Vindtunnel afslører: Blæsten var stærk nok til at vælte ulåst sættevogn

Illustration: Teknologiens Mediehus / Lasse Gorm Jensen

Vindstyrkerne omkring Vestbroen på ulykkesmorgenen den 2. januar var tilstrækkelige til at vælte en sættevognstrailer fri af skamlen og trække hovedbolten fri af skamlen på godsvognen, hvis skamlen ikke er låst. Også selvom hovedbolten var korrekt placeret i skamlen fra starten.

Det konkluderer Havarikommissionen, efter at trækforsøg har vist, at der skulle 3200 kg til at vælte en ulåst sættevogn. Og efter at DTU via et vindtunnelforsøg har påvist, at denne påvirkning opnås med en sidevind på cirka 20 m/sek og en toghastighed på 120 km/timen, hvilket var godtstogets aktuelle hastighed på ulykkestidspunktet.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Læs også: Endelig rapport om Storebæltsulykke: Sættevognen var ikke låst ordentligt fast

På ulykkestidspunktet lå den maksimalt, målte vindstyrke på cirka 21,6 m/s målt ved pille 20.

Vindtunneltesten havde til formål at undersøge, hvordan luftstrømmen omkring broen påvirkede vindkræfterne på sættevognstraileren samt hvor retvisende målingerne fra vindmåleren på sydsiden var, når vinden kom fra nord (målerne var placeret på sydsiden af broen) og bevægede sig cirka 40 meter tværs over brodækket. Ikke mindst efter at der var rejst tvivl om den ene vindmålers målinger.

Vinden bremset af broen

Resultatet af målingerne viste, at broens geometri kun havde meget begrænset indflydelse på vindens hastighed, og at vinden faktisk blev bremset en smule på jernbanesiden, sammenholdt med vindmålernes placering på sydsiden.

Vindmålernes placering på Vestbroen. Illustration: Havarikommissionen

Samtidig kom man frem til, at vinddata fra vindmålerne var retvisende i forhold til den frie luftstrøm foran broen. Friktionen og evt. turbulens dannet ved vindens bevægelse tværs over brodækket havde ingen signifikant betydning for vindmålingen.

For målingerne på ulykkestidspunktet blev der konstateret invalide vindretninger for måleren på pille 20, men DTU konkluderede dog, at korrelation mellem vindhastighed på målerne var relativ god og derfor at
måling af vindhastighederne var valide.

Læs også: Havarirapport: Stærk vind på Storebælt kunne vælte fejlramt lastvognstrailer

Storebælt A/S har dog efter ulykken fået etableret en ekstra vindmåler på Vestbroen for at sikre tilstrækkelig overlap, da der altid anvendes data fra mindst én vindmåler og fra den som viser den højeste værdi.

Derud-over er toppen af masten, hvorpå vindmåleren er monteret, fjernet, således at masten ikke kan ”skygge” for vindmåleren i de specielle vindretninger, som vindmålerfabrikanten Boschung har påpeget.

Læs også: Sikkerhedschef: Vi kender ikke baggrunden for vindrestriktioner på Vestbroen

Efter fjernelse af toppen af masten samt en softwareopdatering af vindmålerne har problemet med ikke korrekte vindretninger på begge vindmålere ikke været tilstede.

Sikkerhedskrav bør opdateres og udbredes

Med henvisning til at de eksisterende vind-restriktioner er blevet ændret flere gange og ikke tager udgangspunkt i forholdene på broer, konkluderer Havarikommissionen, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen nu bør sikre, at Banedanmark og A/S Storebælt gennemfører analyser af behov for opdaterede sikkerhedsmæssige krav til vindrestriktioner og kvalitet af vindmålinger, samt sikrer at bl.a. stormberedskabet er bekendt med de sikkerhedsmæssige grænser.

Læs også: Trafikstyrelsen skærper vilkår for vindfølsom godstrafik på Storebælt

Havarikommissionen har produceret en video af vindtunneltesten (se herunder), som viser strømningerne omkring bro og tog, der er visualiseret med grøn røg ved relativt lav hastighed, ca. 1m/s og filmes med ca. 10fps.

Den indkommende strømning deles over og under brofag gennem gitter (til venstre) og ’ruller’ u-separeret henover tog og vejbro uden større deformation af røg-strukturerne.

Ved passage af tog i sidevind vil der i et kortere tidsrum være et ændret strømningsbillede henover tog og vejbro.

Læs også: GRAFIK: Sådan burde lastbilstrailer være fastgjort til ulykkestog