To vindmøller brudt i brand i Frankrig
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

To vindmøller brudt i brand i Frankrig

To vindmøller løb løbsk og brød i brand søndag morgen i det sydlige Drôme, nord for Provence i Frankrig. En af dem eksploderede, hvorved både vinger og nacelle blev fuldstændig ødelagt, skriver L'Express.

De to møller, der var 45 meter høje og stod tre km fra hinanden, står i byen Rochefort-en-Valdaine i et ubeboet område.

Ifølge brandfolkene på stedet er branden sandsynligvis opstået, fordi der kom kraftig vind, der har fået møllerne til at løbe løbsk. Derfor oprettede de et sikkerhedsområde rundt om møllerne på grund af risiko for nedfaldende dele.

Se billederne af de brændte vindmøller her

Borgmesterkontoret i Rochefort-en-Valdaine bekræfter, at vinden har ødelagt dele af de 23 generatorer på stedet, men siger til ing.dk, at det nu skal nærmere undersøges, hvad der konkret er sket.

En ansat i parkens vedligeholdelsesgruppe har sagt til nyhedsbureauet AFP, at sikkerhedssystemet i de automatiske hydrauliske bremser har virket på alle de andre møller, og nu skal det franske selskab Jeumont Electric, som har leveret til vindmøllerne, se, hvad der kan have gået galt.

En beboer i en nærliggende by havde hørt en piben fra møllerne og så vragdele flyve væk. Han understregede til nyhedsbureauet, at det var anden gang, der var problemer med møllerne, og at der opstod lignende problemer i parken i 2004.

Dokumentation

Artikel i L'Express

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor skal debattrådene - som regel, snarere end som undtagelse - starte med indlæg hvor der leges dansklærer overfor journalisten ??!

Er det så svært at fatte, at linket (journalistens navn) til emailadressen er beregnet til at give journalisten besked, hvis man finder fejl der bør rettes!

På denne måde får journalisten besked direkte, og ikke første gang hun læser tråden.

  • og vi andre slipper for dansklærerattityden!
  • 0
  • 0

Findes der ikke passive systemer der irreversibelt pitcher møllevingerne til en neutral stilling ved (for) høje omløbstal?

Det virker naturligt for en der er lykkeligt uvidende om sikkerhedssytemer i vindmøller.

  • 0
  • 0

fordi de tekniske detaljer ikke er så vigtige. Bl.a. kunne det måske være af interesse at få oplyst, hvem producenten af de uheldige møller var.
Jeg synes ikke det ligner en Vestas mølle, så nu stiger kursen måske igen for den aktie.

Desuden så ku det da godt være, der var en stor risiko ved de dele, der lå på jorden og var nedfldne. ;-) Derfor var det vigtigt at oprette sikkerhedszonen.

  • 0
  • 0

En 45 meter høje mølle lyder jo som en ret gammel mølle, de gamle møller havde jo knap så meget sikkerhed som møller idag.

Så formenlig var det stall møller, her er sikkerheds mekanismen netop den mekaniske bremse og vinge tipper. Fejler begge dele er der ikke meget som holder den tilbage når først generator kobles fra.

  • 0
  • 0

Findes der ikke passive systemer der irreversibelt pitcher møllevingerne til en neutral stilling ved (for) høje omløbstal?

Det virker naturligt for en der er lykkeligt uvidende om sikkerhedssytemer i vindmøller.

Normalvis er pitchen lavet således at hvis trykket forsvinder i hydraulikken så bliver vingerne presset ud af vinden af vinden selv. Der er så bare ikke styr på omdrejningshastigheden mens det foregår.

Normalvis ved overhastighed anvendes al tilgængelig tryk i hydraulikken til at pitche så hurtigt som muligt ud af vinden. På en V90 der går i nødstop kan det tage så lidt som 2 omdrejninger at gå fra nominel omdrejningshastighed til stillestående vinger.

Med vinger der ikke har pitch er det jo ikke så lige til.

  • 0
  • 0

Klikkede på artiklen med megen skepsis: "Brændende vindmøller", "nedfaldende(!) dele". Yeah, right....
Men sørme om ikke billederne passede fint til artiklen! Vilde billeder, synes jeg.

  • 0
  • 0

Findes der ikke passive systemer der irreversibelt pitcher møllevingerne til en neutral stilling ved (for) høje omløbstal?

Jo, samtidig med at de bremses.

Ellers havde vi helt sikkert også mere en én løbsk vindmølle hvert andet år, i et land med over 5.000 halvgamle møller.

Vi må formode at de pågældende møller har samme sikkerhedssystem, men det er meget påfaldende at hele to møller af samme type, i samme park, løber løbsk samtidigt!

  • 0
  • 0

Findes der ikke passive systemer der irreversibelt pitcher møllevingerne til en neutral stilling ved (for) høje omløbstal?

Om igen; de er naturligvis ikke passive. De pitcher vingerne så de lige holder mærkeeffekten og fast rpm hele vejen fra eksempelvis 10 m/s til 25 m/s, hvor de typisk cutter ud, ved at pitche vingerne helt op og bremse.

Det er dog et aktivt system, der styrer elektronisk på vindstyrke, effekt og rpm.

  • 0
  • 0

Jeg tænkte på en mekanisk kobling der kunne udløses uafhængigt a normal pitchkontrollerende hydralik osv.

Eksempelvis som et brud i en weaklink der giver efter for en centrifugalkraft fra lodder i vingerne. Kommer vinkelhastigheden over en bestemt tærskel, så giver weaklinken efter.

Det har den fordel at du ikke skal modarbejde inertimomentet i en mølle der er løbet løbsk og fortsat vil være pitchet mod vinden i en fejlsituation.

Når vingerne pitches ud, så vil møllen tabe sin rotationelle energi på en behersket måde uden vinden kan tilføre ny. systemet skal selvfølgelig virke på alle tre vinger samtidigt, ellers kommer møllen for alvor i problemer.

  • 0
  • 0

Eksempelvis som et brud i en weaklink der giver efter for en centrifugalkraft fra lodder i vingerne. Kommer vinkelhastigheden over en bestemt tærskel, så giver weaklinken efter.

Det var nogenlunde sådan en anordning jeg forestillede mig du havde i tankerne. Jeg kender ikke til moderne møller, der har sikkerhedssystemer udover de nævnte.

Det forekommer jo også at være tilstrækkeligt, da det er yderst sjældent at vi hører om løbskkørte møller, og når det forekommer, er det typisk i ældre konstruktioner, der ikke helt har forladt smedemesterstadiet i udviklingen.

Jeg mindes i øvrigt at have set en meget tidlig møllekonstruktion, som benyttede en Watt-regulator (sakseanordning med to vægtklodser, der slynges ud ved centrifugalkraften) til at pitche vingerne mekanisk, så omdrejningstallet blev holdt nogenlunde stabilt.

Ellers har det vist ikke været set på nye vindmøller i over 30 år.

  • 0
  • 0

Søren Lund:

Det var nogenlunde sådan en anordning jeg forestillede mig du havde i tankerne. Jeg kender ikke til moderne møller, der har sikkerhedssystemer udover de nævnte.

Det forekommer jo også at være tilstrækkeligt, da det er yderst sjældent at vi hører om løbskkørte møller, og når det forekommer, er det typisk i ældre konstruktioner, der ikke helt har forladt smedemesterstadiet i udviklingen.

Det er rigtigt at det er mere spændende end farligt, når gamle nordtank-møller afliver sig selv på behørig afstand af alt levende. Den største fare er vel for husdyrenes maver, når fragmenterne spredes ud på markerne.

Men møller bliver større, kommer tættere på mennesker, der kommer flere mølletyper osv. Møller skal også have lov til at blive gamle. Det ville være passende med et passivt anti-løbsk system.

Jeg mindes i øvrigt at have set en meget tidlig møllekonstruktion, som benyttede en Watt-regulator (sakseanordning med to vægtklodser, der slynges ud ved centrifugalkraften) til at pitche vingerne mekanisk, så omdrejningstallet blev holdt nogenlunde stabilt.

Ellers har det vist ikke været set på nye vindmøller i over 30 år.

Det er så ikke et sikkerhedssytem men en metode til regulering. Kan du huske mølletypen? Sådan en ville jeg gerne se.

  • 0
  • 0

Den største fare er vel for husdyrenes maver, når fragmenterne spredes ud på markerne.

Husdyrmaver er nok ikke lige den største bekymring når brændende fragmenter drysser ned over et område med masser af tørt træ.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten