Virksomheder kræver præcisions-målinger direkte i produktionen

Fødevarevirksomheder i verdens fremstormende økonomier som Kina, Argentina og Tyrkiet rykker et skridt opad i kvalitet.

»Nu vil virksomhederne ikke bare måle de parametre, der handler om, om der er noget galt med fødevarerne. De interesserer sig for, om der er det rigtige ernæringsindhold i fødevaren. Her kommer vi ind i billedet,« siger produktions- og udviklingsdirektør Kim Vejlby Hansen, Foss.

Foss med hovedkvarter i Hillerød eksporterer sine elektroniske måleinstrumenter, der måler indholdsstoffer i fødevarer for eksempel ved hjælp af infrarød stråling, til stort set hele verden, og især til vækstlande som Kina og Brasilien.

»Virksomhederne interesserer sig blandt andet for henholdsvis mættede og umættede fedtsyrer. Analyseudstyret skal i det hele taget kunne måle stadig flere parametre og med en stadigt voksende nøjagtighed og hastighed,« siger Kim Vejlby Hansen.

Han ser på baggrund af den voksende efterspørgsel en lys fremtid for Foss.

Villige til at betale

Forespørgslerne efter stadigt mere nøjagtige og detaljerede målinger strømmer også ind hos Brüel & Kjær Sound and Vibration. Virksomheden producerer udstyr og systemer til lyd- og vibrationsmåling blandt andet til bil- og flyindustrien.

Brüel & Kjær er netop nu i gang med at opstille sin hidtil største måleopstilling med 108 mikrofoner til lokalisering af støjkilder fra vindmøller for en meget stor vindmølleproducent. Den ny løsning kan måle støjen med hidtil uset detaljeringsgrad.

»Vindmøllevirksomheden har ønsket at få vist støjen i super høj opløsning. De har ønsket 'state of the art' og de er villige til at betale for det,« siger Claus Blaabjerg, leder af innovationsgruppen hos Brüel & Kjær Sound and Vibration.

Fælles for en række industrier er, at de ved hjælp af nøjagtige målinger kan konfirmere, hvad deres designmodeller har forudsagt, eller kan korrigere modellerne. Det gør strækningen fra den første udvikling til den færdige model kortere og kan spare mange penge.

»Korrektionen af modellerne kræver præcise målinger. Det drejer sig om at skulle bygge så få prototyper undervejs som muligt,« siger udviklingsingeniør Jørgen Hald, Brüel & Kjær.

I vindmølletilfældet var det vindmøllevirksomheden, som kom til Brüel & Kjær med ønsker til en ny og mere detaljeret måleopstilling. I andre tilfælde er det Brüel & Kjær, som udvikler nye teknologier og tilbyder dem til kunderne.

Kan se mulighederne

Foss oplever ligeledes, at der både er et træk fra kunderne og også et skub fra virksomhedens interne udvikling frem mod mere forfinede måleinstrumenter.

»I dag har langt flere virksomheder rundt om i verden kendskab til avancerede måleinstrumenter. Så de er langt bedre i stand til at se mulighederne i nyt måleudstyr, og deres forventninger til nyt udstyr vokser,« siger Kim Vejlby Hansen, Foss.

En anden tendens er, at virksom­hederne i Europa, Nordamerika og Fjernøsten i stigende grad vil have måleudstyr placeret direkte i produktionen og ikke bare i laboratorier.

»Virksomhederne flytter målingerne fra laboratorierne ud i produktionen, og man vil helst have, at målingerne med det samme er online. Det giver virksomhederne hurtigere reaktionstid, hvis noget går galt i produktionen.«

For at imødekomme de stadigt voksende ønsker fra industrien har Foss øget innovationsindsatsen i Danmark og også etableret udvikling og produktion i Suzhou i Kina.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har nu haft en periode på cirka tredve år, hvor virksomhederne for første gang begyndte at anvende økonomistyringssystemer. Før da, var det umuligt for spekulanter at opkøbe virksomheder og videredrive dem på nogen lukrativ måde, sådan som visse fondsselskaber lærte sig at dyrke. De har haft stor succes, disse spekulanter, fordi de kunne tilføre en værdi til de opkøbte selskaber, i form af en meget bedre intern økonomikontrol, ved hjælp af IT-systemer, som i hele perioden har været endda meget vanskelige og kostbare at indføre. Så kostbart og svært, at det ofte har krævet en indsprøjtning af penge, og dette kunne fondene tilbyde, at tilbringe nogle penge. Sådan var påstanden, og den var falsk, og reel, for i normale selvejende selskaber har ledelserne meget vanskeligt ved at tage sig sammen til at spare så tilstrækkeligt at der i budgetter bliver råd til at kunne investere i noget kostbart nyt. Dette kunne fondsselskaberne til gengæld, hellere end gerne fyrede de en masse ansatte i hvert nyopkøbte selskab, så der nemt blev råd til at inføre nye systemer. Et brutalt regime, men det har virket effektivt i mange selskaber.

Desværre har fondsselskaber endnu et trick: At ville narre markederne. Man opkøber for eksempel et selskab der i mange år har produceret og solgt en eftertragtet madvare, en vare der er kendt af mange kunder for at betyde kvalitet, og ret hurtigt begynder fondsselskabet at udskifte ingredienserne, som virkelig kan føre til at man scorer kassen, for man kan i årevis vedblive med at fastholde den høje pris for varen. Det kan man, fordi de hidtidige loyale kunder med tiden er blevet ældre, nogle temmelig gamle, og de indkøber varer delvist af vane, og måske har ældre menneskers smagsløg ikke så let ved længere at smage forskel. De lærte sig som unge, at en indkøbt madvare indholdt ægte fløde, for eksempel, og ældre menneskers øjne ser muligvis heller ikke så godt, lægger måske ikke mærke til, at varen nu i stedet indeholder et olie-affaldsprodukt fra dyrkning af palmer, tilsat kemi for at efterligne fløde. Man kan kigge på næsten hvilke som helst indpakkede fødevarer i et supermarked i dag, og indse, at varerne indholder de usleste tænkelige ingredienser, omsvøbt i mærkevare design. Selv en allerbedste påstået skinke, skåret i skiver, er ofte affaldskød, eller på grænsen til at være det, der er limet og presset sammen af en maskine. Hvor bliver de rigtige skinker af? De bliver sandsynligvis solgt til rigtigt gode priser, et helt andet sted ud af syne, måske i bedste hoteller, som der er mange af i verden, et separat marked. Den normale verden, narres med reklamer og design.

At det er kommet så vidt, har taget tredve år, men, det var en udvikling der var noget helt nyt i verden, og efterhånden lærer selv de dummeste kunder om sandhed. Måske er kunder typisk begyndt at lægge mærke til manglerne i de sidste cirka fem år. En klog kunde, nærlæser i dag listen over ingredienser i en vare, og afviser de fleste varer, fordi de kun indeholder skrald. Samtidig, er mængden af mulige selskaber, at kunne opkøbe og mishandle, begyndt at indskrumpe, hvis, overhovedet, at der er nogen tilbage at kunne købe. Som betyder at fondsselskaber ikke har helt så let ved at score kassen, som til at begynde med.

Det er i dette lys, at man skal betragte selskabers interesse for at blive dygtigere til at narre kunderne, ved hjælp af ny teknologi: Ved at styre produktionen mere præcist end hidtil, vil kemiske omdannelser af elendige ingredienser kunne lykkes med større succes end hidtil, må tanken være.

Hvis, derimod, at man vil begynde at producere kvalitet, da kræver det gode råvarer, og da skal man begynde helt fra begyndelsen, for eksempel omdanne hønserier til steder der efterligner den renhed der findes i fabrikker der fremstiller chips til computere, og sørge for at fodder til høns kommer fra tilsvarende steder, således at ingen som helst bakterier og vira findes overhovedet i hele produktionskæden, således at ethvert behov for anvendelse af medicin og kemi forsvinder, da vil der ud af kæden kunne komme kvalitet, og hvis den bliver behandlet optimalt af fabrikker ved hjælp af meget præcise instrumenter, se da vil der være udsigt til bedre varer. Problemet er, at en fabrik kan spare enorme udgifter ved i stedet at anvende kemi til at omdanne nogle affaldsprodukter fra andre industrier, hvis, altså, at kunderne lader sig narre. Vejen fremad, er at integrere fabrikkerne i fødekæder. Det er for eksempel muligt at opdrætte fisk i en kunstigt skabt natur, således at fiskenes mad bliver opdrættet i selvsamme strømme af vand som fiskene lever i, og således at det eneste input til hele processen er sollys og mineraler. Videnskabelighed, og ja, det kræver mange måleinstrumenter. Hvis man evner at skabe et sådant produktionsmiljø, da kan omkostninger falde meget. Men, hvis man ikke går hele vejen i sin investering, da får man ikke udbyttet, og da vil det være billigere at opkøbe nogle affaldsfisk og indkapsle dem i noget affalds-fedtstof og indpakke det i karton med et billede af en flot fisk på, tilsat en reklamekampagne. Eller, sådant er vi blevet udsat for i en forholdsvis langvarig periode.

  • 0
  • 0

....det går godt for Foss...det er mindre glædeligt at deres produktion foregår i Estland.

Men alt der engang har været danske industri perler forsvinder jo.

Som Troels Kløvedal skrev det engang:

Hvis Danmark flyttede blikket fra sin navle og så sig selv i spejlet,måtte det dø af grin

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten