menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
»Vi kan i Danmark ikke konkurrere på løn, så vi må have noget helt specielt at tilbyde«.
Det er et af udgangspunkterne for Accoat, der leverer forskellige typer af belægninger og overflader med forskellige egenskaber til industrien. Det kan for eksempel være non-stick, lav friktion, korrosionsbeskyttelse eller forbedring af flow. Kunderne findes inden for olie og gas, kemisk industri, fødevareindustrien og cleantech.
Men for at kunne tilbyde kunderne et hightech-produkt, som måske er lidt dyrere end de traditionelle løsninger, men som også tilbyder nogle helt unikke egenskaber, har Accoat i flere år arbejdet med grafen. Det forklarer Susie-Ann Spiegelhauer, der er chef for udviklingslaboratoriet hos Accoat:
»For at kunne konkurrere, må vi have et forspring i forhold til teknologier, og det er lige dét, som vi håber, at grafen kan give os,« siger hun.
Accoat er via et større projekt sammen med bl.a. Aarhus Universitet og Teknologisk Institut om nanopartikler blevet involveret i forskningsprojekterne Niagra og DA-Gate i samarbejde med AU, KU og DTU.
»Vi tænkte: ‘For pokker, det var da et spændende materiale’ og valgte at gå med. Udgangspunktet var, at vi havde nogle helt konkrete ideer til, hvad vi kunne bruge det til. Men vi havde også et åbent sind omkring, hvad der ellers lå af muligheder,« fortæller hun.
Det kunne for eksempel være som alternativ til fluoropolymer, der bruges til coatning af udstyr i blandt andet farve- og lakindustrien, eller som additiv i fluorpolymerbelægningerne.
»Grafen er en af de mange muligheder, vi bruger for at differentiere os i markedet. Det overflødiggør ikke vores andre produkter, men det gør, at vores rådgivere kan give kunderne den bedste vejledning, når de vælger,« siger Susie-Ann Spiegelhauer, som stærkt anbefaler andre virksomheder at gå ind i forskningsprojekter med universiteterne for at kunne udvikle nye grafen-baserede produkter.
Accoat har allerede grafen-baserede coatninger klar til salg. Lige nu er de første kunder ved at teste en antistatisk belægning, og Susie-Ann Spiegelhauer vurderer, at der løbende vil komme flere typer af belægninger med forskellige egenskaber i løbet af de kommende år.
En anden virksomhed, der har taget grafen til sig, er Newtec Engineering, der arbejder hårdt på at udvikle en sensor baseret på grafen. Men det er svært og sker ikke uden hjælp fra forskningen.
Det første råd fra Newtec Engineerings Bjarke Jørgensen lyder derfor:
»Der er ingen grund til at sidde på sidelinjen, man skal have fingrene ned i materien, og så skal man samarbejde med universiteter.«
Til daglig er han forskningsleder hos Newtec Engineering, der udvikler og fremstiller veje-, pakke- og sorteringsmaskiner til frugt- og grøntsagsindustrien:
»Tænk, hvis man havde været med, dengang polyethylen første gang blev syntetiseret før Anden Verdenskrig, og tænk på, hvordan brugen af plast har udviklet sig siden. Det er lidt den følelse, jeg har, når jeg tænker på mulighederne for grafen,« siger han begejstret.
Newtec Engineering startede det første projekt med grafen for seks år siden, og Bjarke Jørgensen så nogle muligheder inden for billedsensorer.
Problemet med de traditionelle sensorer, der bruges til at måle forskellige egenskaber i frugt og grønt, er nemlig, at de ikke er specielt følsomme i området 800-1.000 nm. Det område er vigtigt for at kunne afgøre indholdet af sukker og visse aminosyrer, og om produkterne er fordærvede eller har indre skader. Men det kan sensorer baseret på grafen muligvis afgøre:
»Hvis vi kan udvikle en sensor baseret på grafen, ville vi være førende i verden. Vi ved, at andre arbejder med noget tilsvarende, men vi har et par trick oppe i ærmet, så vi muligvis kan gøre det endnu bedre,« siger Bjarke Jørgensen.
Også han peger på samarbejdet med videninstitutioner som helt afgørende for at komme ordentlig ind i udviklingen af nye løsninger. For selvom grafen i dag kan købes i løs vægt, så er det et helt nyt materiale, og det er svært at omsætte til et produkt.
»Midt i hypen omkring grafen bliver der lovet en masse ting, men prøv bare at forestille dig en forbedring på 10 procent. Pointen er, at det ikke behøver at være 100 eller 200 procent bedre. Vi kan bruge selv en lille forbedring i vores produkter.«
