Virksomheder går glip af EU's it-millioner

De ligger bare og venter. EU's millioner til it-udviklingsprojekter. Men de danske it-virksomheder søger dem ikke. Derfor risikerer de at sakke bagud i forhold til andre europæiske virksomheder, der søger de mange millioner og dermed - foruden tilskuddene - får adgang til tværnationale samarbejder, nye markeder og ny viden.

Den fraværende EU-støtte rammer områder, hvor danske virksomheder har masser at byde på, f.eks. mobil og trådløs teknologi, mikroelektronik, robotteknologi og automation, multimedia og indlejret software. Det siger chefkonsulent i EuroCenter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Annette Fløcke Lorenzen.

"Samlet set klarer vi os udemærket, når vi søger om penge fra EU's forskningsprogrammer, men på IKT-området (informations og kommunikationsteknologi, red.), halter vi gevaldigt bagefter," siger hun.

Hun fortæller, at Danmark hælder omkring to procent af midlerne i den samlede pulje i EU–s IKT-program, men at vi i 2002-2006 under det 6. rammeprogram, kun fik 1,4 procent ud af det. Til sammenligning hentede vi på eksempelvis fødevareområdet over seks procent hjem og på energiområdet over fire procent.

Hvis det går lige så dårligt med det 7. rammeprogram (der løber fra 2007-2013), hvor der denne gang er ca. 67,5 mio. kroner ikt-puljen, vil de danske virksomheder gå glip af, hvad der svarer til 400 mio. kr. i tilskud.

"Og det er endda kun, hvis ambitionsniveauet er så lavt, at vi i Danmark sigter imod at få de godt 2 pct., som vi indbetaler. Potentialet i de danske it-virksomheder og på universiteterne er langt større," siger Annette Fløcke Lorenzen.

I Dansk Industris brancheforening for it-virksomheder, Itek, er chefkonsulent John Sarborg enig i, at det er alt for lidt, hvis Danmark kun får 1,4 procent ud af EU–s IKT-program.

"Vi skal sikre, at virksomhederne begynder at tænke langsigtet i deres udviklingsaktiviteter, så de ved, hvad de skal leve af om fem-ti år. Det kan de komme til ved at deltage i de projekter, som EU giver støttemidler til," siger John Sarborg.

Gode erfaringer

Jesper Thestrup, der er ingeniør og ejer af den lille konsulentvirksomhed In-JeT ApS med to ansatte, har været igennem møllen med EU-ansøgninger ved selv at søge og ved at rådgive andre virksomheder.

"Når jeg taler med virksomhederne, siger de, at det er for tids- og ressourcekrævende at søge. Det er en god og fornuftig forklaring. Men der er også en vis berøringsangst over for at gå ind i de store internationale projekter. Andre siger, at der er for høje krav til nyhedsværdien af forskningen i programmerne. Og andre igen, at de har svært ved at give deres ideer fra sig. Desuden tænker mange for kortsigtet på deres eget lille marked," siger Jesper Thestrup.

Han tog selv tre-fire måneder ud af kalenderen for at skrive en ansøgning og fik sat et konsortium sammen bestående af bl.a. Aarhus Universitet og Grundfos samt spanske, græske og svenske universiteter og firmaer. Det blev et tre-årigt forskningsprojekt til 40 mio. kr..

"Det er et spørgsmål om at indtænke projekterne i virksomhedens strategi på lidt længere sigt. Hvis du har ambitioner om at udvide din virksomhed, være på forkant og have en betydelig position på et højteknologisk marked - så er det en god vej. Alene det at du kan skrive, at du har været med i et EU-projekt er en blåstempling af dit produkt over for investorer, kunder og medarbejdere. Og salgskanalerne er klar, når du får et produkt ud af det," siger Jesper Thestrup.

For In-JeT skabte projektet, hvad han kalder "et eventyrligt netværk" med store europæiske virksomheder og kommercielle partnerskaber med bl.a. Siemens og det spanske telefonselskab Telefonica.

Hans råd til de andre danske it-virksomheder er at gøre brug af de tilbud om hjælp til at skrive ansøgninger fra bl.a. myndigheder og Itek og så ellers "på med vanten".