Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild

Plus4. januar kl. 12:1414
Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild
Med et vingefang på 236 meter og en generator på 15 MW slår møllen i Østerild rekorden som verdens kraftigste mølle. Illustration: Vestas.
De første kWh er blevet produceret på Vestas 15 MW møller. Vestas har allerede for 8 GW ordrer på møllen.
Artiklen er ældre end 30 dage

I efteråret 2022 ankom dele til Vestas gigantiske vindmølle med det tekniske navn ‘V236-15.0 MW’ til Østerild testcenter i Nordjylland.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
5. januar kl. 06:42

For snart fem år siden havde store havmøller en kf på omkring 63.</p>
<p>"Haliade X har ifølge GE en kapacitetsfaktor på 63 procent, hvis den opstilles i Nordsøen."

Det er ikke sikkert, at en kapacitetsfaktor på over 60% kan svare sig. For så har man i princippet "overdesignet" rotoren. I artiklen nævnes, at Goldwind har en større rotor med mindre generator. Men det er jo "barndomsviden" i vindindustrien, at levetidsoptimere størrelserne på hhv. rotor og generator. Jeg går ud fra, at man benytter den største rotor man kan finde (hvis ikke der er andre begrænsninger), og derefter parre den med den størrelse af generator, der giver den bedste forrentning af kapitalen over vindmøllens levetid.

7
4. januar kl. 15:33

ja det er nemt at udregne:

=80E3/(365.25*24)=9.13MW, eta=9.1261/15=0.608

imponerende, overraskende høj værdi, synes jeg

5
4. januar kl. 14:12

Det er ikke helt en fair simpel betragtning, da du antager fuld knald på møllerne. Den mere reelle simple betragtning er at ved middelforbrug på 4500 MW i 8760 timer vil der skulle et meget teoretisk antal på 667 møller, ved en kapacitetsfaktor på 0,45 (hvilket måske er lidt lavt sat for moderne havmøller).

Det antager selvfølgelig en tabsfri mulighed for at lagre energien - så der vil nok skulle minimum 700 møller og et pænt energilager til for at dække energien på årsbasis - sådan meget forsimplet og teoretisk...

4
4. januar kl. 13:24

Hej Med udgangspunkt i overskriften, er der nogle vindeksperter, der kan give et bud på nødvendigt antal vindmøller (set over et helt år) ved: 50% dækning (elektricitet) 75% dækning (elektricitet) Der er tale om timesummering over et helt år. Ved dækning større end 100% regnes kun med 100% (i fremtiden kan dette dog fx konverteres til brint).</p>
<p>

Det er forsimplet at se det på den måde, for det forudsætter, at vindmøller blot er et supplement til øvrig elproduktion. Men allerede i dag kan vindmøller producere næsten 150% af elforbruget i visse perioder (nat/weekend), og der kommer mange ekstra MW, ja endog GW, til.

For at der kommer flere vindmøller, skal der også være højere elforbrug, helst (mere eller mindre nødvendigt) af den fleksible slags.

Men det simple svar er: middelelforbrug: 4500 MW (300 møller). 50%: 150 møller. 75% (225 møller).

2
4. januar kl. 13:10

Hvilken vindhastighed skal der så til før at den producerer det lovede 15 MW?

Og hvor tit kan man forvente den hastighed?

1
4. januar kl. 13:09

Hej Med udgangspunkt i overskriften, er der nogle vindeksperter, der kan give et bud på nødvendigt antal vindmøller (set over et helt år) ved: 50% dækning (elektricitet) 75% dækning (elektricitet) Der er tale om timesummering over et helt år. Ved dækning større end 100% regnes kun med 100% (i fremtiden kan dette dog fx konverteres til brint).

Hilsen Christian Drivsholm