Ejendomsmæglere, flyttemænd, entreprenører og anlægsgartnere med robotplæneklippere. De har det til fælles, at de ofte søger rundt blandt de 1,3 millioner skråfotos, som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering lagde ud som frie data sidste år.
Det er nogle helt andre brancher end myndighederne oprindeligt havde i tankerne, da skråfotos blev frigivet sidste år. Det viser en ny analyse af brugen af skråfotos, som Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har gennemført.
Skråfotos bliver i dag primært produceret til brug for forskellige myndigheder, så de hurtigere og nemmere kan få et rumligt overblik over, hvordan der ser ud på en given lokalitet, uden rent faktisk at være på stedet rent fysisk. Men den nye analyse viser, at de også gør nytte i den private sektor.
Et eksempel på den kreative brug af skråfotos er hos vinduespudserfirmaet Briting, som har haft stor glæde af de nye skråfotos.
»Jeg bruger skråfotos dagligt til at lave tilbud til kunderne. Med skråfotos kan vi lave helt præcise tilbud på en opgave, fordi vi kan se på skråfotos, hvor mange vinduesfag der er tale om, og om der skal bruges stige eller rentvandsanlæg til evt. veluxvinduer. Det sparer os for oceaner af tid, at vi ikke behøver fysisk at køre ud til den pågældende ejendom,« siger Rånny Maverick Eriksen Briting, der er indehaver af vinduespudserfirmaet Briting.
Et andet eksempel på anvendelsen af skråfotos er et stilladsfirma, som udover at bruge skråfotos til at vurdere omfanget af opgaven også bruger dem til at se, hvor de kan parkere med deres biler under opsætningen af stilladset. Af andre virksomheder, som anvender skråfotos kan nævnes solcellefirmaer, flytteforretning, rottebekæmpere og selskaber med robotplæneklippere.
»Helt generelt er vi overvældet over den kreativitet og iderigdom, vi har set med anvendelsen af skråfotos. Mange steder er skråfotos i dag et dagligt værktøj i en lang række brancher, og til mange forskellige formål, som vi slet ikke havde tænkt på, da vi sidste år frigav skråfotos. Vi kan se, at mange sparer ressourcer og styrker kommunikationen ved hjælp af skråfotos,« siger Theresa Kjærside, kontorchef i Jordobservationer hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Læs også: Nu kan du se Danmark på skrå
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering(SDFE) har i 2017-2018 indsamlet 1,3 millioner skråfotos for hele Danmark. Skråfotos giver mulighed for at se objekter i landskabet skråt fra alle fire verdenshjørner. På denne måde bliver for eksempel facader på bygninger tydelige. SDFE har taget nye skråfotos i 2019. Nogle dele af landet er allerede fotograferet, og der kan man allerede nu finde fotografierne på Kortforsyningen, og SDFE forventer, at alle nye skråfotos for hele landet er klar ved udgangen af 2019. Skråfotos er indsamlet fra fly. Flyene har været forsynet med kameraer, der kan tage fem billeder: Et lodbillede og et skråt billede i retning af hvert verdenshjørne. Som supplement til kameraer er der under optagelsen af billederne anvendt positions- og orienteringshardware, der med GPS og laser-gyroer kan stedfæste og orientere billederne meget præcist. Dette betyder, at man i billederne i dag uden efterberegning vil kunne udpege objekter på terrænet bedre end 2 meter.Skråfotos
50 millioner forespørgsler
Og de danske virksomheder har været hurtige til at tage skråfotos til sig. Siden Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering for et år siden frigav de 1,3 millioner skråfotos, altså billeder i taget i fugleperspektiv, typisk af enkelte bygninger, huse eller anlæg samt panoramabilleder af byområder, har der været 50 millioner forespørgsler efter skråfotos.
Mange brugere – både virksomheder og myndigheder – har efterhånden fundet på måder at udnytte skråfotos, og de efterspørger derfor også bedre opløsning på billederne, oftere opdateringer af billederne, og nemmere adgang til billederne, eksempelvis med en åben API, så billederne automatisk kan integreres i andre løsninger. Selvom skråfotos har vist sig at være populære, har styrelsen dog ikke umiddelbart planer om at ændre markant på det nuværende setup, i hvert fald ikke på den korte bane.
»Vi arbejder målrettet på at medvirke til, at der udvikles en åben international standard for distribution af skråfotos, så vi kan udstille skråfotos via en åben API, som markedet kan udvikle løsninger til. Vi er repræsenteret i flere internationale standardiseringsfora, og håber at kunne få en åben standard inden for de næste år,« siger Theresa Kjærside
Læs også: Nye 'gamle' luftfotos: Sådan så Danmark ud for 20 år siden
Satelliter kan erstatte overflyvninger
Styrelsen laver årligt en opdatering med en ny overflyvning af Danmark, som allerede delvist er publiceret på skråfotoviseren. Styrelsen forventer, at nye skråfotos for hele landet er klar ved udgangen af 2019, hvor de så også vil kunne downloades fra Kortforsyningen.
Mens der altså bliver arbejdet på en API-løsning, så er der ikke udsigt til højere opløsning eller hyppigere overflyvninger over Danmark.
»Det er omkostningstungt at indhente skråfotos og lige nu er opdateringsfrekvensen bundet op på Skatteministeriets ejendomsvurderinger. Så vi har ikke umiddelbart planer om at gøre opløsningen højere eller flyve over Danmark oftere. Det er dyrt at tage 1,3 millioner billeder over hele Danmark med fly, og der findes i dag også private tjenester, hvor man kan købe lignende billeder i højere opløsninger,« siger Theresa Kjærside.
I dag findes der ikke lignende landsdækkende kortlægninger med skråfotos, men der findes andre løsninger, hvor udvalgte områder er fotograferet, og hvor man så supplerer med de frie skråfotos.
På finansloven er der afsat 66 millioner kroner til at indkøbe, behandle og distribuere skråfotos i 2017 og i 2019.
I dag bliver billederne taget fra fly, men det kan i fremtiden måske også være satellitter eller droner der tager billeder til en langt lavere pris, og så kan opdateringsfrekvensen måske godt blive sat op.
»Vi følger den teknologiske udvikling meget tæt og vi arbejder også på at udnytte satellitdata fra fx Copernicus( EU's jordobservationsprogram, red.). Vi har også overvejet muligheden for droner, men batterilevetiden er i dag så beskeden, at der ikke er en økonomisk gevinst ved droner,« siger Theresa Kjærside.
Læs også: Nye digitale landkort skal give bedre overblik over Grønland
Retten til privatliv
Hun fremhæver, at styrelsen også skal tage hensyn til privatlivets fred, og derfor ikke har planer om en opløsning der er bedre end den nuværende 10 centimeter.
»Når vi udstiller et skråfoto i dag vil en pixel svare til 10x10 cm. Det betyder at man ikke kan se, hvem der er i baghaven, eller kan bruge billedet til at se ind af vinduerne. For nuværende mener vi ikke at vi skal højere op i opløsning af hensyn til privatlivets fred. Vi har fået henvendelser fra borgere, der gerne vil have fjernet konkrete skråfotos, men det har vi ikke imødekommet, da lovgivning er ret klar og giver os tilladelse til at tage skråfotos.«
I USA har myndighederne forbudt private satellit-tjenester at sælge satellitbilleder med en opløsning højere end 25 centimeter, blandt andet af frygt for at borgere bliver udsat for overvågning ved hjælp af satellitbilleder, da man i princippet kan modtage knivskarpe billeder meget korte intervaller over meget store afstande. Det er dog ikke aktuelt i Danmark, hvor der kun bliver opdateret med nye billeder en gang årligt.
Selvom opløsningen på skråfotos er forholdsvis god, så er den endnu ikke høj nok til, at styrelsen anser det som nødvendigt at sløre eksempelvis ansigter, på samme måde som Google gør med deres Streetview-billeder.
Læs også: Nu bliver danske adresser og vejnavne samlet for første gang
