Når den olympiske ild fredag lander i Beijing til åbningsceremonien af Vinter-OL 2022, er det startskuddet på det første Vinter-OL, som udelukkende er baseret på kunstig sne. Det vækker kritik fra en række forskere.
»Det kan blive de mest ubæredygtige Vinter-OL nogensinde afholdt. Bjergene har stort set ingen naturlig sne,« siger Carmen de Jong, professor i geografi ved University of Strasbourg til avisen The Guardian.
Den kunstige sne er nemlig vand- og energikrævende, skader jordbunden og forårsager erosion, lyder kritikken.
En rapport fra engelske Loughborough University anslår, at hundredvis af snekanoner skal producere og sprede omkring 1,2 million kubikmeter kunstigt sne, hvilket kræver omkring 185 millioner liter vand.
»Selv når energien stammer fra vedvarende energi, kræver det store mængder energi, hvilket er både omkostningstungt og kan dræne vandressourcer i væsentligt omfang,« lyder det i rapporten fra Loughborough University.
Kunstig sne fremstilles ved, at en snekanon blæser små vanddråber op i luften, som så fryser og falder mod jorden som sne.
Der findes primært to metoder til fremstilling af kunstig sne og begge tages i brug ved Vinter-OL.
Den første snekanon kombinerer komprimeret luft og vand. Det komprimerede luft splitter vandet i små dråber i en tilpas højde, så de når at fryse, inden de lander på jorden. En anden type snekanon fungerer med en elektrisk blæser, der blæser vandet op i luften.
Kvaliteten af sneen afhænger af temperatur og luftfugtighed. Temperaturen skal være godt under frysepunktet - optimalt ved minus seks grader, og så skal luftfugtigheden være lav, altså tør luft. For hvis luften ikke er mættet, fordamper nogle vanddråber i luften fra en væske til en gas. Denne fordampningsproces kræver varme, og denne varme tages fra den omgivende luft.
Selv under optimale forhold, vil kunstig sne afvige fra naturlig sne. Kunstig sne består af omkring 30 % is og 70 % luft, mens rigtig sne er mere løs, fordi fordelingen er anderledes, og kun består af 10 % is og 90 % luft.
På dagen for åbningsceremonien var der -6 grader om dagen og ned til -16 grader om natten i Zhangjiakou, hvor de fleste ski- og snowboard-konkurrencer ved vinter-OL afvikles.
I Yanqing, et bjergområde 72 kilometer fra Beijing, hvor bobslæde, kælk og alpinski afvikles, er det en anelse lunere med minus tre grader om dagen og minus 10 grader om natten.
Her faldt der ifølge worldweatheronline.com kun omkring to centimeters sne fra januar til marts sidste år.
Ifølge italienske TechnoAlpin, der leverer snekanonerne til Vinter-OL, bruges der i Yanqing 170 snekanoner med blæsere og 30 med komprimeret luft. I Zhangjiakou skal der bruges 102 blæsere og 45 snekanoner uden blæsere.
Den olympiske komite, IOC forsvarer - ikke overraskende - valget af Beijing-området som OL-område.
Her peger man på, at energien, som skal bruges til at køle de mange millioner liter vand ned, er produceret ved hjælp af sol og vind, og at de omkringliggende byer og naturområder heller ikke påvirket, da temperaturen i området er lav, og derfor optimal til produktion af kunstig sne.
»Regionerne hvor sne-sports begivenhederne holdes er konstant kolde. Det giver en meget effektiv sne-produktion og kræver ikke konstant reproduktion af sne, sådan som det er tilfældet på mange skisportssteder andre steder i verden, hvor temperaturer svinger, og giver regulær nedsmeltning af sneen over en sæson, har en IOC-repræsentant fortalt det amerikanske medie Cnet.
Læs også: Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer
Danmark stiller til Vinter-OL med et historisk stort antal atleter - 62 atleter. 29 kvinder og 33 mænd. To atleter skal ud i den kunstige sne. Den 25-årige alpine skiløber Casper Dyrbye stiller op i den tekniske disciplin, slalom, mens 20-årige Ukaleq Slettemark stiller op i skiskydning i disciplinerne 15 kilometer individuelt og 7,5 kilometer sprint for kvinder.
Hos vinter-atleterne er der delte meninger om brugen af kunstig sne. Nogle er kritiske, fordi udsigten til skader er større. Den kunstige sne er nemlig hårdere og mere iset, og atleterne risikerer at slå sig hårdere. Hvis de ryger ud over kanten på en bane, risikerer de også at slå sig hårdere, fordi de ikke lander på et blødt underlag af sne.
Omvendt er det muligt at skabe en mere ensartet overflade med kunstigt sne, som også er hurtigere, hvilket nogle atleter foretrækker.
Brugen af kunstig sne er langt fra et kinesisk fænomen. Det bruges også i stor stil på amerikanske skisportssteder og rundt om i Europa.
Ifølge tal fra Loughborough University, bruger 95 procent af verdens skisportssteder i dag kunstig sne i et eller andet omfang. Enten til at sikre en god snekvalitet eller for at forlænge sæsonen.
Om fire år skal vinter-OL afholdes omkring Milano i Norditalien, hvor temperaturen er endnu højere på denne årstid. Lige nu er temperaturen omkring ni plus grader.
Ud af de 21 skisportssteder, som har været vært ved Vinter-OL siden Chamonix i 1924, vil blot 10 steder være 'klimatisk egnet' og have tilpas mængder sne til at afholde OL med naturlig sne i 2050.
»Jeg har set store forandringer i sneen på skisportssteder over vinteren, og specialt gletcherforhold har forandret sig de sidste 30 år. De forandringer er meget bekymrende,« siger Lesley McKenna, tredobbelt OL-vinder i snowboard halfpipe (2002, 2006 og 2010 Vinter-OL) i forbindelse med rapporten fra Loughborough University.
