Virksomheder i fælles opråb: Danmark kan blive Power-to-X-frontløber

Illustration: OK Benzin

Power-to-X er en oplagt og nødvendig løsning, når vi i Danmark skal udbygge vores produktion af vedvarende energi og samtidig reducere vores CO2-udledninger markant.

Det mener mindst 17 virksomheder og organisationer med Ingeniørforeningen, IDA, i spidsen.

Power-to-X dækker over de forædlingsprocesser, der kan omdanne el til brint.

Aktørerne – der blandt andet tæller Haldor Topsøe, Vattenfall, DFDS, Circle K og Norwegian – vurderer, at Danmark har potentialet til at blive frontløber på Power-to-X-feltet, og derfor vil de opfordre regeringen til at understøtte en ambitiøs indfasning af Power-to-X-teknologierne i Danmark, fremgår det af et forståelsespapir, som de 17 virksomheder har skrevet under på.

Læs også: Forsyningsskib skal sejle på ammoniak

Ifølge formand for Ingeniørforeningen, IDA, Thomas Damkjær Petersen kræver regeringens ambitiøse klimamål, at vi fokuserer på teknologier, der både er med til at løse udfordringerne omkring energilagring og samtidig giver et bæredygtigt brændstof:

»Power-to-X er det nye sort i den grønne omstilling. Derfor er vi gået sammen med en række væsentlige aktører, der alle har grønne ambitioner, for at påpege, at der momentum for at accelerere Power-to-X-teknologierne i Danmark,« siger Thomas Damkjær Petersen i forbindelse med lanceringen af forståelsespapiret.

Workshop med 60 aktører

Forståelsespapiret er blevet til på baggrund af en række tværgående workshops med 60 forskellige centrale aktører. Her var der enighed om at opfordre regeringen til at understøtte en ambitiøs indfasning af Power-to-X-teknologien i Danmark.

Læs også: Power-to-X-anlæg i Skive og Fredericia får energilagrings-millioner

Når virksomhederne vælger at gå ud med opfordringen nu, er det, fordi Folketingets energipolitiske udvalg torsdag har arrangeret en høring om netop Power-to-X på Christiansborg, hvor aktørerne bag forståelsespapiret i øvrigt også er del af det tætpakkede program.

Formålet med høringen er på Folketingets hjemmeside beskrevet som »at få et ajourført billede af, hvor Power-to-X-teknologien står i dag, og hvilke perspektiver den rejser for Danmark. Både i forhold til energilagring af vedvarende energi og til de grønne produkter, man kan skabe med teknologien – bl.a. til den grønne omstilling af transportsektoren.«

Høringen vil samtidig sætte fokus på, om det vil give mening for Danmark at dygtiggøre sig inden for denne teknologi og blive førende inden for udviklingen af bæredygtige og CO2-neutrale drivmidler – og få disse implementeret.

Vi har nødvendig knowhow

I forståelsespapiret argumenterer virksomhederne netop med, at vi i Danmark har knowhow, viden og førende forskere og virksomheder inden for elektrolyse, katalytiske processer og vindenergi.

Læs også: Fra grøn el til flydende brændstoffer: Danmark er langt med 'Power-to-X'

De anfører ligeledes, at vores energisystem er agilt og veludviklet; at vi har en stor andel af vedvarende energi – særligt vindenergi - og at der er gunstige muligheder for at forbinde produktionen med fjernvarmesystemet og anvende overskudsvarme fornuftigt.

Figuren viser, at energibehovet i transport, luftfart og skibsfart er lidt større end det samlede danske elforbrug. Illustration: Energinet

Læs også: Trods vindmøller og solceller: Det halter med elektrificere danskernes forbrug

Endvidere har vi CO2-kilder fra både industri og landbrug, som kan udnyttes og indgå i processen, og så kan Power-to-X være med til at levere brugbare klimavenlige alternativer til den del af transportsektoren, som ikke umiddelbart kan elektrificeres.

Energinet udgiver handlingsplan

Også statens systemansvarlige selskab, Energinet, har for nylig udgivet en Power-to-X-handlingsplan, der beskriver, hvordan selskabet vil understøtte PtX-udviklingen i Danmark.

Energinet vil her fokusere på fire grundlæggende områder, nemlig såkaldte indfødningszoner, hvor de store mængder af energi fra vedvarende energikilder kan modtages, uden at al energien behøver at kunne blive transporteret rundt i elnettet på land.

Det andet område er selve brint-infrastruktur, som skal gøre det muligt at lagre og transportere brint, og hvor man i 2020 vil gå i gang med at analysere, hvilken infrastruktur, der vil være nødvendig til de PtX-kæder, man kan forestille sig.

Læs også: Siemens-chef: »Jeg ser ikke nogen vej uden om brint«

Tredje indsatsområde er distribueret PtX, som er mindre decentrale anlæg, tilsluttet rundt omkring i landet vilkårlige steder i elnettet, og som af Energinet betragtes som grundlaget for at få taget hul på PtX-udviklingen.

Endelig er der dokumentation af grøn værdi, så slutbrugeren af et PtX-produkt skal kunne være sikker på, at det er produceret med grøn strøm.

»Det vil være en væsentlig faktor for efterspørgsel efter PtX-produkter,« hedder det i omtalen af handlingsplanen på Energinets hjemmeside.

Læs også: Ørsted bygger brintfabrik ved Avedøre

Her peger Energinet også på, at de fire indsatsområder skal ses som gensidigt afhængige initiativer i et samlet puslespil, og at handlingsplanens enkelte elementer koordineres på tværs af Energinets datterselskaber og vil blive udført i tæt samspil med eksterne aktører, herunder producenter af vedvarende energi, PtX-industrien og ikke mindst myndigheder på dansk og europæisk plan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja der er mange der er interesseret i at tjene penge på den kommende klimakrise. Men pengene er bedre brugt andre steder. Brint biler er og bliver en død sild...

  • 22
  • 25

I Danmark har vi et udbredt og finmasket naturgasnetværk.

Et grønnere alternativ til naturgas er biogas lavet af biomasse. Biogas bliver lige nu oftest udnyttet i energiproduktion og i forvejen sendt ud i naturgasnettet. Restproduktet anvendes som gødning i landbruget.

Men man kan også opgradere biogas ved hjælp af brint. Biogassen bliver renset for CO2, som gennemgår en proces med brint. Opgraderingsprocessen kaldes for metanisering. Slutproduktet af processen er ren metan, som direkte kan anvendes i det eksisterende gasnet eller som brændstof til transport.

Så i princippet har vi en infrastruktur der både kan lagre den grønne strøm, og kan sende den ud til den enkelte forbruger derude, vi kan så overveje om vi skal have have gasdrevne køretøjer i kombination med el-køretøjer, og i stedet for f.eks. direkte brintdrevne.

  • 20
  • 0

Som jeg har forstået power-to-X, så er det stadig en dyr måde at lave brændstof på, hvis man skal betale normal pris for energiforbruget. Derfor må det handle om at bruge teknikken til produktion når det blæser i Danmark og vi har overskudsenergi, og markedsprisen for vindmøllestrøm er lav. Markedsprisen har af og til været ligefrem negativ i 2019 når det har blæst meget. Så stoppede vindmøllerne selvfølgelig, men i stedet kunne de snurre og lave billig strøm til produktion af syntetisk, CO2-neutralt brændstof. Helst noget vi kan hælde direkte i vores benzin-og-dieselbiler, som der ser ud til at blive ved med at være mange af i lang tid fremover.

  • 11
  • 3

Dertil er jeg så blevet oplyst om at det er en meget dyr løsning at have en brintfabrik stående klar - en som kun er i funktion når der er blæsevejr

Det handler bl.a. om at have tilstrækkelig overproduktion af VE, samt smart forbrug og stort internationalt grid, således at P2X kan være operativt, det meste af tiden, men altså "smart" som alt det andet.

At de skal lukke ned, i de korte perioder, hvor der er utilstrækkelig VE produktion. er næppet et stort problem.

  • 11
  • 2

Det er rigtig fint at man vil anvende power-to-X teknologier til at levetidsforlænge industrialderens teknologier. Det kan hjælpe i omstillingen, men jeg tænker at der er et større strukturelt problem som man glemmer at inddrage.

Målet med omstillingen er fortrænge fossile brændsler - det er herved der spares på CO2 udledningen. Power-to-X teknologierne har i sin nuværende form store energitab. Nogle af af disse tab kan sandsynligvis overkommes ved at blive udnyttet varmen i fjernvarme osv. Det er dog sådan at for hver gang vi "spilder/taber" vedvarende energi benytter vi unødvendigt fossil energi til at kompensere for tabet. Fokus bør derfor være på hvordan vi udnytter den vedvarende energi bedst muligt så den fortrænger mest mulig fossil energi.

Jeg kunne godt tænke mig at se en beregning af at hvis vi investerer 1 mia kr i vind og sol. Hvor meget fossil energi (og dermed CO2 udledning) vil bliver fortrængt når: - 100% bruges til Power-to-X i form af fyldende og gasformige brændsler som brændes af i traditionelle indrretninger (motorer, kraftværker, varmefyr osv). - 100% bruges til elektrificering af samfundet incl lagring (batterier/potentiel energi osv.). - blandinger af disse teknologier 80-20 - 50-50, 20-80 osv

Det må da være en oplagt beregning for ministeriet og for forskere som Brian Vad Mathiesen og andre der forsker i energi. Samtidigt må sådan en opstilling være en forudsætning for at kvalificere beslutninger vores folkevalgte skal tage om fremtidens energisystem

  • 14
  • 1

At de skal lukke ned, i de korte perioder, hvor der er utilstrækkelig VE produktion. er næppet et stort problem.

Selvfølgelig er det et stort problem, især med vores nuværende overskud af vedvarende energi. Det er noget enhver virksomhed ved. Jo bedre du kan udnytte produktionskapaciteten, jo mere kan du tjene.

Prisen for et anlæg er den samme uanset hvor meget du producerer og hvis man også skal have ansatte gående når anlægget ikke producerer gør endnu dyrere.

Fra side 20 i en rapport fra Tyskland (Rapporten er på engelsk) Other cost reductions for PtG / PtL may result from advancements in PV, from battery storage that increases full load hours, and from especially large electrolysis facilities. Det er ved fremstilling af methan eller diesel. Rapporten kan man se her. Så man kan eventuelt sænke prisen hvis man tilføjer et batteri så man får bedre udnyttelse af anlægget. https://www.agora-energiewende.de/fileadmi...

Generelt kan man sige at det ifølge rapporten bliver noget meget dyrt brændstof.

  • 7
  • 1

Formålet med høringen er på Folketingets hjemmeside beskrevet som »at få et ajourført billede af, hvor Power-to-X-teknologien står i dag, og hvilke perspektiver den rejser for Danmark. Både i forhold til energilagring af vedvarende energi og til de grønne produkter, man kan skabe med teknologien – bl.a. til den grønne omstilling af transportsektoren.«

Høringen vil samtidig sætte fokus på, om det vil give mening for Danmark at dygtiggøre sig inden for denne teknologi og blive førende inden for udviklingen af bæredygtige og CO2-neutrale drivmidler – og få disse implementeret

al denne 'virak' (i ordets 'moderne' betydning - med tryk på sidste stavelse) tyder for mig på, at der ifm. 'PtX' ikke er tale om løsninger, der er blot i nærheden af at kunne betale sig (selv). At det m.a.o. igen igen grundlæggende drejer sig om at få stukket snabelen 'passende dybt' ned i de offentlige kasser!...håber, jeg tager fejl, men er langt fra optimistisk :)

(I modsat fald var det vel bare at klø på?).

  • 9
  • 5

Såvidt det er mig bekendt er alle vindmøller privatejede og de har alle en driftslevetid, hvorover det investerings beløb der er investeret, skal afskrives.

Det medfører så, at selvfølgelig stopper møllerne når "indtægten" falder under "afskrivningsbeløbet" uanset hvor meget det blæser. Skal man arbejde gratis,kan man jo være alle steder :)

Men det er måske ikke mere logik for høns, når man ser hvor lavt barren er sat, med hensyn til hvad man skal kunne af talbehandling og matematik efter gymnasiet.

  • 6
  • 5

Jeg kunne godt tænke mig at se en beregning af at hvis vi investerer 1 mia kr i vind og sol. Hvor meget fossil energi (og dermed CO2 udledning) vil bliver fortrængt når: - 100% bruges til Power-to-X i form af fyldende og gasformige brændsler som brændes af i traditionelle indrretninger (motorer, kraftværker, varmefyr osv). - 100% bruges til elektrificering af samfundet incl lagring (batterier/potentiel energi osv.). - blandinger af disse teknologier 80-20 - 50-50, 20-80 osv

Det er da også interessant. Og selvfølgelig skal vi bruge strømmen direkte de steder hvor det er muligt, f.eks. let trafik, boligopvarmning og meget andet stationært. Men jeg tror at der er områder som ikke lige lader sig elektrificere direkte, f.eks. tung transport, skibslangfart, luftfart. Sådanne områder kan Power-to-X være en god måde at "elektrificere" (indirekte).

  • 7
  • 0

Såvidt det er mig bekendt er alle vindmøller privatejede og de har alle en driftslevetid, hvorover det investerings beløb der er investeret, skal afskrives.

Ja, det er også min erfarring...

Det medfører så, at selvfølgelig stopper møllerne når "indtægten" falder under "afskrivningsbeløbet" uanset hvor meget det blæser. Skal man arbejde gratis,kan man jo være alle steder :)

Kun delvist rigtigt, der står ret mange vindmøller som ikke er tilsluttet et centralt center, men hvor ejeren selv skal ud (fysisk) til møllen for at stoppe og starte den. I de tilfælde er det ofte billigere for ejeren at betale den smugle straf der er når elprisen er negativ (så længe det fortsat er under 100 timer om året) og er prisen positiv, så er det bedre at få lidt indtjening (også selv om det er mindre end afskrivningsprisen) end ikke at få en indtjening og stadig stå med hele afskrivningen...

Havde det andet været tilfældet, så ville prisen jo netop ikke blive negativ i 50-100 timer hvert år :)

  • 7
  • 0

Ja selv følgeligt skal vil se på også at have energi til tung som den tunge trafik, skibe og fly.

Jeg vil bare gerne se en beregning af hvad der giver størst fortrængning af fossilbrændsler pr investeret krone.

  • 5
  • 0

Men jeg tror at der er områder som ikke lige lader sig elektrificere direkte, f.eks. tung transport, skibslangfart, luftfart.

Det gælder vel kun hvis man tror at batteri teknologien ikke udvikler sig.

En tung transport med e-lastbil burde ikke være det store problem idag hvis man bruger de bedste batterier og styringssoftware. Normalt når man taler om tung transport er det en transport der kræver at lasten bliver fordelt over mange aksler, så man ikke får for stort et tryk på vejbanen. Så lastbilen skal kun trække og bremse det tunge læs. Hastigheden er normalt ikke særlig høj, så vindmodstand har ingen betydning for forbruget.

Luftfartsindustrien siger selv at ved en energitæthed på 400 Wh begynder elektriske fly at blive virkelig interessant, så hvad vil der ske hvis det australske lithium-svovl batteri holder hvad det lover, for så kommer vi op over en kWh pr kilo. Elektriske fly har også en fordel at de vil støje langt mindre. Omvendt vil elektriske fly være skidt for konspirationsteoretikkere, for så forsvinder kondens stribenjo, men så er det nok myndighederne der har tilsat noget for at gøre den usynlig.

Også for skibsfarten bliver batterier interessant ved højere energitæthed, for strøm er den billigste energikilde hvis man ikke medregner alle vores afgifter.

Når man fordobler energitætheden så vil man normalt også få en god reduktion i prisen pr kWh, hvilket selvfølgelig også vil gøre batteri lagring mere interessant.

I princippet kan man vel elektrificere alt hvad der bruger energi. Det er kun et spørgsmål om pris den teknologiske udvikling.

E-Fuel vil ikke have nogen fremtid hvis batteri teknologien videre udvikler sig, hvad jeg går ud fra at den gør.

  • 4
  • 2

Skibsfarten behøver kun at få Akraft installeret eller blive forsynet med sejl. Det sidste vil give arbejde til dem som robotterne overflødiggør :) Tog kan køres med el ganske som nu. Jeg tror at fly skal være hybrider der starter med brændstof til de når marchhøjden hvor el batterier tager over og supplere, så man kan reducere brændstfforbruget. Tung el transport skal på samme måde som tog hente hovedparten af den strøm de skal bruge på samme måde som eltog gør det og kun have batterier til at bevæge sig udenfor transmissionsnettet på kortere strækninger. Det er akseltrykket der bestemmer lasteevnen og hvis man overdimensionerer batterivægten går det ud over lasteevnen,

  • 0
  • 4

Eftersom der argumenteres for at vi har den fornødne know-how til at lave PtX

Hvad stopper så disse mindst 17 virksomheder og 60 aktører for at gå i gang ?

Mig bekendt er der intet i dansk lovgivning der forhindrer dem i at gå igang.

De kan da bare købe et passende antal vindmøller og gå i gang med at bygge PtX fabrikkerne.

Eller er disse godt lønnede mennesker mon bare ude efter at stikke nallerne dybt ned i andre folks lommer?

  • 4
  • 2

Skibsfarten behøver kun at få Akraft installeret eller blive forsynet med sejl. Det sidste vil give arbejde til dem som robotterne overflødiggør :)

Ja, der er mange former for tro ;)

Det er lige før jeg tror at sejl har en større sansynlighed end at en større andel af verdens handelsflåde får installeret atomkraft... Men ellers vil der blive åbnet mulighed for nye kæmpe-jernbaner mellem fjernøsten og Europa... Det er mere sansynligt at de bliver forsynet med atomkraftstrøm end at skibene gør det... Atomkraftværkerne kan også producere syntetisk fuel til handelsflåden, igen en mere økonomisk løsning end at hvert skib har sin egen lille reaktor...

  • 1
  • 1

Eftersom der argumenteres for at vi har den fornødne know-how til at lave PtX Hvad stopper så disse mindst 17 virksomheder og 60 aktører for at gå i gang ? Mig bekendt er der intet i dansk lovgivning der forhindrer dem i at gå igang. De kan da bare købe et passende antal vindmøller og gå i gang med at bygge PtX fabrikkerne.

en fornuftig Buisnes case... Så længe det stadig er lovligt at brænde kul, olie og naturgas af og det stadig er billigere at gøre dette end at lave syntetiske brændstoffer, så er der ingen forretning i at minimere forureningen...

Husk på at en nyopført P2X-fabrik skal konkurere mod gamle afbetalte værker der bare skal tjene nok til at de ikke giver underskud... vedligehold er minimalt, der forskes ikke eller sættes penge af til nye investeringer...

  • 3
  • 1

en fornuftig Buisnes case

= subsidiering/brandbeskatning af andre energikilder!

Citat Holger Skjerning (anno 2010):

De vil lægge 50 mia. kr pr år i afgifter på olie/kul/gas. En slags CO2-afgift. Det er helt fint, MEN.... denne afgift medregnes, når prisen for de fossile sammenlignes med prisen for VE (især vindmøller). DERVED bliver prisen for VE den samme som for kul !!! - Og konklusionen: VE kan altså betale sig!!!! - Kald det bare svindel, for det er svindel!

https://ing.dk/artikel/hovedpunkter-i-klim...

  • 3
  • 1

Sagen er klar, teknologien er der, resultat: intet sker

Du er godt klar over at hovedparten af brint idag fremstilles af naturgas og kul, da det er den billigste måde at fremstille brint.

Brint er desuden et meget aggressivt stof som blandt andet kan gå i kontakt med stål.

Hvis det virkelig var så god en forretning som de vil gøre det til, så var de da allerede igang med at bygge store anlæg som kunne køre på elektrolyse, når elprisen er negativ, men sandheden er at det vil være en meget dårlig forretning for de involverede parter, medmindre de kan sikre sig en masse skattekroner.

Som man kan se i den rapport jeg linker til længere oppe, så vil de mest kost effektive steder være Island, men der er det begrænset hvor meget der kan produceres og så Nordafrika hvor man kan lave kæmpe solar anlæg eventuelt kombineret med batteri lagring så anlæggene kan køre i døgndrift.

Power 2 X er en meget dyr proces og kræver en masse strøm, set i forhold til den energiform du ender med.

Vi har vel heller ikke overskud af strøm så længe kul, gas og biomasse fyrede kraftværker producerer el når prisen på el er negativ?

  • 4
  • 1

= subsidiering/brandbeskatning af andre energikilder!

Citat Holger Skjerning (anno 2010): De vil lægge 50 mia. kr pr år i afgifter på olie/kul/gas. En slags CO2-afgift. Det er helt fint, MEN.... denne afgift medregnes, når prisen for de fossile sammenlignes med prisen for VE (især vindmøller). DERVED bliver prisen for VE den samme som for kul !!! - Og konklusionen: VE kan altså betale sig!!!! - Kald det bare svindel, for det er svindel!https://ing.dk/artikel/hovedpunkter-i-klim...

Ja, der er bare den forskel at det ikke giver mening at henvise til hans ellers udemærket indlæg... For sandheden er jo at man ikke har indført brandbeskatning på kul/olie/gas men VE er alligevel blevet billigere... Og skræmmekampangen om at man skal støtte vindmøller med 20 milliarder OM ÅRET, viste sig heller ikke at holde stik... Mon ikke det også vil gå sådan med P2X når det kommer ordentligt i gang :)

  • 3
  • 2

Formålet med høringen er på Folketingets hjemmeside beskrevet som »at få et ajourført billede af, hvor Power-to-X-teknologien står i dag, og hvilke perspektiver den rejser for Danmark. Både i forhold til energilagring af vedvarende energi og til de grønne produkter, man kan skabe med teknologien – bl.a. til den grønne omstilling af transportsektoren.« Høringen vil samtidig sætte fokus på, om det vil give mening for Danmark at dygtiggøre sig inden for denne teknologi og blive førende inden for udviklingen af bæredygtige og CO2-neutrale drivmidler – og få disse implementeret

det kunne være interessant at høre lidt om, i hvilket omfang høringen indfriede forventningerne - samt hvordan!?

  • 0
  • 3

Ny kinesiske brint teknik

"Forskare från Chinese Academy of Sciences och Tsinghua University i Kina har använt en legering av gallium, indium, tenn och vismut för att producera vätgas. Vätgasen, som produceras då legeringen kommer i kontakt med en aluminiumplatta nedsänkt i vatten, kan användas i en polymerelektrolytbränslecell, som omvandlar kemisk energi till elektrisk energi med vatten som enda biprodukt."

Kilde https://www.energinyheter.se/20200205/2138...

Interessant hvis teknikken hurtigt bliver til produkter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten