Virksomheder etablerer energilagre under nye bygninger uden koordination

Ingeniørrådgivningsvirksomheden Rambølls hovedkvarter og hotel- og kontorkomplekset Copenhagen Towers er genboer i Ørestad, og begge byggerier henter kulde op fra brønde i områdets grundvandsreservoir.

Virksomhederne kunne have sparet penge ved at dele regningen for de op til 110 meter dybe boringer, men de to systemer er helt adskilte.

»Set med nutidens øjne giver det ingen mening, at vi har vores eget energilager under vores bygning, når man har præcis det samme i hotellet lige overfor. Det var dog det muliges kunst, da bygningerne blev projekteret, da lovgivningen reelt ikke åbnede mulighed for koordinering på tværs,« siger Thorkild Feldthusen Jensen, der er direktør i Rambølls vand- og miljødivision.

Og situationen er den samme for stort set alle de 40-50 energilagre – kaldet Aquifer Thermal Energy Storage eller Ates-anlæg – der i dag er anlagt i de danske grundvandsmagasiner. Med undtagelse af et anlæg i Bjerringbro, der gemmer overskudsvarme fra kølingen af Grundfos’ fabrik og sender den ind i fjernvarmenettet, når der er behov, og varmen er dyrest, er de ikke tænkt ind i en forsyningsmæssig sammenhæng.

»Når man tænker på køling til kontorhuse, er individuelle løsninger altid udgangspunktet. Men når man står med en ny udstykning, bør man planlægge dækningen af kølebehovet, ligesom man planlægger strømforsyning og varmeforsyning,« mener Thorkild Feldthusen Jensen.

Potentiale for 2.000 anlæg

Med de relativt få anlæg, der er etableret i dag, kan den manglende koordination virke som en bagatel, men mange flere anlæg kan være på vej, fortæller direktør Stig Niemi Sørensen fra virksomheden Enopsol, der har været involveret i de fleste danske energilagre.

»I København har man trukket rør til fjernkøling i områderne omkring Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og Rigshospitalet, men mange andre steder vil det være billigere at lave decentrale løsninger, hvor flere bygninger i et lille område deles om et Ates-anlæg. Men man kan også bruge det i landsbyer, hvor man skal udfase oliefyr. I Holland, som er på størrelse med Jylland, har man allerede bygget 2.000 anlæg, og jeg tror, at der er potentiale for lige så mange i Danmark.«

Lovgivning i vejen

Imidlertid har de færreste forsyningsselskaber hidtil kunnet se fidusen med energilagrene. Men det er der en god forklaring på, fortæller Henrik Lorentsen Bøgeskov, der er Hofors chef for fjernkøling.

»Der har været nogle rammebetingelser, der gjorde, at vi ikke kunne gå ind i det. Eksempelvis måtte vi som fjernkølingsselskab ikke eje en varmepumpe og sælge spildvarmen. Men der er netop kommet en ny bekendtgørelse, hvor der bliver åbnet op for, at fjernvarmeselskaber gerne må bruge varmepumper til at producere varme – og de må også sælge spildkølingen til nogen som os. Så nu er der mulighed for, at vi kan gå ind og udnytte synergierne i samproduktion af varme og køling.«

Pilotforsøg på vej i Nordhavn

Lovændringen vil ikke nødvendigvis føre til mange flere Ates-anlæg, for der kan være både geologiske og miljømæssige forhindringer som sætningsskader som følge af grundvandssænkninger, drikkevands­interesser og risikoen for at sprede jordforureninger. Hofor Fjernkøling planlægger derfor nu at lave et pilotforsøg i Nordhavnen, hvor man ud over havvands­køling også vil etablere et mindre Ates-anlæg, hvis grundvandsforholdene tillader det.

I Rambøll mener fjernvarmespecialist Anders Dyrelund, at forsyningsselskaberne bør inddrage Ates-anlæg i energiplanlægningen, som i fremtiden nok vil bestå af lige dele varme- og køleplanlægning:

»Mange selskaber står for både varme -og vandforsyning og har derfor ekspertisen til at håndtere boringerne, så de kommer til at virke effektivt uden at komme i konflikt med vandindvindingen. Når man har mange fjernvarmekunder med kølebehov, vil det være naturligt også at servicere dem, og synergien mellem Ates, fjernkøling og varmeproduktion vil komme alle kunderne til gode i form af lavere priser.«

Emner : Energilagring