Vindmøller på land: »Uambitiøst«, »laveste fællesnævner« og »aftalebrud«

Det er helt utilstrækkeligt, at aftalen mellem Kommunernes Landsforening og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) ikke garanterer, at der kommer vindmøller på i alt 150 MW, ca. 60 vindmøller, op på land inden 2011. Det mener nu både S, SF, Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening.

Med aftalen forpligter Troels Lund Poulsen udelukkende kommunerne til at udpege arealerne, hvor vindmøllerne skal så. Der er ingen sikkerhed for, at møllerne kommer op. I tilfælde af at Naturklagenævnet eller andre instanser skulle finde på at stoppe mølleprojekter, er der heller ingen garanti for, at kommunerne finder nye arealer.

Aftalen mellem kommunerne og miljøministeren udspringer af energiforliget, der blev besluttet af alle folketingets partier undtagen Enhedslisten, og nu mener både energiordførerne i Socialdemokratiet og SF, at aftalen tager luften ud af forligets tekst om vindmøller på land.

»Vi har aftalt et vist antal megawatt. Jeg oplever klart, at Troels Lund Poulsen prøver at tale det ned, og at han i virkeligheden ikke er spor interesseret i at få de vindmøller op,« siger Anne Grethe Holmsgaard (SF).

Mette Gjerskov (S) havde også opfattet energiforligets aftale om vindmøller på land anderledes, end det nu er kommet til udtryk med aftalen mellem KL og miljøministeren.

»Aftalen bryder med vore forventninger. Vi er ikke enige om, hvad vi er blevet enige om,« siger Mette Gjerskov og kalder aftalen for laveste fællesnævner.

På regeringssiden fastslår energiordfører Per Ørum Jørgensen (K), at miljøministerens aftale er nøjagtigt, hvad der blev besluttet med energiforliget.

»Der er en meget klar formulering i energiaftalen om arealreservation og planlægning. Derfor undrer det mig, at oppositionen tilsyneladende er kritisk over for en aftale, den selv har indgået,« siger han.

Industrien mener aftalen er for uambitiøs

Vindmølleindustrien ærgrer sig dog også over aftalen og betegner den som utilstrækkelig i forhold til at nå Danmarks klimamål.

»Hvis placeringerne først er fundet i 2011, kommer der formentlig først vindmøller op i 2012-2013. Det er hverken godt nok til at nå regeringens målsætning om vedvarende energi eller for industrien. Den danske vindmølleindustri er ikke blevet en industri med en årlig eksport på mere 35 milliarder kroner. ved at sætte vindmøller op hvert femte år,« siger chefkonsulent i Vindmølleindustrien Hanne Jersild.

I SF spår energiordfører Anne Grethe Holmsgaard også, at byggeriet af vindmøllerne har lange udsigter.

»Miljøministeren er slet ikke offensiv. Fra arealreservationen tager det cirka et år med en lokalplan, og en investor bestiller ikke møller, før lokalplanen er klar,« siger hun.

I stedet foreslår hun, at miljøministeren tager vindmøllerne med i udmeldingen om kommuneplanlægningen 2009-2013.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen. Hans pressechef oplyser, at ministeren vil forsøge at finde tid til at svare på kritikken.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen det er da fint for Danmark, hvis en politiker - med ben på jorden - kan så tvivl om disse store land-vindmøllers relevans. 1. Folk vil ikke ha dem... 2. Deres bidrag til dansk elforsyning er mindre, end de fleste er klar over... 3. De hæver derfor elprisen for alle forbrugere... 4. Og SKAL vi ha flere møller, bør de placeres på havet. Heldigvis ser det ud til, at en del politikere erkender disse "småproblemer" - og forhaler processen!

  • 0
  • 0

Man bør ihvertfald afvente resultatet af, at vindmølleeksperter samles på Aalborg Universitet i juni 2009 til en international konference, hvor støjen fra vindmøller skal diskuteres. Lavfrekvent støj er nogle gange årsag til klager over vindmøller. Der bør ikke klaskes flere møller op på land før der er fundet en sikker løsning af støjproblemet !

Med venlig hilsen Infralyd & Miljø www.infralyd.dk Ole Birk Nielsen

  • 0
  • 0

Jamen det er da fint for Danmark, hvis en politiker - med ben på jorden - kan så tvivl om disse store land-vindmøllers relevans. 1. Folk vil ikke ha dem... 2. Deres bidrag til dansk elforsyning er mindre, end de fleste er klar over... 3. De hæver derfor elprisen for alle forbrugere... 4. Og SKAL vi ha flere møller, bør de placeres på havet. Heldigvis ser det ud til, at en del politikere erkender disse "småproblemer" - og forhaler processen!

Sidste år producerede vindmøllerne 7.159 GWh, men en del af den strøm kom på tidspunkter hvor der ikke var brug for den og den blev derfor solgt til få ører pr KWh til udlandet, så reelt er mængden af brugbar strøm leveret en del lavere. Bare en 1,6 GW reaktor med en kapacitetsfaktor på 90% kan levere 12614,4 GWh om året, altså væsentligt mere end den samlede danske vindmøllepark leverer i dag eller kommer til i en overskuelig fremtid.

  • 0
  • 0

Det er da en meget fornuft aftale... Den er da i hverfald til at holde ;)

Det bliver da først rigtig interessant når kommunerne skal til at slås om hvem der skal opstille møllerne.

Note: Tag et smut forbi Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside de har haft et oplæg om vindmøller til offentlig debat. http://193.88.8.131/internet/Agenda_intern... Samlet ønske om at opstille 450MV...

  • 0
  • 0

Jamen det er da fint for Danmark, hvis en politiker - med ben på jorden - kan så tvivl om disse store land-vindmøllers relevans. 1. Folk vil ikke ha dem... 2. Deres bidrag til dansk elforsyning er mindre, end de fleste er klar over... 3. De hæver derfor elprisen for alle forbrugere... 4. Og SKAL vi ha flere møller, bør de placeres på havet. Heldigvis ser det ud til, at en del politikere erkender disse "småproblemer" - og forhaler processen!

Kunne ikke være mere enig....skal vi have vindmøller skal det være langt ude på havet hvor vinden blæser og de ikke generer nogen. Vindmøllerne på land skal afvikles efterhånden som de er udtjent.

Men hvorfor ikke i mellemtiden satse på en anden type VE som vi under alle omstændigheder skal have i fremtiden....varmepumpen? Vi har et kæmpe efterslæb med varmepumper vi skal have indhentet i forhold til vores granner mod NØ.

Varmepumper er VE der virker sammen med alle typer VE der laver EL, så et rigtigt godt sted at investere penge i VE mens vi tænker....og hvorfor ikke også tage fat i den intelligente styring og lagertanke så vi kan forberede Danmark på flere møller inden vi sætter dem op, evt. i et helt andet land hvor der er endnu bedre vind?

Eller hvad med nogen HVDC kabler til Norge eller Island...er det ikke bedre end flere vindmøller på nuværende tidspunkt?

  • 0
  • 0

Flere af vore medlemmer på bl.a. Lolland-Falster og Langeland -er blevet alvorligt syge af lavfrekvent støj fra vindmøller. Et af vore medlemmer - fra Lolland - har været til møde hos miljøminister Troels Lund Poulsen for at fortælle, at man IKKE er interesseret i en erstatning som "tak" for at leve i støj fra vindmøller. Man vil simpelthen IKKE have vindmøllerne - uanset hvor stor erstatningen bliver, når man skal leve i en uudholdelig støj. Måske Troels Lund Poulsen efterhånden er blevet klar over, at vor hørelse IKKE retter sig efter Miljøstyrelsens fiflede støjgrænser, der er sat til fordel for kraftvarmeværker og vindmøller.....??? I Frederiksværk Kommune mangler man 63 millioner kroner i indtægter på grund af manglende grundsalg i Kregme Syd. Hvorfor vil folk mon ikke købe disse fine grunde med den herlige beliggenhed ? Tjah.... Det er en kendt sag, at den dybe lavfrekvente støj fra nabokommunernes kraftvarmeværker buldrer løs i bl.a. Kregme. Lavfrekvent støj lyder som en stor lastbil i tomgang - og den enerverende larm er den samme - uanset om den kommer fra kraftvarmeværker eller vindmøller.

Med venlig hilsen Solveig Odderskov. Landsforeningen INFRALYD & MILJØ www.infralyd.dk

  • 0
  • 0

I 2007 ydede vor ca. 3100 MW store vindmøllepark i gennemsnit 817 MW. Hvilket spild af ressourcer at bygge anlæg med en udnyttelsesgrad på ca. 25%. Og væsentligt lavere hvis man fradrager den produktion der må eksporteres til langt under fremstillingsprisen. Tilmed må vi også ofre penge, metaller og meget andet på at have fuld back up. Selvfølgelig burde der overhovedet ikke bygges vindmøller.

  • 0
  • 0

Pudsigt at skjerning har så travlt med at tale skidt om andre energiformer når hans formål er at tale atomkraft. Skjerning har åbenbart aldrig undersøgt, hvor lang tid denne "såkaldt" geniale energiform kan funger som brændsel. Brændselstiden er på linje med olie og naturgas = elendig og ikke nok til at dine børnebørn kan nå at opleve sydpolen. Glem nu dine dårligdomme og tal til fordel for det du tror på - atomkraft. Personigt ville jeg hellere have at der røøg én vinge af en vindmølle hver måned end at der røg ét atomkraftværk hver anden måned,.

  • 0
  • 0

Ja, begrebet "at læse sig dum" må jeg med tak tilskrive Niels Hausgaard, men det er særdeles relevant, når man læser mange af indlæggene her i forummet. Det er meget enkelt. En vindmølle producerer langt mere energi end det kræver at fremstille den, og er alene af den grund en fremragende ide. At andre kraftværker til tider producerer overskudsstrøm (ja, de er nemlig lige så gode om overskudsproduktionen som vindmøllerne) er et teoretisk-økonomisk problem, men i den virkelige verden er en glimrende ting. Den strøm som vindmøller producerer f.eks i Danmark behøver ikke at blive produceret ved afbrænding af fossile brændsler et andet sted. Og ja, det kan godt være, at vi kun får 0,2 kr pr kW, men back to basic: strømmen er produceret miljøvenligt, bæredygtigt og hvad vi ellers kan finde af plus-ord. Man skal være DJØF'er for at kunne finde et problem i det. Men så må vi omskole DJØF'erne til noget brugbart. Og alle jer infralyds-fanatikere: flyt til Grønland eller Månen.

  • 0
  • 0

At andre kraftværker til tider producerer overskudsstrøm (ja, de er nemlig lige så gode om overskudsproduktionen som vindmøllerne)

Fuldstændig enig, når det blæser lystigt og kraftvarme værkerne lystigt producerer fossil spildvarme, og EL, uanset at der er EL nok, men alene fordi vi har indrettet vores samfund med "smarte" kraftvarmeværker der både producerer kraft og varme, hvilket jo selvfølgelig også betyder at disse kraftvarme værker ikke er gode til at producere hverken kraft eller varme.

Var vores samfund istedet indrettet så vi kun producerede EL, jamen så var det meget nemmere at skrue ned for nogen EL producenter når andre leverede.

Og hvordan prissætter man henholdsvis fjernvarme og EL produceret af det samme værk? Skal fjernvarmen f.eks. ikke stige kraftigt i pris hver gang der samtidig produceres overflødig EL?

Og når vi er enige om at fossile afbrændinger skal begrænses, og når fossil fjernvarme i modsætning ikke kan bruges til at fremskaffe VE i f.eks. en solfanger eller varmepumpe....køber fjernvarme kunderne så ikke deres fossile fjernvarme for billigt?

OK, det handler om vindmøller i denne tråd, men vindmøller er VE og fossil kraftvarme er relevant i den sammenhæng.

  • 0
  • 0

Til Ole Kofod Jeg må antage at du er ingeniør med "stort" og har læst meget uden at forstå det. Din slutbemærkning om fanatikere viser at du helt mangler forståelse for at der er et landsdækkende problem grundet udsendelse af bl.a. lavfrekvent støj fra f.eks. kraftvarmeanlæg, forbrændingsanlæg og vindmøller. AUC og DTU har faktisk påvist at der er mange mennesker, der grundet god hørelse, er voldsomt generet af f.eks. lavfrekvent støj. Der er forskel på infralyd og lavfrekvent lyd, det kan man læse sig til, men for at forstå det skal man høre lyden - det kan man f.eks. på AUC, hvor lyden kan forstærkes så alle kan høre den. Men prøv at lægge dig til at sove under en lastbil i tomgang, så vil du opleve hvordan mange oplever det i eget hjem. Der er iøvrigt nok ikke plads til alle på Grønland og Månen. Infralyd & Miljø www.infralyd.dk Akademiingeniør Ole Birk Nielsen

  • 0
  • 0

Flere af vore medlemmer på bl.a. Lolland-Falster og Langeland -er blevet alvorligt syge af lavfrekvent støj fra vindmøller.

Solveig (eler Ole?) af nysgerrighed (jeg ved godt det er lidt uden for trådens emne...): i hvilket omfang er det dokumenteret eller påvist, at denne alvorlige sygdom fakrisk skyldes infralyd?

  • 0
  • 0

Artiklen beskriver, hvordan "kritikken hagler ned over miljøministeren og kommunerne" over deres aftale. Nu er det imidlertid ikke så mærkeligt, når man tænker på, hvor kritikken kommer fra: S og SF, der benytter enhver lejlighed til at kritisere regeringen (det skal de også - der er jo i opposition) og vindmølleindustrien, der har en helt naturlig, økonomisk interesse i, at der pålægges så konkrete og skrappe krav om rejsning af så mange møller som muligt. Hvis man skiller skæg og snot ad, så er kernen i kritikken, at "det går for langsomt", altså, at miljøministeren vil lade det være op til kommunerne og borgerne at beslutte, hvor møllerne konkret skal stå. Det er imidlertid underligt, at nogen kan finde dtete kritisabelt. Venstrefløjen ser øjensynligt gerne at man kortslutter den demokratiske proces, herunder naturklagenævnet og andre relevante instanser, i Den Hellige Sags navn. Det er typisk venstrefløjstankegang og glædeligt, at miljøministeren og kommunerne ikke er hoppet på dén vogn.

  • 0
  • 0

Hvor svært kan det være at stoppe end X MW dypkoger i fjernvarmevandet og varme det op med billig møllestrøm når det blæser meget?

Alt imens man stopper kraftvarmeværkets egenproduktion. (Barmarksværk med naturgasdrevet forbrændingsmotor)

Pærelet, men beskatningsreglerne stikker en solid kæp i hjulet.

Det er kun den sorte økonomi i brændeindustrien der slipper.

  • 0
  • 0

Tja, uden vindmølle industrien, så havde der været omkring 30-40.000 færre i job. Forrige år eksporterede vindmøllesektoren for 30 mia kroner, hvilket har bidraget kraftigt til at der har været overskud på betalingsbalancen, for ikke at sige indtjening til de pensionskasser mv, som har tjent fedt på Vestas aktiers himmelflugt, og den del som skattefar har taget af indtjeningen i disse virksomheder. Jeg tror at man vil finde at vindmølleindustrien ud fra en samfundsmæssig betragtning har bidraget positivt, ud over at vi har udledt en lavere mængde co2.

Pt. findes der kun et reelt alternativ til vindmøller, hvis vi skal reducere co2 udledningen pr. produceret energienhed, og det er desværre kernekraft. Hvis naboerne til en vindmølle er sure, så har jeg svært ved at tro hvad naboerne til en kernereaktor bliver.

Vi kan selvfølgeligt flytte dem ud på vandet, men vindmøllestrøm fra havet er dyrere at producere end på land, så det betyder at den danske befolkning skal betale mere for strømme herfra.

I dk har vi defineret at det er okay at genere nogle få for at hjælpe de mange. Men derfor kunne man jo godt sørge for at vindmøllerne ikke er spredt rundt i landskabet med to her og tre der, men samlet i parker.

Der er en som skriver om kapacitetsfaktoren på vindmøller. Da vinden er gratis er kapacitetsfaktoren uinteressant. Det er produktionsprisen der er interessant her.

Iøvrigt kan jeg nævne at jeg arbejder under 200m fra en 1MW vindmølle og ikke føler nogen gener fra den. 95% af tiden kan man ikke engang høre den. Jeg tror at infralyd (hvis der er noget som rent faktisk hedder det) har cirka samme (manglende) effekt som de kræftfremkaldene elledninger og mobilmaster. Hvis det er en bekymring, så burde vi nok forske i området. Tror man smed 20-30 mia efter elledningerne på globalt plan i sin tid, penge som verden sikkert ikke kunne anvende bedre.

Vores energioverføring til og fra udlandet er lavet efter en plan med få store kraftværksblogge, der kan reguleres. Det er ikke skabt til at overføre vindmøllestrøm med stor fluktuation, hvorfor vi nogle gange ender med et stort overskud af el og deraf lave priser.

Dypkogere har i lang tid været forbudt på fjernevarmeværker mv, fordi dong skulle sælge naturgas.

Om den demokratiske process, så kan man se hvad der sker når man tager den for vidt i Silkeborg. De har nu i næsten 20+ år diskuteret hvor den skal gå, mens Herning har nået at få bygget 3. Ingen vil jo have skidtet i baghaven og så ender det med at man ingen får.

Vh Troels

  • 0
  • 0

I Danmark er det ikke blevet dokumenteret, at den lavfrekvente støj kan være skyld i sygdomme, men de mennesker, der er blevet syge, ved det selv - og Sundhedsstyrelsen oplyser da også, at lavfrekvent støj påvirker vore indre organer, mens infralyd påvirker hjerte-kar systemet og kan ændre vore hormoner.

I vore nabolande har der været forsket en hel del i de dybe frekvenser - og allerede for over 40 år siden blev skolebørn i f.eks. Sverige oplyst om, at infralyd var farlig - også selv om den ikke var så kraftig, at man kunne høre den.

I Norge oplyses det, at infralyd bl.a. kan ændre blodtrykket og give synsforstyrrelser og tinnitus. Man mener, at de dybe frekvenser også kan give rygskader, men det er endnu ikke undersøgt.

I Tyskland har der været flere undersøgelser vedrørende lavfrekvent støj - og man har dokumenteret, at børn bliver sløve og uopmærksomme, mister indlæringsevnen og koncentrationen, når de udsættes for lavfrekvent støj - også selv om den ikke registreres af børnene. Allerede i 1997 var der i tysk TV - ARD "Natur und Umwelt" en udsendelse om hjerteanfald p.g.a. larm med bl.a. professor Gerald Fleischer.

I Sverige er der p.t. en undersøgelse igang, der skal afdække sammenhængen mellem lavfrekvent støj og blodpropper. Mats Nilsson, støjforsker ved Instituttet for Miljömedicin i Stockholm, mener, at der allerede er beviser - og oplyser, at den lavfrekvente støj udsætter vort nervesystem for kronisk stress, hvilket kan måles i bl.a. øget "udsöndring af stresshormonerne adrenalin, noradrenalin och kortisol i saligen (spyttet)". Staffan Hygge, professor i Gävle, har påvist, at resultatet på elevers hukommelse forbedredes med 25%, hvis en flyveplads i nærheden blev lukket. Så snart flytrafikken igen gik igang, gik præstationerne ned.

Flere af vore medlemmer er ramt af blodpropper - og flere er døde. På Lolland-Falster blev en ellers rask og frisk mand ramt af en blodprop, da der blev opstillet 5 vindmøller på nabogrunden. Han er død - og hans hustru er i dag også p.g.a. blodprop syg. Den dybe enerverende lyd fra vindmøllerne betyder, at hun bliver svimmel, får kvalme - og har en buldrende led lyd i sit hoved, når møllerne er igang.

På Langeland mener vort medlems læge, at vindmøllestøjen er skyld i hendes sygdom. Møllerne ligger 6-8 km. fra hjemmet. Vi håber naturligvis i vor forening, at man snart også i Danmark begynder at forske i sammenhængen mellem lyd (støj) og sygdom. Det er jo blevet dokumenteret, at "god lyd" såsom afslappende musik har en positiv virkning på syge mennesker, så det siger vel sig selv, at man bliver syg af det modsatte: Lydtortur !

Vi har i vor forening haft undersøgelser igang vedrørende den dybe larm og små børn, fordi flere forældre har henvendt sig og fortalt, at deres små børn under 1 år lå grædende om natten - uden at lægen kunne finde en grund. Forældrene kunne ikke selv høre den dybe larm, men det kunne deres barn.

Infralyd er lyd under 20 Hz - og lavfrekvent lyd er lyd fra 20 Hz til 200 Hz. Alle mennesker kan høre både infralyd og lavfrekvent lyd, hvis lydstyrken er kraftig nok. På en test i "infralydrummet" på Aalborg Universitet oplyste nogle, at de "ikke kunne høre infralyd", men da der blev skruet op for lyden, styrtede de ud af lokalet - inden de kastede op. Vi andre med den bedre hørelse, havde forladt rummet for længst.

Jeg blev selv indlagt akut på hospitalet, da den lavfrekvente larm fra et kraftvarmeværk fik mit hjerte til at galoppere og blodtrykket til at stige. Det er simpelthen rædselsfuldt at skulle leve i en led gennemborende larm, der næsten føles fysisk - og intet høreværn hjælper.

Miljøstyrelsen vidste allerede i 1995, at "den er gal", men da det kan koste flere millioner kroner at lyddæmpe et enkelt kraftvarmeværk - har man altså i stedet valgt at beskytte kraftvarmeværkerne med "syge" støjgrænser og forkerte målemetoder i det lavfrekvente område. Otto Dyrnum i Miljøstyrelsen oplyser, at det kun er enten 3% - 5% - eller 10% af befolkningen, der har så god en hørelse , at de generes af Danmarks "ENERGI".... og de kan jo bare flytte, siger han.

Desværre kan ikke alle flytte, så de propper sig i stedet med sovepiller og nervemedicin.

Miljøstyrelsen har iøvrigt oplyst, at der kommer infralyd fra vindmøllernes vinger - og lavfrekvent støj fra gearkassen og maskineriet.

Styrken af støjen vil sandsynligvis forøges jo højere møllerne er, hvilket professor i akustik Henrik Møller på Aalborg Universitet har meddelt Miljøstyrelsen, der imidlertid helst ikke lytter til fagkundskaben.

Med venlig hilsen Solveig Odderskov.

  • 0
  • 0

Pt. findes der kun et reelt alternativ til vindmøller, hvis vi skal reducere co2 udledningen pr. produceret energienhed, og det er desværre kernekraft

Troels! Vindmøller og KK er IKKE alternativer til hinanden. KK er kun egnet til grundlast. Vindmøller er aldeles uegenede til grundlast, men skal istedet bruges til at spare på andre energiformer, både anden VE og fossilt.

  • 0
  • 0

Til Hooff Hoffa, som skriver: "Pudsigt at Skjerning har så travlt med at tale skidt om andre energiformer når hans formål er at tale atomkraft".

Det er rigtigt, at jeg for 30 år siden satte mig grundigt ind i kernekraftens muligheder og problemer (og har undervist i det på DTU), men jeg har ALDRIG været imod de alternativer, der er teknisk, miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.

Det er først i de senere år, hvor vi i DK har forbygget os i vindmøller, så en stor del af strømmen er overflødig, at de er blevet så urentable, at vi skal sige STOP! - eller vent lidt!

Din urigtige påstand skyldes, at du har en anden politisk indgang til emnet (vel især kernekraft). - F.eks. er jeg varm tilhænger af vandkraft, 2. generations bioetanol, varmepumper, el- og hybridbiler, kold fjernvarme, m.v. - og kernekraft, der bedst kan erstatte så meget kul, olie og gas, så hurtigt, som muligt.

Og til Ole Kofod. Vrøvl, at folk skal flytte langt væk, hvis der faktisk er et støjproblem! - Og vrøvl, når du skriver: "En vindmølle producerer langt mere energi end det kræver at fremstille den, og er alene af den grund en fremragende ide".

Jamen helledusseda... Alle energikilder producerer da mere energi, end der bruges til opbygningen! - Pr. hukommelse giver vind et overskud på 20-40 gange, solenergi 5-10 gange, kernekraft 60-100 gange, mens kul, olie og gas er håbløse, fordi de jo ikke kan levere så meget energi, som selve brændslets brændværdi! - F.eks. kan et "rent" kulkraftværk levere el med virkningsgrad 47%, altså kun 0,47! - Og medregnes den energi, der går til etablering af værket, bliver det endnu dårligere. Uha! - Så din definition kan ikke bruges.

  • 0
  • 0

Også til Ole Kofod, der påstod, at alt, der producerer energi er en god ide. Jeg glemte varmepumperne, der jo er noget helt specielt. De producerer jo slet ikke energi, - altså er de (med din definition) ikke en god ide! - Nej, men de er bare alligevel geniale, for de kan levere 3-5 gange så megen energi, som den el-mængde, du betaler for. Resten hentes i haven. Og kommer strømmen fra vindmøller i blæsevejr og fra kernekraft i stille vejr, så er de næsten CO2-fri. Det er da genialt!

  • 0
  • 0

Henning! Troels er helt klar over den problematik.

Men hvis du havde læst hvad Troels mener om "Taxameterprincippets" indvirken på de færdige ingeniøres kvalifikationer, ville du nok have lettere ved at acceptere, at hans forklaring er pædagogisk og sigter på, at de svage i ånden, ville kunne have en mulighed for at forstå materien. :-)

  • 0
  • 0

Kære Solveig,

Du referer til enkeltstående tilfælde og nogle undersøgelser. Mennesker får blodproppper uden forudgående symtomer også selvom de ikke bor op af en vindmølle (hvilket jeg ikke vil sige at 6-8 km er), og man kan ikke konkludere på enkeltstående tilfælde.

I sin tid med elmasterne og kræft, var der også nogle undersøgelser som viste en korrelation. Der gik en del år og utroligt mange undersøgelser inden den var manet i jorden.

Jeg vil naturligtvis ikke afvise at der kan være noget om snakken med lyden, men i så fald bør du nok linke til offentliggjorte undersøgelser, gerne på pubmed e.l. andet anerkendt site for medicinske artikler.

Vh Troels

  • 0
  • 0

kernekraft 60-100 gange

Vind giver langt mere energi igen end kernekraft, fordi vind er en vedvarende ressource. Ved kernekraft firgør man kemisk/kerne energi og når den er brugt, er den brugt. Ergo er det altså på linie med kul og olie.

Sammenligninger skal være fair. Vh Troels

  • 0
  • 0

Troels! Vindmøller og KK er IKKE alternativer til hinanden. KK er kun egnet til grundlast. Vindmøller er aldeles uegenede til grundlast, men skal istedet bruges til at spare på andre energiformer, både anden VE og fossilt.

Hvis transmissionsnettet er indrettet til det og dækker et stort nok område, så kan vindmøller og solskin sagtens være grundlast.

Vh Troels

  • 0
  • 0

"Taxameterprincippets" indvirken på de færdige ingeniøres kvalifikationer,

Er du sikker på at det er den rigtige Troels du hentyder til? Jeg er nemlig ikke helt klar over hvad der refereres til :-)

Vh Troels

  • 0
  • 0

Vind giver langt mere energi igen end kernekraft, fordi vind er en vedvarende ressource. Ved kernekraft firgør man kemisk/kerne energi og når den er brugt, er den brugt. Ergo er det altså på linie med kul og olie.

Sammenligninger skal være fair. Vh Troels

Forkert: Der er nærmest ubegrænsede mængder af uran og thorium på jorden. I havet alene er der minst 4 mia t uran og havene tilføres hvert år 200.000 t fra floderne. Det er 3 gange så meget som vi forbruger i dag. Under de omstændigheder er det fuldstændigt umuligt at bruge op.

  • 0
  • 0

Troels Halken: Tager jeg fejl? - Jeg har set, at et af DK's største og flotteste kraftvarmeværker ligger lige lige nord for Silkeborg, ikk? - Og der har det vist ligget i (gætter) 15 år?? OG.... skulle folk blive sure over et kernekraftværk i nærheden? - I Sverige viser alle rundspørger, at tilslutningen til kernekraft er størst i de 4 (nu 3) områder omkring deres 10 kernekraftværker. Mon ikke det vil gå noget lignende i DK, når vi engang kommer igang? PS! - Det var Hooff Hoffa, der bragte kernekraft på banen - ikke mig!

  • 0
  • 0

Henning! Troels er helt klar over den problematik.

Men hvis du havde læst hvad Troels mener om "Taxameterprincippets" indvirken på de færdige ingeniøres kvalifikationer, ville du nok have lettere ved at acceptere, at hans forklaring er pædagogisk og sigter på, at de svage i ånden, ville kunne have en mulighed for at forstå materien. :-)

Det havde jeg egentlig også regnet med, men det er jo ikke det han skrev, så jeg korrigerede bare, og mener også, at min forklaring er mere pædagogisk for de svage i ånden.

Hvis transmissionsnettet er indrettet til det og dækker et stort nok område, så kan vindmøller og solskin sagtens være grundlast.

Den forstår jeg ikke, hva' nu hvis det hverken blæser eller er solskin?

  • 0
  • 0

Jeg drømte en nat, at man havde besluttet at bygge vindmøller efter nye fornuftige kriterier. De var som følger:

På Strandvejen fra København til Helsingør ligger de største elforbrugende boliger. Boligernes køb/salgspriser er normalt så høje, at energiforbrugets pris ikke er væsentligt, set i forhold til rentebyrden. Af samme grund er mange af dem stadig el-opvarmet med gammeldags system (1 til 1kWh.) og mange har enkelt lags vinduer. Deres elforbrug (til opvarmning) er størst, når det blæser fra øst (mod kysten), så den naturligste placering af vindmøller var mellem Strandvejen og Østkysten. I en lang række, så kabelkravet ikke ville være ret stort. Og da mange af beboerne har brug for skatteafskrivninger, så kunne de lave 10-mands-selskaber til at eje vindmøllerne og "tjene" sparet skat, ved at afskrive på deres ejerandele. Skulle grundene så falde i værdi, var det jo rart at det var folk, der kunne holde til det. Og skulle der så tilfældigvis bo et par folketingsmedlemmer eller et par ministre på strækningen var det jo fint, for så kunne de jo opleve det, de ville påtvinge andre.

Fantastik idé, men så vågnede jeg.

vh Mogens Bülow, som sad som nabo-repræsentant i Miljøministeriet udvalg for regler for opstilling af vindmøller på land.

  • 0
  • 0

Pt. findes der kun et reelt alternativ til vindmøller, hvis vi skal reducere co2 udledningen pr. produceret energienhed, og det er desværre kernekraft.

Nu synes jeg du smører lidt tykt på. Kan vi ikke blive enige om at biomasse står for en større andel af vores vedvarende energi end vindmøllerne og det medfører en markant lavere CO2/Kwh udledning end kul? Også affald og i globalt perspektiv sol er værd at nævne.

På Langeland mener vort medlems læge, at vindmøllestøjen er skyld i hendes sygdom. Møllerne ligger 6-8 km. fra hjemmet.

Jeg er helt med på at få det der infralyd undersøgt nærmere, men anekdoter som ovenstående hjælper ikke ligefrem på jeres troværdighed. Mon ikke man kunne finde mange andre årsager inden for en 10 km radius at pege på? Jeg har selv boet i 2 km fra møller og ingen i byen mærkede noget til dem. Det tror jeg mange kan genkende.

  • 0
  • 0

Det er muligt, at vindmøllerne på grund af eksporten af samme har været en økonomisk gevinst for Danmark. Men det er en kendsgerning, at uden statsmagtens tvang havde vi ikke haft en eneste vindmølle. De svenske elværker fremstillede 1,76 kW el per svensker i gennemsnit og de danske 0,88 kW el per dansker + 0,54 kW varme. De svenske værker udledte 106 kg Kuldioxid per svensker, de danske 5008 kg per dansker. I 2006. Det største svenske elværk, Ringhals, opnåede en fremstillingspris alt inklusive i 2007 på 11,8 øre/kWh. Svenskerne har god grund til at være glade for deres billige energi at de hverken har vindmøller i nævneværdigt omfang eller en vindmølleindustri. Det er mit gæt, at bilig energi, let ville kunne skaffe et alternativ til de 40.000 arbejdspladser vindmølleindustrien bryster sig af.

  • 0
  • 0

Det største svenske elværk, Ringhals, opnåede en fremstillingspris alt inklusive i 2007 på 11,8 øre/kWh.

Har man så en varmepumpe der over et år har en gennemsnitlig COP faktor 3 f.eks, kan vi altså producere varme i de små hjem til under 4 øre pr. KWh varme leveret af varmepumpen (renset for afgifter), plus investeringen til varmepumpen der koster fra under 3000 dkk for en klasse A luft/luft varmepumpe og opefter.

Jeg forstår også godt hvorfor Svenskerne er glade, hvis de griner lidt af os, og hvorfor 95% af alle nybyggede huse i Sverige får installeret varmepumpe.

Regn selv efter f.eks. her.

http://www.naturvarme-vest.dk/filer/Energi...

  • 0
  • 0

Hej Bjarke Mønnike! Også jeg er desorienteret. Jeg skrev meget imod taxameterprincippet for 5-10 år siden, men det kan du vel for pokker ikke huske? PS. Jeg er væk fra min PC de næste 3 dage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten