Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Virksomheder fisker skibsingeniører hos hinanden: 'Vi kappes om de få'

PLUS.
Danske skibsingeniører er en mangelvare i den maritime branche. Her ses en gruppe af de såkaldte naval architects fra designhuset Knud E. Hansen. Illustration: Knud E. Hansen PR

En akut mangel på danske skibsingeniører udfordrer lige nu store dele af den maritime branche.

Konsekvensen er, at danske arbejdspladser i højere grad besættes af udlændinge, og at virksomheder slås om de samme ingeniører.

»De seneste år har vi kunnet hugge gode folk fra andre ingeniørvirksomheder i Danmark. Det kan vi selvfølgelig bare sætte os ned og glæde os over, men det kunne være rart, hvis der var en større pulje. Vi har ikke nogen interesse i at udsulte ingeniørhusene og andre ansættelsessteder i Danmark,« siger Ole Graa Jakobsen, VP Head of Fleet Technology i A.P. Møller Maersk.

Branchen står overfor store, nye opgaver blandt andet med grøn omstilling af skibsfarten, udskiftning af rederiernes flåder samt en ny forsvarsflåde.

Adm. direktør i brancheforeningen Danske Maritime, Jenny N. Braat, estimerer, at der i dag er cirka 400 skibsingeniører, også kaldet naval architects, i Danmark, hvoraf 20-25 procent er udlændinge.

Ifølge Danske Maritime vil branchen kunne ansætte yderligere 100 danske skibsingeniører om året.

I stedet flytter arbejdspladser- og opgaver ud af landet, ligesom danske skibsdesignere også må sige nej til opgaver.

»Nu er vi vokset rigtig meget i Spanien. Af de arbejdspladser kunne der nok have ligget ti mere i Helsingør, hvis der var flere danske skibsingeniører,« siger Finn Wollesen, adm. direktør i skibsdesignhuset Knud E. Hansen.

De nuværende skibsingeniører har en høj gennemsnitsalder, mange er på vej på pension, og samtidig er branchen er på vej ind i en vækstperiode.

Mange steder har man forsøgt at ”lappe” hullerne ved igennem længere tid at bruge ingeniører fra andre fagområder.

Arbejdspladser er flyttet ud af landet

Skibsingeniørerne sætter kort fortalt de første streger på et blankt papir.

De tegner og designer hele skroget og bliver af Danske Maritime udpeget som rygraden i udviklingen af nye grønne skibe og design af en ny forsvarsflåde.

Siden 2013 er designhuset Knud E. Hansen vokset fra 45 medarbejdere til lige knap 100 medarbejdere bestående af 21 forskellige nationaliteter fordelt over syv forskellige lande blandt andet Australien, USA, England og Spanien.

Knud E. Hansen har designet et flodkrydstogtskib på 100 meter til amerikanske floder for ruter op til 14 dage og med maksimalt 220 passager. Ifølge Hellenic Shipping News er skibets design baseret på grøn teknologi og sejler på elektro brændstoffer. Illustration: Knud E. Hansen PR

»Vi har formået at fordoble antallet af medarbejdere, men det er ved udenlandsk rekruttering. Vi får en enkelt dansker engang imellem, men det er ret begrænset,« siger Finn Wollesen Petersen.

Han tilføjer, at Knud E. Hansen ville være vokset mere i Danmark, hvis der havde været flere danske skibsingeniører.

I stedet ligger en del af væksten i Spanien, hvor han oplever, at det er anderledes let at rekruttere, da der bliver uddannet mange skibsingeniører, fordi der også er en værftsindustri, der er ‘ganske stor', forklarer han.

Knud E. Hansen har kontor i havnebyen Cadiz med cirka 20 medarbejdere.

Svært at rekruttere udlændinge til forsvar

Adm. direktør i OSK-Shiptech, Jacob H. Thygesen, mærker også konsekvensen af den danske skibsingeniørtørke.

»Vi må hele tiden prioritere, hvilke opgaver vi tager ind. Og vi må også sige nej til nogen. I november sagde vi nej til et projekt på 8.000 timer,« fortæller Jacob H. Thygesen.

I Odense, hvor OMT-Odense Marine Technology har hovedkontor, står Chief Engineering Officer, Jytte Ravn Jyrkinewsky, med en helt anden udfordring, når der skal rekrutteres nye skibsingeniører.

For hvor de andre aktører i højere grad tyer til rekruttering af udenlandske medarbejdere, så har OMT strategisk satset på projekter inden for forsvar.

»Det betyder blandt andet, at hovedparten af virksomhedens projekter kræver, at medarbejderne er sikkerhedsgodkendt. Det er langt vanskeligere og mere tidskrævende for udenlandsk arbejdskraft,« siger Jytte Ravn Jyrkinewsky.

Andelen af udlændinge vil stige

Mange af de danske ‘klassiske’ skibsingeniører, der i dag er på arbejdsmarkedet, er uddannet fra det tidligere Ingeniørhøjskolen Helsingør Teknikum, som blev lagt sammen med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i 1997.

Meldingen fra branchen er, at mange af dem er på vej på pension.

I afdelingen Fleet Technology i A.P. Møller Maersk er der cirka 100 ingeniører og maskinmestre, hvoraf 50 sidder i København. Ud af dem er 20 skibsingeniører, hvoraf 12 er danske.

Mærsk præsenterede i 2021 designet til et nyt containerskib, der er drevet af metanol. Designet af det nye 350 meter lange skib med plads til 16.000 containere ad gangen har været undervejs i fem år. Der er bestilt otte skibe, der – hvis alt går efter planen – sættes i søen i 2024. Illustration: A.P. Møller - Mærsk

»Trenden er, at de danske skibsingeniører generelt er tættere på pension end de udenlandske. Når vi rekrutterer, får vi mange flere udenlandske ansøgere end danske, så der vil være en stor sandsynlighed for, at andelen af internationale ingeniører i mit team vil stige,« siger Ole Graa Jakobsen, VP Head of Fleet Technology.

For A.P. Møller Maersk har det indtil videre ikke haft forretningsmæssige konsekvenser, at der mangler skibsingeniører og maritime ingeniører, fordi de som et stort internationalt selskab har mulighed for i højere grad at rekruttere globalt og eksempelvis også flytte opgaver til udlandet.

Fisker medarbejdere hos hinanden

Ole Graa Jakobsen fra A.P Møller Maersk peger på, at de manglende danske skibsingeniører kan gøre det sværere at fastholde den styrkeposition, vi i Danmark har inden for den maritime industri.

Selvom det er godt at blande danske ingeniører med ‘globale mindsets’, så frygter han, at den styrkeposition dør henover tid, hvis vi i Danmark ikke selv kan føde en del af det behov, der er for ingeniører.

»Det vil være ærgerligt, hvis vi i Danmark ikke kan være et grundlæggende land i den kæmpe transformation, den maritime branche står over for de næste 20-30 år, hvor skibsdesign skal gentænkes, og flåden hos alle danske rederier skal fornyes,« siger han.

Jenny N. Braat fra Danske Maritime har også et ønske om, at branchen ikke skal kæmpe om de samme skibsingeniører.

»Det nytter ikke noget, at vi skal kappes om de få, men i stedet skal vi gøre kagen større,« siger hun.

»Det gør ikke noget godt for branchen som helhed, hvis virksomhederne skal hente medarbejdere hos hinanden, for så flytter man blot manglen fra virksomhed til virksomhed. Og det er ikke en måde at løfte industrien på.«

Emner : Skibsfart