Virksomheder dropper at skabe innovative ledere

Virksomhederne ved godt, at innovationen er altafgørende for at klare konkurrencen. Alligevel ser det sort ud, når det handler om at klæde lederne på til både at tænke innovation og få den ført ud i livet.

52 procent af lederne svarer nej til, at arbejdspladsen har særligt fokus på de ledelsesmæssige kompetencer, der styrker innovationen, ifølge en undersøgelse i IDA Lederforums lederpanel. Den viser også, at halvdelen af virksomhederne ikke har ændret de ledelsesmæssige rammevilkår for at optimere innovationsevnen.

Professor Anders Drejer fra Strategy Lab på Handelshøjskolen Aarhus Universitet bekræfter, at danskerne er dårlige til at få innovation på dagsordenen i forhold til de lande, vi sammenligner os med.

"De her tal overrasker mig ikke. Det er sørgeligt, men der er ingen akademisk tilgang til innovation. Når det sker, så er det et mirakel, at det sker. Det handler jo om, at virksomhederne skal se sammenhængen mellem innovation og ledelse. Der skal simpelt hen ændres på rammevilkårene, så ledelsen af virksomheden gør en forskel," siger Anders Drejer, der ikke umiddelbart kan svare på, om det for eksempel kræver et nyt ledelsesakademi eller noget andet at åbne ledelsernes øjne for sammenhængen.

Målesystemer arbejder imod

Formand for IDA Lederforum, Allan Ahrensberg, er heller ikke særlig fortrøstningsfuld. Han mener, der er meget langt til, at virksomhederne får eksekveret en innovationsstrategi. For der er langt fra at tale om innovation til reelt at gøre noget ved det.

Når det med innovation er så svært, skyldes det ifølge ham, at lederne skal ud af deres comfortzone og det, de ved, de kan. Desuden går virksomhedernes målesystemer ofte direkte imod at skabe fornyelser.

"Alt for mange medarbejdere bliver kun målt på ting, der kan faktureres. Ellers bliver de trukket i bonus. Derfor går det op i drift og ikke fremadrettede innovationstanker. Men jeg har oplevet virksomheder, der har klaret det ved, at der i timeregnskabet er en linje, der hedder "innovationstid". På den måde understøtter de ledelsesmæssige rammevilkår strategien om at være innovativ," siger han.

Innovation som forretning

Årets vinder af Innovation Cup, møbeltekstilproducenten Gabriel fra Aalborg, er en af de virksomheder, der har forstået at lave en kobling mellem innovationen og ledelsen. Fra 1. oktober har hver enkelt leder på forskellige forretningsområder ansvar for at lave en forretningsplan indeholdende værdiskabelsesmodel, budget og KPI-mål i forhold til Gabriels overordnede 2010-strategi.

Den gammeldags struktur er opløst, så hver gammeldags leder har fået sin "egen" virksomhed i virksomheden at lede. Det kræver, at lederen skal tænke anderledes og i nye veje for at leve op til den overordnede strategi, forklarer business development manager, Rikke Christensen, der selv har ansvaret for netop de interne processer for innovation internt i Gabriel og med eksterne partnere relateret til Gabriels værdikæde.

"I kraft af at du som leder får et større ansvar, så er du også meget opsat på at bidrage til at være innovativ," fortæller hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For nylig kunne man her på netavisen læse, at ”virksomheder dropper at skabe innovative ledere”. Udsagnet baserede sig på et undersøgelsesresultat fra IDA, der viste, at over halvdelen af danske ledere svarede nej til, at innovation indbygges i de ledelsesmæssige kompetencer. Hos Dansk Standard vil vi gerne være med til at ændre det billede og har derfor i samarbejde med en række partnere udviklet ideen til et ledelsessystem for brugerdreven innovation baseret på akkumuleret ”best practice”. Formålet med ledelsessystemet er at få en velafprøvet og succesfuld spredningsmetode, dvs. et vejledende ledelsessystem, der fungerer som en guide til brugerdreven innovation. Således skal der sikres en kobling mellem ledelse og innovation. Grundideen er, at det samme sæt systematiserede metoder kan bruges til at lave brugerdreven innovation. Hermed sparer man dyrebar tid og ressourcer, idet man bygger videre på ”best practice”.

Ifølge Innovationsrådet handler konkurrencen på den globale markedsplads i stigende grad om, hvem der har de mest effektive brugerdrevne innovationsmodeller. Det har vist sig, at netop danske virksomheder er gode til at sætte fokus på den brugerdrevne innovation, der har et stort udviklingspotentiale gemt i sig. Når de danske virksomheder anvender metoder til brugerdreven innovation, sker det dog alt for ofte ubevidst, og når det sker bevidst, er det hver virksomhed sin metode. Brugerdreven innovation hænger ikke nødvendigvis sammen med store investeringer, som den teknologiske innovation gør det i form af forskning og udvikling. Til gengæld kræver den brugerdrevne innovation menneskelige ressourcer, dvs. sammensætning af det bedste hold og en systematisk tilgang.

Hvis det danske innovationspotentiale skal realiseres, handler det således ikke kun om at afdække den viden, de processer og metoder, der ligger til grund for brugerdreven innovation, det handler i lige så høj grad om at kvalificere og udbrede dem. Standarder har i årevis været blandt de mest anvendte instrumenter til at formidle brugen af nye metoder, teknologier og kvalitet. Et kendt eksempel på et standardiseret ledelsessystem er ISO 9000-serien, som har sikret udbredelsen af kvalitetsstyring og kvalitetsledelse i virksomheder og organisationer.

Det er målet, at man med standarden for brugerdreven innovation kan bygge videre på de danske traditioner for innovation og dermed sikre kommende erhvervssucceser for SMV’ere, det offentlige og store virksomheder.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten