Vinter-OL kræver hundredevis af snekanoner: Spild af ressourcer, lyder kritikken

Illustration: BigStock/Vladimir Gudvin

Når den olympiske ild fredag lander i Beijing til åbningsceremonien af Vinter-OL 2022, er det startskuddet på det første Vinter-OL, som udelukkende er baseret på kunstig sne. Det vækker kritik fra en række forskere.

»Det kan blive de mest ubæredygtige Vinter-OL nogensinde afholdt. Bjergene har stort set ingen naturlig sne,« siger Carmen de Jong, professor i geografi ved University of Strasbourg til avisen The Guardian.

Den kunstige sne er nemlig vand- og energikrævende, skader jordbunden og forårsager erosion, lyder kritikken.

En rapport fra engelske Loughborough University anslår, at hundredvis af snekanoner skal producere og sprede omkring 1,2 million kubikmeter kunstigt sne, hvilket kræver omkring 185 millioner liter vand.

»Selv når energien stammer fra vedvarende energi, kræver det store mængder energi, hvilket er både omkostningstungt og kan dræne vandressourcer i væsentligt omfang,« lyder det i rapporten fra Loughborough University.

Kunstig sne fremstilles ved, at en snekanon blæser små vanddråber op i luften, som så fryser og falder mod jorden som sne.

Læs også: OL-ingeniør: Sådan sniger du toptræning ind i en hektisk hverdag

Sådan laves kunstig sne

Der findes primært to metoder til fremstilling af kunstig sne og begge tages i brug ved Vinter-OL.

Den første snekanon kombinerer komprimeret luft og vand. Det komprimerede luft splitter vandet i små dråber i en tilpas højde, så de når at fryse, inden de lander på jorden. En anden type snekanon fungerer med en elektrisk blæser, der blæser vandet op i luften.

Kvaliteten af sneen afhænger af temperatur og luftfugtighed. Temperaturen skal være godt under frysepunktet - optimalt ved minus seks grader, og så skal luftfugtigheden være lav, altså tør luft. For hvis luften ikke er mættet, fordamper nogle vanddråber i luften fra en væske til en gas. Denne fordampningsproces kræver varme, og denne varme tages fra den omgivende luft.

Selv under optimale forhold, vil kunstig sne afvige fra naturlig sne. Kunstig sne består af omkring 30 % is og 70 % luft, mens rigtig sne er mere løs, fordi fordelingen er anderledes, og kun består af 10 % is og 90 % luft.

På dagen for åbningsceremonien var der -6 grader om dagen og ned til -16 grader om natten i Zhangjiakou, hvor de fleste ski- og snowboard-konkurrencer ved vinter-OL afvikles.

I Yanqing, et bjergområde 72 kilometer fra Beijing, hvor bobslæde, kælk og alpinski afvikles, er det en anelse lunere med minus tre grader om dagen og minus 10 grader om natten.

Her faldt der ifølge worldweatheronline.com kun omkring to centimeters sne fra januar til marts sidste år.

Ifølge italienske TechnoAlpin, der leverer snekanonerne til Vinter-OL, bruges der i Yanqing 170 snekanoner med blæsere og 30 med komprimeret luft. I Zhangjiakou skal der bruges 102 blæsere og 45 snekanoner uden blæsere.

Læs også: Bronze i kajak: Kraft- og effektmåling er nøglen til medaljer

IOC: Ingen problemer med vandressourcer

Den olympiske komite, IOC forsvarer - ikke overraskende - valget af Beijing-området som OL-område.

Her peger man på, at energien, som skal bruges til at køle de mange millioner liter vand ned, er produceret ved hjælp af sol og vind, og at de omkringliggende byer og naturområder heller ikke påvirket, da temperaturen i området er lav, og derfor optimal til produktion af kunstig sne.

»Regionerne hvor sne-sports begivenhederne holdes er konstant kolde. Det giver en meget effektiv sne-produktion og kræver ikke konstant reproduktion af sne, sådan som det er tilfældet på mange skisportssteder andre steder i verden, hvor temperaturer svinger, og giver regulær nedsmeltning af sneen over en sæson, har en IOC-repræsentant fortalt det amerikanske medie Cnet.

Læs også: Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer

Hårde og hurtige løjper

Danmark stiller til Vinter-OL med et historisk stort antal atleter - 62 atleter. 29 kvinder og 33 mænd. To atleter skal ud i den kunstige sne. Den 25-årige alpine skiløber Casper Dyrbye stiller op i den tekniske disciplin, slalom, mens 20-årige Ukaleq Slettemark stiller op i skiskydning i disciplinerne 15 kilometer individuelt og 7,5 kilometer sprint for kvinder.

Hos vinter-atleterne er der delte meninger om brugen af kunstig sne. Nogle er kritiske, fordi udsigten til skader er større. Den kunstige sne er nemlig hårdere og mere iset, og atleterne risikerer at slå sig hårdere. Hvis de ryger ud over kanten på en bane, risikerer de også at slå sig hårdere, fordi de ikke lander på et blødt underlag af sne.

Omvendt er det muligt at skabe en mere ensartet overflade med kunstigt sne, som også er hurtigere, hvilket nogle atleter foretrækker.

Klimaforandringer giver skisporten hovedbrud

Brugen af kunstig sne er langt fra et kinesisk fænomen. Det bruges også i stor stil på amerikanske skisportssteder og rundt om i Europa.

Ifølge tal fra Loughborough University, bruger 95 procent af verdens skisportssteder i dag kunstig sne i et eller andet omfang. Enten til at sikre en god snekvalitet eller for at forlænge sæsonen.

Om fire år skal vinter-OL afholdes omkring Milano i Norditalien, hvor temperaturen er endnu højere på denne årstid. Lige nu er temperaturen omkring ni plus grader.

Ud af de 21 skisportssteder, som har været vært ved Vinter-OL siden Chamonix i 1924, vil blot 10 steder være 'klimatisk egnet' og have tilpas mængder sne til at afholde OL med naturlig sne i 2050.

»Jeg har set store forandringer i sneen på skisportssteder over vinteren, og specialt gletcherforhold har forandret sig de sidste 30 år. De forandringer er meget bekymrende,« siger Lesley McKenna, tredobbelt OL-vinder i snowboard halfpipe (2002, 2006 og 2010 Vinter-OL) i forbindelse med rapporten fra Loughborough University.

Læs også: Norges skiløbere kører suverænt på avanceret sensor-teknologi

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den 25-årige alpine skiløber Casper Dyrbye stiller op i den tekniske disciplin, slalom, mens 20-årige Ukaleq Slettemark stiller op i 15 kilometer individuelt og 7,5 kilometer sprint for kvinder.

Ukaleq Slettemark stiller op i skiskydning, det var måske værd at nævne :-)

  • 4
  • 1

at de omkringliggende byer og naturområder heller ikke påvirket, da temperaturen i området er lav, og derfor optimal til produktion af kunstig sne

sneen smelter vel osse på et tidspunkt(?), hvorved (en stor del af) vandet havner, hvor det kom fra: Jorden!?

  • 4
  • 15

Husk lige proportionerne. Det er jo rigtigt, at man skal bekymre sig om energi, vand og resurseforbrug. Men man skal ikke bekymre sig over noget der ikke betyder noget. Derfor tænker jeg: Betyder 185 millioner liter vand noget? - Det tror jeg ikke! Middelvandføringen i Gudenåen er fx 32400 liter pr. sekund. Det vil sige at Gudenåen kan levere den nødvendige mængde vand på 1 time og 35 minutter, og det skal jo ikke nødvendigvis være drikkevandskvalitet. Selv om det et tørt sted der holdes vinter OL, så er det jo nok ikke helt umuligt at finde den mængde vand. Jeg tror at det er vigtigere at bekymre sig om energiforbrug til rejser mm. Jeg tro også at det ville være værre, set fra et resursemæssigt synspunkt, hvis vinter-OL blev holdt et sted, hvor der er for varmt. For så er det jo nødvendigt at køle meget mere.

  • 27
  • 2

Alle danske fodboldbaner til brug for superligaen (og sikkert også flere) er el-opvarmede, så man kan spille stort set hele året. Og her taler vi ikke kun hvert 4. år, men HVERT år.

I nogle byer lidt længere nordpå har man el-opvarmede fortove for at sikre tilgængeligheden for fodgængere.

Hvem tænker egentlig på vandforbrug i danske svømmehaller, hvor en del af vandet atuomatisk udskiftes, når bakterieniveauet er blevet for højt - så fortynder man til det igen er acceptabelt - og her taler vi om opvarmet vand!

Der er stort set ingen grænser for, hvor man bruger energi, som principielt er overflødig, hvis man for alvor tager klimaproblematikken alvorlig.

  • 24
  • 2

Jeg var for 5 år siden involveret i forslag til, hvordan man kunne opsamle vandet fra snesmeltningen og genanvende det fra vinter OL i Beijing. Vort firma fik ikke opgaven, men de var både der og helt generelt er de meget obs på at vand ikke går til spilde. Derfor heller ikke vandet fra den smeltede sne som er tilbage.

  • 2
  • 1

Hvor mange sekunders produktion af vinkende katte og andet juks vi importerer, svarer OL-ressourceforbruget til?

  • 23
  • 2

Opera er spild af ressourcer, luk det. Film er spild af ressourcer, luk biograferne. Caféer er spild af ressourcer, luk dem. Facebook er spild af ressourcer, luk det. Børn er spild af ressourcer, luk dem.

Vi må ingenting længere :-(

Passer ikke, vi må stå op om morgenen, cykle på arbejde i regnvejr, passe vores job, betale vores skat og det er så det.

Socialisterne giver os ikke fred, før alt kontrol over ressourcerne er overgået til staten og de får den altkontrollerende slavestat de altid har drømt om.

Fed fremtid vi får, når alt det sjove er forbudt. OL er vist næste offer på det alter.

  • 16
  • 17

Det har vist sig at skiene glider lettere i sne, i forhold til at løbe på ski på Græs - eller mudder - eller grus. Dette kan godt retfærdiggøre at der bruges vand til fremstilling af sne. Energi forbruget er dog kæmpestort når vandet skal omdannes til sne eller is. Der kræves nemlig 70 calorier pr gram vand for at opnå et faseskifte fra vand til is. MEN det har heldigvis vist sig at man kan reducere dette energiforbrug markant såfremt vandet sprayes ud i omgivelserne i frostvejr. Så afgiver vandet sit energiindhold til atmosfæren. Det er så heldigt at der er frost i området, så derfor kan der laves sne med et meget begrænset energiforbrug. (Har forsøgt en humoristisk tone i mit indlæg).

  • 1
  • 1

Det koster altså ikke energi at afkøle vand i luft ved frostgrader. Det koster at tø sneen igen, men det bliver vist med direkte solvarme?

Men jeg er noget fortørnet over, at Ing. bruger trick'et med skift af enheder fra m3 til liter for at få vandvorbruget til at se voldsomt ud:

"En rapport fra engelske Loughborough University anslår, at hundredvis af snekanoner skal producere og sprede omkring 1,2 million kubikmeter kunstigt sne, hvilket kræver omkring 185 millioner liter vand."

185.000 m3 svarer til årlig markvandingstilladelse til 185 ha landbrug i Vestjylland. I Loughborough, hvor de har regnet på det, falder der i øvrigt 700 mm nedbør om året, så der falder vandmængden hvert år på bare 26 ha.

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten