Vindmøller smadrer flagermusenes lunger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmøller smadrer flagermusenes lunger

Flagermus dør på grund af pludselige trykfald i lungerne, når de flyver forbi vindmøllers vingespidser. Det har en canadisk forskergruppe ved University of Calgary fundet ud af.

Flagermus ikke har det godt med vindmøller i nærheden af deres bosteder. Flagermus udgør 60 procent af alle bevingede dyr, som slås ihjel af vindmøller, viser en amerikansk rapport fra sidste år.

Men årsagen hertil har indtil nu været et mysterium, for flagermus er netop gode til at bedømme afstanden til bevægelige genstande, takket være dyrenes medfødte evner for ekkolokalisering, skriver magasinet Newscientist.

De canadiske forskere undrede sig over, at døde flagermus, som ligger på jorden ved vindmøller, ikke altid har kollisionsskader på kroppen, som de nødvendigvis må få, hvis de bliver ramt af en møllevinge. Så forskerne indsamlede 188 døde flagermus og underkastede dem en obduktion.

Det viste sig, at kun halvdelen havde brudskader som fra et sammenstød med møllevinger. 90 procent havde indre blødninger, som svarer til dem, dykkere får i lungerne, når de udsættes for en hurtig dekompression, også kaldet barotrauma.

Kun otte procent af flagermusene havde ydre skader og ingen indre blødninger, sådan som det sker, når fugle kommer for tæt på vindmøller.

Grunden til, at fugle ikke får skader på lungerne, er ifølge forskerne, at de har et specielt åndedrætssystem, som er mere robust end pattedyrs.

Flagermus lever af nattens insekter, blandt andet dem, der skader afgrøderne. Den canadiske forsker Erin Baerwald mener, at vindmøller muligvis er i stand til at påvirke flagermusenes antal så meget, at det har indflydelse på hele økosystemer.

»De flagermus, vi har undersøgt, er dyr, som trækker sydpå. Hvis flagermus dræbes i Canada, kan det påvirke økosystemer så langt væk som Mexico,« siger hun.

Men problemet eksisterer også i Europa, hvor der allerede findes en politisk aftale om at gøre mølleproducenterne opmærksom på problemet. En byggetilladelse til en møllepark ved Bideford i North Devon i England er således blevet afslået på grund af bekymring for dyrelivet, skriver BBC.

Der er flere tanker fremme om, hvordan man forhindrer, at flagermus kommer tæt på vindmøller. En ide går ud på at undgå at aktivere vindmøllerne, når vindhastigheden er lav. Flagermus er nemlig mest aktive i svag vind.

En anden ide er at bruge elektroniske skræmmemidler, såsom radar, som flagermus holder sig langt væk fra.

Forskerrapporten er tilgængelig i dagens udgave af forskningspublikationen Current Biology.

Dokumentation

Rapportens resumé
Artikel i BBC
Radar skræmmer flagermus (University of Aberdeen)

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"En byggetilladelse til en møllepark ved Bideford i North Devon i England er således blevet afslået på grund af bekymring for dyrelivet"

Har de overvejet hvilke konsekvenser det har for dyrelivet IKKE at opføre mølleparker?

Det virker som om at debatten angående alternativ energi, handler om at denne skal være 100% uden negative konsekvenser, og hvis ikke så skal vi holde vi fast i vores traditionelle teknologi, som er væsentligt mere ødelæggende i dens konsekvenser end den alternative.....tåbeligt!

  • 0
  • 0

Det havde nok været en fordel hvis Kent Krøyer havde gjort sig den umage at refererer alle aspekter at den canadiske artikel. Det er hovedsagligt migrerende flagermus, som overnatter i træer, der er fundet døde. Men dermed er undersøgelsen ikke særlig relevant for danske forhold da vi ikke har trækkende flagermusarter i DK. Dermed adskille dette forhold sig ikke fra problemetikken fra trækkende fugle, hvor man heller ikke bør placere møller midt i en trækrute. På den anden side vil flagermusene nok lære at undgå møllerne med tiden.

  • 0
  • 0

Endnu en grund til at endre på Vingeformen, man har på Helekopter (staveplade ønskes) funden en ny form på spidsen der gør at de støjer noget minder, OG da de støjer minder må der også være minder tryk forskæld ved spidsen, og der med også mindre skader på Flagermus.

-- steffen

  • 0
  • 0

Månstro man nøjere skulle undersøge de knapt fire flagremus, som hverken har ydre eller indre kvæstelser. selvom de ikke er flest, kunne de måske forklare den virkelige dødsårsag.

Mvh / Jørgen

  • 0
  • 0

Men hvor stort er dette problem egentlig? Hvor stort et indhug gør disse dræbermaskiner i flagermusebestanden. Mit gæt er meget lidt. At en myndighed afslår en byggetilladelse på grund af disse bekymringer undrer mig ikke - vi har jo selv set de samme lidt hysteriske krav om nul-løsninger ifm. Øresundsbro mv. Alt i alt er det heller ikke noget jeg vil ligge søvnløs over .-)

  • 0
  • 0

Der dør så vidt jeg husker 3-400 menesker i trafikken i Danmark hvert år - svarende til mindre end 0,01% af befolkningen - ud fra samme logik er det jo et forsvindende lille tal, og der er vel ingen grund til at ligge søvnløs om natten på grund af det - eller hvad?

Det er naturligvis noget vrøvl - man skal selvfølgelig ikke blæse alting ud af proportioner, men omvendt skal man også passe meget på bare at reducere alt til tal og %'er. Det handler ikke kun om hvorvidt det er et problem, men også om hvorvidt det overhovedet er nødvendigt. Hvis det er enkelt at undgå, hvorfor så ikke gøre det?

Under alle omstændigheder er der en række hensyn at tage når man skal placere nye vindmøller, og dette er så endnu en parameter der bør inddrages i overvejelserne - umiddelbart vil jeg mene at det i lighed med flere andre ting peger i retning af at vindmøller placeret på havet er at foretrække frem for placeringer på land.

Endelig syntes jeg da at et ambitiøst udgangspunkt som siger at vi ønsker miljømæssige 0-løsninger for vores energianlæg mv. er en rigtig god ide. Den slags "hysteriske" krav er der jo som nævnt stillet til bl.a. nye broer - og man har så vidt jeg ved været i stand til at nå disse mål - så igen: hvorfor ikke? Det er også den slags krav der fremmer innovation og driver udviklingen frem - og den slags krav jeg som ingeniør finder spændende og udfordrende.

  • 0
  • 0

Til de indlæggene ovenfor.

Det er lidt underligt at vindmøller skal holdes udenfor dyre- støj og anden hensyn, når veje/broer ikke må opføres af hensyn til nogle frøer/mus, eller at man ikke i sin tid måtte lave en antenne på Gylling Næs ( i 70-erne) af hensyn til at fugle kunne flyve ind i den. Men når så miljøfolk skal vurdere vindmøller, så er det en helt anden sag? Hvor er logikken? Vindmøller kan alligevel ikke klare energiforsyningen uden kraftværker (kul/uran/gas)

Jens Koch

  • 0
  • 0

vindmøller skal holdes udenfor...hensyn

Helt enig. Vi planter landskabet til med større og større, snurrende vindmøller medens mobilmaster og elmaster bliver set som ‘forstyrrende elementer’. Er det fordi vindmøller har et større FGI? Det ligger vel omkring 40, hvor det er 0 for elmaster.

(Feel-good index FGI (0-100) den %del af en investering der ikke skal forrentes fordi den motiveres gennem investorens forbedrede sindsstemning.)

  • 0
  • 0

[quote]vindmøller skal holdes udenfor...hensyn

Helt enig. Vi planter landskabet til med større og større, snurrende vindmøller medens mobilmaster og elmaster bliver set som ‘forstyrrende elementer’. Er det fordi vindmøller har et større FGI? Det ligger vel omkring 40, hvor det er 0 for elmaster.

(Feel-good index FGI (0-100) den %del af en investering der ikke skal forrentes fordi den motiveres gennem investorens forbedrede sindsstemning.)[/quote]

Er FIG det samme som SIGNALVÆRDI?

  • 0
  • 0

Endnu en grund til at endre på Vingeformen, man har på Helekopter (staveplade ønskes) funden en ny form på spidsen der gør at de støjer noget minder, OG da de støjer minder må der også være minder tryk forskæld ved spidsen, og der med også mindre skader på Flagermus.

-- steffen

Kan du oplyse mig hvad der er ændret på helikopter vingespidserne. Iver

  • 0
  • 0

Til Stig Larsen: Vi har skam trækkende flagermus i Danmark. Størstedelen (hele?) af den danske bestand af troldflagermus trækker, det samme gør en væsentlig (men ikke nøjere kendt) del af brunflagermusene og muligvis nogle andre arter. Desuden kunne man nemt forestille sig at arter, der "trækker" fra sommeropholdssteder til de store vinterkvarterer i de jyske kalkminer kunne være udsat på lignende vis, det sidste er dog spekulation fra min side. Brunflagermus raster i øvrigt udelukkende i træer og troldflagermus bor også tit i træer. Står der i øvrigt virkelig "overnatter i træer" i artiklen? Flagermus kan vel "overdage" eller overvintre i træer men normalt ikke overnatte.

  • 0
  • 0

Til Jens Peter Koch: Hvad mener du dog med at "et er lidt underligt at vindmøller skal holdes udenfor dyre- støj og anden hensyn, når veje/broer ikke må opføres af hensyn til nogle frøer/mus, eller at man ikke i sin tid måtte lave en antenne på Gylling Næs ( i 70-erne) af hensyn til at fugle kunne flyve ind i den"???

Vindmølleparker skal da VVMes og Natura 2000 konsekvensvurderes præcis lige som andre større anlægsarbejder? Der gælder IKKE specielt lempelige regler herfor.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten