Måske gav COVID i virkeligheden lidt arbejdsro til at dyrke matematikken bag ideen om transport over lang afstand i kunstigt vakuum, for så at finde ud af at det ikke rigtigt hænger sammen….
Virgin Hyperloop fyrer 111 medarbejdere i forbindelse med, at de helt vil droppe transport af passagerer.
Det skriver Engadget, der også nævner, at Virgin Hyperloop kun vil fokusere på transport af last, og de derfor har halveret antallet af deres ansatte. Blandt årsagerne til beslutningen er udfordringer med forsyningskæden og COVID.
Den amerikanske virksomhed var ellers så sent som i sommers optimistiske om deres projekt, der via et hyperloop-transportsystem skulle transportere mennesker hurtigere end et fly fra et sted til et andet.
Læs også: Video: Virgin forklarer Hyperloop
Elon Musk var blandt indehaverne til ideen om Hyperloop. Og i 2017 genoptog Richard Branson ideen og startede Virgin Hyperloop.
Virksomheden vision var hurtig og behageligt at transportere passagerer og last i vogne gennem vakuum-rørsystemer, som det kan ses i videoen i en tidligere artikel her på Ing.dk.
Her kan man se, at toppen af vognene er udstyret med en elektromagnet, som løfter og guider vognene i rørene. Vognene skulle køre i en kæde, men uden fysisk at være koblet sammen, hvilket gør det muligt for en vogn at frakobles uden ændringer i hastigheden hos nogle af vognene.
Virgin har tidligere oplyst på deres egen hjemmeside, at det vil nå en topfart på 1080 km/t.
At Virgin dropper transport af passagerer kan overraske, eftersom de ellers i 2020 havde en vellykket prøvetur med mennesker ombord.
Det var en testkørsel i Las Vegas ørken i delstaten Nevada på Devloop-testbanen. Testpersonerne var teknologichef og medstifter, Josh Giegel, og passagerchefen, Sara Luchian.
Måske gav COVID i virkeligheden lidt arbejdsro til at dyrke matematikken bag ideen om transport over lang afstand i kunstigt vakuum, for så at finde ud af at det ikke rigtigt hænger sammen….
Der er et jo et langt, tomt rør gennem Østersøen der alligevel ikke skal bruges. Måske kan det bruges som et minihyperloop…
Det er jo en gammel ide, den blev allerede brugt af 007 :-)
Der er et jo et langt, tomt rør gennem Østersøen der alligevel ikke skal bruges. Måske kan det bruges som et minihyperloop…
??
Dog, bliver der sikkert ikke behov for at fragte noget, hverken den ene eller den anden vej, i den nærmeste fremtid. ?
Ganske som forudset af Thunderf00t for 6 år siden: https://youtu.be/RNFesa01llk
Ganske som forudset af Thunderf00t
Tja, i al beskedenhed....
Min primære markedsmæssige bekymring er, om man kan få folk proppet ind i en sådan kapsel, uden at de får rablende klaustrofobi. Det vil svare lidt til at blive proppet ind i en ubåd, blot med den forskal at en lækage ikke vil drukne dig, men få dit blod til at koge.
Ud over ovenstående primære bekymring, så er vil en hyperloop forbindelse være et fantastisk mål for en hvilken som helst tosse med et raketstyr. Der skal ikke meget hul i sådan et vacuumsystem før at det er fuldkommen ubrugeligt.
Hyperloop er en fantastisk ide til Mars hvor "lavt tryk" kommer blot man åbner vinduet. Til jordiske forhold må jeg indrømme at jeg er temmelig skeptisk
Som også skrevet i tråden dengang vil et letvægts højhastighedstog kunne opfylde præcis det samme behov på korte og mellemlange distancer. I stedet for "pods" tænk små 10 strømlinede personers kapsler med hver deres autonome styring og en 300kW elmotor. Det hele skal naturligvis køre på et letvægts skinnenetværk man passende kunne føre i 4 meters højde imellem allerede eksisterende dobbelte togspor. Den teknologi er allerede på plads, nu skal der bare være nogen der er modige og kapitalstærke nok til at få den ind i et kommercielt produkt.
Som almindelige skinner er også køreplaner 1880 teknologi. Lad de små pods køre on demand fra destination til destination uden stop på vejen. Et sådan system kunne bringe dig fra Tønder til Aalborg på en time...
transportere mennesker ... fra et sted til et andet
Ja det er vel det der er ideen med transport.
Nej, for alt i verden ikke! 'Pods' (kapsler) er det dårligste valg man kan gøre, ud fra et kapacitetsperspektiv.
Et tog der kører hvert tiende minut og kan transportere 1000 mennesker per afgang er langt overlegent til en kapsel der kører hvert halve minut og kan transportere 10. Tokaido Shinkansen i Japan kører op til 13 gange i timen og kan medtage omkring 1300 passagerer pr tog.
Langt de fleste passagerer rejser alligevel mellem de største byer, så selv den teoretiske rejsetidsgevinst ved færre skift med kapsler, vil kun være en meget lille gevinst i forhold til højhastighedstog.
Det som der virkelig er behov for er at separere højhastighedstogene fra den øvrige trafik. Så kan man køre hurtigere og meget hyppigere. Hvis hyppigheden kan blive hvert tiende minut eller bedre, så kan man ignorere køreplanen som passager - det kan man allerede med alle S-togslinjer bortset fra H og Bx, som jo kun kører hvert 20. minut. Så længe vi driver transporten mellem fastliggende stationer i bymidter, så er det bedre at bruge lange, traditionelle tog med høj kapacitet.
Desuden vil en letvægts kapselbane bygget over eksisterende togspor ikke være hurtigere overhovedet, fordi den stadig skal følge det gamle tracé, hvor svingene er for skarpe til at køre med høj hastighed. Kapslerne skal også være tunge for at have motorkraft nok til at komme op på høje hastigheder, og så kan ideen med letvægtsspor heller ikke bruges til noget, da de så ikke kan holde til de krafter de bliver udsat for. Med mindre du vil spare på vægten for kapslerne ved at forhindre passagererne i at rejse sig op, ligesom i en bil! Men det falder næppe i god jord hos kunderne. Og endeligt, så er der nødt til at være en hvis mængde vægt ovenfra, for at forhindre skadelige oscillationer i hjulene når man kører med meget høj hastighed. Det gør det yderligere svært at lave en letvægts, højhastighedbane.
På trods af at "forbedrede" udgaver af toget er blevet opfundet nærmest hvert eneste år siden starten af 1900-tallet, så er der stadig intet der har formået at være mere praktisk end et langt, høj-kapacitets passagertog, stålhjul på stålskinner. Monorail, vakuumtog, vakuumtog v2 (hyperloop), kapselbaner (ja, der blev faktisk bygget en i Morgantown i USA)... der er intet af det der kan måle sig med et tog, med mindre man står i en ekstremt specifik niche-løsning. Der er en meget god årsag til at vores offentlige transportnetværk er opbygget omkring bus, tog og fly: de tre kan, til sammen, udfylde de fleste nicher, og gøre det bedre end et hvilket som helst alternativ.
Det som der virkelig er behov for er at separere højhastighedstogene fra den øvrige trafik. Så kan man køre hurtigere og meget hyppigere.
Det er jeg enig i
Et tog der kører hvert tiende minut og kan transportere 1000 mennesker per afgang er langt overlegent til en kapsel der kører hvert halve minut og kan transportere 10
Måske, men hvor stor kapacitet har vi egentlig brug for? Selv toget imellem København og Århus er sjældent fyldt. Hvad med Esbjerg-Kolding eller Slagelse-Thisted eller Glostrup- Korsør ? På de ruter kan en togstamme ikke betale sig.
Langt de fleste passagerer rejser alligevel mellem de største byer, så selv den teoretiske rejsetidsgevinst ved færre skift med kapsler,
Måske, men vi skal have en teknologi der trigger en holdningsændring, hvis vi skal have et skift fra privat til kollektiv transport. Det skal virke for så mange som muligt. Det gør konventionel teknologi jo åbenlyse ikke.
Desuden vil en letvægts kapselbane bygget over eksisterende togspor ikke være hurtigere overhovedet, fordi den stadig skal følge det gamle tracé, hvor svingene er for skarpe til at køre med høj hastighed
Kan man ikke køre med variabel hastighed? Igen: lad os ikke begrænse af fortiden. En on-board computer der snakker direkte med en elmotor vil kunne differentiere kørslen meget mere finmasket end en togfører der manuelt skal holde øje med signaler.
Og endeligt, så er der nødt til at være en hvis mængde vægt ovenfra, for at forhindre skadelige oscillationer i hjulene når man kører med meget høj hastighed.
"Meget høj" er relativt. I DK vil 300 kmh være fint. Jeg er sikker på at vi kan finde en løsning, f.eks. lade pantografen køre på en tredje skinne der trykker nedad, eller spoilervinger som på F1 biler. Der er meget der kan lade sig gøre, hvis man lader blikket glide lidt ud af den traditionelle tog box.
Der er en meget god årsag til at vores offentlige transportnetværk er opbygget omkring bus, tog og fly:
Ja med nuværende teknologi. Et intelligent podsystem vil netop være en amalgering af bus+tog der lige nøjagtig giver flyets fordele. What's not to like?
Måske kunne mange klare sig med højhastigheds internet istedet for højhastigheds tog. Det ville også spare miliarder af tons co2 årligt. Man kan lige så godt klikke med musen derhjemme og have de vigtigste kolleger online på skærm 2. Man kan faktiske også give den som virtuel turist enten med tog eller byvandring, behageligt, nemt og gratis. Det er faktisk både dyrt og anstrengende at være turist.
Der er desværre en hel del faktuelle fejl i denne artikel. jeg har skrevet til journalisten og håber vi kan få en lidt mere dækkende artikel på Ingeniøren i nærmeste fremtid. I mellemtiden kan i kigge med på hjemmesiden for foreningen Hyperloop Denmark hvor vi søger at fremme Hyperloop I Danmark som en del af det pan-europæiske netværk der planlægges i disse år. www.hyperloop-denmark.dk
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard