Vinduet for Tivolis teknikere bliver mindre og mindre

Fugt, frost og storbysnavs i maskinerne. Dybfrossen jord, kulde, slud og regn. Arbejdsbetingelserne er langtfra optimale, men i modsætning til de fleste andre byggepladser, som skruer aktivitetsniveauet ned i årets koldeste måneder, er der fuld aktivitet på Tivolis 82.717 kvadratmeter.

Da Ingeniøren lægger vejen forbi, seks dage inden portene åbner for sæsonen, myldrer håndværkere rundt som flittige myrer i en tue på en varm sommerdag. Overalt ses stilladser, malerbøtter, lifte og delvist adskilte forlystelser. Det er ærlig talt svært at forestille sig, at forlystelsesparken få dage senere kan åbne som sit sædvanlige polerede selv.

»Så skulle du være kommet for en uge siden. Der så det meget værre ud. Nu er vi mest i gang med finishopgaverne,« siger ingeniør og underdirektør for drift og udvikling i Tivoli Mogens C. Ramsløv, som er tovholder for, at haven bliver klar til en ny sæson.

Ingeniør Mogens C. Ramsløv er underdirektør for drift og udvikling i Tivoli og manden med ansvaret for, at haven blev klar til åbningen i går. En af udfordringerne er, at Tivoli efterhånden er åbent hele året, så det reelle vindue til udviklings- og vedligeholdelsesarbejde er reduceret til januar, februar og marts. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Ikke bygget til sin succes

En af de store udfordringer i hans arbejde er, at Tivoli i vore dage ikke længere lukker helt. Til halloween og jul kører alle forlystelserne, og Koncertsalen og Glassalen tager mod gæster i alle årets 12 måneder.

»Vi har en meget stor vedligeholdelsesopgave. Det er jo en gammel have, og Tivoli er egentlig ikke bygget til at være åben hele året. Alle forlystelser er åbne til jul, og det skal de kunne holde til, selvom det oprindeligt ikke var meningen. Der er ingen tvivl om, at fugt og kulde er store udfordringer for forlystelsernes mekanik,« forklarer Mogens C. Ramsløv.

Oprindelig åbnede Tivoli omkring 1. maj og holdt åbent hen over sommeren, men de nuværende åbningstider levner kun plads til Mogens C. Ramsløv og hans team af dedikerede håndværkere i januar, februar og marts.

En opgave, der ikke bliver nemmere af, at haven ikke umiddelbart er bygget til at håndtere de godt fire mio. besøgende, der passerer gennem tælleapparaterne i løbet af året.

Aquila udsætter sine passagerer for en påvirkning på op til 4 g. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

50 mand på 1.200 kvadratmeter

I år er der blevet løbet særligt stærkt. Ikke alene har vedligeholdelsesopgaverne været udfordret af den langstrakte vinter, men samtidig har der skullet opbygges et helt nyt område med tre forlystelser. Heriblandt årets helt store nyhed, Aquila, hvor centrifugalkraften slippes løs med påvirkninger på op til 4 g.

Maskinen blev leveret færdig fra italienske Zamperla, mens den samlede konstruktion er blevet til i tæt samarbejde med Rambøll, som har udarbejdet 3D-modeller og medvirket under opbygningen af den nye, vilde forlystelse for at sikre, at Tivolis ønsker og drømme kunne føres sikkert ud i livet.

»Det nye område, Det Muntre Hjørne, er 1.200 kvadratmeter, og der har gået 50-60 mand og arbejdet i de seneste tre måneder. Det er ret meget på en så lille byggeplads,« fortæller Mogens C. Ramsløv om Tivolis væsentligste nyhed i år, som kredser om Tycho Brahe og hans univers af stjerner, galakser og planeter.

Her har en kombination af store opvarmede telte, løsning af så mange opgaver som muligt inden døre og endelig en knivskarp tidsplan sikret, at området står klar til åbningen.

»Såvel internt som eksternt gør vi meget ud af at forklare, at tidsplaner er mandatory. Vi accepterer ikke, at planen skrider, hvorfor vi bruger en del tid på opfølgning, og vi tænker hele tiden i planer for forebyggende og korrigerende handling. Det siger næsten sig selv, at med tre måneders byggetid er der ikke mulighed for at arbejde med masser af skjult slæk i tidsplanerne.«

En dæmper på Det Gyldne Tårn

Ved en anden af Tivolis forlystelser, som garanterer sug i maven, flyverforlystelsen Vertigo, bliver der også arbejdet på højtryk. De to flyvemaskiner, der svinger gæsterne rundt med 100 km/h og en påvirkning på 5 g, skal have vedligeholdt slæberingskasserne, som nu bliver finpudset i hænderne på en af Tivolis kyndige automatikmontører på værkstedet.

Lidt derfra arbejder et sjak på at montere nye lyddæmpere på Det Gyldne Tårn. Ud over udsigten over København fra toppen af det 63 meter høje tårn og den nervepirrende ventetid, inden stolene suser mod jorden, er tårnet kendt for sin klassiske høje pssss-lyd. Forlystelsen kører ved hjælp af pneumatik, hvor tilførsel af luft på udvalgte tidspunkter både sikrer det frie fald og opbremsningen inden jorden. Men lyden er for høj. Ikke mindst for de medarbejdere, som passer tårnet.

»Faktisk prøvede vi en anden løsning sidste år, hvor lyden blev dæmpet, men til gengæld var mere langtrukken, og det viste sig at være værre. Så nu prøver vi denne løsning og håber, at den virker,« fortæller Mogens C. Ramsløv.

Flere tusind LED-lamper

Næste stop på turen er Tivolislottet i hjørnet ud mod Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard.

Her er knap 2.000 lamper, som giver slottet sit glitrende eventyrlige skær, hen over vinteren blevet udskiftet fra gammeldags glødelamper til moderne LED som led i et løbende projekt om at gøre Tivoli så energibesparende som muligt. På sigt er det planen, at de mere end 100.000 lyskilder alle skal overgå til de mere strømsvage LED-typer. Samtidig er skinner og fatninger blevet renoveret.

»Her har vi valgt at tage tyren ved hornene, så vi slipper for at skulle have en mand ind til slottet med en lift i tide og utide og skifte nogle pærer. Så vi har valgt at tage det helt store hug i år,« forklarer Mogens C. Ramsløv.

Han arbejder løbende på at effektivisere arbejdsgangene, og mange projekter bliver udrullet over flere år. Blandt andet et større renoveringsarbejde på den ikoniske gamle rutsjebane, som er en af Tivolis klassiske forlystelser.

I anledning af rutsjebanens 100-års jubilæum næste år får den sit oprindelige look med to bjergtinder og et vandfald på 20 meter tilbage, men allerede i år er bjergvæggen blevet opgraderet til et væsentligt mere autentisk udseende i beton frem for den tidligere konstruktion i ‘gips, glasfiber og alt muligt andet’, som Mogens C. Ramsløv beskriver det, mens han peger forskellen mellem de to materialer ud, hvor en stump af den gamle væg stadig sidder.

»Det er klassisk Tivoli. Vores gæster vil nok ikke opdage, at vi har lavet noget om, men vi ved, at det er blevet ændret til det bedre,« fastslår Mogens C. Ramsløv.