Virksomheder famler i blinde på LinkedIn

Ambitionerne fejler ikke noget. Således forventer tre ud af fire virksomheder at hyre nye ingeniørmedarbejdere med LinkedIn som rekrutteringskanal i løbet af det kommede år.

Knap så lovende ser det imidlertid ud, når det gælder deres evner til at begå sig på det sociale medie. Faktisk indrømmer knap halvdelen, at de kun i mindre grad har ’kompetencerne til at anvende LinkedIn'. Med andre ord famler danske virksomheder i blinde, når det handler om rekruttering via det digitale visitkortskartotek.

Det fremgår af en undersøgelse om rekruttering via sociale medier, som Mediehuset Ingeniøren har foretaget blandt 172 virksomheder og 700 erhvervsaktive ingeniører.

Træt af at vente på en headhunter? Tjek de aktuelle tilbud på Jobfinder.

Bodil Damkjær, LinkedInkonsulent i Plingyou, genkender billedet af rådvilde virksomheder, som ikke formår at udnytte mulighederne – og det er en rådvildhed, der kan koste dem dyrt, advarer hun:

»Det er et simpelt konkurrencespørgsmål. Jo længere tid en virksomhed bruger på at famle sig frem, jo nemmere har konkurrenten ved at få fat i de rigtige. Hertil kommer, at de risikerer at miste egne medarbejdere, som bliver ’fisket’ på LinkedIn af andre. Og problemet er, at dem, der famler, måske er så arrogante, at de ikke engang er bevidste om, hvad der sker,« fastslår Bodil Damkjær.

Dem, der famler, er måske så arrogante, at de ikke engang er bevidste om, hvad der skerBodil Damkjær, LinkedIn-konsulent, Plingyou

Ved sin fremkomst blev LinkedIn set som en slags elektronisk visitkortkartotek, men i dag er det godt på vej til at revolutionere den måde, medarbejdere rekrutteres på, pointerer hun:

»Rekrutteringsbranchen har mistet monopol på at vide, hvor de interessante kandidater sidder, for nu har virksomhederne selv et værktøj, hvor de kan afsøge markedet og f.eks. se, om de 15 ansøgere til en opslået stilling, er repræsentative i forhold til, hvad der findes af mulige kandidater,« siger hun.

Særligt ingeniørtunge virksomheder skylder sig selv at få styr på den nye rekrutteringskanal, mener Bodil Damkjær:

»Ingeniører er den største faggruppe på LinkedIn og var også blandt de allerførste, der fangede fidusen. Topcheferne kom først, men ingeniørerne fulgte lige efter,« forklarer Bodil Damkjær.

Det stemmer fint overens med Ingeniørens undersøgelse, som viser, at ni ud af ti ingeniører i dag en har profil på et socialt medie, heraf 80 procent på LinkedIn.

Læs også: Sådan skiller du dig ud som ingeniør på LinkedIn

Virksomhedernes ambition om at rekruttere via LinkedIn harmonerer også dårligt med virkeligheden, når det gælder deres egen profil på LinkedIn. Lige godt halvdelen, 55 procent, har ganske vist én, men kun 17 procent opdaterer den hver uge, mens 31 procent gør det hver måned, viser undersøgelsen.

Bodil Damkjær mener imidlertid, at problemet er langt mere fundamentalt, og skyldes, at virksomhederne forsømmer at tænke helhedsorienteret, når det gælder de sociale medier.

Hun peger derfor på, at en virksomhedsprofil kun kan fungere som rekrutteringskanal, hvis HR, marketing, kommunikation og de faglige afdelinger arbejder sammen:

»Det dur ikke, hvis profilen kun bliver brugt til employer branding. Vil virksomheder have folk til at læse jobannoncer på deres profil, kræver det en blandet strøm af faglige artikler, jobannoncer, nyheder og diskussioner. Og de skal ramme en kvalitet på linje med Ingeniøren,« understreger Bodil Damkjær.

Læs også: Passive jobsøgere bliver opdaget på LinkedIn

Når hun bliver kontaktet af en HR-afdeling, som gerne vil lære at rekruttere på de sociale medier, beder hun dem derfor om at inviterer marketingfolk, kommunikationsmedarbejdere og fagspecialister med:

»Når virksomhederne famler sig frem, skyldes det naturligvis, at de skal vænne sig til at gøre tingene på en ny måde, men barrierene består altså også af en masse beslutningsprocesser internt i virksomhederne,« forklarer hun.

Mediehuset Ingeniørens undersøgelse blandt virksomheder er gennemført via Mediehuset Ingeniørens database over ingeniørvirksomheder i samarbejde med analyseinstituttet Megafon. Undersøgelsen blandt erhvervsaktive ingeniører er gennemført via Ingeniørpanelet ligeledes i samarbejde med Megafon.