Vindmøller tjener energien hjem på tre måneder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmøller tjener energien hjem på tre måneder

Af Søren Krohn, direktør for Vindmølleindustrien

Debatindlæg i Ingeniøren har fået vindmølleindustrien til at undersøge møllernes energibalance. Vindmøller af årgang 1980 tjente den energi, der gik til deres fremstilling, hjem igen i løbet af ca. otte måneder. For moderne vindmøller i 600 kW generationen er det tilsvarende tal nu tre måneder. Det viser en helt ny analyse fra Vindmølleindustrien, The Energy Balance of Modern Wind Turbines. Samtidig regner analysen på de kommende danske havmøller, der med hensyn til energibalance viser sig nogenlunde at svare til møller på landjorden.

Deres forventede længere levetid end landbaserede møller gør dem dog særligt interessante. Analysens historiske afsnit om 1980-vindmøllerne er blevet til på foranledning af Steen Ahrenkiel, der i et indlæg i Ingeniøren den 26.09.1997 erkender, at nutidens vindmøller har en meget positiv energibalance. Steen Ahrenkiel skrev dog samtidig, at "ingen af de tidligere vindmøller har kunnet fremstille den energi, der er medgået til deres fremstilling". Da påstanden imidlertid ikke blev ledsaget af nogen form for dokumentation, gav det os anledning til at iværksætte en grundig analyse af 1980-møllerne ved hjælp af Danmarks Statistiks input-output model. Med et kredsløb på 117 erhvervssektorer og 25 energivarer og basisår netop i 1980, er den særdeles velegnet til formålet. Resultatet foreligger nu.
OTTE MÅNEDER I 1980

En gennemsnitlig 1980-vindmølle var ca. otte måneder om at genvinde hele den globale direkte og indirekte energianvendelse, der blev omsat ved møllens fremstilling. Til fremstillingen af møllen og samtlige underleverancer i alle led i ind- og udland medgik ca. 475 gigajoule for en 55 kW vindmølle, svarende til 132.000 kWh primærenergi. Datidens modeller til vindberegning var imidlertid ikke, hvad de er i dag. Møllerne blev derfor i gennemsnit opstillet på ret ringe pladser i høje ruhedsklasser. Samtidig var tårnhøjden normalt kun ca. 20 meter. Høstudbyttet pr. m2 rotorareal lå i 1980 på 475 kWh/m2 rotorareal om året mod nu 1037 kWh/m2 rotorareal pr. år. årsproduktionen lå derfor typisk omkring 95.000 kWh. Med en kraftværkseffektivitet på højst 35 pct. incl. alt indirekte energiforbrug, svarer det til 270.000 kWh primær energi. Den energimæssige tilbagebetalingstid var dermed ca. seks måneder. Gennemsnitsstørrelse på de installerede vindmøller var i 1980 omkring 35 kW. Vindmølleindustriens input-output analyse af 30, 22 og 15 kW vindmøllerne viser energimæssige tilbagebetalingstider på ca. 10 måneder.
TAK TIL AHRENKIEL

Vandrehistorien om, at vindmøller dengang aldrig kunne tjene sig selv hjem energimæssigt er og bliver altså en skrøne fra datidens hidsige atomkraftdebat. Vindmølleindustrien skylder Steen Ahrenkiel tak. Uden hans indsats i Ingeniøren ville vi have savnet denne analyse, dokumentationen for vindmøllers energibalance anno 1980, samt dokumentationen for det ganske imponerende teknologiske stade i vindmølleindustriens barndom, navnlig ved overgangen til de serieproducerede 55 kW møller. En foreløbig udgave af rapporten The Energy Balance of Modern Wind Turbines kan downloades fra Vindmølle industriens websted: www.windpower.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten