Vindmøllevinger kan snart genbruges
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmøllevinger kan snart genbruges

Flere års målrettet udvikling i genbrugsbranchen betyder nu, at udtjente vindmøllevinger kan brændes, varmen udnyttes og glasfiberen i materialet genbruges.

Teknikken er aktuel, fordi der over de næste fem år skal skrottes 900 vindmøller, hvilket giver mindst 3.500 ton glasfibervingeaffald. Ligesom en prognose fra Cowi og Miljøstyrelsen forudser en fordobling af mængden af kompositaffald i 2020.

Udviklingen omkring vingegenbrug er foregået to steder. Dels hos den store genbrugsvirksomhed H.J. Hansen i Odense og dels i et lille udviklingsfirma, ReFiber ved Glyngøre i Salling.

H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S har allerede en miljøgodkendt neddelingsteknologi, som sønderdeler vinger og andet kompositmateriale og dermed gør det egnet til forbrænding. Glasfiber er ellers svært at skære op, fordi glasset i materialet lynhurtigt slider almindeligt klippe- og skæreudstyr op.

Genvinding af komposit

Flere års målrettet udvikling i genbrugsbranchen betyder nu, at udtjente vindmøllevinger kan brændes, varmen udnyttes og glasfiberen i materialet genbruges.

Udviklingen er foregået i samarbejde med Vestas, LM Glasfiber og Marius Pedersen. Men projektchef Jørgen Henriksen fra H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S kalder kun neddeling til brændbart materiale for første skridt:

»Vi stopper ikke her, men arbejder med forskellige konkrete projekter om egentligt genvinding af kompositmaterialet. Jeg forventer, at vi har en afklaring på dét spørgsmål ved udgangen af året,« siger han og tilføjer, at udviklingen foretages i samarbejde med LM Glasfiber A/S og Vestas Wind Systems A/S.

Her forklarer kvalitets- og miljøchef Flemming Skov Iversen, at Vestas er med, selvom markedet endnu ikke kræver tilbagetagningsordninger og Vestas ikke forventer nye krav i den kommende tid:

»Vi vil gerne være forberedte på at kunne anvise en egnet metode til vore kunder,« siger han.

Penge til fuldskalaanlæg

Flere års målrettet udvikling i genbrugsbranchen betyder nu, at udtjente vindmøllevinger kan brændes, varmen udnyttes og glasfiberen i materialet genbruges.

Hos Refiber har vingeekspert Erik Grove-Nielsen siden 2000 arbejdet med at genanvende glasfibrene i vingerne i en proces, hvor plasten i vingestykkerne først forgasses, og hvor restmaterialet derefter kan adskilles i metal, glas og fyldstof. De rene glasfibre kan bl.a. genanvendes som højkvalitets-isoleringsmateriale. Pyrolysegassen brændes af, og energien udnyttes til varme og elproduktion.

Et forsøgsanlæg har kørt siden oktober 2001 og i øjeblikket er ReFiber, som har Teknologisk Innovation som investor, i gang med at skaffe finansiering til et fuldskalaanlæg med årlig oparbejdning af 5.000 ton glasfiberaffald.

Hvor hurtigt genbrug af kompositmaterialer og vindmøllevinger kommer i gang, er op til kommunerne, som skal anvise borgerne plads til deres affald. Hidtil er skrottede glasfibervinger som nævnt blevet deponeret, men det er kun tilladt, så længe affaldet ikke kan brændes eller genanvendes. u

Mere på ing.dk/ugens-avis
[+] Rapport om kompositaffald fra 2002
[+] Link til virksomhederne