Vindmøller øger behovet for havplanlægning

Kampen om den plads, der tidligere tilfaldt skibsruter, fiskere og enkelte olieplatforme, intensiveres nu.

Flere fredede havområder og off­shore-vindmøller øger allerede behovet for planlægning af pladsen til søs, og hvis havbrug og bølgekraftværker i fremtiden skal gøre det stigende antal havvindmøller selskab, vil planlægningsbehovet kun blive endnu større.

Sådan lyder bekymringen fra blandt andre britiske politikere og politikere i EU, der lægger op til øget koordination og planlægning af blandt andet Nordsøen.

»Der er masser af eksempler på ting, der er i konflikt med hinanden på havet i dag, men når der er behov for mere planlægning, handler det også om at forudse, hvad vi får brug for i fremtiden,« siger specialkonsulent hos DTU Aqua Thomas Kirk Sørensen, som blandt andet arbejder med planlægning til havs, også kaldet maritim fysisk planlægning.

»Man begyndte at se behovet for planlovgivning på havet, da man så, hvor store havmølleparker kan blive. De kan komme op i en skala, hvor de står i vejen. Derudover kommer der havbrug, tidevandsanlæg og bølgeenergi, som også begynder at efterspørge pladsen på havet,« fortsætter han.

Konflikterne til havs kan for eksempel opstå, når der oprettes støjende aktiviteter nær et område, der er afsat til beskyttelse af lydfølsomme marsvin, eller når fiskere bliver frataget adgang til et godt fiskeri­område på grund af en ny havvindmøllepark eller bliver nødt til at sejle lange omveje for at komme uden om møllerne.

Thomas Kirk Sørensen fremhæver naturen som den største aktør, der skal tages hensyn til, efterhånden som man industrialiserer havene.

»I Norge har man lang erfaring med denne type konflikter. Der har man haft en stående konflikt mellem olie og gas, fiskeri og naturen i området. Særligt fordi man har fundet dybhavskoraller i norske farvande,« siger han.

Havvindmøller flytter udad

På Aalborg Universitet har Bernd Möller fra universitetets Institut for Planlægning undersøgt, hvor der er fysisk plads til og økonomisk rentabilitet i at anlægge nye havvindmølleparker i danske farvande.

»De største områder, hvor det er muligt at anlægge danske havvindmøller i dag, er i Nordsøen, men det koster noget at anlægge noget så langt fra land, som det efterhånden er nødvendigt« siger Bernd Möller, der i dag er professor ved Flensborg Universitet.

Han påpeger, at nye havmølleparker har en tendens til at blive anlagt længere fra land, efterhånden som teknologien udvikler sig, og den ledige plads nær land bliver mindre. Det er eksempelvis et mønster, der går igen ved Horns Rev-parkerne og i Storbritannien, påpeger han.

I Storbritanien har godkendelsen af det, der bliver verdens største havvindmøllepark, Creyke Beck, fået briterne til at interessere sig for området.

En ny rapport fra det britiske overhus peger på, at Nordsøen er et af verdens mest industrialiserede havområder, og at bedre koordination mellem landene omkring Nordsøen er et nødvendigt svar på problemerne.

I rapporten udpeges især området ved Doggerbanke, hvor også den nye britiske havmøllepark skal ligge, som problematisk. Her er både danske, britiske, tyske og hollandske interesser involveret, og området har vist sig oplagt til både fiskeri og havvindmøller, til dels på grund af det relativt lave vand i området.

Blandt rapportens meget kritiske konklusioner er, at styringen af området har været ‘paralyseret’ siden 2011 på grund af uenigheder om at koordinere fiskeri i området.

EU kræver bedre planlægning

Et nyt EU-direktiv fra sidste år pålægger medlemslandene at lave lovgivning og såkaldte havplaner, der sætter rammer for, hvad man ønsker at bruge havarealerne til. Havplanerne skal eksempelvis sikre, at der fortsat vil være plads til de aktiviteter, det enkelte land prioriterer til havs, selv om der løbende bliver givet tilladelse til andre typer aktiviteter.

Heller ikke hos Naturstyrelsen, der leder arbejdet med den nye planlov for havet, vil man udpege specifikke problemer i danske farvande.

»Jeg kan ikke pege på konkrete eksempler, men alle anerkender, at man ser et stigende pres på havet. Havvindmøller og havdambrug er f.eks. to områder i stærk vækst, og vi må samtidig sikre skibsruterne. De er havets infrastruktur, som skal fungere,« siger Jakob Harrekilde Jensen, funktionsleder hos Naturstyrelsen.

Også Thomas Kirk Sørensen fra DTU Aqua mener, at det europæiske direktiv er et nødvendigt skridt.

»Det europæiske krav er, at man tager springet fra nul til ét, og det siger mere eller mindre bare, at vi skal have en fysisk plan. Det er selvfølgelig et stort skridt, når man ikke har det, og det vil jeg overhovedet ikke mene, at vi har i Danmark,« vurderer han.

En dansk plan for havet ligger derfor endnu et par år ude i fremtiden. Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) understregede i december, at der var behov for en planlov til havs, og Naturstyrelsen er i begyndelsen af i år gået i gang med at forberede den lov, der skal implementere EU-direktivet i Danmark. Det arbejde skal munde ud i en egentlig havplan, som tidligst er klar i foråret 2016, oplyser Jakob Harrekilde Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan gå hen og blive ganske dyrt at opføre havmølleparker, hvis de skal flyttes længere ud til søs på dybere vand. Så kan fremtidige havmølleparker sagtens gå hen og blive dyrere end Anholt Vindmøllepark, hvor prisen var 105 øre/kWh. Tyske og britiske havmølleparker koster fra 112 øre/kWh og opefter.

  • 6
  • 11

.......hvad det koster at fjerne en udtjent havmølle......og hvem der skal betale for det?

Ejeren, selvfølgelig. Fjollet spørgsmål.

Og dog: det har længe været normalt at ejeren af et a-kraftvært ikke skulle betale for dekommissionering (eller hvertfald betale en lille del til en pulje). Derfor a-kraftværker kræver enten kæmpe subsidier eller er håbløst dyrt på det sidste. Nu stilles der realistiske krav til ejerne, og så døjer de med at konkurrere på markedsvilkår.

  • 8
  • 4

I rapporten udpeges især området ved Doggerbanke, hvor også den nye britiske havmøllepark skal ligge, som problematisk. Her er både danske, britiske, tyske og hollandske interesser involveret, og området har vist sig oplagt til både fiskeri og havvindmøller, til dels på grund af det relativt lave vand i området. <<

Problemet er at landene inden for deres økonomiske zoner ikke har nogen som helst rettigheder til andet end det de økonomiske zoner blev skabt for. De blev skabt for udnyttelse af de råstoffer på eller under havbunden, som man kunne tænkes udnytte. For at gøre dette er det naturligvis nødvendigt at bruge diverse udstyr som fx. borerigge til at få olie og gas op. Det er altså tale om en temporær placering som skal fjernes når råstoffindvindingen er ophørt. Derefter kan fravandet igen frit besejles. Efter at de økonomiske zoner blev skabt, er der så kommet en "glidende" nyfortolkning ind i billedet, hvor man for at beskytte fiskebestandene har lavet mellemstatslige aftaler om begrænsning af fiskeriet, også inden for de enkelte staters territorialfarvande. Dette har ikke noget med de økonomiske zoner at gøre men bliver tit blandet sammen med dem!

Hvis ønsker at beslaglægge en havoverflade med et eller andet permanent udstyr udenenfor landets territorialfarvand, fx. for indvinding af bølgekraft eller vindkraft, kan dette ikke lade sig gøre ved memllemstatslige aftaler; her gælder den internationale havret som tilsikrer alle nationer fri besejlingsret! Storbritannien kan altså ikke bare bygge vindmøller på Dogger's Bank, heller ikke hvis man aftaler dette med landene omkring Nordsøen eller EU. Man skal først igennem den internationale havrets mølle!

John Larsson

  • 3
  • 1

fjerne et a-kraftværk

Fra http://www.world-nuclear.org/info/Nuclear-...

Recycling materials from decommissioned nuclear facilities is constrained by the level of radioactivity in them. This is also true for materials from elsewhere, such as gas plants, but the levels specified can be very different. For example, scrap steel from gas plants may be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg (the exemption level). This level however is one thousand times higher than the clearance level for recycled material (both steel and concrete) from the nuclear industry, where anything above 500 Bq/kg may not be cleared from regulatory control for recycling. – – – – Norway and Holland are the only countries with consistent standards.

  • 2
  • 0

Det er et ligeså interessant spørgsmål Søren. Foreløbigt sker det ikke jo på landmøller, hvor tårnene og fundamenter ikke er så udsatte som på havet.

  • 0
  • 4

Foreløbigt sker det ikke jo på landmøller, hvor tårnene og fundamenter ikke er så udsatte som på havet.

Det er der flere grunde til, Bjarke.

For det første er investeringen i fundament og tilslutning ikke nær så stor for en landmølle som for en havmølle.

For det andet er der ingen der laver vindmøller i 150-600 kW mærkeeffekt længere, som er typisk for den størrelse vindmøller der dekomissioneres pt, og teknologien var ikke tilnærmelsesvis moden da disse blev fremtsillet.

For det tredje er der ingen der længere er tilfredse med en kapacitetsfaktor på 20-25%, hvis de ejer en god placering med mulighed for at opstille en moderne vindmølle.

Resultatet er: det kan stadig bedre betale sig at rive 5-10 gamle landmøller ned og opføre én ny.

Det samme bliver selvfølgelig også tilfældet når "havmølle"-parker som Tunø Knob og Vindeby dekomissioneres.

Der imod begynder det allerede at blive interessant med en park som Middelgrunden. Her dimensionerede man fundamenterne til en driftlevetid på mindst 50 år, og sikrede sig i øvrigt at placeringen kunne anvendes så længe.

Møllerne er Siemens 2,0 MW, som er samme platform som Siemens 2,3 MW, som bl.a. anvendes på Horns Rev 1 og til mange af de landmøller Siemens sælger i dag.

Det overvejes på laugets generalforsamlinger at udskifte "møllehattene" (som åbenbart er laugets jargon for naceller), når de nuværende er udtjent, hvilket de efter planen skulle være om 7-8 år.

Der er selvfølge tale om betydeligt mindre rotorer end dem der typisk anvendes på SWT-2.3 i dag, og tårnet er som regel dimensioneret efter rotorens moment, men hvis de var lidt mere generøse med marginerne i 2002, så kunne det sagtens tænkes at samme naceller og rotorer som på Horns Rev 2 kan anvendes - måske sammen med en ny krøje krans.

Alternativerne er, som jeg ser det, baseret på beregninger af tårnenes tilstand og styrke:

  • 1) Lauget vælger at skifte tårnene også.
  • 2) 20stk nye 2,3 MW naceller, evt derated til 2,0-2,2 MW + 60 nye vinger i original længde.
  • 3) Renovering samt opgradring af de originale naceller + 60 nye vinger.

Fælles for dem alle er at de i princippet installerer en ny havmøllepark, mage til den gamle, men med bedre teknologi, højere ydeevne og 20-25 års levetid, samtidig med at de sparer udgifter til fundamenter, kabler, tilslutning og (måske) tårne.

Det bliver m.a.o. en ganske anden kostpris end det foregående projekt, og trods de relativt små møller og den relativt lave kapacitetsfaktor (i læ af København), kan det vise sig at blive et yderst konkurrencedygtigt koncept, sammenlignet med nye havmøller og kystnære møller.

Samtidig skal man jo så til at anskue en havmølleparks levetid som 50 år (inkl. levetidsforlængelse), og med en betydeligt lavere LCOE over levetiden.

Jeg ved ærligt talt ikke om man har tænkt det ind i projekter som Anholt, og eventuelt har lagt nogle ekstra mm godstykkelse til monopile-rørene, så de kan holde i 50 år i vandet.

Rapporterne her siger at man skal regne med en korrosionsdybde på op til 0,5 mm/år i "splasch-zonen", og 0,1-0,2 mm/år længere nede, uden vedligehold - så de øverste 10 meter af en monopile skal blot tillægges 12-13 mm gods - svarende til ca 3% ekstra stål ift hele fundamentet - for at kunne holde til 25 år ekstra.

http://www.sspc.org/media/documents/sspc20... http://www.forcetechnology.com/NR/rdonlyre...

For tårnets vedkommende er det jo blot et spørgsmål om at vedligeholde bemalingen på den nederste del af tårnet.

I midten af 2030'erne er en typisk havmølle jo nok 3 gange så stor som dem ved Anholt, hvilket vil spare en del O&M for de fremtidige havvindmølleparker, men jeg tvivler på at det kan spare så meget at det opvejer besparelsen på nye fundamenter, kabler, tårne og trafoplatform.

Hvis Siemens kan levere 111 stk SWT-3.6-120 naceller og rotorer til den tid - og det kan de jo nok, efter som de har installeret et tusindtal allerede, som skal kunne forsynes med reservedele, også til den tid - så koster de omkring 22 mio kr/stk (i 2015-kr), dvs omkring 2,4 mia kr + montering på eksisterende tårne.

Til sammenligning kostede den nuværende park omkr. 10 mia kr at installere.

I 2012-13 var installationsprocessen af en havmølle:

  • 1) Banke monopæl i havbunden.
  • 2) Støbe overgangsmuffe på.
  • 3) Montere tårn.
  • 4) Rulning kabel ud og slutte til platform.
  • 5) montere nacelle og vinger.

Hver delprocess krævede én arbejdsgang for et specialskib., og den dyreste/mest energikrævende er uden tvivl DP 1) For udskiftning af nacelle og rotor kræves kun ét skib, men gør det ud for ca 2x DP 5), da man både skal afmontere en gammel og montere en ny.

Processen med udskiftning af 111 naceller+rotorer vil kunne foretages som en løbende process, hvor kun 1-5 møller er nede i 1-3 dage ad gangen, mens resten af parken kører videre, så drifttabet er minimalt.

Alt i alt tror jeg næppe det koster mere end 35% af det oprindelige projekt.

O&M må som udgangspunkt antages at være de samme som for det oprindelige projekt - eller måske lavere, fordi man har 25 års driftserfaring at forbedre naceller og vinger på. Til gengæld skal en del af kablerne nok udskiftes med tiden.

Om Energinets trafoplatform kan holdes i drift i 25 år til, evt. efter en renovering, eller om der skal et nyt ilandføringskabel til, skal vise sig, men heller ikke det bør kunne ændre på at det er et langt mere kosteffektivt end at rive hele den gamle park ned, og opføre en ny.

Anyway - du er ikke den eneste af os to, der skal holde sig sund og rask i mange år endnu, hvis vi selv skal have glæde af den billige strøm fra Anholt's levetidsforlængelse. ;-)

Under alle omstændigheder er det i mine øjne den næste generation vel undt, hvis vi i dag husker at ofre de få mm ekstra gods, så den næste generation kan genbruge den nederste halvdel af de havmølleparker vi opfører.

Det er dog ingenlunde sikkert at investorer interesserer sig for det, med mindre det pålægges fra politisk side. Besparelsen på de 3-4% stål ifundamentet, er jo penge her og nu - profitten kommer først fra om 25 år - så det var måske på tide at få styr på den detalje fra lovgivers side.

  • 4
  • 0

........så er jeg her ikke om 15 år Søren, så det er andre, der har/får problemerne med hvad der skal ske om 20 år. Fundamenterne som jeg har været med til at fremskaffe, er lavet af 65mm (russisk) stålplade, så du kan så selv regne på, om du mener at det er forsvarligt, at placere en tilsvarende gondol på mølletårnet der er beregnet til 20 års levetid, med den nuværende belastning. Indføringskablet er nok det mindste problem.

Endeligt bør du læse John Larssons indlæg lidt højere oppe. Det er nemlig ikke sikket at fiskere fortsat vil finde sig i en begrænsning i deres arbejdsområder:)

  • 1
  • 2

........så er jeg her ikke om 15 år Søren, så det er andre, der har/får problemerne med hvad der skal ske om 20 år.

... eller fordelene, nok snarere. ;-)

Fundamenterne som jeg har været med til at fremskaffe, er lavet af 65mm (russisk) stålplade, så du kan så selv regne på, om du mener at det er forsvarligt, at placere en tilsvarende gondol på mølletårnet der er beregnet til 20 års levetid, med den nuværende belastning.

Det kan næppe da være Anholt's monopæle, du har fremskaffet stålplader til, for her er godstykkelsen op til 90 mm, og 100 mm er iflg Dong ganske normalt for mange af de parker der er opført med samme type møller, rundt omkring i Europa.

Parkerne er i øvrigt dimensioneret til 25 års driftlevetid - ikke 20 år - og tårnene er beregnet til at montere vindmøller på - ikke gondoler. ;-)

Jeg har ikke data til at beregne det dynamiske moment på tårnet, men det jeg lige kan regne ud, er at de 90 mm vil være reduceret til minimum 78 mm indenfor splash-zonen efter 25 års drift, og til minimum 66 mm efter 50 års drift, hvis oplysningerne i ovennævnte rapport holder stik.

Til sammenligning er tårnet, kun ca 25 mm tykt* i gennemsnit, og næppe over 40 mm i den nederste sektion (startende lige over splashzonen), trods denne inkluderer en døråbning.

Da det åbenbart er stærkt nok, kan det jo ikke bekymre mig om fundamentet skulle være tæret ned til minimum 66 mm godstykkelse i splashzonen, efter 50 års drift.

(*) Jeg kender ikke den konkrete godstykkelse på Anholts tårne, men det fremgår her http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/suppl... at der regnes med 3 tons stål pr meter tårn hvis samme type møller bruges til Horns Rev 3, dvs 22 mm gods, hvis diameteren er 5 m.

Endeligt bør du læse John Larssons indlæg lidt højere oppe. Det er nemlig ikke sikket at fiskere fortsat vil finde sig i en begrænsning i deres arbejdsområder:)

Jeg vil da bare nøjes med at ønske John al mulig held og lykke med at overbevise briterne om at de ikke må installere havvindmøller på Dogger Bank. Der er såmænd hele 7,2 GW på vej, som er i sidste fase af planlægningen, inden byggerierne går igang, så han skal til at skynde sig. ;-)

Hvad fiskeriet angår, så er der ingen begrænsninger ved de danske havmølleparker, bortset fra brug af bundslæbende redskaber, og undersøgelser viser at både havmøllefundamenter og begrænsning i brug af bundslæbende redskaber, er gavnligt for fiskebestanden, og dermed også for de fiskere, som kan fange fisk, uden at bruge bundslæbende redskaber.

  • 2
  • 0

Jeg vil da bare nøjes med at ønske John al mulig held og lykke med at overbevise briterne om at de ikke må installere havvindmøller på Dogger Bank. Der er såmænd hele 7,2 GW på vej, som er i sidste fase af planlægningen, inden byggerierne går igang, så han skal til at skynde sig. ;-)

Mon ikke de har papirerne i orden, eller at de ihvert fald har sonderet terrænet, så de ved hvor de står! Grunden til at jeg skrev det var jo at der står noget vrøvl i artiklen oven. Det er aldrig landene omkring Nordsøen der skal give briterne lov til at beslaglægge området til noget som ikke har med den økonomiske zone at gøre! Jeg tror nu ikke at der nogen brokker sig mht. selve sejladsen, men fiskeriet er mere usikkert, men det kan jo ordnes mellemstatsligt! Jeg tror ikke at russerne brokker sig. Putin er jo ret historiebevidst, så jeg tror at han synes det er fint med vindmøller der; så risikerer de ikke at gentage "the Dogger Bank Incident") ;-) (Se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Dogger_Bank_i...)

Den internationale havret fungerer såvidt jeg ved på den måde at det er nationer der kan gøre indsigelser, så jeg skal nok slutte mig sammen med nogle andre før jeg brokker mig!

John Larsson

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten