eller for den sags skyld rationelt - endnu et hypeord, bare vi siger 3D-print, så klapper alle i deres små hænder.

Men bortset fra disse to rants, så er det da rart hvis der kommer mere fokus på genanvendelighed, især hvis produkter bliver produceret så de rent faktisk også kan repareres, og let opsplittes i komponenter når de ikke kan bruges mere.

  • 6
  • 1

@Svend Ferdinandsen

Den med reparation og vedligehold er ikke uvæsentligt.
Mange produkter er lavet så de er meget svære at skille ad, og derfor også svære at reparere.


Enig.

Der er flere typer problemer:

  1. Produkter der bruger skruer med ikke-standardiserede skruehoveder feks. aPple bruger på nogle produkter en fem-kløver skrue.

  2. Produkter der placerer skruer dybt nede i smalle huller der kræver specielt lange og tynde udgaver af ellers standard skruetrækkere.

  3. Kabinetter med klipse-lukninger hvor man ikke kan se hvor de sidder. Når man prøver at skille det ad ender man med at brække halvdelen af klipsne. Der burde være markeringer på kabinettet hvor klipse-lukninger er placeret. Jeg har ofte savnet et røntgen-apparat til se hvordan et produkt kan skilles ad uden at ødelægge kabinettet.

  4. Kabinettet er limet sammen, hvis det forsøges åbnet ødelægges produktet.

  5. Servicemanual. Måske det største problem er at mange firmaer ikke vil publicere servicemanualer der viser hvordan produkter kan skilles ad og serviceres. Det selvom de selvfølgelig har lavet disse manualer internt. Manualerne bør blot være tilgængelige som PDF på deres Internet sider. Jeg synes der skulle være krav om at man publicere servicemanualer inden den lovpligtige garantiperiode for de først solgte produkter udløber.

Måske EU skulle overveje sådanne sager i stedet for bilers lys.


Her er du kørt af sporet. EU har regler så vi undgår markeds blokeringer hvor hver land sætter deres specielle krav i forsøg på at holde andre EU landes produkter ude. Feks. for ca. 30 år siden var der krav om gule forlygter i Frankrig.

  • 4
  • 0