Vindruekerner hindrer Alzheimers hos rotter

"Don't spit out the pips" skriver nyhedstjenesten BioMedNet. De tænker på kernerne i druer. Dem plejer man at spytte ud. Men der er antioxidanter i druekernerne, og mange undersøgelser tyder på, at antioxidanter i føden kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft og Alzheimers Syge, AS. Nu har amerikanske forskere direkte påvist, at i hvert fald i rotter har antioxidanter fra druer en direkte, målelig gavnlig indflydelse på proteiner involveret i AS.

Helen Kim på universitetet i Alabama i USA har analyseret proteinerne i hjernerne hos rotter, der fik foder beriget med pulveriserede druekerner. Druekerner er ligesom blåbær, jordbær og spinat særlig rige på antioxidanter af den type, der hedder proanthocyaniner. Disse stoffer fungerer som såkaldte 'radikal-fangere'. De neutraliserer kemiske stoffer, som har en reaktiv, uparret elektron, og som derfor betegnes et radikal. Forud for et folketingsvalg, var der en butiksindehaver i Hellerup, der satte et skilt i sit vindue. "Her handler vi ikke med radikale. De ved alligevel aldrig, hvad de vil have!", stod der. Men i kemiens verden er radikale(r) stoffer, der absolut ved, hvad de vil. De reagerer med alt og alle.

Mange mener, at AS og andre sygdomme, hvor nerveceller er beskadigede, skyldes oxidative skader. Mange mener i øvrigt, at selve aldersfænomenet skyldes oxidationsprocesser, og derfor er antioxidanter helt essentielle, i enhver henseende. Men er det virkelig rigtigt, at antioxidanter kan modvirke AS? Det er svært at påvise. Helen Kim har udført et særdeles relevant forsøg for at afgøre det.

Kim fodrede unge rotter i seks uger med rottefoder beriget ved tilsætning af et ekstrakt af pulveriserede druekerner. Så dræbte hun rotterne og undersøgte proteinerne i deres hjerner ved en avanceret analyseteknik. Ved to-dimensional elektroforese fandt hun de proteiner, som var forskellige hos de druekernespisende og hos de normaltspisende rotter. Disse proteiner blev dernæst identificeret ved massespektrometri. Teknikken indbragte opfinderne Nobelprisen i 2002, og herhjemme har man på Syddansk Universitet i Odense med Peter Roepstorff og Matthias Mann eksperter på topniveau.

Kim fandt 13 proteiner, som var forskellige i hjernerne hos rotter, der fik normalt rottefoder og foder med druekernekstrakt. Alle 13 proteiner er nogle, som menes involveret i AS, udtaler Jessy Deshane, som er den af Kims medarbejdere, som udførte hovedparten af rotteforsøgene. De ændringer i proteinerne, som man så hos de antioxidantspisende rotter, var de modsatte af de ændringer, man ser hos AS-patienter, fortæller Kim. Derfor tror hun på, at ændringerne rent faktisk er nogle gavnlige for forebyggelse af sygdommen.

Hun præsenterede resultaterne for nylig på det første møde i Human Proteome Organization i Versailles, men hun vil først røbe, præcis hvilke proteiner, det drejer sig om, når hun optræder i april 2003 på mødet i Federation of American Societies for Experimental Biology i San Diego. Men det drejer sig blandt andet om proteiner, som folder unormalt ved AS, og om proteiner i mitochondrierne. Det er cellernes energiomsætningsorganeller, og de producerer en stor mængde frie radikaler i den normale celles omsætning af føden. Ved AS er denne omsætning muligvis ekstra stor, og derfor imødeses Kims offentliggørelse med stor interesse.

BioMedNet anfører, at rotteforsøgene støtter resultaterne fra det såkaldte Copenhagen City Heart Study, som vi omtalte tidligere på disse sider. Thomas Truelsen på Kommunehospitalet i København hævdede, at vin mindskede risikoen for AS. Truelsen selv advarer dog om, at det er svært at slutte fra dyre- til menneske-forsøg. Men vi tør vist godt konkludere, at indtagelse af antioxidanter i form af vin, frugt og grøntsager er en rigtigt god strategi for et bedre liv, for nu at hugge formuleringen fra en titel fra en bog af Okholm.