Vingefang på 236 meter: Verdens kraftigste vindmølle er for første gang i drift i Østerild


I efteråret 2022 ankom dele til Vestas gigantiske vindmølle med det tekniske navn ‘V236-15.0 MW’ til Østerild testcenter i Nordjylland.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det kunne være super info hvis ING oplyste prisen på et 1 stk. mølle :)
https://deepresource.wordpress.com/2021/02/12/vestas-v236-15-0-mw-introduced/
Der står lidt om prisen her
For snart fem år siden havde store havmøller en kf på omkring 63.</p>
<p>"Haliade X har ifølge GE en kapacitetsfaktor på 63 procent, hvis den opstilles i Nordsøen."
Det er ikke sikkert, at en kapacitetsfaktor på over 60% kan svare sig. For så har man i princippet "overdesignet" rotoren. I artiklen nævnes, at Goldwind har en større rotor med mindre generator. Men det er jo "barndomsviden" i vindindustrien, at levetidsoptimere størrelserne på hhv. rotor og generator. Jeg går ud fra, at man benytter den største rotor man kan finde (hvis ikke der er andre begrænsninger), og derefter parre den med den størrelse af generator, der giver den bedste forrentning af kapitalen over vindmøllens levetid.
Det er ikke helt en fair simpel betragtning, da du antager fuld knald på møllerne. Den mere reelle simple betragtning er at ved middelforbrug på 4500 MW i 8760 timer vil der skulle et meget teoretisk antal på 667 møller, ved en kapacitetsfaktor på 0,45 (hvilket måske er lidt lavt sat for moderne havmøller).</p>
<p>
Du har ret.
I en anden artikel har jeg set, at denne 15 MW møller forventes at have 60% kapacitetsfaktor.
For snart fem år siden havde store havmøller en kf på omkring 63.Nye store havvindmøller ligger så vidt jeg ved på omkring 0,60.
"Haliade X har ifølge GE en kapacitetsfaktor på 63 procent, hvis den opstilles i Nordsøen."
https://www.danskenergi.dk/nyheder/ny-kaempemolle-udnytter-vinden-bedre
Nej da, Niels Abildgaard.Nye store havvindmøller ligger så vidt jeg ved på omkring 0,60</p>
<p>Det må vel afhænge af placering på jordkloden?
De er beregnet til at levere det samme i en mineskakt.🤪
JEg vil anbefale dig at læse dette indlæg af Søren Lund. Det er simeplt at forstå. Derefter kan du dividere mølleproduktionen op i hans tal:Hej Med udgangspunkt i overskriften, er der nogle vindeksperter, der kan give et bud på nødvendigt antal vindmøller (set over et helt år) ved: 50% dækning (elektricitet) 75% dækning (elektricitet) Der er tale om timesummering over et helt år. Ved dækning større end 100% regnes kun med 100% (i fremtiden kan dette dog fx konverteres til brint).</p>
<p>Hilsen Christian Drivsholm
Ellers hedder det ind i Klimasvaret 2045 og kigge: https://ida.dk/om-ida/ida-mener/klima-energi-og-cirkulaer-oekonomi/klimasvar
Eller basisfremskrivningen AF22 fra energistyrrelsen: https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2022
ved en kapacitetsfaktor på 0,45 (hvilket måske er lidt lavt sat for moderne havmøller)</p>
<p>Nye store havvindmøller ligger så vidt jeg ved på omkring 0,60</p>
<p>
Det må vel afhænge af placering på jordkloden?
ja det er nemt at udregne:
=80E3/(365.25*24)=9.13MW, eta=9.1261/15=0.608
imponerende, overraskende høj værdi, synes jeg
Nye store havvindmøller ligger så vidt jeg ved på omkring 0,60.ved en kapacitetsfaktor på 0,45 (hvilket måske er lidt lavt sat for moderne havmøller)
Det er ikke helt en fair simpel betragtning, da du antager fuld knald på møllerne. Den mere reelle simple betragtning er at ved middelforbrug på 4500 MW i 8760 timer vil der skulle et meget teoretisk antal på 667 møller, ved en kapacitetsfaktor på 0,45 (hvilket måske er lidt lavt sat for moderne havmøller).
Det antager selvfølgelig en tabsfri mulighed for at lagre energien - så der vil nok skulle minimum 700 møller og et pænt energilager til for at dække energien på årsbasis - sådan meget forsimplet og teoretisk...
Hej Med udgangspunkt i overskriften, er der nogle vindeksperter, der kan give et bud på nødvendigt antal vindmøller (set over et helt år) ved: 50% dækning (elektricitet) 75% dækning (elektricitet) Der er tale om timesummering over et helt år. Ved dækning større end 100% regnes kun med 100% (i fremtiden kan dette dog fx konverteres til brint).</p>
<p>
Det er forsimplet at se det på den måde, for det forudsætter, at vindmøller blot er et supplement til øvrig elproduktion. Men allerede i dag kan vindmøller producere næsten 150% af elforbruget i visse perioder (nat/weekend), og der kommer mange ekstra MW, ja endog GW, til.
For at der kommer flere vindmøller, skal der også være højere elforbrug, helst (mere eller mindre nødvendigt) af den fleksible slags.
Men det simple svar er: middelelforbrug: 4500 MW (300 møller). 50%: 150 møller. 75% (225 møller).
Fra artiklenHvilken vindhastighed skal der så til før at den producerer det lovede 15 MW?
Den årlige elproduktion for en enkelt mølle kommer til at ligge på omkring 80 GWh
Hvilken vindhastighed skal der så til før at den producerer det lovede 15 MW?
Og hvor tit kan man forvente den hastighed?
Hej Med udgangspunkt i overskriften, er der nogle vindeksperter, der kan give et bud på nødvendigt antal vindmøller (set over et helt år) ved: 50% dækning (elektricitet) 75% dækning (elektricitet) Der er tale om timesummering over et helt år. Ved dækning større end 100% regnes kun med 100% (i fremtiden kan dette dog fx konverteres til brint).
Hilsen Christian Drivsholm