Vindmøllestrøm er nu billigere end kulkraft i nogle lande
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmøllestrøm er nu billigere end kulkraft i nogle lande

Vindkraftstrøm i Australien er nu billigere pr. kWh end strøm fra nye kulkraftværker. Det har Bloomberg New Energy Finance regnet ud, og tallene refereres af New Scientist.com.

Ifølge beregningerne vil strøm fra nye vindmølleparker i Australien koste mellem 45 øre og 65 pr. kWh, mens strøm fra nybyggede kulkraftværker vil koste lige godt en krone pr. kWh.

I Australien er der høje omkostninger til kulkraft på grund af en national CO2-skat, men selv uden denne afgift vil strømprisen stadig være højere - omkring 72 øre pr. kWh.

Ifølge Guy Turner fra Bloomberg New Energy er teknologien årsag til, at vindmøllerne nu er billigere end kulkraft:

»Bedre design med længere vinger og højere tårne har øget effektiviteten, ligesom parkdesignet er forbedret, således at man undgår, at turbulens fra nabomøllerne spolerer effektiviteten,« siger Turner til New Scientist.

Omkostningerne ved henholdsvis vindkraft og kulkraft varierer dog meget fra land til land.

Nye kulfyrede kraftværker er stadig relativt billige i Kina. Men når den brasilianske regering har bedt elselskaber byde på kraftværkskontrakter i de seneste fem år, så viser det sig omvendt, at nye vindmølleparker er billigere end nye kul- og gasfyrede kraftværker.

Ifølge Global Wind Energy Council i Bruxelles steg mængden af vindkapacitet på verdensplan med 19 procent sidste år og bragte den totale vindkraftkapacitet i verden op på 282,5 GW.

Guy Turner fra Bloomberg mener, at vindkraft i dag ses som en mere sikker langsigtet investering:

»Investorerne er nervøse for at bygge nye kulkraftværker. For mens vedvarende energikilder i stigende grad begunstiges af regeringerne, så står de fossile brændstoffer over for en usikker fremtid i lande, hvor man forsøger at reducere udledningen af drivhusgasser,« siger han til New Scientist.

Guy Turner tilføjer, at eksisterende kulfyrede kraftværker fortsat er billige i drift, fordi kul i sig selv er billigt. Men at opførelse af nye anlæg er en risikabel satsning.

Dokumentation

Bloomberg artikel

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bishop Hill har noget om artiklen:
In terms of wind being cheaper than combined cycle natural gas, the key assumption behind that conclusion is that new gas contract prices will rise from the $4 per GJ that most power plant are paying today, to $12 per GJ for new plant.

Desuden glemmes det, at vindkraft kræver normal reservekraft til vindstille perioder.

  • 0
  • 0

I Uruguay bygges der, til og med 2016, 1000 MW vindkraft til en fast pris på ca. 30 øre/kWh for de første 20 år. Der er ingen subsidier.

Da landet har godt 1500 MW vandkraft med en del lagerkapacitet, er vinden et rigtig godt kompliment, da landets årlige elforbrug stiger med 3½ %. Der er således ikke behov for reservekraftanlæg i Uruguay.

Mvh fra Sydamerika

  • 0
  • 0

Hej Svend

Du har ret i dine anmærkninger, men omvendt, så mangler artiklen jo også at give et fornuftigt billede af hvad usikkerheden er for fossile kraftværker mht. faldende priser på sol og vindenergi samt andre vedvarende energiformer.

Solceller falder i 2013 fra $0.60 til $0.50 ifølge førende industri analytikere og frem til 2020 påregnes der et afdæmpet prisfald, så der samlet kun bliver tale om 70% lavere priser for solceller end i dag.

For vindenergi er prisfaldet også igang og selvom vindenergi måske ikke når 70% frem til 2020, så er 50% prisfald ikke udenfor mulighedernes grænser. Både Siemens og Vestas har været ude med prognoser på det lav.

Fossile kraftværker skal afskrives over en 30 årig periode og hvis der på nogen måde skal økonomi i fossile kraftværker, så skal kul og gas priserne følge prisfaldet på el fra alternativ energi.

Det virker ikke sandsynligt at det skulle kunne lade sig gøre på længere sigt.

  • 0
  • 0

Fossile kraftværker skal afskrives over en 30 årig periode

Det er der skoen trykker, det har aldrig været dyrere at bygge et nyt kraftværk, og med vindmøller og solceller på vej ind, kommer der lange perioder hvor kraftværket må ligge st-by, der er også politisk usikkerhed om fremtidens afgifter på partikler og CO2, de nuværende produktionsbetingelser holder næppe i 10 år til, og slet ikke 30-40 år.

Store vindmøller producerer mere end 60% af mærkeeffekten i mere end 80% af tiden, og der er ikke mange skyer til at dække over solceller i den golde ørken inde midt i Australien.

Bemærk også at økonomien skifter netop hos en stor eksportør af kul og LNG, egne råvarer burde med kort transport være billigere, end når de skal sejles langt væk.

En anden grund til at de måler og vejer som de gør er at krisen ikke har ramt Australien, indtil videre er det bare klima forandringerne der rammer.

  • 0
  • 0

Det er da rigtigt at strøm fra vindkraft ser ud til falde i pris og nærme sig kulkraftværkers priser. Men lidt mere baggrund til artiklen talte også om at det kun gjaldt for små øgninger i vindkraft, altså sålænge de ikke leverer noget videre. Desuden var der en del politik blandet ind i form af usikkerhed om reguleringer, som øgede renten for værkerne. Den samme politiske usikkerhed kunne også påvirke vindkraften, men var ikke taget med.
En årsag til dårlig økonomi i kulkraft er blandt andet at vindmøllernes produktion har fortrinsret, således at kraftværkerne kører med lavere effekt end de kan.
Det er jo en udfordring vi er begyndt at mærke herhjemme, for det er nødvendigt med backup kraft til stabilisering og udfyldning af huller i vinden, og hvem skal betale det.

  • 0
  • 0

Hej Svend

I Australien har de i bogstaveligste forstand ødrift og der ikke hydropower udbygningsmuligheder, så for dem vil det være en udfordring med integration af sol og vind lige pt.

På længere sigt er den udfordring dog kun af en art som let kan løses.

I Europa er mulighederne for at løse udfordringerne fine her og nu.

Der er ingen som skal betale back-up kapacitet. Det er en forestilling, der ikke har nogen relevans.

Der kommer aldrig nogensinde en situation, hvor man vil øge subsidierne til backup kraftværker.

Prisen på regulerkraft må sættes efter markedsvilkår, så dem med hydropower og hurtige gaskraftværker vil kunne lukrere på at kunne træde til og levere når priserne er høje.

Fremtiden vil indebære en fortsat udbygning af HVDC netværket og det vil sprede sig langt udenfor kontinental Europas grænser.

  • 0
  • 0

Nu har Uruguay også ret gode vindforhold. Men ved vestlige kyster kunne man formentligt også producere vindkraft til 30 øre/kWh i Danmark. Sådan en Vestas V112 3 MW landmølle i 8,5 m/s middelvind er en effektiv fætter. Jeg finder en simpel tilbagebetalingstid på omkring 10 år under de konditioner...

  • 0
  • 0

Det kunne et kulkraftværk måske også, hvis det fik lov at tonse derudaf uden hensyn til behovet.
Du kunne forestille dig to gummistøvle fabrikanter. Den ene leverer som solen skinner og vinden blæser, men han er sikret afsætning uanset hvad. Den anden kan kun få lov at levere når der er behov for gummistøvler.
Den første har alt andet lige mulighed for at lave en bedre forretning end den anden.

  • 0
  • 0

Du har helt ret i din pointe om, at vindmøller ikke kører lastfølge. Omvendt bliver produktionen mere jævn jo større kapacitetsfaktoren er, så nye moderne vindmøller med høj kapacitetsfaktor producerer bedre end de møller der står rundt omkring i Danmark.

Problemet vedrørende den manglende lastfølge er til for at løses.

  • 0
  • 0

Det er jo en udfordring vi er begyndt at mærke herhjemme, for det er nødvendigt med backup kraft til stabilisering og udfyldning af huller i vinden, og hvem skal betale det.

I Uruguay (og Norge/Sverige, som dk er elektrisk forbundet med, hvor udvekslingen sker via NordPool, dvs. et åbent og transparent marked) er der rigelige mængder vandkraftværker med vandmagasiner store nok til, at lagre den energi som spares, når vindkraftværkerne producerer energi/effekt. Når vindkraftværkerne ikke producerer energi/effekt, bruges det lagrede vand i vandkraftværkerne. Således er der ikke brug for reservekraftværker.

I min optik, er tanken om behovet for reservekraftværker traditionel og forældet.

  • 0
  • 0

Hej Victor

Du har fuldstændigt ret, men der er lobbyister som er købt (Koch brothers og Fox news slænget) til at så tvivl om alternativ energi, der af uransagelige grunde har fået gennemslag blandt en hel del som deltager i debatten.

Udover vandkraft og det mere og mere udbyggede HVDC net, så er der fuld fart på udvikling og udrulning af teknologier, der efterspørger el når det er passende for grid situationen.

KK og fossil lobbyen roser selv grundlastværker til skyerne, men fakta er at også disse værker har brug for backup, da de ind imellem falder ud uplanlagt og så iøvrigt kræver kontinuerligt drift uanset om efterspørgsel om natten er lav.

De kræfter der bekæmper vind og solenergi giver ikke op uden sværdslag uanset at både fossil og KK kræver massive direkte og indirekte støtteordninger uden hvilke de slet ikke ville være konkurrencedygtige i dag.

Fossil kraftværker burde betale fr at bruge atmosfæren som skraldespand og KK burde betale forsikring, dekommissionering og opbevarelse af affald fuldt og helt på almindelige markedsvilkår samtidigt med at sikkerheden skal op på moderne standard.

  • 0
  • 0

Hej Jens

Tak for dit indlæg, som jeg er helt enig i.

I Paraguay planlægger de, at bygge solkraftanlæg. Dele af landet har 300 soldage årligt. Om 7-8 år er det planlagt, at der er bygget et helt nyt 500 kV system fra Itaipu vandkraftværket (~16 GW, hvoraf Paraguays har adgang til halvdelen af den producerede effekt/energi) hen til hovedstaden og videre rundt i landet. Wow.

El-prisen er US$30-40 hernede. Vandkraft er bare billigt - og suverænt ifh. Sol- og vindkraft.

PS Jeg kan hilse at her er super varmt nede (30-41 grader) - og alt for fugtigt for min smag ;)

  • 0
  • 0

Ja, man kunne jo så spørge om hvem der skal betale for kablerne til overførsel af al denne effekt. Det var vel ikke helt urimeligt at vindmøllerne betalte en god del af regningen. Det er trods alt dem der der har gjort det nødvendigt med disse forstærkede ud- og ind-landsforbindelser.
Uanset om det er en ønsket eller uønsket virkning man får, må man se på de afledte negative effekter og omkostninger.
Uanset hvor mange møller du sætter op, bliver du nød til sikre, at du stadig kan levere den nødvendige effekt i vindstille.
Kun lommeuld kommer af sig selv. Nogle skal betale for kraftværker i reserve eller kabler og garantier for levering.
I Danmark er vindmøller ikke mere en lille ændring af elproduktionen, som kan negligeres. Til tider leverer de mere end vi bruger, og det burde vi forholde os til på en realistisk måde ved at indse, at det er reelle kraftværker.

  • 0
  • 0

Kære Svend

Jeg er enig i en del af det du skriver, særligt, at de evt. omkostninger vindmøller påfører systemet bør medregnes når der ses på, hvad de koster.

De forstærkede elforbindelser, tjener Danmark store penge på, gennem øget transit og fortjenesten derved.

De forstærkede forbindelser har, som du er inde på, den effekt, at behovet for reservekraftværker mindskes. Forbindelserne forbinder os med vandkraften, og energilagringsmuligheden herigennem, i Norge og Sverige.

  • 0
  • 0

Strømproduktionen fra vandkraft i Uruguay svinger enormt fra år til år afhængigt af regnmængden.

Eksempelvis var produktionen i 2002 på 9.500 GWh, mens den i 2006 var nede på 3.500 GWh.

Forskellene udlignes bl.a ved import af strøm fra Brasilien og Argentina og i 2006 toppede importen med 2.800 GWh.

I 2010 var strømproduktionen fra ”grønne” kilder:

Vindkraft: 68 GWh
Solceller: 0,2 GWh
Vandkraft: 8.400 GWh

I december 2012 fik Uruguay bevilliget et lån til et nyt 530 MW gasfyret kraftværk, der skal opføres ved siden af et eksisterende 300 MW gasfyret kraftværk ved Punta del Tigre.

  • 0
  • 0

Tilføjelse:

Med en teoretisk årskapacitet på 4.500 GWh kan det ny 530 MW gasfyrede kraftværk [b]alene[/b] dække halvdelen af Uruguays nuværende strømforbrug.

  • 0
  • 0

Ja, man kunne jo så spørge om hvem der skal betale for kablerne til overførsel af al denne effekt. Det var vel ikke helt urimeligt at vindmøllerne betalte en god del af regningen.

Jeg finder det helt naturligt at elforbrugerne betaler, samme elforbrugere får i øvrigt næsten samme rabat ved at prisen presses ned når det blæser, den billige strøm fra Danmark fortrænger hydro, og når rigeligheden stiger preses prisen på den hydro der sælges tilbage til Danmark, altså en positiv spiral som gør at vinden i praksis er billigere for os end hvis vi udelukkende fokuserer på de milliard dyre udlandsforbindelser.

Når kraftværkerne piver over vores vind så skal de lige tænke over disse prisudsving jo også kommer hvis vi selv stopper udbygningen med vind, Jylland udbygger nemlig forbindelsen til Tyskland, og så banker de bare lidt flere møller op syd for grænsen, kraftværkerne må bare indstille sig på perioder med lave el-priser.

Når nu vi alt andet lige, om vi selv udbygger vores vind eller overtager Tyskernes vind, og vi derfor er nødt til at udbygge til Norge, og denne omkostning er ens om vi kun bruger denne kabelinstallation til det primære formål, som her er den store mængde vindmøllestrøm i vinterperioden, eller om vi sekundært og i "princippet gratis" vil bruge den ledige kapacitet til solcelle strøm om sommeren. (kræver blot 2-5GWp solceller)

  • 0
  • 0

Victor Eremita skiver:

I Uruguay bygges der, til og med 2016, 1000 MW vindkraft til en fast pris på ca. 30 øre/kWh for de første 20 år. Der er ingen subsidier.

Spørgsmål: Kan du venligst dokumentere strømprisen med seriøse referencer ?

For de seneste 2 vindmøller projekter:
1) Palantir med en anlægskapacitet på 50 MW (1,5 MW møller) er anlægsomkostningerne 144 M US$.
2) El Libertador med en anlægskapacitet på 65 MW (1,5 MW møller) er anlægsomkostningerne 170 M US$

Tilsammen giver det 115 MWp med en anlægsomkostning på 314 M US$

Projekterne er landbaserede. Med en effektiv kapacitetsfaktor på 25%, en afskrivning over 25 år med en forrentning på 5%, bliver produktionsprisen pr. kW = 45 øre.

Dertil kommer vedligeholdelsesomkostninger, som ifølge Blomberg lavt sat er 5 øre pr. kWh.

Alt i alt en produktionspris på 50 øre pr. kWh.
Dertil kommer profit og generalomkostninger.

Kan du dokumentere din lave pris på 30 øre fra andet end rygtebørsen ?

I Uruguay er der rigelige mængder vandkraftværker med vandmagasiner store nok til, at lagre den energi som spares, når vindkraftværkerne producerer energi/effekt. Når vindkraftværkerne ikke producerer energi/effekt, bruges det lagrede vand i vandkraftværkerne. Således er der ikke brug for reservekraftværker.

Vås. Se mit tidligere indlæg om elproduktionen fra vandkraft, der varierer med en faktor 3. Der er ikke væsentlig oplagringskapacitet.

Selv skriver regeringen i Uruguay: “The [b]only[/b] hydroelectric plant with effective reservoir capacity or energy reserve is Gabriel Terra (150 MW), with a reserve volume equivalent to 4.5 months’ generation.”

Wind power capacity is expected to exceed 1,000 MW by 2015. Nonetheless, the largescale installation of wind turbine plants [b]requires backup in terms of rapid response firm generation for hours when there is no wind.[/b] (mine fremhævelse).

Naboerne tager sig med en middelpris på 199 US$ pr. MWh importstrøm særdeles godt betalt.

Det er netop derfor, at man udbygger strømproduktionen med det gasfyrede 530 MW store anlæg. Ordren gik i øvrigt til koreanske Hyundai !

Se en plantegning af anlægget her:

http://www.hyundaimotorgroup.com/hmg/web/e...

Jeg imødeser meget gerne en kommentar.

  • 0
  • 0

Victor Eremita skiver:

[quote]I Uruguay bygges der, til og med 2016, 1000 MW vindkraft til en fast pris på ca. 30 øre/kWh for de første 20 år. Der er ingen subsidier.

Spørgsmål: Kan du venligst dokumentere strømprisen med seriøse referencer ?

For de seneste 2 vindmøller projekter:
1) Palantir med en anlægskapacitet på 50 MW (1,5 MW møller) er anlægsomkostningerne 144 M US$.
2) El Libertador med en anlægskapacitet på 65 MW (1,5 MW møller) er anlægsomkostningerne 170 M US$

Tilsammen giver det 115 MWp med en anlægsomkostning på 314 M US$

Projekterne er landbaserede. Med en effektiv kapacitetsfaktor på 25%, en afskrivning over 25 år med en forrentning på 5%, bliver produktionsprisen pr. kW = 45 øre.

Dertil kommer vedligeholdelsesomkostninger, som ifølge Blomberg lavt sat er 5 øre pr. kWh.

Alt i alt en produktionspris på 50 øre pr. kWh.
Dertil kommer profit og generalomkostninger.

Kan du dokumentere din lave pris på 30 øre fra andet end rygtebørsen ?

I Uruguay er der rigelige mængder vandkraftværker med vandmagasiner store nok til, at lagre den energi som spares, når vindkraftværkerne producerer energi/effekt. Når vindkraftværkerne ikke producerer energi/effekt, bruges det lagrede vand i vandkraftværkerne. Således er der ikke brug for reservekraftværker.

Vås. Se mit tidligere indlæg om elproduktionen fra vandkraft, der varierer med en faktor 3. Der er ikke væsentlig oplagringskapacitet.

Selv skriver regeringen i Uruguay: “The [b]only[/b] hydroelectric plant with effective reservoir capacity or energy reserve is Gabriel Terra (150 MW), with a reserve volume equivalent to 4.5 months’ generation.”

Wind power capacity is expected to exceed 1,000 MW by 2015. Nonetheless, the largescale installation of wind turbine plants [b]requires backup in terms of rapid response firm generation for hours when there is no wind.[/b] (mine fremhævelse).

Naboerne tager sig med en middelpris på 199 US$ pr. MWh importstrøm særdeles godt betalt.

Det er netop derfor, at man udbygger strømproduktionen med det gasfyrede 530 MW store anlæg. Ordren gik i øvrigt til koreanske Hyundai !

Se en plantegning af anlægget her:

http://www.hyundaimotorgroup.com/hmg/web/e...

Jeg imødeser meget gerne en kommentar.
[/quote]

Her som hisset får vi også brug for sådan nogle værker.
6650 kr pr kW plus gas og drift.Vi får mere strøm om sommeren da vort kølevand er koldere og kan få fjernvarme om vinteren.Bare pokkers at de skal købes i Korea for penge som ingen drømmer om samle sammen i en skuffe med nuværende priser.
Dødsyge vindmøller.

  • 0
  • 0

Spørgsmål: Kan du venligst dokumentere strømprisen med seriøse referencer ?

For de seneste 2 vindmøller projekter:
1) Palantir med en anlægskapacitet på 50 MW (1,5 MW møller) er anlægsomkostningerne 144 M US$.
2) El Libertador med en anlægskapacitet på 65 MW (1,5 MW møller) er anlægsomkostningerne 170 M US$

Tilsammen giver det 115 MWp med en anlægsomkostning på 314 M US$

Spørgsmål: Kan du venligst dokumentere disse anlægsomkostninger med seriøse referencer ?

2,7 mio $/MW lyder usædvanligt dyrt, når der er tale om landmøller.

Det forekommer ikke repræsentativt, eftersom Vestas MW-pris for nøgleklare projekter ligger omkring 1 mio €/MW (1,3 mio $/MW) i snit.

https://www.nordnet.dk/mux/web/analys/nyhe...

Ellers var det nok heller ikke muligt for nabolandet Brasilien, at få vindmøllestrøm til 24 øre/kWh fra de kommende vindmølleparker, som for nyligt blev projekteret.

http://www.windpowermonthly.com/article/11...

  • 0
  • 0

Ifølge tilbudsbetingelserne får ejeren af møllen 110 USD per MWH indtil udgangen af 2015 Det svarer til cirka 60 øre per kWH.

Derefter får de 63 USD per tilbuddet svarende til cirka 36 øre per kWH. Disse priser stiger med pristallet. Prisen afregnes hvor møllen er tilknyttet nettet.

COMUNICADO DE PRENSA

La Dirección Nacional de Energía del Ministerio de Industria, Energía y Minería y UTE se complacen en compartir la información primaria que surge del procedimiento competitivo K41938 conducido por la empresa eléctrica para la realización de contratos de compra de energía eléctrica proveniente de fuente de generación eólica, en el marco del Decreto del Poder Ejecutivo N° 159/011.
Se recibieron 23 ofertas de 17 empresas por un total de 1.097 Megavatios; el procedimiento prevé adjudicar 150 Megavatios. Se trata de contratos de compra de energía por veinte años.
Los primeros datos extraídos de las ofertas indican precios sensiblemente inferiores a los obtenidos en los procedimientos anteriores, del orden de 63-67 USD/MWh, a comparar con 85-87 USD/MWh del proceso anterior.
La cantidad de ofertas recibidas y sus precios reflejan la confianza de los inversores y emprendedores en el país, en la Política Energética y en la empresa eléctrica estatal, confirmando en la práctica la viabilidad de la explotación intensiva del recurso eólico en el país. Estos resultados contribuirán significativamente a la reducción de costos del sector energético, a disminuir la importación de petróleo y a aumentar la soberanía del país en materia de fuentes de energía.
Las ofertas serán sometidas a un exhaustivo estudio, dentro de lo que ya es normal en los proceso de licitaciones publicas, que permita concretar la mejor adjudicación.
Los datos extraídos de las ofertas presentadas en el día de la fecha se encuentran disponibles en las páginas web de UTE y de la DNE.
Montevideo, 23 de agosto del 2011

  • 0
  • 0

@Søren Lund

Jeg skal ikke kunne sige, om man har overdrevet de totale omkostninger for at opnå højere lån fra IDB.

Palmatir: 50 MW. Lån. $ 50 M. Totale omkostninger: $ 144 M. (se resumé)

http://www.iadb.org/es/proyectos/project-i...
El Libertador: 65 MW. Lån $ 66 M. Totale omkostninger: $ 170 M. (se resumé)
http://www.iadb.org/es/proyectos/project-i...

Der er tale om komplette priser. Eksempelvis omfatter det første projekt udover opførelsen af 25 stk. 2 MW møller, transformering til 63 kV, 10 km transmissionslinie for tilslutning til nationalt net og konstruktion af 17 km (mølle)vej.

Det andet projekt omfatter 44 stk. 1,5 MW møller med tilsvarende tilbehør.

Oversigt:

http://www.iadb.org/en/news/news-releases/...

  • 0
  • 0

Du har ganske ret Svend: Man skal altid sikre sig, at omkring 6000 MW effekt kan leveres selvom det ikke blæser (med dagens elforbrug). Men nu står der jo altså allerede KV-værker der så rigeligt kan det.

Problemet med opregulering opstår først om mange år, når værkerne står foran en udskiftning. Til den tid ser både forbrug og produktion meget anderledes ud, så problemet formentligt kan løses på anden vis. Eksempelvis ved at hybridbilernes SOFC brændselsceller kan levere effekten ved hjælp af den biogas de kører på (bare som et eksempel).

  • 0
  • 0

Nu er jeg ikke lige oppe på beatet angående prisen på vindmøller i Uruguay, men mon ikke en V112 3 MW landbaseret mølle kostet omkring 30 mio Dkk opstillet som i Danmark?

Det blæser ret meget i Uruguay, faktisk med omkring 9 m/s middelvind på de gode vindplaceringer (det er som de bedste vindplaceringer på land i Danmark). Lad os sige 8,5 m/s (hvor man kan nøjes med IEC klasse II modellen). Så producerer sådan en V112 mølle med en kapacitetsfaktor på 47% (jeg har fratrukket 7% produktionstab til nettab, vindskygge og nedetid). Med årlige D&V udgifter på 900.000 Dkk om året og en elpris på 30 øre/kWh bliver den simple tilbagebetalingstid 10,6 år.

  • 0
  • 0

Søren: Tak for dit indlæg.

Henrik: Det bi-nationale (Uruguay/Argentina) vandkraftværk El Salto, på 1890 MW, har et vandreservoir der kan dække 10-15 dages produktion. Kilde: UTE tjenestemænd, der deltog i møde som undertegnede fo 1½ uge siden.

Vandkraftværkerne kommer, de facto, til, at fungere som reservekraftværket.

Ja, strømmen koster US$ 63/MWh, hvilket jeg lidt hurtigt skønnede modsvarede 30 øre/kWh. 36 øre/kWh ville være et bedre estimat.

Mvh Martin

  • 0
  • 0

Der er tale om komplette priser. Eksempelvis omfatter det første projekt udover opførelsen af 25 stk. 2 MW møller, transformering til 63 kV, 10 km transmissionslinie for tilslutning til nationalt net og konstruktion af 17 km (mølle)vej.

Jamen fint nok - så løser de både en generations- og en transmissions-opgave i én og samme financiering, hvilket sikkert kan være meget fornuftigt.

Tallet siger så bare ikke noget om hvor stor del af prisen der vedrører selve elproduktionen - for det er vel ikke kriteriet i Uruguay at produktionsanlæggene altid skal levere 63 kV til nærmeste hovedlinie - hvor end den så ligger ?

Om det er normalt at inkludere anlægningen af 17 km vej i en CoE-beregning ? - kan være det er i Uruguay, men så ligger vejen der jo også til andre formål, og når de næste møller skal opstilles.

Skal man kunne sammenligne CoE, er man nødt til at afgrænse anlæggene ved tilslutningspunkterne. Alle typer elproduktionsanlæg kræver deres infrastruktur, som varierer afhængigt af hvor de ligger, og beskaffenheden af det net de tilsluttes.

Derfor sammenligner man eksempelvis også Vogtle 3 & 4's projekterede anlægspris (14 mia $ for 2 stk 1150 MW reaktorer) med EDF's oplæg til bl.a. Hinkley Point (7 mia £ for 1600 MW) samt FL3 og OL3, som begge er løbet op i 8,5 mia €.

Man medregner naturligvis ikke de 3 mia $ der yderligere er budgetteret til netforstærkning ifm Vogtle 3 & 4. Nettets eksisterende kapacitet ved tilslutningspunktet, er jo ikke et udtryk for hvad hverken vind-, vand-, gas- eller atomkraft koster generelt.

  • 0
  • 0

Søren: Tak for dit indlæg.

[...]

Mvh Martin

Selv tak - Victor (Martin) Eremita! ;-)

Mente jo nok at "Victor Eremita" var Søren Kierkegaards dæknavn (når han skrev erotiske romaner ;-) - og ikke dit. Men hvorfor bruge dæknavn, når du skriver så fornuftige og meningsfyldte indlæg?

  • 0
  • 0

Hej og tak Søren :)

Årsagen til min brug af alias er en lang historie, som ikke er helt afsluttet og som jeg derfor ikke vil gå i detaljer med. Kort fortalt blev jeg tvunget til at forlade en Særlig Offentlig Virksomhed (forkortet SOV, hvilket er vidunderligt ironisk) da jeg kom med konstruktiv kritik af beslutningsprocessen. Qua fratrædelsesaftalen fik jeg en masse (af elforbrugernes) penge. Under selve fratrædelses forløbet blev jeg bagtalt af bl.a. direktøren m.fl. over for hele virksomheden og min nærmeste chef kaldte mig "...måske maniodepressiv..." over for mine nærmeste kollegaer. Deres handlinger viser deres (mangende) ledelsesevner, vil jeg mene.

Nå, men nok om det. Jeg har det fint og er ved at rydde op i energisektoren, hvilket er det vigtigste for mig lige pt.

PS Det kan være jeg skal til, at skrive erotiske romaner, aliasset taget i betragtning ;-)

  • 0
  • 0

Jag undrar bara om priset på auktionen i Brasilien eller för den delen Uruguays vindkraft med garantipris 30øre/kWh inkluderar stöd från fossilkolsförbrännare som gör kompensationsköp?

Är det inte det så börjar jag tro på vindkraft i bra vindlägen till några procent av länder med mycket vattenkraft.

Varför får danska och svenska vindkraftverk 25øre/kWh i stød om totalkostnaden ær 30øre inkl. vinst?

Så måste jag konstatera att Uruguay installerar gaskraft før att balansera vindkraften.

Det är svindyrt och borde läggas till kostnaden för vindkraft.

Gaskraften kan lika gärna öka sin drift så att de kompenserar för vindkraften med enbart en marginalkostnad för gas vilket snart är så gott som gratis.

Skiffergas var nere i 4öre/kWh som lägst i USA och tekniken sprids över världen samtidigt som den utvecklas till billigare och mindre miljöbelastande, genom bl.a propangas i gelform i stället för vatten och "diskmedel".

Till det upptäcks allt fler gasfält.

Statoil har funnit ett 1,5ggr Snøhvit utanför Tanzania och de räknar med att finna 10ggr mer i det området.

Över 90% av jordens allt mer energidesperata befolkning vet antingen att CO2-hotet inte kan styrkas vetenskapligt i denna istid med låg temperatur och låg biodiversitet eller (vilket är vanligare) ger fullständigt fan.

Därför måste storskalig vindkraft bli lika billig som den billigaste fossilkraften utan kvothandel eller CO2-skatter och det inkl. energilagring, eller finna sig i att bara kunna vara några procent av elproduktionen.

Visar det sig att 30öre/kWh är kommersiellt hållbart för vindkraft i Brasilien och Uruguay utan stöd från kompensationshandel, så blir jag glad, annars är det som vanligt...

En bidragscirkus som dränerar samhället på resurser som annars kunde använts konstruktivt för människor, djur och natur.

  • 0
  • 0

Gaskraften kan lika gärna öka sin drift så att de kompenserar för vindkraften med enbart en marginalkostnad för gas vilket snart är så gott som gratis.

Skiffergas var nere i 4öre/kWh som lägst i USA och tekniken sprids över världen samtidigt som den utvecklas till billigare och mindre miljöbelastande, genom bl.a propangas i gelform i stället för vatten och "diskmedel".

Herligt at Gunnar begynder at se fornuften i vindkraften, det har taget lang tid!
Og Gunnar, kan du ikke se problemer med de nye teknologier for fossil udvinding, feks ekstrem dårlig forrentning af input af penge og energi, (EROI) og kort produktionstid før kraftigtt fald i ydelsen?

  • 0
  • 0

Gaskraften kan lika gärna öka sin drift så att de kompenserar för vindkraften med enbart en marginalkostnad för gas vilket snart är så gott som gratis.

Man bør vel skelne mellem allerede eksisterende gasanlæg og nye. Det er jo kun på allerede eksisterende anlæg, at de marginale omkostninger er det mest interessante. For nye anlæg er investeringsomkostningerne jo i høj grad centrale.

Man bør også huske, at DONG's Pyroneer teknologi i kombination med posefiltre og POX-reformering potentielt kan producere gas til 20-25 øre/kwh på basis af halm. Kombineres med ting som gyllefibre (fra biogasproduktion) og plastik udskilt fra Renescience anlæg kan prisen formentligt sænkes yderligere. Gassen vil have kedelkvalitet og kan derfor bruges til at producere strøm.

En yderligere katalytisk oprensning kan føre til udskillelse af hydrogen, som kan benyttes til at opgradere biogas eller hvad man nu bruger hydrogen til i samfundet, samtidigt med at forgasningsgassen når gasmotorkvalitet. Om en sådan yderligere oprensning er rentabel afhænger selvsagt blandt af, hvad man kan sælge de ret betydelige mængder hydrogen for.

  • 0
  • 0

Henrik: Det bi-nationale (Uruguay/Argentina) vandkraftværk El Salto, på 1890 MW, har et vandreservoir der kan dække 10-15 dages produktion. Kilde: UTE tjenestemænd, der deltog i møde som undertegnede for 1½ uge siden.

Vandkraftværkerne kommer, de facto, til, at fungere som reservekraftværket.

@Martin
Din konklusion er ikke korrekt.
Som jeg skrev ovenfor varier produktionen af hydrostrøm i Uruguay ret voldsomt fra år til år:

2002: 9.500 GWh
2006: 3.500 GWh

Den varierer også kraftigt fra [b]uge til uge[/b] afhængigt af nedbørsmængden. El Salto vandkraftværket med en kapacitet på 1890 MW leverer i middel 765 MW (målt over flere år). Det giver en kapacitetsfaktor på 0,40.

Tilstrømningen varierer også helt enormt: fra kun 109 m3/s i 1945 til 37.700 m3/s i 1992.

Her kan du læse om problemerne ved El Salto vandkraftværket, når det ikke regner:

http://www.internationalrivers.org/es/node...

Din reservoirkapacitet på 15 dage er en teoretisk middelværdi, der ikke kan bruges i praksis. Der er jo ikke tale om en daldæmning omgivet af høje bjergskråninger.

Her er et par produktionsdata fra El Salto:

1/11-2012: målt kapacitet: 1750 MW. Kapacitetsinterval: 1460 – 1840 MW
1/12-2012: målt kapacitet: 155 MW. Kapacitetsinterval: 141 – 221 MW

Dvs. at man den 1/12 kun havde 66 MW til udligning af evt. manglende vindmøllestrøm. Det kan jo ikke bruges til ret meget, og det er selvfølgelig pga. af de store variationer i såvel vindstrøm som vandstrøm, at man har påbegyndt opførelsen af et 530 MW gasfyret kraftanlæg.

I skrivende stund (19/2 kl. 17.00 lok.tid) er produktionskapaciteten på El Salto iøvrigt 212 MW.

  • 0
  • 0

Henrik: Jeg skrev: "Det bi-nationale (Uruguay/Argentina) vandkraftværk El Salto, på 1890 MW, har et vandreservoir der KAN dække 10-15 dages produktion."

Du må meget gerne læse, hvad jeg skriver. Ikke hvad jeg ikke skriver.

Kl. er for resten nu 18:56 (lokal tid) hernede i Paraguay/Asunción, hvor jeg befinder mig.

  • 0
  • 0

Så måste jag konstatera att Uruguay installerar gaskraft før att balansera vindkraften.

Det är svindyrt och borde läggas till kostnaden för vindkraft.

I så fald burde prisen for spidslast jo tillægges omkostningen for grundlast, med samme rationale - ikke sandt?

Det er naturligvis noget vrøvl - for alternativet er jo at bruge svinedyr gaskraft (eller spidslast) hele tiden, i stedet for at lade den langt billigere vindkraft (eller grundlast) dække mest muligt af forbruget.

Är det inte det så börjar jag tro på vindkraft i bra vindlägen till några procent av länder med mycket vattenkraft.

"mycket vattekraft" må jo så svare til de 2 MW vi har i Danmark, da vi som bekendt formår at dække 1/3 af vores elforbrug med vind, med lave elpriser til følge.

Vi har jo så muligheden for at udveksle med lande med ekstremt mycket vattenkraft, og denne reserve vil med tid fungere som backup for en meget stor del af de nordeuropæiske lande.

Med moderne effektive vindmøller, med langt højere kapacitetsfaktor end den vi kendte for 10-15 år siden, skal der nemlig forholdsvis meget mindre vandkraft, gas og andet til at integrere det.

Det er også de stigende kapacitetsfaktorer - selv for mellemvindsområder - der gør at vindkraftens CoE falder. MW-prisen stiger jo ikke tilsvarende.

Og med vindkraftens udbredelse, får én integrations-resurse mere; nemlig udveksling mellem geografisk spredt vindkraft.

Visar det sig att 30öre/kWh är kommersiellt hållbart för vindkraft i Brasilien och Uruguay utan stöd från kompensationshandel, så blir jag glad...

Jamen findes der noget mere fornøjeligt end at gøre en svensker glad? ;-)

""The company agreed to accept [b]total annual revenue[/b] of about BRL91.2 million from the seven wind farms, selling energy at an average price of [b]BRL87.77 per MWh[/b].""

http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2012/12...

""Enerfin Sociedad de Energia SA, Renova Energia SA, EGP- Serra Azul and Bioenergy Geradora de Energia Ltda. won contracts to [b]sell electricity to distributors for an average price of 87.94 reais ($41) a megawatt-hour[/b]""

http://ceesa.plan.aau.dk/

(BRL 87,77 pr MWh = 0,24 øre/kWh (på auktionsdagen))

Velkommen på holdet, Gunnar!!!

  • jeg ser frem til at følge din nye, glade og positive indstilling for vindkraftens udbredelse, på de mange debatmedier medier du deltager på. ;-)
  • 0
  • 0

@Victor

Henrik: Jeg skrev: "Det bi-nationale (Uruguay/Argentina) vandkraftværk El Salto, på 1890 MW, har et vandreservoir der KAN dække 10-15 dages produktion."

Du må meget gerne læse, hvad jeg skriver. Ikke hvad jeg ikke skriver.

Jeg mener ikke at have misforstået dig. Problemet er, at vandmagasinet i El Salto med en mulig teoretisk kapacitet på 10-15 dage er (næsten) lige så usikkert, som at forlade sig på vindenergi alene.

Jeg har checket den daglige strømproduktion for hele 2012 og kan se, hvordan tallene flakker op og ned - alt efter om det har regnet en uge i forvejen eller ej (se mine eksempler fra november og december 2012).

Du har tidligere refereret til embedsmænd fra UTE. Her er hvad samme UTE skriver om vandkraftværker i Uruguay i 2003:

Although the installed hydroelectric generation capacity (1538 MW) is greater than the maximum instantaneous demand of the system (1450 MW), the random variability of the water flow determines that it is necessary to count on thermal back-up.

[b]In dry periods, where the water flow is significantly reduced, sometimes even nil, thermal machines are operated at full.[/b]

Uruguayan electric sector has 563 MW of thermal plants (GT´s and ST’s) and an electric interconnection with Argentina, with a capacity of 2000 MW.

Ref: http://www.ute.com.uy/empresa/entorno/Ener...

Bemærkninger: 1) fremhævelsen er min. 2) Da El Salto deles med Argentina, indgår den kun med 945 MW i kapacitetsopgørelsen her.

UTE mener, at gasfyrede kraftværker er en nødvendighed til udjævning af strømproduktionen. Derfor har man i november/december 2012 bestilt et nyt 530 MW kraftværk.

  • 0
  • 0

Jag är inte mot vindkraft, dessutom röstade jag mot kärnkraft vid den svenska folkomröstningen (men med motivet att jag inte ville ge yrkespolitiker mer makt, utan svensk kärnkraft skulle landet inte kunnat införa så mycket destruktiv byråkrati och destruktiva arbetsmarknadsregler).

Jag var starkt för vindkraft och blev besviken då S-regeringen i Sverige lade ner en världsledande forskning på Flygtekniska FörsöksAnstalten (dåtida FFA där jag som privat entreprenör sög till mig erfarenheter).

Jag åkte bums ut till Gärdet i Stockholm då det uppfördes ett vindkraftverk utanför tekniska museet.

Men då de båda gigantiska betongmøllerna byggdes och drevs med uppenbar avsikt att visa teknikens oförmåga att bidra gav jag upp.

Märk Søren Lund att jag först de sista fem åren insett att mänskligheten utanför OECD kommer nå vår köpkraft.

Indien och Kina har bägge länderna lika många innevånare som OECD men vi tre har ändå bara hälften av mänskligheten.

För att undvika WWIII och nå en harmonisk "PEAK-människa" krävs minst fyra ggr dagens produktion av drivmedel och elektricitet (samt att USA och den snabbväxande rika delen i fattiga länder, halverar sin energianvändning).

Dagens kolkraft är det som har ökat välståndet mest. all global kärnkraft motsvarar enbart 1miljarder ton kol om året och vi har ökat från 3miljarder ton/år till dagens över 7miljarder ton/år sedan 2000.

Enbart billigare energisystem minskar kolförbränningen och det är numer kärnkraft, gaskraft och viss vattenkraft.

Men om vindkraft kan byggas över stora regioner där vinden är så stabil så det blir baskraft likt Sydkoreas kärnkraft med 95% tillgänglighet och kommande GenIV med 100% och vindkraften då kan leverera elkraft för 30öre/kWh inkl, de elnät som detta skulle kräva, så är jag glad och gläds om det energisystemet kan bidra till ett ökat globalt välstånd, ty det är minimikravet för en global miljövård och en basal global välfärd.

Men du ska veta att modern kärnkraft GenIII är billigare och går fortare att bygga än kolkraft, så även med gratis kol blir kärnkraft billigare, då kol har så dyr logistik.

GenIV startar i allt högre omfattning och den fjäde generationen i det natriumkylda BN-programmet ligger nu i startgroparna, den ska bara destruera kärnstridsspetsar, men 2020 startar en variant på 1200MWe den blir inte dyrare än dagens ryska GenIII, men får en sluten bränslecykel och kan därmed drivas av kärnavfall där elektricitet blir en biprodukt i ett miljöarbete.

Om man bortser från det faktum att dagens kärnavfall har stora avfallsfonder till sig och även miljövinsten så kommer ändå BN-1200 producera elektricitet för 2,21us Cent /kWh eller 22$/MWh

22$/MWh för elproduktion bli inte det lägsta, Kina Indien och Sydkorea ligger redan där.

Jag tvivlar på att ska storskalig vindkraft inkl. energilagring och de elnäts de kräver kunna producera elektricitet för (vad blir det i danska ören...) 10øre/kWh, vilket krävs redan om tio år?

Om inte så utarmar subventioner av vindkraft kombinerat med förbud av kärnkraft, vilket leder bort från en global mänsklighet i någorlunda harmoni.

  • 0
  • 0

Jag är inte mot vindkraft, dessutom röstade jag mot kärnkraft vid den svenska folkomröstningen (men med motivet att jag inte ville ge yrkespolitiker mer makt, utan svensk kärnkraft skulle landet inte kunnat införa så mycket destruktiv byråkrati och destruktiva arbetsmarknadsregler).

Jag var starkt för vindkraft och blev besviken då S-regeringen i Sverige lade ner en världsledande forskning på Flygtekniska FörsöksAnstalten (dåtida FFA där jag som privat entreprenör sög till mig erfarenheter).

Jag åkte bums ut till Gärdet i Stockholm då det uppfördes ett vindkraftverk utanför tekniska museet.

Du har skrevet >800 indlæg her på ing.dk, Gunnar - stort set alle vedrørende energisystemet, tydeligvis generelt 'for' atomkraft og 'imod' vindkraft.

Bortset fra de sidste to; hvilke af de >800 indlæg var så "för vindkraft"???

[/quote]Märk Søren Lund att jag först de sista fem åren insett att mänskligheten utanför OECD kommer nå vår köpkraft.[/quote]
Ja så! - det var godt nok sent at indse det! ;-)

For fem-syv år siden boede jeg i Hong Kong med min familie, og rejste/handlede i Kina, Taiwan, Korea og Japan. På det tidspunkt havde store dele af Asien for længst overhalet vores købekraft.
Jeg har ikke siden midt 90-erne tvivlet på at Asiaternes købekraft ville indhente vores.

Skal man forvente at du indser vindkraftens betydning med samme forsinkelse?

For det passer jo fint med at jeg for ca 10 år siden indså at vindkraften kommer til at udgøre en betydelig andel af verdens energiforbrug - nemlig efter at have oplevet hvor relativt let vi selv kunne producere og integrere 27% vindkraft i DK-vest, selv med datidens umodne vindmølleteknologi.

Dagens kolkraft är det som har ökat välståndet mest. all global kärnkraft motsvarar enbart 1miljarder ton kol om året och vi har ökat från 3miljarder ton/år till dagens över 7miljarder ton/år sedan 2000.

Faktisk brugte vi 8 milliarder tons kul om året i 2010 - men det er dog iflg alle opgørelser kun ca 50% mere end i 2000.

(hvilket jeg synes er en stor stigning, omend den forekommer ringe ift din skræmmekampagne ;-)

Stigningen skyldes næsten udelukkende forbruget i Kina, som jo også er verdens største producent af kul. I resten af verden er kulforbruget faldet.

Men stigningen i kulforbruget kommer jo næppe til at fortsætte med samme hastighed, nu hvor Kina er blevet nettoimportør af kul, og strømmen derfor er blevet dyrere end i Danmark!

Måske det også er derfor de er det land i verden, der udbygger suverænt mest VE - og nu også har indført CO2-skat, endnu før mange vestlige lande er vågnet op!

[/quote]Men du ska veta att modern kärnkraft GenIII är billigare och går fortare att bygga än kolkraft, så även med gratis kol blir kärnkraft billigare, då kol har så dyr logistik.[/quote]
Det er ikke just det man ser her i Europa, hvor Gen3 akraftværker pt er 4-5 gange så dyre at bygge som de nyeste kulkraftværker i Tyskland, med samme kapacitet - og tager >12 år plus planlægning at opføre!

I Kina går det jo en del hurtigere - hvor alt afhænger af statens penge, og hvor centralkomiteens mål helliger midlet - også når det gælder sundhed, miljø og sikkerhed.

Dog sker selv den kinesiske akraftudbygning i et adstadigt tempo, sammenlignet med kulkraften, som de seneste år er blevet udbygget med ca 1 kraftværk pr uge!

Jeg er enig i at Kul, uanset hvor billigt det graves ud af minen, har en minimumsomkostning på logistikken. Men det har atombrændsel så sandelig også - og denne omkostning fortsætter jo hele vejen igennem til slutdepotet, hvor man de fleste steder slet ikke kender omkostningen endnu.

Verden kommer aldrig i nærheden af at kunne levere atombrændsel svarende til det nuværende kulforbrug, så længe vi taler Gen3.

Med Gen4 kunne vi komme en del længere - men når det overhovedet at blive realiseret inden verden er domineret af sol- og vindkraft?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten