Virkelighedstjek: Hvordan får vi 1 million elbiler på vejene i 2030?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Virkelighedstjek: Hvordan får vi 1 million elbiler på vejene i 2030?

Illustration: koson/BigStock

Der skal rulle flere elbiler ud på vejene, og benzin- og dieselbiler skal forbydes fra 2030, hvis vi skal have et klimaneutralt samfund i 2050, lyder det i Regeringens klimaudspil fra oktober. Men er det overhovedet realistisk at have 1 mio. elbiler i bilparken i 2030? Og hvad skal der til, for at flere danskere vil vælge en elbil? Vi har spurgt to eksperter på området.

»Regeringens målsætningen er, at der skal 1 mio. elbiler på vejene fra 2030, og så må der ikke sælges flere benzin- og dieselbiler. Men hvordan vi kommer derhen, det siger de ikke så meget om,« siger Per Homann Jespersen, der er transportforsker og lektor emeritus på RUC.

Ifølge ham kan det godt lade sig gøre at få flere til at vælge en elbil, fordi teknologien og især batterierne bliver bedre. Men hvis vi skal op på 1 mio. elbiler i 2030, kan vi ikke vente meget længere med at sætte skub i salget.

»Et af de få konkrete tiltag fra udspillet er, at små elbiler, der koster op til 400.000 kroner, skal være fri for registreringsafgift. En af årsagerne til, at man forlod idéen om ikke at have registreringsafgift på elbiler var, at det indirekte var et tilskud til tunge og dyre Teslaer, og det irriterende politikerne,« siger Per Homann Jespersen.

Politikerne skal vise vejen

Det største problem ved forslaget er ifølge Per Homann Jespersen, at der mangler en plan for, hvordan vi kommer derhen. Det gælder især de økonomiske rammer, hvor transportsektoren i dag bidrager med omkring 50 mia. om året til statskassen.

»Det er ikke nok at sænke afgifterne på elbiler, vi skal formodentlig også hæve dem for benzin- og diesel. Det vil ikke garantere, at der ikke bliver solgt en eneste benzin- og dieselbil fra 2030, men det vil få os tæt på målet. Der vil jo altid være nogen, der gerne vil have en Ferrari,« siger transportforskeren.

I grove tal vil der være et hul på omkring 10-20 mia. i regnestykket, hvis vi fritager elbilerne for afgifter og ikke sætter dem op for benzin- og dieselbiler i 2030, forklarer Per Homann Jespersen.

Han har forsket i transportsystemet i over 25 år, hvor han blandt andet har været med til at lave roadmaps for omstillingen til grøn transport under Teknologirådet og en tidligere arbejdsgruppe under SR-regeringen.

Folk er ikke mere miljøbevidste i København end i Kolding, når det kommer til bilkørsel. Det er bare sværere i store byer at få en parkeringspladsPer Homann Jespersen

Thomas Meier Sørensen, project officer hos DTU Elektro, der forsker i Vehicle-to-grid, tænker også, at regeringens målsætning er realistisk, men han påpeger, at der stadig kan gøres mere politisk, hvis danskerne i højere grad skal vælge elbilen til:

»Der er mange ting, der påvirker, hvordan vi bestemmer os for en bil - og mange af de ting er politiske. Hvis man ændrede afgiften på diesel og benzin, så ville elbilen have en helt klar fordel. Det er den slags faktorer, politikerne skal kigge på, hvis de på en eller anden måde vil hjælpe elbilen i gang,« siger han og fortsætter:

»Politikerne bliver nødt til at holde øje med salget af elbiler. Hvis der kun bliver solgt 10.000 om året, så er det simpel hovedregning at se, at de aldrig vil kunne nå deres mål.«

Hvad skal der til, for at vi vælger en elbil?

Et nærliggende spørgsmål er, om der er andre årsager til, at folk tøver med at skifte over til en elbil. Her er det overvejende forskellen på bilernes rækkevidde, der bekymrer forbrugerne.

»Jeg tror, det mest er frygt, men mange elbilejere oplever hurtigt, at det er meget få ting, de ikke kan i en elbil. Det primære er selvfølgelig de længere ture,« siger Thomas Meier Sørensen.

En elbil er oplagt til hverdagens pendlerture til og fra arbejde, men samtidig tænker bilejere ofte sådan, at en bil skal kunne dække alle behov, forklarer Per Homann Jespersen.

»Vi har tendens til at købe en bil, der skal klare alle formål. Derfor køber vi en SUV eller en stationcar, fordi vi engang imellem skal i Ikea eller have hele familien med i skoven. Der kommer elbilen i dag lidt til kort i forhold til de lange distancer,« siger transportforskeren.

Hvor dyrt er det så for klimaet?

Mens det næppe kan diskuteres, hvorvidt elmotorens brændstof i form af grøn strøm er mere klimavenligt end forbrændingsmotoren, så bliver der i højere grad stillet spørgsmål til klimabelastningen i forbindelse med udvinding af lithium til elbilernes batterier.

»Det er unægtelig energikrævende at udvinde lithium. Afhængigt af hvordan du gør det, så har det selvfølgeligt et CO2-aftryk,« siger Thomas Meier Sørensen, der dog ikke mener, at batteriproduktionen nødvendigvis er et klimamæssigt problem.

»Du kan genbruge voldsomt høje procenter af et batteri, når du er færdig med det. Når kapaciteten når under 70 pct., så er det uegnet til at fortsætte i bilen, men så bruger man det typisk til andre ting - typisk at optage grøn strøm, der kan levere strømmen tilbage til elnettet, når vindmøllerne ikke kører,« siger han.
##Svært at finde batterierne
»Potentielt kan man genbruge over 90 pct. af stofferne i et lithium-ion batteri, men det er vigtigt at påpege, at der ikke er nogen business case i at gøre det endnu. For der er så få batterier på markedet, at du ikke kan få en rentabel proces op at køre med genbrug af lithium-ion endnu. Selvom der er tusindvis af elbiler på vejene, så er det næsten umuligt at finde og købe de her brugte batterier. Der er nemlig ikke ret mange batterier, der er slidt ned til det niveau endnu. Det tager åbenbart ret lang tid,« forklarer Thomas Meier Sørensen, der fortsætter:

»Der er et energiforbrug forbundet med at lave et batteri. Men hvad nu hvis det næste så er lavet af genbrug? Det er selvfølgeligt ikke nul, men det vil give et helt andet klimaaftryk,« understreger Thomas Meier Sørensen.

Per Homann Jespersen påpeger, at offentlig transport også er en vigtigt hjørnesten i omstillingen til en fossilfri transportsektor. Men uden for de store byer giver det god mening, at man tager elbilen.

»Vi skal også styrke den kollektive trafik, men det er ikke det samme, der skal ske i Skjern, Aarhus eller København. Biltransport er især for alle de danskere, der bor i tyndt befolkede områder. I mange tilfælde er det smartere, hvis folk kan køre i deres egen bil, især hvis de bliver elektriske,« siger Per Homann Jespersen.

Han henviser til, at det ikke altid er den mest klimavenlige løsning at sætte flere tog eller busser ind i mindre byer og på landet, hvis der er for få passagerer på ruterne. Her er det bedre, hvis man kører flere sammen i en elbil. Samtidig er der også praktiske og økonomiske fordele ved at vælge offentlig transport i de store byer.

»Folk er ikke mere miljøbevidste i København end i Kolding, når det kommer til bilkørsel. Det er bare sværere i store byer at få en parkeringsplads, det er dyrt, og så går det ikke engang hurtigere, fordi man holder i kø,« siger han.

Du skal lade derhjemme - og det koster

En helt konkret udfordring er at få tilstrækkeligt med ladestandere i Danmark, bestemme hvor de skal være, hvor hurtigt de kan lade, og hvor brugeren skal finde dem.

»I dag kan du ikke køre fra København til Aarhus uden at lade undervejs. I fremtiden skal vi have ladestandere langs hovedårer og motorvejene, hvis vi vil køre elbiler over længere afstande. De skal desuden ikke lades helt op, men du skal snarere typisk fylde 50 pct. på og køre i spændet 20-70 pct. ladning,« siger Thomas Meier Sørensen.

Hvis du vil have en elbil, er det næsten et krav, at du selv får installeret en ladestander derhjemme, men det kommer med en betragtelig ekstra omkostning.

»I dag koster det i nærheden af 18.000 kroner at få tilkoblet en ladestander. Og det er der ikke mange, der har lyst til at bruge oven i prisen på en ladestander. Det er i sidste ende en regning, der lander hos bil- og husejerne. Ideelt ville regningen lande hos forsyningsselskaberne,« forklarer Thomas Meier Sørensen.

Denne artikel er lavet af to kandidatstuderende på RUC, der har prøvet at give forskerne plads til at snakke om, hvad der er op og ned på en sag. Giv gerne feedback på, om I kan lide formatet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvem vil investere i en el bil,som der måske efter 2 år er værdiløs og ikke kan sælges ,, El biler er og bliver et flop. Et bump på vejen hen i mod brint biler .. men det står jo folk frit for at smide deres penge i en sådan usikker investering

  • 6
  • 49

Blot vent og se levetiden på batterierne når der lades på dem med ekstrem kort tid ..For ikke at tale om de fare,som der kan opstå med sådanne hurtige opladninger .. El biler er der ingen fremtid i - problemerne er for store og for omkostning tunge ...

  • 4
  • 44

Indtil videre har enhver der har forsøgt at promovere brintbiler over elbiler ikke forstået almindelig folkeskolefysik.


Jeg tror ikke, det er manglende fysikforståelse, der er grunden. Det er nok nærmere en panisk klamren til noget, man synes, man kender, og som man derfor finder ideelt:
En bil, der med jævne mellemrum skal køres et sted hen, hvor man ikke havde et ærinde i forvejen, alene for at få fyldt ny energi på.

...og så må man jo forsøge at fortrænge sin fysikforståelse, så man kan bevare det ideal...

  • 30
  • 3

I dag koster det i nærheden af 18.000 kroner at få tilkoblet en ladestander

Den forstår jeg ikke??? I følge clever og eons hjemmesider koster det 7500-8000,- kr.
stadig dyrt, men ikke 18000,- kr. dyrt.

  • 23
  • 0

@Birger Josephsen

Efter 5 år holder Tesla i hvert fald prisen væsentligt bedre end tilsvarende fossilbiler.
https://cleantechnica.com/2018/12/12/tesla...
Brintbiler har en elendig virkningsgrad, er alt for dyre både i indkøb og vedligehold.

Alt tyder på at batteriernes levetid i dag holder i hele bilens levetid (10-15 år).
https://cleantechnica.com/2017/05/19/show-...
Fare ved hurtig opladning – grebet ud af den blå luft. Procentvis bryder flere fossilbiler i brand end elbiler.
Ville i øvrigt nok være endnu mere utryg ved at køre rundt med brint under højt tryk.

Det har ikke nødig at koste ret mange basører for at kunne lade hjemme – det kræver blot et rødt 3-fase stik i garagen/carporten – nogle har det måske allerede inden de køber elbil.

  • 24
  • 3

Der er nu lidt mere end 200km fra Århus til København, når man bruger broen. Det vigtige her er, at de fleste gerne vil have sikkerheden ved ladestandere med jævne mellemrum på f.eks 30km, når de rejser langt. Så er det altid muligt, at få ladet - også uden at have et kæmpe batteri.

  • 11
  • 2

El biler er der ingen fremtid i


Selvfølgelig er der en fremtid i elbiler, man havde elbiler for 100 år siden, nu har vi det igen og der kommer nok også nogen om 100 år :-)

Eller udtrykt på en anden måde: Udviklingen går hurtigt men hvad angår elbiler kræver det lidt tålmodighed, det blev ikke i 2009 at elbilerne slog igennem som det blev spået her på stedet, det bliver nok heller ikke i 2019, men måske el kan begynde at tage markedsandele af betydning fra de nuværende drivmidler i 2029?

  • 6
  • 9

Elbiler i dag dækker to kundesegmnenter, dem der mener at de ikke kan køre i andet end en luksusbil og dem der har bil til at pendle til og fra arbejde for resten mangler der biler. Vi har stadig til gode at se lade lade tider der kommer i nærheden af at tanke 50L benzin, vi mangler stadig biler der kan klare familien+ oppakning, hunden m.. og ja vi mangler stadig anhængertrækket og ikke mindst mangler vi elbiler til en pris som folk er villige til at betale.
Hvis man mener at et batteri holder 10år og det er bilens levetid så mangler elbiler også at forbedre levetiden med ca 10 år før de er væsentlig bedre hvilket de jo påstår at være. Men hvad er en 10 år gammel elbil med opslidt batteri værd? tja et gæt er mindre end en 15 år gammel benzinbil i dag.
Vi mangler elbiler til folket, biler der kan løse folks behov og til en pris folk kan se fornuften i at betale, dernæst er der tekniske og praktiske handicap som skal løses, det kan jo ikke passe at folk skal begrænses i deres muligheder bare fordi ingenørene ikke kan løse sådanne problemer...

  • 8
  • 23

De 18kkr er tilslutningsafgiften på en ny 32A tilslutning - hvis du kan nøjes med den eksisterende er beløbet selvfølgeligt nul. Dertil kommer installation og ladestander.

I virkelighedens verden kan de fleste nøjens med at sætte en mormor-lader i det stik de i forvejen har i carporten.
Så kan de lade med 2 kW, svarende til sådan 20-25 kWh natten over, modsvarende 100-150 km kørsel. Kører man så en enkelt dag bilen helt ned, så tager det bare et par nætter inden man rammer 80% opladet igen

  • 23
  • 2

Hvad med alle dem, der bor til leje i de store byer og ikke har en fast P-plads til rådighed?

Skal gaderne plastres til med ladestandere for hver 3m, der kan klare alle forskellige stik, eller hvordan skal det løses...og hvem skal betale?

  • 9
  • 4

man skal nu passe lidt på med at bruge nødladning (mormor) til dagligt. Det er ofte her, at man ser brande, da installationen slet ikke er dimensioneret til kontinuelig brug. Det er bla i nul-lederen og samlinger, at man ser det. Problemet her er jo, at man ikke kan se det, før det er for sent. Hvis man laver en ordentlig installation (f.eks blå CEE stik med 13A sikring og dedikeret kabel direkte ind i tavlen) så burde der ikke være nogen problemer, men det gør de fleste bare ikke.

  • 11
  • 3

Folk vil have biler med store batterier, som kan køre langt. Regeringen laver ligegyldige tiltag for de små biler, som meget få ønsker at købe. Tsk tsk. Der er vist ingen der tror på at de rigtigt prøver.

  • 14
  • 9

Der er nu lidt mere end 200 km fra Århus til København, når man bruger broen.

Ja, der er lidt over 300 km.

Men mon ikke, at en Renault Zoe med 41 kWh-batteri kan klare det i et hug?
Eller en Tesla S100D?

  • 11
  • 5

Det er faktisk fedt og bekvemt, at køre elbil og det har ikke været dyrere for mig, end de brændstofbiler jeg gennem tiden har ejet. Jeg skifter bil tit og har siden 2013 ejet 6 forskellige elbiler. Jeg har ikke tabt flere penge på handlerne, end jeg har på de brændstofbiler jeg har haft tidligere. Og så har driftsomkostningerne, forsikring (IDAforsikring) og grøn ejerafgift været meget lavere. Jeg har ikke behov for at kunne lade hvad der svarer til at tanke 50L (og min elbil kan faktisk køre omkring 3500km på den energi der er i 50L benzin). I dagligdagen kører jeg mellem 60-120km. Jeg sætter timeren i bilen til at lade på de tidspunkter hvor der er mest grøn strøm i nettet om natten og så er den klar til næste dags kørsel. Så jeg skal aldrig på tankstationen, med mindre vi kører langt. Og bilen er dejlig varm og afiset når jeg kører hjemmefra. Når vi kører fra Kbh til Hadsund for at besøge vores datter, så kan vi enten tage færgen og klare turen i et stræk eller køre nedenom og holde 1-2 korte ladestop. Og det lyder måske som tidsspilde og som om at man skal stå og vente, mens man stirrer på klokken og trommer med fingrene. Men elbilen kan jo forlades når stikket er sat i, så det passer os fint, at lufte hunden og gøre ærinder, mens bilen lader. Og så er vi slet ikke trætte når vi ankommer. Det var vi tidligere når vi kørte lange ture i ét stræk i brændstofbilen, så vi vil faktisk gerne tage disse stop, uanset drivmiddel.

  • 42
  • 6

Selve konceptet omkring el-bilen med kun en speeder og en bremse - ingen kobling og gearkasse, finder jeg meget tiltalende (Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at skifte gear). Alt andet lige bliver det da enklere at køre bil.

  • 21
  • 2

Men hvad er en 10 år gammel elbil med opslidt batteri værd? tja et gæt er mindre end en 15 år gammel benzinbil i dag.

Der er så et stadigt uforløst potentiale, nemlig at batteriet til den tid kan skiftes ud til et større, der holder længere og kan lades hurtigere til den tid. Det gamle batteri vil sjældent være helt udtjent, så der vil være en byttepris på det.

Vi har stadig ikke noget brugtmarked for decideret gamle elbiler eller nogen stor udskiftning af batterier pga. alder, så det er svært at sige om det er et marked, der bliver til noget.

Men potentielt kan fabrikanterne tjene gode penge på at lave nye batterier til eksisterende biler.

På andre facetter kan elbilen i modsætning til benzinbilen ikke forældes, f.eks. pga. kommende strammere forureningskrav.

  • 16
  • 3

Hvis der er 300km, så er det jo ganske enkelt, at udregne, om det er muligt at tilbagelægge distancen, hvis man enten kender forbruget eller batteristørrelsen. Hvis man antager 5km/kWh (200Wh/km), så skal man bruge 60kWh og dermed er en Zoe pt udelukket. Hvis man har 100kWh, men bruger mere end 300Wh/km (en tesla model X bruger 330 Wh/km@130kmh) så kan en Tesla heller ikke klare distancen. Begge modeller burde dog kunne klare distancen, hvis man bare kører langsomt nok.......

  • 6
  • 2

Man er nødt til at løse de problemer, hvis man ønsker at bilisterne skal skifte til en elbil.

En stor del af problemløsningen er utvivlsomt at vænne en masse mennesker af med at have egen bil, til fordel for delebiler i en eller anden variant.

Overse ikke muligheden for at pålægge arbejdspladser at gøre det muligt for medarbejdere at lade elbiler hvis de bor langt borte.

Idag er medarbejdernes transport til og fra arbejde helt gratis for arbejdsgiverne, takket være befordringsfradraget. Der er meget CO2 at spare ved at give arbejdsgiverne incitamenter til at placere arbejdspladserne mindre idiotisk end midt i københavn.

  • 21
  • 10

Tak for en god artikel. Måske man kunne supplere med fakta fra nogle af de personer der har kørt elbil i 2-5 år.
Vi har nu kørt 60.000km i vores elbil. Den har vi ladet 98% hjemme i garagen på 230V/10A. Derved kører vi til halv pris af en liter disel til sammenligning. Ingen dyr ladestander.
Det dejlige er at bilen altid er fyldt op når man skal køre. Man tænker ikke over at man skal til tanken og man skal ikke checke hvornår prisen er billig for en liter.
Bilen er stille. Den er kvik i trafikken. Den regenerer energi ved bremse og kan trille langt på næsten nul energi forbrug. Det bliver en slags sport at kunne køre med relativt lavt energi forbrug. Perfekt når der er kø.
Men brug kun sjældent motorvejen. Der ligger begrænsningen hos os. Derfor er den bil nummer to. Vi bruger den som bybil og landevej op til 100 km på en tur.
Men der er faktisk ret mange mennesker som kører under 10.000 km om året og hvor by og landevej er de overvejende ruter. Disse kan sagtens køre elbil.
Største problem er ny prisen. Men den er til gengæld billig i drift. Også service er billigt,- markant billigere end en benzinbil med automatgear.
Der er en fornøjelse at køre elbil.

  • 30
  • 0

Mht. Renault Zoe med 41 kWh batteri. I efterårsferien kunne vi have nået Skærup rasteplads fra København, men børnen havde kortere rækkevide.

Zoe i R udgaverne, der er de mest solgte i Danmark, mangler muligheden for at kunne hurtigtlade, så lade hastigheden er 22 kW og man må lade en time for at nå helt til Aarhus. (hurtig ladning skulle komme midt i 2019)

Her i juleferien har jeg valg at tage færgen, det er lidt ærgeligt, men hvade vi kørt over Fyn var det nok ikke ladetid der havde forlænget turen mest lige idag. Ja, Zoe er en lille bil, der var bedre plads i den i3 vi kørte i før og den kunne også hurtigelade. Juleferiens opladninger var på en lystbådehavn med blå cee stik og alm havne betaling.

Jeg synes batteristørrelsen gør meget ved hvordan vi bruger og opfatter bilen.

Levering af Hyundai Kona med 64 kWh batteri til private i Danmark er begyndt.

  • 14
  • 0

Alt andet lige bliver det da enklere at køre bil.

Men hvis der stadig skulle være enkelte ingeniører eller andre der er så gammeldags at de også interesserer sig for teknikken, så var det måske en ide om herværende produkt fra teknologiens mediehus sammenfattede og bragte en oversigtsartikel der gav et overblik over hvordan en elbils teknik fungerer, både i sin helhed og de enkelte komponenter? En del vil formentlig et stykke tid endnu være fælles med de biler vi kender idag, andet vil være helt anderledes, nogle komponenter vil være mere simple, andre som batteriet nok ikke. Specielt kan softwaren være interessant og nye muligheder vise sig.
En barriere for elbilerne er vel at de ikke skiller sig ud, man lægger ikke mærke til dem i trafikken, og de har ikke nogen åbenlyse fortrin, de er ikke et meget synligt teknologispring.
Danskerne kommer ikke så tit i folkekirken, og man bryder sig heller ikke om når nogen prædiker for dem om elbiler, man vil gerne vide hvad det er for en kat der er i sækken før man køber den!

  • 1
  • 3

Jeg vil gerne have varme i min bil om vinteren, aircon, og så vil jeg gerne have en trækkrog til min trailer og campingvogn.
Kan også forudse nogle lange køer på ladepladserne.
Nej, biler med batterier, eller brint er ikke vejen frem, så kom med noget bedre.

  • 3
  • 33

Jeg vil gerne have varme i min bil om vinteren

Man kan overnatte i strengt frostvejr i en elbil ved at lade varmeapparatet køre hele natten.

Der er ikke noget behov for at have noget til at køre i tomgang, når man lige holder og venter.

Du kan holde fest hele natten, lukke bagklappen op og skrue op for stereoanlægget og forstyrre alle naboerne uden at køre batteriet fladt.

Rivian vil fremstille en SUV, der kan trække 5000 kg og har strømudtag til 230V.

Der er egentligt mange fordele ved at have et stort batteri i en bil.

  • 25
  • 4

Hvis bare alle var ligesom mig, så gik det nok til sidst, men ingen er ligesom mig og det er meget trist.

Dybest set, så forstår jeg ikke hvorfor vi danskere ikke allerede flokkes i hobetal for at få en elbil.
Ikke at forstå, at det vil være uproblematisk for alle. Jeg kan sagtens se udfordringerne hvis man bor i lejligehed, og det med at man kan lade på arbejdspladsen lyder da vældigt, men hvor mange steder kan man lige det.
Men der er rigtig, rigtig mange hvor det at køre i en elbil ville være bedre og billigere end at køre fossil.

Jeg tror en af grundene til elbilens manglende succes , er den zigzag kurs folketinget fører på området. De har ikke engang kunnet få elafgiften til elbilsopladning på plads, selvom de kunne have gjort det i foråret under energiforliget, eller til efteråret under miljøforliget.
Det er jo ikke nyt. Sådan har det været, ligeså længe jeg kan huske. Alt der har med elbiler at gøre, har på Christiansborg haft et perspektiv på 1 til 2 år.
Nu er der så blevet vedtaget en 2års forlængelse af afgiftregimet for elbiler, hvor elbiler og plugin hybrider stort set bliver bliver afgiftsfritaget, men kun hvis antallet holdes under 5000stk pr år. Det skriger jo til himmelen når der så samtidigt proglameres at vi skal have 1.000.000 i 2030.
Hvor er sammenhængen? Hvor er masterplanen?

Jeg har haft elbil siden 2014, og tog valget til elbil mestendels ud fra økonomi, og køreglæde, og jeg er ikke blevet skuffet.

Vi kan sagtens nå at 1mil elbiler eller lavemisionsbiler på vejene i 2030.
Det er ikke engang dyrt, hvis bare modet, og viljen er tilstede.

  • 22
  • 4

Vi kan sagtens nå at 1mil elbiler eller lavemisionsbiler på vejene i 2030.
Det er ikke engang dyrt, hvis bare modet, og viljen er tilstede.

Problemet er jo netop, at det faktisk er dyrt. Forstået sådan, at staten jo har en del indtægter fra bilismen, der vil falde bort, hvis alle købte en elbil.

Forventningerne for 2019:

Benzinafgift - 7,55 mia.
Vægtafgift (grøn ejerafgift) - 10,77 mia.
Registreringsafgift - 22,17 mia.

De ~40 mia. skal jo findes på en eller anden måde, hvis ikke vi skal slå et stort hul i statskassen.

  • 9
  • 3

At skifte batteri på en elbil er det samme som at skifte en motor i en benzin bil og hvem gør det i dag? altså bortset fra at batterier ikke er en standard og hvor er sikkerheden for at der fremstilles en batteri pakke til netop din model 10 år efter dens produktion er ophørt?
Den med at skifte batteri i en elbil tvivler jeg stærkt på da prisen vil være alt alt for høj for et er prisen på batteri andet er arbejdsløn. En byttepris ja.. men hvad får dig til at tro at virksomheder vil give særligt meget for gamle batterier ? de vil naturligvis betale så lav en pris som muligt og selv om man genbruger bil batterier( som så findes i 117 forskeldige former og formater) til andet så er de stadigvæk slidt og slidt på en uens måde så det med at genbruge dem til andre instalationer... tvivler . du kan jo heller ikke købe en bilbatteri i dag med 80% kapasitet selv om det ville være billigere for du ved ikke hvordan et sådant batteri har det og holdbarheden når det virkelig gælder.

  • 4
  • 18

Der er stor efterspørgsel på brugte batteri moduler fra elbiler. De er meget brugbare til alt muligt og sælger som varmt brød. Et brugt batteri fra en Tesla er 80 – 145K kr værd (16 moduler a 5-9k kr afhængig af model og alder). I fremtiden vil der være to muligheder. A: Måske vil Tesla tilbyde en opgradering af batteriet til 100 - 120 Kwh. Når Tesla kommer med et nyt batteri med 2170 celler til S og X vil det have en kapacitet på ca. 120 Kwh B: Du vil kunne montere et større brugt batteri fra en skadet bil. Tesla understøtter ikke dette men der er allerede folk der har hacket bilen og tilbyder alternativ software. Når der begynder at være Tesla biler der kommer ud over de 8 års garanti på batteri og drivlinje, er der ikke meget at miste ved at modificere bilen.

  • 14
  • 0

Her er en video hvor man bytter et par celler ud på et batteri. Man kan måle hvilke der er gode og hvilke der bør skiftes.
Ikke nogen nem opgave, men dog ikke mere vanskeligt end at skifte en benzin motor. Blot anderledes.
Den dag garanti er ovre på et batteri og der er et behov for at skifte måske to eller tre af de dårligste celler, så køber man brugte eller nye reservedele og skifter dem.
https://youtu.be/YcL4UvGvWkA
Hvis en kilerem går itu i nogle motortyper, så skal der også skiftes et par ventiler, som måske er lige så alvorligt.

  • 16
  • 0

Problemet er jo netop, at det faktisk er dyrt. Forstået sådan, at staten jo har en del indtægter fra bilismen, der vil falde bort, hvis alle købte en elbil.

Forventningerne for 2019:

Benzinafgift - 7,55 mia.
Vægtafgift (grøn ejerafgift) - 10,77 mia.
Registreringsafgift - 22,17 mia.

Præcis! Det er dét som er så dræbende for ethvert 'rigtigt' initiativ: Staten tjener penge på at vi gør det forkerte, så deres interesse i at vi gør det rigtige er lig nul...!

De ~40 mia. skal jo findes på en eller anden måde, hvis ikke vi skal slå et stort hul i statskassen.

Ja, det er jo utroligt så stort et problem det er for staten at finde ud af: De 40 mia. skal 'findes' gennem skatten. Det kan ikke være nogen overraskelse for nogen længere, at statens drift koster penge, og disse penge skal komme et sted fra. Og det 'sted' hedder skat.
At finansiere noget gennem afgifter på noget folk burde lade være med at bruge, er komplet galimatias!

  • 16
  • 5

Jeg har selv prøvet det der med at oplade på færgen. På den time det tager at sejle over, når man kun at lade ca 40% op. Og det er langt fra "fuldt opladet" som du skriver. Det er jo ikke en hurtiglader på 50kW, men kun på 6,6kW der findes om bord.

  • 8
  • 0

En stor del af problemløsningen er utvivlsomt at vænne en masse mennesker af med at have egen bil

En stor del ? Som i hvor meget PHK ?
Hvilke tiltag er det du mener der skal til for at sætte en befolkning på "afvænning" ?
Er det som du skrev "Yde efter planen, nyde efter planen." ?
Er det dig der laver planen ? Hvor langt er du villig til at gå? Hvilket befolkningssegment er det der ikke længere må have en bil?

https://en.wikipedia.org/wiki/Animal_Farm

  • 8
  • 8

I Danmark er der 3.2millioner motorkøretøjer. Ca 80 procent er personbiler.
Skulle målsætningen om en million elbiler blive til virkelighed, har vi addreseret ca 25% af vores forbrug af fosile brændstoffer til transport, ikke specielt imponerende i min optik.

  • 4
  • 7

Jeg tror en af grundene til elbilens manglende succes , er den zigzag kurs folketinget fører på området.

Det er selvfølgelig en af grundene, men reelt set ikke noget der har flyttet ret meget.

Jeg er helt overbevist om at elbilerne skal nok komme, men det tager sin tid, og de skal overbevise (hvad de også vil gøre) på deres egne meritter.

Og til dem der prøver at sige noget andet, så er det jo nok ikke for sjov at alle bilfabrikkerne har fuld skrue på udviklingen, og det er også helt sikkert, at med den udvikling vi ser på batterier, så er rækkevidde intet problem inden for en overskuelig fremtid.

MEN vi er også nødt til at være realister, uden der straks skal komme nogle tøsefornærmede Musk tilbedere på banen, som ikke tåler kritik.

Og det er at (uagtet hvad politkerne har gjort eller ej), så kan man altså stadig ikke købe en elbil til omkring 150KKr, som på nogen måde kan dække samme behov som en ICE bil til samme pris (som oven i købet lægger en del i afgift) - og for mange så hedder realiteterne altså en rimelig rækkevidde (man skal altså heller ikke undervurdere den psykologiske faktor), rimelig plads, mulighed for krog, samt mulighed for at vælge en bil fra den fabrikant man nu kan lide!

Det nytter heller ikke at man ikke vil se realiteterne i øjnene om at der ikke er ret mange erfaringer med holdbarhed af elbiler, og at man heller ikke vil acceptere at det måske slet ikke er alle andre der synes en Tesla nødvendigvis er fed - personligt vil jeg i hvert fald ikke have en bil hvor alt bliver styret gennem en grim padde, og jeg kan godt forstille mig at det vil koste en formue hvis padden går i stykker.
Og der er heller ingen erfaringer med den mekaniske holdbarhed af en Tesla etc, etc.

Det er så fint nok, og jeg kan da godt forstå at Tesla ejere er glade for deres biler, men det behøver ikke betyde at alle andre skal nedgøres.
Og mange af alle andre, det er almindelige mennesker, for hvem en almindelig ICE bil til f.eks. 150KKr nu engang er den mulighed der er for tiden - det vil så helt klart ændre sig inden for få år, og så skal elbiler nok komme helt af sig selv, men vi er altså stadig nødt til at være realister.

Det er også nødvendigt at være realister omkring at vores infrastruktur, og vedligeholdelsen af den, også skal finansieres, så det er altså nødvendigt at også elbilerne bidrager til gildet på en eller anden måde.

Jeg har tidligere foreslået at det kunne gøres ved at biler generelt blev fritaget for registrerings- og vægtafgift, men der så i stedet skulle pålægges en afgift på "brændstoffets" miljøbelastning, plus en km afgift (for alle, ud fra vægt) til at betale for vejnet mv.

  • 6
  • 1

Og det er at (uagtet hvad politkerne har gjort eller ej), så kan man altså stadig ikke købe en elbil til omkring 150KKr, som på nogen måde kan dække samme behov som en ICE bil til samme pris (som oven i købet lægger en del i afgift) - og for mange så hedder realiteterne altså en rimelig rækkevidde (man skal altså heller ikke undervurdere den psykologiske faktor), rimelig plads, mulighed for krog, samt mulighed for at vælge en bil fra den fabrikant man nu kan lide!

150KKr er endda højt sat. Jeg tog forleden en vue ud over bilparken ved min arbejdsplads (20 - 30 stykker) og vurderede med "en tyk tommelfinger" dagsprisen på hver enkelt. Jeg vil mene at fire ud af fem koster mindre end 100KKr på markedet, og under ti procent af mine kolleger har købt bilen som ny (jeg er kendt som kompagniets petrol head).

I vores husstand køber vi biler i cirka fyrre tusind kroners klassen (plus/minus).
Så er det jeg spørger: Hvilke elbiler er det vi (som udgør den store masse af bilejere) bør købe??? Hvornår bliver der adgang til interessante modeller, som trods alt gerne må være andet end "fodformet". Jeg drømmer lidt om noget som f.eks. - https://mandesager.dk/peugeot-e-legend-con...
- dog gerne i en mindre udgave.
Jeg forlanger endda ikke store rækkevidder, sålænge at jeg kan have en benzinbil ved siden af.
Og endelig - hvilket batteri sidder der i en brugt elbil til fyrre tusinde kroner, når masserne overtager den i fødekæden?

  • 4
  • 3

Hvis man leger at vi fjerner alle afgifter, og i stedet hæver skatterne, hvilke skatter er det så du vil have hævet, og hvad tror du effekten bliver af det?

Indkomstskatten, naturligvis.
Jeg vil lade nogle af afgifterne blive tilbage, f.eks. dem på benzin og registreringsafgiften på ICE biler. Indtægten herfra skal kun - og kun - bruges på CO2-reducerende tiltag.

Kan du virkelig ikke se, at det er registreringsafgiften som staten ikke vil undvære, når de pålægger elbiler denne afgift?
Hvis vi alle kørte på el (som vi burde) og ikke spiste chips og flæskesvær (som vi ikke burde) og ikke gjorde alle de her andre ting som staten genererer en indtægt på gennem afgifter, så gik staten fallit.

At drive staten koster det det koster, og denne finansiering skal hentes gennem skatten. Så ville staten selv være interesseret i at vi kørte elbiler, og ikke brugte benzin, osv.

I stedet for vrider og vender de sig oppe på Christiansborg, for at få puslespillet til at passe, ved at forhøje eller pålægge en eller anden lille afgift her og en tredie afgift der, og skærer ned alle vegne fordi der ikke er penge nok.
I stedet for at sige: Det kostede det her at drive landet i 2018. Betal!
Staten har kørt nogenlunde som den ser ud i dag i årtier, der må være nogen som har et oveblik over hvad det har kostet hidtil og kan fastsætte en trækprocent ud fra det.

Hvis man er socialt anlagt er det også vigtigt at lægge mærke til, at moms og alle afgifter har social slagside: Alle betaler samme beløb i afgift, rig som fattig, hvilket betyder at mindre velstående borgere betaler en højere procent end en velhavende borger.

  • 6
  • 5

Gad vide, hvor mange % bio-ethanol man skulle tilsætte benzinen, for at få en tilsvarende reduktion i CO2-udledningen fra fossile brændsler? Elbiler er jo efterhånden blevet på popsmart og politisk korrekt, at man vel glemmer, at de reelt kører mest på kul i Danmark. Dertil kommer de problemer man rent praktisk har med rækkevidde, optankning, og den øvrige infrastruktur, det skal følge med. Og så naturligvis problemet med, at få skaffet de GW der skal til, for at erstatte de millioner af liter benzin, som bliver flyttet over på el. Kom med et rigtigt virkelighedstjek, i stedet for at tro, at det bare handler om rækkevidde og afgifter!

  • 2
  • 19

Jeg synes du skulle finde nogle kilder der understøtter dine påstande.

Med den største marginale CO2/kWh i Danmark jeg kan finde, får jeg under halvt CO2/km kørt for elbil sammenlignet med diesel. Så mere end 50% reduktion i fossil CO2 udledning fra produktion og forbrænding af benzin. Regn selv videre til mængde bioethanol.

kilden til marginal CO2 fra elproduktion er her: https://www.danskenergi.dk/sites/danskener...
På meget uheldige tidspunkter kan det måske være værre, men at antage det altid er sådan og folk holder op med at reagere på prisen synes sært.

  • 16
  • 1

Mht afgifter,
Så er den grønneafgift på den elbil vi kører i nu højere end den var på den dieselbil vi havde før. Det er ikke store beløb, men det er mere.
(Bilerne er hhv VW polo BM og Renault Zoe.)

Bare for at starte et sted.

  • 7
  • 0

hvorfor er det vi bliver ved med at snakke elbiler? når der er en teknologi hvor vi kan lave brændstof til vores biler, fly Osv Osv og gøre dem 100% Co2 neutrale? hvad er det vores politiker ikke fatter? se den her film om hvordan vi allerede nu kan bruge Co2 til og lave benzin og diesel med https://youtu.be/Mb_8DJF6Hp0

  • 3
  • 13

Jamen, det kunne da så være interessant at høre dit bud på, hvor stor en sådan skattestigning skal være, for at dække de 'tabte' 40 mia. i (benzin)bilismeafgifter.

Hvor meget skal skatten sættes op - og for hvem - for at vi får de 40 mia. i kassen?

Jeg må enten have udtrykt mig uklart, eller også forudsætter jeg nogle åbenbart fraværende matematikkundskaber:

Hvis vi 'taber' 40 mia. i benzinafgifter fordi alle kører på el, så skal skatten sættes 40 mia. op. Ved hjælp af trækprocenten, naturligvis, så det bliver i relation til indtægtens størrelse.

Det samme gælder alle de andre fjollede afgifter - og moms - som det koster staten en formue at administrere.
Jeg ved godt at det lyder intuitivt dårligt at skatten skal hæves, men det betyder samtidig at tingene, alene på grund af momsen, bliver 20% billigere.
Rent matematisk er det ligegyldigt om du betaler 20 kr. mere i skat, hvis den vare du køber bagefter koster 80 kr. i stedet for 100.
Til gengæld spares der et hav af administration (og der lukkes for snyderi med momskaruseller og lignende).
(Og igen: Skatten afhænger af indkomstens størrelse, moms og afgifter er faste beløb.)

Rent overordnet forestiller jeg mig at når staten mangler X kr. fra moms og afgifter, så vil det beløb der skal hentes gennem skatten være mindre end X, muligvis meget mindre.
Fordi de administrative apparater som tager sig af denne uproduktive pengetransport forsvinder. Og fordi (mht. benzin og diesel) vi bruger pengene internt på vindmøller og solpaneler, i stedet for at hælde dem i lommerne på den arabiske verden.
Der er sikkert meget mere.

  • 5
  • 5

Hvis vi 'taber' 40 mia. i benzinafgifter fordi alle kører på el, så skal skatten sættes 40 mia. op. Ved hjælp af trækprocenten, naturligvis, så det bliver i relation til indtægtens størrelse.

Ved den øvelse får du bare ikke 40 mia. ekstra i statskassen!

Begynder du at hæve trækprocenten og derved marginalskatten, så vil det naturligvis påvirke arbejdsudbuddet og væksten, så du vil få langt færre indtægter end du ønsker.

Et bud (baseret på de beregninger, der er lavet ift. en afskaffelse af topskatten) kunne være, at du nok ikke får mere end 10-20 mia. ekstra i kassen.

Hvad vil du så gøre?

  • 6
  • 2

Hvis vi 'taber' 40 mia. i benzinafgifter fordi alle kører på el, så skal skatten sættes 40 mia. op. Ved hjælp af trækprocenten, naturligvis, så det bliver i relation til indtægtens størrelse.

Og hvem kommer til at betale den regning - primært mellemklassen, hvilket i praksis vil smadre vores velfærdssystem.

Men i øvrigt er du helt ude på overdrevet i bizarre tankespind, som ingen gang har på jorden, og det så uagtet regeringen er rød, grøn, blå, gul eller sort.

Hvis der vitterlig skal laves radikale omlægninger af skattesystemet, så skal der vist mere tænkes fremad på den fremtid der tegner sig, hvor der vil blive mindre og mindre behov for arbejdskraft (og dermed færre skatteindtægter), hvorfor det er tvingende nødvendigt at få flyttet skatten over på kapital i stedet.

Men både dette og en radikal omlægning af skatte og afgiftsystemet er ikke noget der står lige for, og er i det store hele ret så ligegyldigt i forbindelse med eletrificering af bilparken - den største hindring er at der slet ikke er et ordenligt udbud endnu, desværre.

I øvrigt så er Danmark stort set selvforsynende med olie, så det der med at hælde pengene i arabiske lommer er (også) rent vrøvl.

  • 2
  • 3

Begynder du at hæve trækprocenten og derved marginalskatten, så vil det naturligvis påvirke arbejdsudbuddet og væksten, så du vil få langt færre indtægter end du ønsker.


Jeg kender ingen topskatteydere der vil arbejde mindre, hvis de får 10.000 i afgiftslettelser og 12.000 i skattestigning.

Vi er så grådige at vi bare knokler lidt hårdere for at hente de 2.000,-

I bunden vil folk opleve 6.000 i afgiftslettelser og 5.000 mere i skat = 1000,- mere til forbrug.

(alle tal er opdigtede)

Forskellen på at give småpenge til folk i bunden, er at de sender dem ud i dagligt forbrug=penge i cirkulation
Hvor vi der har nok, køber udlandsferier eller samler til bunke=penge ud af cirkulation.

  • 8
  • 5

Jeg kender ingen topskatteydere der vil arbejde mindre, hvis de får 10.000 i afgiftslettelser og 12.000 i skattestigning.

Vi er så grådige at vi bare knokler lidt hårdere for at hente de 2.000,-

I bunden vil folk opleve 6.000 i afgiftslettelser og 5.000 mere i skat = 1000,- mere til forbrug.

Så de ~470.000 topskatteydere skal altså netto aflevere 2.000,- mere pr. år. Det giver 940 mio.

I bunden (går ud fra, at du mener alle andre end topskatteyderne? ca. 4 mio. personer) får de netto en lettelse på 1.000,- pr. år. Det koster dig 4 mia.

Du er nu i minus med ca. 3 mia. og skal finde 43 mia. for at gå i nul.

  • 2
  • 2

Det samme gælder alle de andre fjollede afgifter - og moms - som det koster staten en formue at administrere.

Tror at det det kan gøres meget enklere med bilafgifterne. Det koster nemlig en formue at administrere.
I Danmark har vi omkring 50 (halvtreds) nummerpladeserier, primært for at differentiere afgifterne på de køretøjer, som de sidder på. Alene administrationen af dette fluekn....ri !!
Politiet prioriterer også mange af deres knappe ressourser på at håndhæve afgiftsparagraffer over sikkerhed. Almindelige borgere bruger mængder af tid på at navigere rundt i afgiftsreglerne, og ofte med tabt arbejdstid som resultat. Og naturligvis sidder der horder af embedsmænd og øvrig kontorister og administrerer alskens afgiftsregler, og der er sikkert mange andre grupper som ikke er nævnt.
Alt dette kunne man slippe for ved at lade biler uanset drivmiddel koste det samme i afgifter som i for eksempel Sverige. Modregnet går det måske lige op.
Det størtse problem er vel hvor mange det som følge af det ville blive arbejdsløse.

  • 4
  • 0

"Trækprocenten" er som bekendt ikke en skat.


Ny synes jeg, at diskussionen er ved at være så tåbelig, at jeg roligt kan blande mig uden risiko for at forværre signal-/støjforholdet.

I den tekst, du citerer, står der ikke, at trækprocenten er en skat.

Der står, at skatten hæves ved hjælp af trækprocenten.

Hvis jeg nu siger, at jeg hæver min bil ved hjælp af en donkraft, vil du så også belære mig om, at en donkraft ikke er en bil?

  • 11
  • 2

Trækprocent er blot et middel man bruger til at opkræve aconto-skat.


Ja, netop. Det var den pointe, jeg forsøgte at forklare dig.

Trækprocenten er et middel. Ligesom donkraften.

Hvis du så mener, at det ikke er specifikt nok at sige "donkraft", men gerne vil vide, om det er en hydraulisk donkraft, en kaffemølledonkraft eller en anden type donkraft, så er det helt i orden. Så kan du blot sige det.

Men hvis du i stedet indvender, at en donkraft ikke er en bil, så er din argumentation altså røget af sporet. Ligesom da du indvendte, at trækprocenten ikke er en skat.

  • 6
  • 5

Er det nu også sådan?
Jeg kan ikke lige huske fakta, så hjælp gerne.
Min opfattelse er, at de HAR aftalt midlertidige lempelser.
Dermed HAR de jo også aftalt, at man skal påregne fuld elafgift for alle andre tidsrum, end de tidsrum, hvor der er midlertidige lempelser.

@Jens Friis
Nu er jeg lidt i tviv om hvad det er for nogle tidsrum du referere til, men jeg skal gerne opsumere hvordan elafgiften for strøm til elbilen har været de sidste mange år.
Så vidt jeg husker blev elafgiftfritagelsen for strøm til elbiler indført i 2012, sammen med en registreringsafgiftfritagelse for elbiler, og udløb i december 2015.

Der var bare lige den hage ved det, at man som, almindelige forbruger kun kunne få denne elafgiftfritagelse, hvis man tegnede et abonnement hos typisk EON eller Clever.
Eon og Clever begyndte straks at malke ordningen med et mdr abonnemet på 300kr, uden at levere andet til gengæld end adgang til afgiftfritagelsen.
Men en elbil der kørte 5km/kWh og en sparet elagift på ca 1kr, skulle man altså køre over 1500km/mdr, før abonnementet var betalt hjem.

Som bekendt, så var der meget rører i efteråret 2015, da folketinget ikke kunne finde udaf hvordan elbiler fra 2016 og fremad skulle betale registringsafgift.
El afgiften for strøm til elbiler var der ikke så meget focus omkring, men det endte med at folketinget d. 29 december 2015 lod ordningen køre videre i 1 år.

Samme skulle ske i 2016, hvor vi også skulle vente til december for en endelig afklaring. Heldigvis blev det så en 3 årig forlængelse til 2019.
Man skal dog stadig være tilknyttet en elbilsoperatør, for at kunne få adgang til afgiftfritagelsen.

Fra 2020 og frem skal der som det ser ud nu betales fuld elafgift.
Der er ca 10kWh energi i en liter diesel
Der skal lægges 2,71 kr pr liter diesel i energiafgift svarende til ca 27øre/kWh.

Tilsvarende betales der ved fuld elafgift ca 91 øre/ kWh.

Vil man gerne have familien danmark til at vælge elbilen, så kunne man i det mindste lave en langsigtet elafgiftprofil for strøm til elbiler, der ikke er brandbeskattet.

Som en lille krølle, så er der aftalt at elafgiften for strøm til elopvarmning herunder varmepumper, skal falde fra 40øre i 2017 til 15 øre i 2021, og at det er planen at 15 øre/ kWh gerne skulle være niveauet derefter. Har man registeret sit hus som elopvarmet skal man således kun betale den høje elafgiftssat for det første 4000kWh/ år, derefter 15øre/kWh til varmepumpe, svømmepøl, terressevarmer, eller evt. elbil.

Bor man i en af Danmarks større byer med fjernvarme, kan man ikke komme i nærheden af denne lave elafgift.

  • 11
  • 0

I den tekst, du citerer, står der ikke, at trækprocenten er en skat.

Der står, at skatten hæves ved hjælp af trækprocenten.

Hvis jeg nu siger, at jeg hæver min bil ved hjælp af en donkraft, vil du så også belære mig om, at en donkraft ikke er en bil?


Og når du er færdig med at bruge donkraften, er bilen tilbage på samme niveau som før.
Trækprocenten ændrer ikke skatten, uanset hvad du sætter den til. ;-)
Trækprocenten er ikke et middel til at ændre skatten. ;-)

  • 3
  • 0

Og når du er færdig med at bruge donkraften, er bilen tilbage på samme niveau som før.
Trækprocenten ændrer ikke skatten, uanset hvad du sætter den til. ;-)
Trækprocenten er ikke et middel til at ændre skatten. ;-)


Det er jeg sådan set enig i.

Men så er vi jo stadig tilbage ved, at Jens Friis' indvending var meningsløs.

Hvis han havde indvendt, at en øgning af trækprocenten ikke egner sig som middel til at øge skatten, så havde det været en korrekt indvending.

Men i stedet valgte han at indvende, at trækprocenten ikke er en skat. Det er en meningsløs indvending, af de grunde, som jeg allerede har forklaret.

Og så vil jeg i øvrigt gerne tilføje, at det gennem de seneste dage har frustreret mig voldsomt, at debatten har drejet sig om forholdsvis banale teknikaliteter vedrørende, hvordan en skat skal strikkes sammen og opkræves for at kompensere for det provenutab, der opstår, hvis vi alle køber elbiler.

Debatten burde efter min mening hellere dreje sig om, om vi som samfund vil bruge disse penge, hvor de overordnet skal komme fra, og om vi lider andre tab ved ikke at gøre det.

  • 5
  • 2

Trækprocent er blot et middel man bruger til at opkræve aconto-skat.

Hold da hel k... hvor kan der pindehugges i måden noget bliver skrevet på.

Nu skal jeg prøve at klippe det ud i neon bøjet i bølgepap:
1. Afgifterne skal væk!
2. Den indtægt som blev genereret herved, skal inddrives gennem skatten.

'Skatten' er indkomstskat. Hvis vi lægger et personfradrag på f.eks. 50.000 DKK, kan jeg eksemplificere således:
(Tal taget ud af den blå luft, udelukkende for illustrative formål, angivet i DKK)
Antal skattepligtige borgere: 2.000.000
Gennemsnitsindkomst: 250.000
Skattepligtigt 'gennemsnitsbeløb': 200.000
I alt: 400.000.000.000
Pris for at drive landet: 225.000.000.000
Trækprocent: 225 * 100 / 400 = 56,25%
Bum, færdig.

Så kan man altid rode rundt med lidt mere personfradrag til de dårligst stillede, og lidt højere trækprocenter til millionærerne og endnu højere til milliardærerne, men det korte af det lange er, at vi skal have de penge ind som landets drift koster.

Og jeg kan tydeligt se af (i hvert fald en del af) indlæggene her, at det intuitivt forkerte i forhøjelse af skatten åbenbart er så bundsolid, at de langt lavere priser som følge af ingen moms og ingen afgifter overses fuldstændig!

Jeg er stadigvæk ligeglad med om min skat stiger tyve procent, hvis de varer jeg skal købe falder tilsvarende med tyve procent (og ja, jeg ved godt at det er 25% den ene vej og 20% den anden vej, men I ved hvad jeg mener, så lad nu være med at klampe løs om dét).

  • 2
  • 3

Moms er ikke et fast beløb, men beregnes i procent af dit momspligtige køb.

Moms er et fast beløb i den forstand, at den enlige mor med en indkomst på 12.000 om måneden betaler 20 kr. i skat, når hun køber for 100 kr. i en butik.
Det samme beløb betaler en milliardær, når han køber en vare til 100 kr.

Når topskatten nu er så vigtig fordi de 'rige' skal betale mere, så er det mig komplet uforståeligt at moms, som i dén grad er 'omvendt topskat' hvor de svageste betaler mest, kan få lov til at bestå udebatteret..!

  • 4
  • 5

Nu skal jeg prøve at klippe det ud i neon bøjet i bølgepap:
1. Afgifterne skal væk!
2. Den indtægt som blev genereret herved, skal inddrives gennem skatten.

Indkomst- og ejendomsværdiskat til staten 2018: 174,4 mia. + 99,7 mia. i Arbejdsmarkedsbidrag = 274,1 mia.

Statens afgiftsprovenu 2018: 319,4 mia.

Med andre ord skal indkomstskatten til staten altså hæves fra 274,1 mia. til
593,5 mia. - altså med en faktor ~2,16

Hvordan vil du gøre det?

  • 3
  • 2

Trækprocenten ER ikke en skat

- nej, men den er en (bestand)del af den formel, ved hvis hjælp forskudsskat beregnes! :)

Hvis man vil debattere omstrukturering af skatter og afgifter, så er man nødt til at være ret specifik

  • ja, såfremt man ønsker en detaljeringsgrad à là et lovudkast! Men mindre kan vel gøre det i en debat af mere generel natur? ;)
  • 1
  • 5

Det Henrik prøver at udtrykke med sine rablerier er at han mener at afgifter skal fjernes og i stedet lægges over på personskatter, så Teslaejere og lignende kan slippe for at bidrage til samfundets drift - en model som i praksis vil demontere vores velfærdssystem.

Og så agter jeg ikke at spilde mere tid på Henriks eklatante nonsens, men vil hellere prøve at få debatten tilbage på sporet, nemlig hvordan kan ca. 40% af vognparken overgå til at være elektrisk drevne i 2030.

Det kan kun opnås på en måde, nemlig ved at der er et ordentligt udbud, hvilket der bare slet ikke er i dag.

I dag er der et stort udbud af biler i prisklassen 150KKr +/- 50KKr, men ikke noget udbud af praktisk anvendelige elbiler i samme kategori - og ligegyldigt hvor meget man (teknokratisk docerende) udbreder sig om elbilens fortræffeligheder, så vil Hr. og Fru Danmark typisk have en bil i det prisleje, hvoraf det forventes at, dens skal kunne rumme familien, kunne køre fra København til Aalborg på en optankning, og der skal være mulighed for hængertræk.

Sålænge der ikke findes nogen elbiler i segmentet der bare tilnærmelsesvis kan opfylde de krav, så bliver der heller ikke solgt ret mange, uagtet hvad man så ellers kan have af dumsmarte meninger om de danske politikere.

Omvendt, hvis alle fabrikanterne (så man også kunne vælge efter smag og design) i morgen kunne levere elbiler i 150KKr klassen der kunne honorere kravene, så ville den almindelige udskiftning sørge for at målet kunne nås i 2030.

Dybest set er jeg ikke så bekymret, udviklingen er i gang, og når først fabrikanterne kommer op i speed, så tror jeg også at udviklingen vil gå hurtigt, men vi skal bare passe på med at anse 2030 som det endelige mål - det endelige mål er vel den dag alle fossilbiler er udfaset.

  • 5
  • 5

dens skal kunne rumme familien, kunne køre fra København til Aalborg på en optankning, og der skal være mulighed for hængertræk.

Vi kører tit ruten Hillerød-Aalborg og retur. Vi foretrækker den pæne rute over Frederikssund, som er på 421 km. Uanset hvor mange gange jeg har kørt, så kræver min bedre halvdel mindst 2 (og oftest 3) tissepauser (hvoraf den ene normalt også er frokost). Så i Antvorskov, Kildebjerg og en passende rasteplads nord for Århus, holder vi altid mindst 10-15 minutter. Der kunne man jo lige sjatlade, hvis det var. I følge https://fdm.dk/motor/forpremiere/2018-07-h... så kører den store Kona ca 500 km på en opladning, så i forhold til 421 km er det jo ikke et problem.

Jeg har lige tilståelse her. I dag kører jeg meget sjældent hurtigere end 90 km/t på motorvej. Jeg sætter min adaptive fartpilot på 90 (94 hvis der mange lastbiler, da min bedre halvdel er utryg ved at blive overhalet af lastbiler), og så nyder jeg turen :). Så for mig ville det overhovedet ikke være et problem: Hillerød-Aalborg.

Min eneste anke ved Konaen er manglende hængertræk :( Der kunne man jo købe en gammel 10.000 kr bil med hængertræk. Jeg har maksimalt brug for hængertrækket 2 gange om måneden, og så er det maks 20 km i alt pr. tur.

Ses vi hos Jønssons Auto?

Mvh Bjørn

  • 3
  • 3

Det er interessant, at et blad som Ingeniøren eller dem der slår ud med armene og siger 1 mio. elbiler i 2030 ikke lige tænker: Hvor skal strømmen komme fra?

Bilerne:
Der bliver solgt ca. 220.000 personbiler/år i DK. For at nå 1 mio. elbiler i 2030 skal salget af elbiler altså meget snart nå 100.000 stk./år, næsten halvdelen af bilsalget fra i morgen, eller hele bilsalget fra om 5 år! Til sammenligning blev der solgt 1,1 mio. elbiler i 2017 globalt. Der skal altså stå DK på en væsentlig andel af den globale produktion - som selvfølgelig vokser år for år.

El-forsyningen:
Det næste er el-forsyning og el-net. En gennemsnits personbil kører 18.500 km/år hvilket kræver ca. 2.800 kWh til en el-bil. Gange 1 mio. el-biler bliver det 2.800 GWh som el-nettet skal kunne levere ekstra. Bevares det er kun ca. 10 % oven i det samlede nuværende el-forbrug, men det skal med i ligningen at forsyning af dette kræver f.eks. 100 km2 havmøller a la Horns Rev. Dette er kun til omkring 40 % af bilparken, så kommer de resterende 1,4 mio. personbiler, varebiler. Samlet skal Danmark altså have f.eks. 250 km2 havmølleparker for at forsyne så mange elbiler med grøn strøm.
Hertil kommer antal ladestationer og ladestandere en masse med tilhørende forsyningsnet. Det er bare at komme i gang.

  • 4
  • 2

Det næste er el-forsyning og el-net. En gennemsnits personbil kører 18.500 km/år hvilket kræver ca. 2.800 kWh til en el-bil. Gange 1 mio. el-biler bliver det 2.800 GWh som el-nettet skal kunne levere ekstra.

De er jo allerede i gange med at bygge...eller har vedtaget:

Horns Rev 3 - 400 MW (Er vist klar til maj 2019)
Kriegers Flak - 600 MW
Vesterhav Nord og Syd - 350 MW
3 stk nye a mindst 800MW hver.

Det er alene 3.750 MW. Dertil kommer så div. mindre projekter på land.

  • 2
  • 1

Og som du behændigt undveg, så holder vi ca. 2-3 pauser.

Nu var det altså sådan, at det jeg oprindelig skrev var, at hovedparten af almindelige danskere vil have en bil som kan køre fra Kbh til Aalborg, uden man skal tanke op to gange undervejs.

At du så ikke har noget problem med det er fint nok, det overbeviser stadig bare ikke den brede masse.

Så det lille batteri kunne faktisk være helt fint :)

Jaeh, til en pris af 275.000 - sådan ca. det dobbelte af de 150.000 jeg tog udgangspunkt i!

Hvor stort er dit behov for en bil med træk? Større end mit?

Meget simpelt, det er et kardinalpunkt.

  • 1
  • 0

I dag er der et stort udbud af biler i prisklassen 150KKr +/- 50KKr, men ikke noget udbud af praktisk anvendelige elbiler i samme kategori - og ligegyldigt hvor meget man (teknokratisk docerende) udbreder sig om elbilens fortræffeligheder, så vil Hr. og Fru Danmark typisk have en bil i det prisleje, hvoraf det forventes at, dens skal kunne rumme familien, kunne køre fra København til Aalborg på en optankning, og der skal være mulighed for hængertræk

Lad os lige starte med at få realiteterne på plads. Ingen familier kører København-Ålborg uden mindst en tisse/strækkeben pause undervejs.
Så det du søger er en bil til familien, der kan køre Kbh-Ålborg med ét stop. Det bedste bud pt. er nok den lille Kona til 269.000.
Men det er stadigvæk meget tidligt mht. til elbiler. Markedet er slet ikke kommert igang endnu. VAG kommer f-eks. først med deres biler på MEB-platformen i 2020. Senere kommer så Skoda også med biler på denne platform. Og det er tanken at også Dacia skal have elbiler på programmet. Kineserne er heller ikke klar til at producere nok til eksport endnu.
Men det skal nok komme, hvis du er lidt tålmodig. Men du skal vente til omkring 2025, før elbilerne bliver billigere end fossilbilerne. Hvorfor man så derefter skulle vælge en fossilbil, og dermed få et ringere produkt til en højere pris er et godt spørgsmål.

  • 1
  • 1

De er jo allerede i gange med at bygge...eller har vedtaget:

Horns Rev 3 - 400 MW (Er vist klar til maj 2019)
Kriegers Flak - 600 MW
Vesterhav Nord og Syd - 350 MW
3 stk nye a mindst 800MW hver.
Det er alene 3.750 MW. Dertil kommer så div. mindre projekter på land.

Michael - Christian spørger om energimængder; men du svarer med effekt!
Med 50% tilgængelighed vil de nye vindmølleparker dog levere ca. 16.500 gWh/år
6 HSDC datacentre vil kræve ca. 9.000 gWh/ år ~ 1.000 MW effekt

  • 2
  • 0

Indkomst- og ejendomsværdiskat til staten 2018: 174,4 mia. + 99,7 mia. i Arbejdsmarkedsbidrag = 274,1 mia.

Statens afgiftsprovenu 2018: 319,4 mia.

Med andre ord skal indkomstskatten til staten altså hæves fra 274,1 mia. til
593,5 mia. - altså med en faktor ~2,16

Hvordan vil du gøre det?

Jeg gætter på, at du med dit spørgsmål prøver at få det til at se ud som om vi skal betale mere i skat end vi tjener.
Det gør vi ikke. Husk, at der betales skat flere gange af de samme penge: Når jeg tjener 10.000 kr. betaler jeg ~40% i skat. Så er der 6.000 tilbage som jeg betaler VVS-manden for at ordne mit oliefyr. Når han har betalt moms, så skal han betale ~40% af de 4.800 der er tilbage, så allerede nu er der betalt 7.120 DKK i skat og moms af mine 10.000 kr.
VVS-manden bruger pengene videre i 3. led, hvor købmanden og hans medarbejdere betaler yderligere 38-45% i skat af de 2.304 kr. der er tilbage efter moms på købmandsvarerne. Staten har allerede nu - i tredie led - fået over 8.000 af mine 10.000 kr. ind i skat.

Og så betyder 'afgift' ikke at pengene kommer ud af den blå luft. Du betaler disse penge alligevel.
Forskellen er, at i stedet for at du ved hvad du skal betale for driften af det land du bor i, så hopper du rundt på ét ben for at undgå at bruge for meget benzin, for meget vand, lade være med at spise chips, og undgår for mange øl og sodavand.
Det kunne også være meget godt,* hvis ikke Staten samtidig hoppede rundt på det andet ben, for at få dig til at betale alligevel*, når nu folk skærer ned på forbruget af både dit og dat af afgiftsbelagte varer!
Staten skal bruge pengene! Hvis folk stoppede med at køre bil og gik over til bus og tog, så røg økonomien ad h.. til! Så skal der pludselig afgifter på togbilletter!
Vi har allerede fået bremset indførslen af elbiler i bilparken fordi staten ikke kan undvære indtægten fra registreringsafgiften.

Vi må se i øjnene at landets drift koster det det koster. Lad os dog få en prisseddel og betale, i stedet for at bruge enorme ressourcer på at lirke penge ud alle vegne fra.
Det er hamrende ineffektivt, og det standser alle de 'rigtige' tiltag.

  • 4
  • 4

Og så betyder 'afgift' ikke at pengene kommer ud af den blå luft. Du betaler disse penge alligevel.
Forskellen er, at i stedet for at du ved hvad du skal betale for driften af det land du bor i, så hopper du rundt på ét ben for at undgå at bruge for meget benzin, for meget vand, lade være med at spise chips, og undgår for mange øl og sodavand.
Det kunne også være meget godt,* hvis ikke Staten samtidig hoppede rundt på det andet ben, for at få dig til at betale alligevel*, når nu folk skærer ned på forbruget af både dit og dat af afgiftsbelagte varer!

Du glemmer at vores vidunderlige system sikrer en sand hær af Djøffere beskæftigelse med at beregne satser for fedt-afgifter, håndhæve kontrol af faktisk fedt-indhold i varene? og efterfølgende opkræve afgifterne.

Et af mine ynglingseksempler var svulmningsafgiften (må den hvile i fred).

https://landbrugsavisen.dk/økonomi/staten...

Det absurde er at en større og større andel af de opkrævede penge går til at administrere de absurde afgiftsordninger i stedet for velfærd. Hvem husker ikke forslaget om brændeafgiften? Og hvornår et raftehegn faktisk var et raftehegn versus brænde? Og kravet om at borgere skulle dokumentere at træ var anvendt korrekt?

https://ing.dk/artikel/naeste-aar-skal-der...

Før en afgift kan pålæges burde det være obligatorisk at beregne og oplyse samfundsomkostningen ved opkrævning og administration af afgiften? Plus hvor stor en del af de opkrævede penge der bliver ædt op af administration og som dermed ikke ender som velfærd?

Alt sammen sat op mod at indkræve samme beløb som simpel indkomstskat/moms.

  • 7
  • 1

Det gør vi ikke. Husk, at der betales skat flere gange af de samme penge: Når jeg tjener 10.000 kr. betaler jeg ~40% i skat. Så er der 6.000 tilbage som jeg betaler VVS-manden for at ordne mit oliefyr. Når han har betalt moms, så skal han betale ~40% af de 4.800 der er tilbage, så allerede nu er der betalt 7.120 DKK i skat og moms af mine 10.000 kr.

Du har altså ingen boligudgift? (bor du måske hjemme hos mor?)
Har du fjernet alle fradrag?
Og hvor kom momsen nu fra...den har du jo afskaffet?
Har VVS-manden ingen udgifter, når han ordner dit oliefyr? Har han ingen lokaleudgifter? Har han ingen forsikringer? Har han ikke en firmabil? osv. osv. osv.

  • 2
  • 3

Lad os lige starte med at få realiteterne på plads. Ingen familier kører København-Ålborg uden mindst en tisse/strækkeben pause undervejs.

Ikke nødvendigvis uenig, men virkelighedschecket går altså også ud på at få den brede masse til at acceptere elbiler - og det bliver svært, når folk et vant til biler med en aktionsradius på over 600 km.

Det næste problem er at hvis det skal være muligt at lade undervejs, så skal der være mange flere ladestationer, så man selv kan vælge hvornår man vil tage pausen, og uden der lige holder tre elbiler foran der også skal tankes op.

Så uagtet hvordan man vender og drejer den, så tror jeg ikke at man kan får den brede accept før end selv billige elbiler har en aktionsradius på mindst 500 km i al slags vejr - og det er meget muligt at det ikke er rationelt betinget, men det tager lang tid at gøre op med vaner.

Så det du søger er en bil til familien, der kan køre Kbh-Ålborg med ét stop. Det bedste bud pt. er nok den lille Kona til 269.000.

Jeg søger ikke noget som helst, i og med jeg på ingen måde har tænkt mig at købe en ny bil lige nu - jeg konstaterer bare, at der endnu ikke er en eneste brugbar elbil til den brede masse, desværre.

Men det er stadigvæk meget tidligt mht. til elbiler. Markedet er slet ikke kommert igang endnu.

Præcis, og vi er også nødt til at være realister omkring det kolossale behov for batterier, som på ingen måde kan tilgodeses lige forløbig.

Men det skal nok komme, hvis du er lidt tålmodig.

Hvilket jo dybest set også er det jeg hele tiden har sagt.

Og som jeg ser på det, så vil jeg mene, at hvis man har en bil, som stadig har fire-fem gode år i sig, så bør man seriøst overveje om man ikke skal køre den helt ned, i stedet for at fristes til at købe en ny fossilbil - det vil også være den bedste løsning ud fra en LCA betragtning.

  • 4
  • 0

Det da vist noget sludder. Såvidt jeg lige husker, så er der ~200 km mellem de to byer svarende til en transporttid på 3 timer og 15 minutter, hvoraf ~75 minutter er ombord på en hurtigfærge med ladestik, så bilen er fuldt opladet med strøm og man selv med kaffe/kage når man kører iland.

Nåeh ja, der er hele to ladestik på færgen, som i øvrigt er forbeholdt Blueclass kunder som gerne betaler 4-500 kr mere hver vej, end vi almindelige proletarer gør.

Godt nok en høj kWh pris man betaler.

  • 2
  • 0

Det kunne være interessant at vide hvor mange af ovenstående debattører, der ”kloger” sig på alskens ulemper ved elbil, som overhovedet har prøvet at eje og køre i en sådan.

Hvis det forholder sig som mit indtryk er – ja så er de fleste argumenter helt ubrugelige (misvisende) for en potentiel kommende bilkøber.

Virkeligheden viser i hvert fald, at stort set alle elbilejere ALDRIG ville gå tilbage til en gammeldags ”fossilbrænder”.

  • 5
  • 2

Det kunne være interessant at vide hvor mange af ovenstående debattører, der ”kloger” sig på alskens ulemper ved elbil, som overhovedet har prøvet at eje og køre i en sådan.

Nok hovedparten, undertegnede inklusive, da det ikke er hvem som helst som lige har 3-800KKr til brug for en afgiftsfri luksusbil.

Hvis det forholder sig som mit indtryk er – ja så er de fleste argumenter helt ubrugelige (misvisende) for en potentiel kommende bilkøber.

Nej for mit udsagn er stadig gældende, nemlig at der er intet udbud i prisklassen 150KKr!!

Og jeg tror såmænd heller ikke at hovedparten af dem du siger kloger sig herinde, ikke sagtens kan se fortræffelighederne ved elbiler (mig selv inklusive), men det ændrer bare ikke på folks generelle forventning til hvad en bil skal koste, og hvad den skal kunne.

Virkeligheden viser i hvert fald, at stort set alle elbilejere ALDRIG ville gå tilbage til en gammeldags ”fossilbrænder”.

Det har du sikkert helt ret i, problemet er bare, at Hr og Fru Dødelig har slet ikke råd til entrebilletten - men den slags kedelige detaljer kan selvfølgelig ikke bekymre eliten i deres Teslaer, dertil har de jo alt for travlt med at pudse deres klimaglorie, mens de bekvemt glemmer enhver form for LCA betragtning, og ikke kerer sig om de store mængder af kobolt der bruges i batterier - udvundet af børnearbejdere i Congo!

Bevares, Musk taler om at der ikke skal bruges kobolt i kommende generationer af batterier, og at mere og mere ikke kommer fra Congo, men der er ingen garanti for at andre elbilleverandører har samme moralske kodeks - og under alle omstændigheder, så har hovedparten af de elbiler der kører rundt nu store mængder kobolt som stammer fra miner i Congo.

  • 2
  • 6

Virkeligheden viser i hvert fald, at stort set alle elbilejere ALDRIG ville gå tilbage til en gammeldags ”fossilbrænder”.

Det er jo sådan set ret ligegyldigt i en diskussion om, hvordan man får folk til at købe den første elbil.

Og mon ikke de folk, der indtil nu har købt en elbil, mest af alt har gjort det af mere ideologiske grunde (hvis vi lige ser lidt bort fra dem, der bare synes det er sejt at eje en Tesla)? Har jeg ret i dét, så er det vel også folk, der er så stålsatte i deres tro på elbilen, at de aldrig kunne finde på at tale elbilen ned.

Uanset, så er vi altså nødt til at få elbilerne ned i en pris, som den store masse vil betale, hvis vi på nogen måde skal have 1 mio. af dem på vejene om ~12 år.

  • 1
  • 1

Og mon ikke de folk, der indtil nu har købt en elbil, mest af alt har gjort det af mere ideologiske grunde

Nej. De har gjort det fordi det er rarerer at køre i en elbil. Min kone som den grad er ligeglad med alt de ideologisk, vælger altid at vi skal køre i elbilen (og jeg er enig) frem for dieselbilen.
Og så gav jeg iøvrigt 110.000 kr for den. Pæn stor 5-sæders sedan, men fint udstyrsniveau.

Min svoger fik en tur i den, den dag jeg hentede den, og ugen efter havde han købt en selv. Og han har absolut intet som helst forhold til ideologi. Han syntedes bare at det var en helt anden og bedre oplevelse.

Folk der køber elbiler gør det fordi det er bedre biler.

  • 9
  • 1

Nej for mit udsagn er stadig gældende, nemlig at der er intet udbud i prisklassen 150KKr!!

Kineserne laver allerde idag elbiler med god hurtigopladning og rækkevidde på over 200 km, som ligger pænt under de 150.000 også med danske moms. Men desværre laver de endnu ikke tilstrækkeligt antal til eksport.
Mon ikke også Dacia's elbiler kommer til at ligge under de 150.000 når de kommer. Og ja, det er besluttet at der også kommer elbiler under Dacia mærket.

Generelt vil elbiler i fremtiden blive billigere end hvad du idag betaler for en fossilbil. Og så bliver det spændende at se, hvad der sker.
Total cost of ownership er allerede idag billigere for elbiler. Dog skævvrider vi i Danmark tingene ved at beskatte el tre gange så højt som benzin!

Ved en dansk forbrugerundersøgelse udtalte 75% af de adspurgte, at de regnede med at deres næste bil blev en elbil. Det er nok et tal, der er værd at tænke over.
Om ikke så mange år, er der nogle der vil blive meget overraskede over udviklingen. Det bliver lige så godt at eje en benzinstation, som at eje en Blockbuster videobutik.

  • 8
  • 3

Ved en dansk forbrugerundersøgelse udtalte 75% af de adspurgte, at de regnede med at deres næste bil blev en elbil. Det er nok et tal, der er værd at tænke over.

Det har du da ret i. Specielt, når der de første 11 mdr. i år blev købt 132.197 benzinbiler men kun 1311 rene elbiler + 3026 benzinhybrid.

Det er altså muligt at folk regner med, at de vil købe en elbil, men realiteten er bare en anden, når de står ude ved forhandlerne.

  • 5
  • 0

Hvor spændende design mener du selv den har på en skala fra 1 til 10?
Lad os som sædvanlig sætte en Golf som reference på - say 5

Hvor spændende design? Spørgsmålet forekommer mig meget sært. Hvad er et spændende design?
Det er et pænt klassisk nobelt design med en vis elegance. Er det vigtigt?

Lad os bare sige at min kone finder sig tilstrækkeligt nobelt kørende i den.

Så må du få min skyld gerne sætte et nummer på der passer din smag.
Og meget presset, så 8 hvis du sætter Golf til 5. Men det er jo også kun fordi du sætter Golf så urimeligt højt.

  • 7
  • 1

Det interessante havde jo naturligvis været, hvis man havde grupperet svarene efter hvor mange år der var til, at man påregnede at købe bil.

For lige at uddybe det. Min bror købt ny bil sidste år. En fladtrykt Passat (den hedder vist CC når man på den måde har ødelagt kabinepladsen) med dieselmotor.
Og skulle han havde ventet med bilkøbet indtil inden for de næste par år, så var det sikkert også blevet en fossilbrænder. Til gengæld er han næsten sikker på, at hans næste bil bliver en elbil.

Det kan snildt være, at tæt på 100% af de der planlægger bilkøb inden for 1-2 regner med at købe en fossilbrænder. Mens tæt på 100% af de, der ser mere end 5-6 år frem regner med at købe elbil.
På den måde kan man jo godt nå et snit på 75%. Men det havde være voldsomt mere interessant og oplysende at se svarende grupperet efter, hvor mange år der var til, at man påregnede at købe bil.

  • 3
  • 0

Hvor spændende design? Spørgsmålet forekommer mig meget sært. Hvad er et spændende design?
Det er et pænt klassisk nobelt design med en vis elegance. Er det vigtigt?

Lad os bare sige at min kone finder sig tilstrækkeligt nobelt kørende i den.

Så må du få min skyld gerne sætte et nummer på der passer din smag.
Og meget presset, så 8 hvis du sætter Golf til 5. Men det er jo også kun fordi du sætter Golf så urimeligt højt.

Nu er et spændende/godt design jo et af de vigtigste parametre for mange bilkøbere, og man så må gå på kompromis på andre.
Javel - design er jo en smagssag, men der er alligevel bred enighed om hvad der ser godt ud, og hvad der ikke gør, og her taler jeg ikke kun om biler.
Det er jo helt fint hvis din kone finder sig tilstrækkeligt nobelt kørende i Renaulten, og det siges jo også at dem der lever stille lever godt. Personligt skal jeg nærmest google den hver gang for at huske hvordan den ser ud. Sådan har jeg det ikke med f.eks. italienske, omend jeg synes at FIAT har tabt sutten.

Ad Golfen, - tjah jeg satte den som udgangspunkt, da man bevidst eller ubevidst måler mange biler med den som reference. Du har sikkert hørt udtrykket Golf-klassen.

  • 1
  • 5

For lige at uddybe det. Min bror købt ny bil sidste år. En fladtrykt Passat (den hedder vist CC når man på den måde har ødelagt kabinepladsen) med dieselmotor.
Og skulle han havde ventet med bilkøbet indtil inden for de næste par år, så var det sikkert også blevet en fossilbrænder. Til gengæld er han næsten sikker på, at hans næste bil bliver en elbil.

Det kan snildt være, at tæt på 100% af de der planlægger bilkøb inden for 1-2 regner med at købe en fossilbrænder. Mens tæt på 100% af de, der ser mere end 5-6 år frem regner med at købe elbil.
På den måde kan man jo godt nå et snit på 75%. Men det havde være voldsomt mere interessant og oplysende at se svarende grupperet efter, hvor mange år der var til, at man påregnede at købe bil.

"En fladtrykt Passat" - heh - så taler vi om smag igen. Lige CC'en er en ganske flot og elegant bil IMO. Du kan jo prøve at hævde at jeres Renault en kønnere og bemærke folk reaktioner :-)
Desuden mener jeg at biler generelt bliver grimmere jo højere de er, og stod det til mig burde de beskattes med en tommestok; Jo højere jo dyrere. Lad mig i denne sammenhæng nævne et ønske om en lille lav to-personers elbil, som kan betales. Ja tak.

Angående omtalte undersøgelse så må den have nogle snævre forudsætninger. Alene det forhold at langt de fleste bilkøbere køber brugt. Hvordan går det med brugtbilmarkedet for elbiler?

  • 1
  • 7

Mens tæt på 100% af de, der ser mere end 5-6 år frem regner med at købe elbil.

Hviket jo så også harmonerer meget godt med det jeg foreslår, nemlig hvis man kan, så hold den eksisterende bil kørende så længe som muligt, indtil der vitterligt er et reelt udbud.

Det kan jo så også være at der til den tid er kommet mere orden på hvordan råstofferne til elbiler udvindes, så man ikke mere er medvirkende til børnearbejderes død i Congo.

Men ud fra reaktionerne her, så er det åbenbart ikke noget der generer hyklerkoret ret meget.

  • 0
  • 7

Hviket jo så også harmonerer meget godt med det jeg foreslår, nemlig hvis man kan, så hold den eksisterende bil kørende så længe som muligt, indtil der vitterligt er et reelt udbud.

Sådan tror jeg mange tænker. Det bliver rigtigt spændende at se hvordan bilsalget vil udvikle sig, når det går op for folk i almindelighed, hvad der er på vej af elbiler.
Kommer der en pludselig opbremsning i salget af fossilbrændere, uden en tilsvarende stigning i elbilssalget fordi folk venter? Og hvad gør bilproducenterne så, der havde håbet at tjene det sidste hjem på fossilbrænderne inden elbilerne tager over. Dumper de priserne på fossilbrændere? Opskalerer de hurtigere elbilsproduktionen? Eller er de kølige og siger til forbrugerne "Vi har også tid til at vente. I har bare at tage hvad vi tilbyder ellers får I ingen bil."?
Og hvis forskellige producenter vælger forskellig strategier, hvad sker der så? Det bliver spændende at overvære (når man ikke har aktier i skidtet).

Det kan jo så også være at der til den tid er kommet mere orden på hvordan råstofferne til elbiler udvindes, så man ikke mere er medvirkende til børnearbejderes død i Congo.

Det store batteriproducenter gør nu rigtigt meget ud af at sikre, at de anvendte råvarer kan føres tilbage til en ansvarlig produktion. Den historier du kolporterer er en der er sat i omløb af Koch-brødrerne, med det formål at sænke omlægningen til elbiler.

Men ud fra reaktionerne her, så er det åbenbart ikke noget der generer hyklerkoret ret meget.

Fordi der ikke rigtigt er hold i historien.

  • 10
  • 2

Bevares, Musk taler om at der ikke skal bruges kobolt i kommende generationer af batterier, og at mere og mere ikke kommer fra Congo, men der er ingen garanti for at andre elbilleverandører har samme moralske kodeks - og under alle omstændigheder, så har hovedparten af de elbiler der kører rundt nu store mængder kobolt som stammer fra miner i Congo.

DR Congo står for omkring halvdelen af verdensmarkedet af kobolt. Produktionen er et biprodukt ved udvinding af kobber. Det er kobberproduktionen der gør det rentabelt, hvorfor kobolt blot vil blive deponeret, hvis ikke det kan sælges. Det er årsagen til at det er svært at få økonomi i at udvinde kobolt fra kilder, hvor der ikke også udvindes kobber.

Jeg er derfor bange for, at det ingen forskel gør for befolkningen i Congo om vores batterier indeholder kobolt eller ej. Det vil højest betyde at prisen på kobber stiger en smule.

  • 6
  • 1

Jeg synes skam også at CC er pæn elegant. Det var en rent objektiv teknisk bedømmelse. Folk tror at de har købt en anden bil når de har købt en CC. Rent teknisk er det en Passat, der bare er lavere.

På trods af den udbredte art automobilignoranter, så tror jeg nu alligevel at CC-ejerne udmærket ved at den er en redesignet Passat. De har så valgt at betale en markant merpris alene på grund af det elegante design. Det er der masser af eksempler på. Alene indenfor VAG gruppen, så findes der myriader af Golf varianter, som "blot" adskiller sig i kraft af designet.

  • 2
  • 1

Den historier du kolporterer er en der er sat i omløb af Koch-brødrerne, med det formål at sænke omlægningen til elbiler.

Så nåede vi godt nok et ny lavpunkt - jeg er ret overbevist om at Amnesty International på ingen måde vil slås i hartkorn med Koch brødrerne.

Men klar, hvis man ikke kan lide de ubekvemme sandheder, så kan man tyde til en form for Godwin.

Fordi der ikke rigtigt er hold i historien.

Hvorved vi kan konkludere at Jens Olsen er meget klogere end Anmesty International på dette område.

  • 1
  • 3

DR Congo står for omkring halvdelen af verdensmarkedet af kobolt. Produktionen er et biprodukt ved udvinding af kobber. Det er kobberproduktionen der gør det rentabelt, hvorfor kobolt blot vil blive deponeret, hvis ikke det kan sælges. Det er årsagen til at det er svært at få økonomi i at udvinde kobolt fra kilder, hvor der ikke også udvindes kobber.

Åh smukt forsøg på at prøve at tale problemet ned.

Congo står for 60% af verdenproduktionen af kobolt - og det er for Congos nedkommende mere vigtigt end kobber, da Congo kun står for 5% af verdensproduktionen af kobber.

Men kobberet i Congo er meget mere forurenet med kobolt (og nikkel) end i resten af verden - for hvis dit udsagn skulle holde vand, så kunne man jo bare udvide kobolten alle mulige andre steder, men det kan man ikke fordi kobberen er for ren.

Herudover så produceres 90% af coltan i Afrika og Brasilien under forhold som også kan være tvivlsomme.

Jeg er derfor bange for, at det ingen forskel gør for befolkningen i Congo om vores batterier indeholder kobolt eller ej. Det vil højest betyde at prisen på kobber stiger en smule.

Det vil ikke ændre prisen på kobber ret meget, men det kunne betyde at børn ikke skulle arbejde (og dø) i miner under umenneskelige forhold.

Endelig er der jo også den model at der var firmaer der i stedet for at fokusere på at berige sig selv vitterlige tog det fulde ansvar, fra første spadestik til batteriet kommer på gaden - det er der ingen firmaer der gør i dag ifølge Ammensty (men det er jo også bare en filial af Koch imperiet ifølge Jens Olsen).

Jeg vil gentage at det er hykleri af værste kaliber at påstå man ved at køre i elbil redder verden, når man samtidig på ingen måde vil acceptere bagsiden af medaljen.

  • 2
  • 11

Det gør vi ikke. Husk, at der betales skat flere gange af de samme penge: Når jeg tjener 10.000 kr. betaler jeg ~40% i skat. Så er der 6.000 tilbage som jeg betaler VVS-manden for at ordne mit oliefyr. Når han har betalt moms, så skal han betale ~40% af de 4.800 der er tilbage, så allerede nu er der betalt 7.120 DKK i skat og moms af mine 10.000 kr.

Du har altså ingen boligudgift? (bor du måske hjemme hos mor?)
Har du fjernet alle fradrag?
Og hvor kom momsen nu fra...den har du jo afskaffet?
Har VVS-manden ingen udgifter, når han ordner dit oliefyr? Har han ingen lokaleudgifter? Har han ingen forsikringer? Har han ikke en firmabil? osv. osv. osv.

Jeg beskrev hvordan det er i dag.
Du lagde op til, at vi skulle betale al vores løn i skat for at modsvare de afgifter der forsvinder.
Jeg illustrerer, at vi allerede betaler al vores løn i skat, blot gennem et antal led.
Og hvordan kan du synes at det passer fint med at 'afgifterne + skatten' svarer til vores samlede løn, når 'nul afgifter + skat svarende til vores løn' ikke fungerer?
Vi betaler jo allerede de beløb! Om det hedder 'afgifter + skat', eller bare 'skat' kan jo være komplet ligegyldigt.
Forskellen er bare, at staten ikke skal fnidre rundt for at lægge afgifter på alting, men bare opkræve skat. Det 'afgifteri' må koste en formue i administration.

  • 2
  • 7

det er der ingen firmaer der gør i dag ifølge Ammensty (men det er jo også bare en filial af Koch imperiet ifølge Jens Olsen).

Hvad er det for en gang løgnagtig børnehavesnak du kommer med. Du ved jo udemærket godt, at jeg ikke engang har mævnt Amnesty International.
Det er ikke en perfekt verden vi lever i og heller ikke en sort-hvid. Og bestemt ikke det vrangbillede af verden som Koch-brødrene fremstiller, og som du åbenbart æder råt.

Gør batteriproducenterne noget for at sikre at den anvendte kobolt udvindes under ordentlige forhold? Ja, det gør de.
Kunne de gøre mere. Ja, for de flestes vedkommende.
Dette påpeger Amnesty International, og samarbejder med batteriproducenterne om at få sat de rette tiltag iværk. Og således går verden fremad i skridt, der selvfølgelig kan synes for små

Jeg vil gentage at det er hykleri af værste kaliber at påstå man ved at køre i elbil redder verden, når man samtidig på ingen måde vil acceptere bagsiden af medaljen.

Da var da en sær bagvendt tænkemåde. Ved redder jo ingen børnarbejdere i Congo ved ikke at købe Kobolt. Så vil de blot blive udnyttet i andre industrier i landet.
Den måde vi hjælper congoleserne på er at købe prdodukter fra Congo, som f.eks. kobolt, og samtidig kræve den nødvendige indsigt i og kontrol med fremstillingsprocessen, således at vi kan sikre ordentlige arbejdsforhold og fravær af korruption. Sådan som Amnesty International hjælper batteriproducenterne til.

Ved ikke at købe elbiler, skader vi bare både Congo og klimaet.

Anyway. Ingen køber elbiler for at redde verden. De køber elbiler fordi de dermed får et bedre produkt. Endda så meget bedre, at en del pt. er rede til at betale en merpris for det.

  • 11
  • 2

Måske du i stedet vil opgive salgsværdien af den årlige produktion af kobber henholdsvis kobolt i DR Congo?

Første halvår 2018 blev der produceret 597.249 tons kobber og 52.491 tons kobolt i Congo (en stigning på hhv 7,9% og 37,6% (!) i forhold til året før.).

Børsprisen 28/12 lå på hhv 5.019/48.081 euro/ton.

Mao. en markedsværdi på hhv 3mia euro og 2,5mia, så kobber ligger kun marginalt over kobalt, men vil blive overhalet meget snart.

Er der andet du ikke gider sætte dig ind i?

En helt anden ting er, hvem tjener pengene, for det er i hvert fald ikke minearbejderne eller Congo som så.

  • 2
  • 5

Så på et spørgsmål om, hvordan du vil indrette et skattesystem uden afgifter i fremtiden, svarer du, ret ubehjælpsomt med en forkert udredning af, hvordan du tror skattesystemet er indrettet i dag?

Hvordan er den forkert? Betaler VVS manden ikke moms og skat i dag? Betaler medarbejderne i supermarkedet ikke skat? Er der ikke moms på varerne?
Eller hvad er der forkert ved min beskrivelse?

Jeg vil stadig gerne høre din version af, hvordan du mener det skal indrettes i fremtiden uden afgifter?!

Den har jeg givet. Det blev mødt af en gang fnidder om at trækprocenter ikke var skat og den slags.
Men jeg skal gerne prøve en gang til:
Hvis det koster 200 mia. DKK at drive landet i ét år, og danskernes samlede indkomst i pågældende år er 400 mia DKK, så skal disse danskere betale 50% af deres indkomst i skat.
Så kan man mingelere med fradrag og procenter afhængig af indkomst, så dem med størst indkomst betaler mere, og de dårligst stillede betaler mindre.
Nu kan jeg ikke rigtig sige det tydeligere.

  • 2
  • 3

Jeg vil gentage at det er hykleri af værste kaliber at påstå man ved at køre i elbil redder verden, når man samtidig på ingen måde vil acceptere bagsiden af medaljen.


@Christian Nobel - Hvem her påstår at man "redder verden", ved at køre elbil, og at der ikke er bagsider?

Jeg tror hverken du imponerer eller overbeviser nogen med dine kollektive stråmænd.

Der er ingen, hverken BEV-ejere, ICEV-ejere eller atomkraft-tilhængere, her i ing-debatten, der ignorerer eller går ind for sundhedsskadeligt børnearbejde, hverken når det gælder kobolt- eller uranudvinding i Congo eller olieudvinding i Nigeria, så dine vilde skyderier er slet og ret for tåbelige.

72 millioner afrikanske børn udnyttes til børnearbejde, heraf knapt halvdelen til farligt og/eller stærkt sundhedsskadeligt arbejde. Tror du alle disse millioner er involveret kobolt?

Med andre ord; hvis din kritik af børnearbejde skal tages seriøst, så retter du den naturligvis mod enhver teknologi, hvori der ingår børnearbejde, og ikke kun mod den ene teknologi, du har valgt at foragte.

Tillige skal du jo huske at værdsætte de elbilproducenter, som faktisk bruger deres purchase power i en effektiv indsats mod bl.a. børnearbejde - herunder Tesla, som har strenge dokumentationskrav til hvor råvarerne i (alle) deres komponenter kommer fra, og hvorledes leverandørerne overholder internationale regler ved udvinding.

Senest har Tesla været efter Panasonic, fordi de havde anvendt kobolt-leverancer fra Cuba, uden at kunne dokumentere for udvindingen.

Endelig har Tesla/panasonic reduceret kobolt-indholdet i deres batterier fra 11% til 3%, på blot 6 år, og arbejder fortsat målrettet mod 0%, uden at gå komprommis med energitætheden - hvilket jo kan blive et tab ift børnearbejde, da Tesla dermed afgiver deres indflydelse på hvordan kobolt udvindes.

https://www.reuters.com/article/us-tesla-c...
https://electrek.co/2018/05/30/tesla-confl...
https://cleantechnica.com/2018/06/17/tesla...

  • 6
  • 1

Senest har Tesla været efter Panasonic, fordi de havde anvendt kobolt-leverancer fra Cuba, uden at kunne dokumentere for udvindingen.

Det forbipasserede måske din opmærksomhed, men jeg skrev også at Tesla nok er den elbilproducent med det højeste moralske kodeks, men det kniber så sandelig for flere andre:

https://www.amnesty.org/en/latest/news/201...

Især er det bedrøveligt at se at Renault ligger helt i bund, og man kan også blive bekymret for de elbiler der begynder at komme fra Kina.

  • 0
  • 0

Børsprisen 28/12 lå på hhv 5.019/48.081 euro/ton.

Mao. en markedsværdi på hhv 3mia euro og 2,5mia, så kobber ligger kun marginalt over kobalt, men vil blive overhalet meget snart.

Er der andet du ikke gider sætte dig ind i?

Er det en normal debatform for dig? Jeg fastholder at minerne ikke lukker selvom kobolt ikke kan sælges. Det er en ny ting at kobolt pludselig har så høj en værdi og efterspørgsel. Minerne kørte også inden at vi gik batteri amok.

  • 5
  • 1

Jamen, så mangler du blot at svare på, om det er sådan du vil indrette skattesystemet?

Ingen fradrag...ingen afgifter...ingen moms...blot 72% i skat af alle indtægter?

Ja, det er det. Med den justering at der skal bundfradrag på, og ringere stillede skal betale en lavere procent end velstillede (lidt ligesom i dag).

Yderligere er det min påstand, at statens udgifter (og dermed denne procentsats) vil blive reduceret, når vi ikke skal bruge en fordømt masse mennesker og ressourcer til at administrere alle disse afgifter.

  • 2
  • 3

Hvor stort skal bundfradraget være?

Som i dag velsagtens: ~35000,-
Men det er et af de punkter, hvor en dårligt stillet person kan have et større fradrag, mens mere velstillede kan have et mindre.
Fradraget kan være meget mindre til at starte med, men så kan lønsum under en vis størrelse, antallet af børn, eller andre økonomiske belastende forhold gøre at dette fradrag sættes op.
På samme måde som skatteprocenten kan reguleres efter hvor meget man tjener.
Det bliver den jo til en vis grad gjort allerede i dag.

  • 1
  • 5

Som i dag velsagtens: ~35000,-

Lad os bare prøve en udregning med 35.000,-

Ca. 4,7 mio. skatteydere a 35.000 = ~164 mia.
Det betyder så, at du får 164 mia. * 0,72 = 118 mia. mindre ind i skat.

Af den resterende indkomst (1.518 mia. - 164 mia. = 1.354 mia. skal du så opkræve 81% i skat, for at du får de krævede 1.100 mia. i kassen.

En person med en gennemsnitsindkomst på ~320.000,- vi så have ca. 89.000,- om året til sig selv efter skat.

Vil du selv give et bud på antallet af tvangsauktioner?

  • 3
  • 1

Af den resterende indkomst (1.518 mia. - 164 mia. = 1.354 mia. skal du så opkræve 81% i skat, for at du får de krævede 1.100 mia. i kassen.

En person med en gennemsnitsindkomst på ~320.000,- vi så have ca. 89.000,- om året til sig selv efter skat.

Vil du selv give et bud på antallet af tvangsauktioner?

Hvis de tal du linker til ellers passer, så er de 1.100 mia. jo det beløb vi betaler i dag!

Bare gennem afgifter i stedet for skat!

Tror du at vi alle sammen i alt betaler mindre end de 1.100 mia. gennem skatter og afgifter? Og hvor kommer resten så fra?

Forskellen er jo bare, at i stedet for at få de 1.100 mia ind ved at lægge små afgifter på alting, så kommer de nu bare ét sted fra: Skatten.

Kan du forklare hvordan en udgift på 1.100 mia. skulle blive 'billigere' for den enkelte borger, bare fordi de bliver betalt i små portioner hver gang vi køber noget, i stedet for på én gang?

  • 3
  • 1

Det synes jeg, at du skal spekulere lidt over...

Nå. Men hvis de skatter og afgifter vi betaler i dag andrager mindre end de 1.100 mia kr. du snakker om, så må resten jo komme 'et andet sted fra'. Disse penge materialiserer sig vil ikke ud af den tomme luft.
Så hvis vi konverterer alle afgifter til skat, så må det resulterende beløb jo stadig være mindre end de 1.100 mia, og så kan resten jo bare fortsætte med at komme 'et andet sted fra'.
...hvad dette 'andet sted' så end er...!

  • 1
  • 2

Især er det bedrøveligt at se at Renault ligger helt i bund, og man kan også blive bekymret for de elbiler der begynder at komme fra Kina

- hvor branchen dog ser ud til at gå hårde(re) tider i møde:

Shares in China's new energy vehicle (NEV) makers and other firms in the industry chain are pummelled, after media reports that Beijing this year could continue to cut subsidies for NEVs...

https://auto.economictimes.indiatimes.com/...

  • 0
  • 2

@Michael Nielsen

Husk i dine skatteberegninger at medtage ting som : Virksomhedsskatter, aktie/kapital udbytte skat, og PAL skat.

Dertil hvem siger at virksomhedsskatter og aktie/kapital udbytte skatterne ikke kan dække en større andel del af statens drift end de gør i dag ?

  • 0
  • 0

Hej.

BRINTBILER OG ELBILER :

Debattører fra den mest elbil-positive grupper herinde komme af og til med unuancerede, tvivlsomme eller endda forkerte påstande. Men det har jeg flere gange været inde på, så dette denne vil jeg lade ligge denne gang.

Almindelige elbiler er vel mere energi-effektive end brintbiler og plugin-hybrider, der kan oplades med el og køre på brint eller benzin, hvis man ser på vugge til grav anelyser. Men er det hele så simpelt som nogle ønsker at stille der op? Der skal f.eks MANGE vindmøller, vedvarende energi eller andre former for energi til at fremstille meget store batterier til visse elbiler. MÅSKE skal der bruges mindre energi fra vindmøller, vedvarende energi eller andre former for energi til at fremstille brintbiler eller plugin-hybridbiler, der kan oplades med el og tankes med brint eller benzin. Det er svært at sige, da der jo er stor usikkerhed i alle vugge til grav - anelyser.

LOVGIVNING :

Jeg har både sidste år og tidligere år af og til set på hvilke afgifter og fradrag, der er på elbiler. Men jeg har altid været forvirret m.h.t hvad det præcist betyder i virkelighedens verden. Men jeg kan nu forstå, at lovgivningen gør, at elbiler under ca. 400.000 kr bliver stort set uden afgifter, når man ser på afgifter og fradrag. Så hvis dette passer, er flere elbiler stort set uden andre "afgifter" end moms. HVis dette er rigtigt forstået, er denne ordning vel fin nok, dersom den varede i MANGE år. Jeg ser ingen grund til at de dyre, tunge og store biler såsom den fra Audi og visse Tesla-modeller skal være helt uden afgift.

Jeg har igennem flere år ønsket, at alle elbiler ( personbiler ) - udover moms - skulle betale 20.000-60.000 kr, når afgifter og fradrag blev lagt sammen. Men hverken jeg eller andre kan jo få en lovgiivning, som man er 100 % enig i. Så politikernes aftale er måske rimelig god, hvis den varede i mange år.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 1
  • 3

Vi kan sagtens nå at 1mil elbiler eller lavemisionsbiler på vejene i 2030.
Det er ikke engang dyrt, hvis bare modet, og viljen er tilstede

- det er Bjarne Corydon meget langt fra at være enig i:

Ingen af partierne har på nogen måde været konkrete omkring, hvordan de vil betale for den grønne omstilling, som er ét af valgkampens absolut mest dominerende temaer.

"Hvis partierne mener noget som helst alvorligt med alt, hvad der er blevet sagt om klima i denne valgkamp, så vil et meget, meget stort hul i statskassen åbne sig ret hurtigt," siger Bjarne Corydon

https://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/...

Det kan anbefales at aflytte det tilknyttede lydindslag - pris for grøn omstilling starter ca. 12 minutter fra begyndelsen.

  • 2
  • 2

For at starte med hovedproblemet, så har der været Energy Storage Expo i Düsseldorf.
Problemet er stadig livscyklus for Li-ion batterierne, udvikling og fremstilling foregår ikke i Danmark. Det vi kan og bør er at udvikle genbrug af plast, metal, glas og batterier.
Vi mangler ordentlige muligheder, hvor hovedproblemet er den valgte løsning med export af problemet. EU bør stille krav om Nationale eller Regionale løsninger, hvor export ud af EU forbydes.

  • 0
  • 0

Det jeg er interesseret i at få at vide er, hvor alle de sjældne jordartsmetaller, neodym, dysprosium og prasodymium, der er nødvedigt for at bygge 1 mio elbiler og tilhørende vindmøller til at lade elbiler skal komme fra.

  • 2
  • 2

Det jeg er interesseret i at få at vide er, hvor alle de sjældne jordartsmetaller, neodym, dysprosium og prasodymium, der er nødvedigt for at bygge 1 mio elbiler og tilhørende vindmøller...

- ja, samt den fortsatte adgang til dem!!:

China’s powerful planning body has threatened to use rare earths exports as leverage in the trade war with the US, in a sign of increasing tensions between the two powers...

https://www.ft.com/content/a0125e6a-8168-1...

  • 1
  • 1

Eller får bygget alle de batterier der skal til.

Lad os håbe den selvkørende MaaS kommer først, Så kan alle dem f.eks bor i Rødovre og har det typiske små kilometer pendler behov bruge den overlegne e-cykel. Så er der batterier nok.
Og en masse andre trivielle samfunds problemer bliver samtidigt løst.

  • 2
  • 0

For mit vedkommende vil en elbil være stort set en umulighed. Ud over at jeg ikke tjener nok til at kunne financiere den, så bor jeg til leje, så det vil ikke være muligt at få sin egen ladestander. Og omkring hvor jeg bor er der ingen infrastruktur til elbiler, så nærmeste ladestander er 18 eller 22 km væk, alt efter retning. Og da man ikke kan få anhængertræk på en elbil, kan man ikke have en cykel med til standeren. Der går dog bus hver 2. time. Transportprisen vil dog havne på den forkerte side af 60,-kr bare for at hente og bringe bilen til laderen. Så det vil nok være på gå-ben, og 4-5 timer hver vej, eller sove i bilen natten over. alternativt vil være at lade bilen, mens man erpå arbejde. der vil kun være en times gåtur fra stander til arbejde.

  • 1
  • 5

Tesla Model 3 SR+ til 370.000 kroner kan monteres med krog. Der er også Hyundai Kona EV til 310.000 og Kia Niro til 335.000. Alle tre biler med 400+ km rækkevidde.

Du behøver ikke at lade derhjemme. Du kan lade en eller to gange ugeligt samtidig med at du køber ind. Du kan lade i nærheden af dit arbejde. Du kan lade ved stationen samtidig med at du tager toget. Du kan lade ved fitnesscenteret samtidig med at du træner. Hvor der er vilje er der vej.

Med hensyn til din bolig, så behøver du blot fremsætte forslag om opsætning af ladestandere ved næste afdelingsmøde. Det er der god chance for at få gennemført.

  • 5
  • 1

For mit vedkommende vil en elbil være stort set en umulighed.


Ved du hvad? Artiklen handler om 1 mio. elbiler på vejene i 2030.

Der er cirka 3 mio. biler på vejen i dag. Når 1 mio. af dem om 11 år er skiftet ud til elbiler, er der altså stadig 2 mio. benzin- eller dieseldrevne biler tilbage.

Så mon ikke du kan finde dig en passende brugt bil blandt disse to 2 mio. biler?

Jeg tror faktisk endda, at du kan få den rigtigt billigt, fordi du til den tid ikke kan finde 2 mio. personer, der fortsat ønsker at eje en diesel- eller benzinbil. Hovedparten af dem har jo i i løbet af de 11 år fået fine lademuligheder. Derudover har de opdaget, hvor træls det er at skulle forbi en tankstation og bruge tid på at fylde bilen op, når den i stedet kunne have fyldt sig selv op med el, mens den stod parkeret.

  • 5
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten