Vinduesfabrikker raser over kritik: »Uhørt og usaglig«

Center for Bygningsbevarings kritik af moderne vinduers dårlige isoleringsevne er »uhørt og usaglig«, mener brancheforeningen Vinduesindustrien.

Center for Bygningsbevaring har konkluderet, at energikravene til dannebrogsvinduer er slappere i dag, end de var i 1995, og at anslået 13 millioner ældre vinduer derfor er blevet udskiftet med nye og mindre energivenlige modeller.

Den kritik vil vinduesfabrikanterne vaske af sig.

»Det er ganske enkelt ikke korrekt, at nye vinduer isolerer meget dårligere end gamle. I dag fremstilles nye vinduer med moderne teknologi, der isolerer dobbelt så godt som gamle vinduestyper med to lag glas,« siger direktør Johny H. Jensen, Vinduesindustrien.

»Oplysningerne fra Center for Bygningsbevarelse er baseret på teoretiske formler, og de er ikke underbygget af målinger. Derudover er tallene baseret på gammeldags vinduer, og dermed bliver der givet et konservativt billede af vinduesindustrien,« siger Johny H. Jensen.

Han tilføjer, at brancheorganisationen ikke har haft mulighed for at se oplysningerne fra Center for Bygningsbevaring.

Har kendt problemet siden årtusindskiftet

Den kritik affejer Thomas Kampmann fra Center for Bygningsbevaring.

»Det er rigtigt, at undersøgelserne ikke er nye, for det her har man vidst i vinduesbranchen i hvert fald siden årtusindskiftet. Men beregningerne er baseret på tal fra vinduesproducenter og producenter af forsatsvinduer, som i de fleste tilfælde ligger offentligt tilgængeligt, og flere af beregningerne er udført af folk fra DTU,« siger han.

»Derudover er der brugt helt nye informationer om blandt andet passivhusvinduer, og det er fuldstændig rigtigt, at man kan bygge et helt parcelhusvindue, som har en positiv energibalance (bidrager til opvarmning af huset, red.) og dermed isolerer bedre end gamle vinduer. Men det er kun for store rudestørrelser og ikke for opdelte vinduer,« uddyber han.

Han har blandt andet påpeget, at energimærkningen af vinduer er vildledende og ubrugelig, fordi stort set alle vinduer kan A-mærkes - selvom der kan være op til 100 procent forskel i varmetabet.

Vinduesindustrien overvejer nu næste træk.

»Vi vil nu vurdere situationen nu og se på, om der er basis for at komme med en undersøgelse af de oplysninger, der er blevet fremlagt fra Center for Bygningsbevaring,« siger Johny H. Jensen.

Dokumentation

Udgivelse om vinduers varmetab

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Egentlig har alle mærkningsordninger det problem, at de er svære at ændre på. Der mangler en procedure for at "nedgradere" alle klasser i en ordning. For køleskabe har man valgt at indføre klasserne A+ og A++ i stedet. Den ide er omtrent lige så god, som når man kalder sine dokumenter: rapport_ny, rapport_ny2, rapport_ny2a, osv.

Men problemstillingen er svær - ellers havde man jo gjort noget ved det. Der er gode argumenter for, at de bedste produkter på markedet altid hedder "Klasse A". Det er det letteste for forbrugerne, især de, som ikke har den største indsigt. Men de skaber et problem, når de bedste produkter bliver bedre, og der pludselig er 100% forskel mellem to produkter i samme kategori.

Mit bedste forslag er derfor, at løbende, som den teknologiske udvikling fordrer det, at opfinde nye klasser med skrappere krav, men beholde intervallerne for de gamle klasser. Altså at nedgradere, så A bliver til B, B bliver til C og så videre. Det vil uden tvivl give ramaskrig i branchen (erne) som vil råbe op om bueaukrati, besvær og forvirrede forbrugere, osv. Det er bare ærgeligt! Mærkningerne er til for forbrugernes skyld, de er ikke salgsværktøjer. Jeg ser ingen ulemper for forbrugerne ved denne metode, og heller ikke for producenter af energibesparende udstyr. Det koster måske en bunke nye klistermærker, men helt ærligt - hvad så?!

  • 0
  • 0

Fra min synsvinkel er energimærkningsordningen for vinduer rent svindel. Det er jo ikke det vindue du køber, der er energimærket, men en hypotetisk optimal rude. Hvis jeg fx vil udskifte mit gamle dannebrogsvindue er jeg jo interesseret i et energimærke for dannebrogsvinduer, ikke for ruden alene. Det svarer jo til at energimærket for køleskabet var baseret på fx kompressoren alene, men at varmetabet ikke var taget med. Det er jo den samlede løsning, der er interessant.

Det er jo ikke så besværligt at omregne den specifikke U- og g-værdi for den aktuelle vinduesløsning til et energimærke. Så vil alm. forbrugere (og arkitekter mm) måske også få øjnene op for indflydelsen af sprosser.

Gad vide hvem der har haft interesse i at gøre energimærkningen for vinduer fuldstændig uegenet til vurdering af vinduets energibalance? Lau Raffnsøe Niras

  • 0
  • 0

Hvorfor dog ikke gøre som med bilernes forureningsklasser?

EU3 - EU4 - EU5? Nogle biler kan opklassificeres, andre kan ikke. Men man regner måske med at forbrugerne er for dumme til at forstå at en given klassificering ikke længere er den bedste på markedet.

I stedet for A+++++ skriver man A5 og så videre.

  • 0
  • 0

I stedet for A+++++ skriver man A5 og så videre.

Det ville gavne forbrugerne meget mere hvis det hed A2008, for så ville man kunne spotte gammelt skrammel der aldrig er blevet solgt...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

I stedet for at skyde på kritikerne skulle de danske vinduesfabrikanter tage sig sammen og lave noget produktudvikling så vi forbrugere ikke er nødt til at købe vore vinduer i Tyskland eller Østrig. Her lader man sig ikke nøje med at deklarere glasset, men interesserer sig for hele vindueskonstruktionens varmetab !

  • 0
  • 0

Er der regulært forskel på vinduernes energi bevarende evne, ved vinduer fremstillet i Danmark, Tyskland eller Østrig? Eller er det et regulært mærkningsproblem?

Når man læser teksten, kan man blive meget i tvivl. Er det så rammerne som er blevet dårligere..? Altså.... vinduerne er da blevet meget bedre, med dobbelt op isolering. ....!!!

Mvh

  • 0
  • 0

Siden 1. april 2006 har der været krav om at samtlige vinduesproducenter skal kunne give en u-værdi for hele dør- eller vindueselementet. Det er rigtigt at koblede/forsats løsninger mange gange giver en bedre u-værdi end et standard dannebrogsvindue. Det er der flere grunde til, men de vigtigste er du kan få 3-lag glas ind i konstruktionen. Samtidig er hele rammekonstruktionen tykkere og det hjælper også på u-værdien. Hvis der snakkes almindelige vinduer med 2 lags energirude og varmkant er der sket en masse på specielt rudesiden, hvorimod karm/ramme konstruktionen har stået mere stille. Man behøver ikke tage til hverken Tyskland eller Østrig for at få vinduer der isolerer bedre. Det kan sagtens købes i Danmark - men efterspørgslen er ikke specielt stor. Derfor bliver det ikke markedsført voldsomt.

  • 0
  • 0

Det er fint med mærkningsordninger der kan sikre at det er gode vinduer der produceres.

Personligt har jeg været noget i tvivl om kvaliteten af de nye (og dyre) træ/alu-vinduer jeg fik sat i det meste af huset for et par år siden. Der driver fugt ned ad glasset ude i kanten. Små vanddråber pibler ned hvor glasset og rammen møder hinanden, og nederst på vinduet samles vandet.

Svaret er selvfølgelig udluftning, men er 2 gange i døgnet ikke tilstrækkeligt?

Er der et problem med at kanten af termoruden udgør en kuldebro? Og at træ/alu-konstruktionen er med til at forværre denne kuldebro.

Ser jeg på de par vinduer af den gamle konstruktion som endnu sidder i huset er der normalt ikke fugtproblemer. De er nok mindre tætte end de nye.

Men et moderne vindue skal vel ikke være utæt for at kunne fungere. Utæthed i form af åbne ventilationsspalter hjælper ikke på problemet - der dannes stadig kondens.

Måske vinduesproducenterne vil kaste sig ud i en god forklaring? Mit hjem står åbent for nærmere undersøgelser!

Med venlig hilsen Hans V. Tausen

  • 0
  • 0

Der findes produkter i Danmark der fuldt ud kan konkurrere med de værdier tyske/østriske produkter har. "Problemet" er priser. I Tyskland og Østrig har man længe lavet passiv huse og dermed skabt et marked for vinduer/døre med u-værdier omkring de 0,8 - dem laver vi også og endda med et skandinavisk/dansk design modsat "tysker vinduer" med 100 mm brede karm/ramme snit.

Mht. kondens indv. er det rigtig at en del vinduer har dette problem. To årsager: 1. Dårlig konstruktion/produkt (indbyggede kuldebroer) - her må man spørge sig omkring hos "eksperterne", og det er sjældent en god ide at spørge producenten selv 2. Udluftning - der anbefales 3 gange 5-10 min. udluftning om dagen - med fuld gennemtræk! Hvem husker det? Her kan løsningen være intelligente vindueskonstruktioner (motorstyret opluk koblet op på tidstyring/temp./fugt/CO2 osv. målere). Disse produkter er naturligvis endnu dyrere, men overvej om det ikke er det værd. De kan udlufte når der er behov og mere skånsomt uden træk gener.

Vi skal fremover bygge meget tætte huse, og hvis ikke vi skal svømme over i sager om skimmesvamp og kasserede byggerier inden de er taget i brug (tænk på de skolebyggerier der har være skrevet om i 2007 alene), må vi acceptere en øget investering her og nu for mange årig komfort og velvære! Det tilbyder vi også:-)

Med venlig hilsen Søren H. Sørensen HansenProfile

  • 0
  • 0

Det bliver fremført at mærkningsordninger bør skifte efterhånden som der produktudvikles. Det kan jeg kun være helt enig i men lige nu er problemet at mærkningen ikke afspejler det reelle varmetab gennem vinduerne, se http://www.bygningsbevaring.dk/default.asp... ,side 4, Vinduer, Energimærkning.

Skemaet viser energimærkning af typiske danske vinduer, både hvordan det oprindelige forslag så ud i 2003 og hvad der blev vedtaget i 2005. Bemærk at alle vinduer, bortset fra vinduer med gammeldags termoruder, blev enten A eller B mærkede, selv vinduer der har været forbudte efter det gamle Bygningsreglement fra 1995

Mærkningsreglerne for energirudevinduer vedtaget i 2005 afhænger af: varmetabet fra bundkarm/ramme divideret med bredden, mærkningen af ruden samt kanttabet. Mærkningen tilgodeser smalle ramme/karm profiler og isolerende afstandsliste i energiruder - men siger intet om hele vinduets varmetab som vist under Energibalance.

Bemærk at lyddæmpende ruder kan A-mærkes selvom de ikke opfylder betingelserne for at opnå denne klasse, da de har negativt energitilskud. Ideen var at det stadig er den bedste rudeløsning - men tager ikke højde for at forsatsvinduer kan opnå både den bedste varme- og lydisoleringsevne på en gang. Reglen virker dermed markedsforvridende gennem at forfordele nogle løsninger til fordel for andre - og det er meget svært at gennemskue. Se ark: Vinduer, Energitab

Udover problemer med mærkning af vinduer i forskellige klasser er der også problemer i forhold til Bygningsreglementet, idet nogle vinduer der ikke opfyldte bygningsreglementet á 1995 nu må benyttes. Forholdene bliver helt absurde da man for fredede og bevaringsværdige bygninger i klasse 1-4 ikke behøver at opfylde energikravene - dvs. at det er tilladt at skifte oprindelige vinduer til nye f.eks. træ/alu vinduer selvom de er dårligt varmeisolerende! Loven virker dermed mod hensigten - nemlig ved ikke at beskytte bærende bevaringsværdier - og med stort varmetab til følge.

Det er fremført at grunden til at dannebrogsvinduer kan isolerer bedre er de har tre lag glas. Det er ikke rigtigt, som det fremgår at side 1, Vinduer, Energitab vil et dannebrogsvindue med et almindeligt glas og et lag energiglas have et energitab på 56,9 kWh/m2 pr år hvilket er bedre end noget andet vindue med to lag glas, inkl. vinduer med normale 1,1 W/m2 energiruder. Med en energirude som forsatsvindue, altså tre lag glas i alt falder energitabet kun til 54,0 kWh/m2 pr år, eller en besparelse på omkring 3 kr./m2 pr år med oliefyr. Godt nok falder varmetabet en del, U-værdien sænkes, men til gengæld mindskes gratisvarmen fra solen som kommer til udtryk i faldende g-værdi. Vinduer mod nord vil dog have fordel af en 1+2 løsning da gratisvarmen fra solen selvfølgelig ikke betyder så meget her. På www.energiforsatsvinduer.dk kan man selv prøve sig frem.

Ved at se på side 1, Vinduer, Energitab kan man også konstatere hvorfor det ikke er en særlig god ide at sætte småsprossede dannebrogsvinduer i nye hus – hvor de som regel også passer dårligt til, samt hvorfor man især skal passe på lyddæmpende træ/alu vinder, de har energitab som er over dobbelt så store som for et 1700 tals vindue som energiforbedres med forsatsvinduer med et lag 6mm tykt energiglas. Lyddæmpningen er også omkring dobbelt så god som for det nye vindue!

Venlig Hilsen

Thomas Kampmann Center for Bygningsbevaring

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten