Vindmølleindustrien: Derfor hastede Østerild-beslutning
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmølleindustrien: Derfor hastede Østerild-beslutning

»Det står ikke tomt. Det er faktuelt forkert,« siger Jan Hylleberg, administrerende direktør for Vindmølleindustrien, efter Ingeniøren har skrevet, at testcentret ved Østerild står temmelig tomt.

Umiddelbart vil fem ud af syv prøvepladser i det nationale testcenter for vindmøller stadig være ubrugte i 2014, men da de fleste prøvepladser er udlejet mener Vindmølleindustrien ikke, man kan kalde testcentret tomt:

»Siemens og Vestas har købt adgang til hver to pladser i et 25-30-årigt perspektiv, og dem har de købt for at sikre sig den adgangsmulighed. Ud over dem har foreløbig en mølleproducent, Envision, sikret sig en plads i en årrække. De er alle forpligtet til at benytte pladserne inden for de aftalte rammer.«

Læs også: Se billeder af Thys nye 196 meter høje vartegn

Det efterlader dog stadig to pladser ubesat, og de er fortsat i udbud for tredje gang siden sidste resultat fra sommeren 2011.

»Men når fem af syv pladser er udlejet, så mener jeg ikke, man kan tale om, at Østerild står tomt,« siger Jan Hylleberg til Ingeniøren.

Læs også: Vindmølleproducenter svigter omstridt testcenter i Østerild

»At der så er forskel på, hvornår de forskellige producenter er klar til at stille nye prototyper op i Østerild, afspejler, at de er på forskellige stadier i deres produktudvikling. Men jeg kan slet ikke se noget problem i, at der er én mølle klar nu, snart to, og så kommer der gradvist flere med tiden.«

Langsigtet strategi påtrængte beslutning

»Vindmølleindustrien var nødt til at have klarhed om, hvorvidt vi fortsat kunne teste vores prototyper inden for Danmarks grænser,« siger Jan Hylleberg og tilføjer:

»Ligesom vindmølleproducenter bruger flere år på at udvikle en vindmølle, før prototypen kan testes, rejses et vindmølletestcenter som Østerild heller ikke overnight.«

Det var ifølge Jan Hylleberg derfor, industrien var nødt til at have afklaring, og det var derfor, beslutningen hastede.

I et indlæg på Vindmølleindustriens hjemmeside udtalte Henrik Stiesdal, Teknologichef i Siemens, sidste sommer:

»Hvis det nu ikke have været muligt at teste de nye møller i Danmark, men derimod i Tyskland, så ville jeg have haft svært ved at forsvare, at vi skulle bygge en væsentlig ingeniørproduktion op i Danmark.«

Historisk perspektiv

Treenigheden af forskningsverdnen, myndigheder og vindindustrien, Megavind, udgav i juni 2008 en rapport, der fastslog den daværende bidende nødvendighed af flere testfaciliteter til kæmpevindmøller.

»Danmark har historisk set huset pionererne inden for vindenergi, så hvis vi fremadrettet skulle bevare den position og holde udviklingscentrene i Danmark, var det altafgørende for Vindmølleindustrien, at den kunne få klarhed om, hvorvidt den kunne teste sine fremtidige produkter i Danmark,« forklarer Jan Hylleberg.

Gennem 00'erne har flere virksomheder budt på pladserne i testcentret ved Høvsøre, end der var plads til, og centrets prototyper var ved at nå op i de højdemæssige begrænsninger på 165 meter.

Behov for flere testcentre i Danmark

Da regeringen i 2010 vedtog placeringen af testcentret i Østerild, var der også en videre køreplan for andre oplagte steder, der kan indrettes til vindmølletestcentre, hvis behovet opstår. Det var en del af aftalen og noget, som Vindmølleindustrien krævede for at godkende Østerild.

I en mail mellem Jan Hylleberg og Miljøministeriet fra august 2009, og altså før Østerild var på alles læber, kan man se, at det også var en af betingelserne for, at industrien blev i Danmark.

Stederne, der omfatter områder i Tønder, Ringkøbing, Skjern, Vesthimmerland og Jammerbugten, er på den måde allerede vedtaget, og de vil, hvis de skal realiseres, blot være en del af kommunal planlægning.

I dag siger Jan Hylleberg om behovet for flere testcentre i Danmark:

»Jeg vurderer, at der ikke bliver behov for at påbegynde tilretning af flere testcentre inden for de nærmeste år. Men de områder, der udpeges som potentielle testpladser, skal beskyttes, således at når behovet måtte opstå over den kommende tiårige periode, så kan de realiseres som testcentre.«

De syv områder, der er udpeget, adskiller sig fra Østerild ved, at de er drevet af producenterne selv i dialog med kommunen. De kommer typisk til at huse to-tre møller i stedet for syv som i Østerild.

Se hele køreplanen og de respektive kommuners holdning til placering af fremtidige testcentre her.

Vestas havde vist planer om at teste V-164 cirka nu - den blev så (til størst bitterhed for Vestas selv) udskudt pga. tekniske problemer, men det vidste man jo ikke dengang. Så nødvendigheden var stor nok. Uden verificering/certificering kan man ikke sælge møller og bevare arbejdspladser.

  • 0
  • 0

Ihh ja det var meget vigtigt at rive den skov ned så I kunne teste jeres vindmøller før I sælger både teknologi og flytter alle arbejdspladserne til udlandet - grådige møgører.

  • 0
  • 0

Ihh ja det var meget vigtigt at rive den skov ned så I kunne teste jeres vindmøller før I sælger både teknologi og flytter alle arbejdspladserne til udlandet - grådige møgører.

Kim Kaos. Hvilken "skov" mener du der blev fjernet i Østerild?

Østerild klit plantage betod hovedsageligt af fyrretræer på omkring 30 år. Efter 30 år på en forblæst vestkyst, var træerne i en sølle forfatning og derfor modne til fældning. "Skoven" skulle altså for nyes for at bestå.
"Skoven" bestod primært af fyrretræer, uden dansk oprindelse, hvorfor det ikke er et stykke oprindeligt natur der er fjernet, men derimod en, af mennesker, anlagt plantage.

Når testcenteret ikke længere benyttes, kan området genskabes som oprindelig danske natur, med klitter og hede, frem for plantage.

Om man er for eller imod vindmølle industrien er sådan set sagen underordnet. For hvis vi som samfund ønsker at fastholde arbejdspladser i Danmark, skal vindmølle industrien have mulighed for at teste, de stadig voksende vindmøller her i landet.

Med venlig hilsen
Kasper Neve

  • 0
  • 0

[quote]Ihh ja det var meget vigtigt at rive den skov ned så I kunne teste jeres vindmøller før I sælger både teknologi og flytter alle arbejdspladserne til udlandet - grådige møgører.

Kim Kaos. Hvilken "skov" mener du der blev fjernet i Østerild?

Østerild klit plantage betod hovedsageligt af fyrretræer på omkring 30 år. Efter 30 år på en forblæst vestkyst, var træerne i en sølle forfatning og derfor modne til fældning. "Skoven" skulle altså for nyes for at bestå.
"Skoven" bestod primært af fyrretræer, uden dansk oprindelse, hvorfor det ikke er et stykke oprindeligt natur der er fjernet, men derimod en, af mennesker, anlagt plantage.

Når testcenteret ikke længere benyttes, kan området genskabes som oprindelig danske natur, med klitter og hede, frem for plantage.

Om man er for eller imod vindmølle industrien er sådan set sagen underordnet. For hvis vi som samfund ønsker at fastholde arbejdspladser i Danmark, skal vindmølle industrien have mulighed for at teste, de stadig voksende vindmøller her i landet.

Med venlig hilsen
Kasper Neve
[/quote]

Jeg er skam 100% for vindkraft - men det ævl med arbejdspladser er og bliver ævl

  • 0
  • 0

[quote][quote]Ihh ja det var meget vigtigt at rive den skov ned så I kunne teste jeres vindmøller før I sælger både teknologi og flytter alle arbejdspladserne til udlandet - grådige møgører.

Kim Kaos. Hvilken "skov" mener du der blev fjernet i Østerild?

Østerild klit plantage betod hovedsageligt af fyrretræer på omkring 30 år. Efter 30 år på en forblæst vestkyst, var træerne i en sølle forfatning og derfor modne til fældning. "Skoven" skulle altså for nyes for at bestå.
"Skoven" bestod primært af fyrretræer, uden dansk oprindelse, hvorfor det ikke er et stykke oprindeligt natur der er fjernet, men derimod en, af mennesker, anlagt plantage.

Når testcenteret ikke længere benyttes, kan området genskabes som oprindelig danske natur, med klitter og hede, frem for plantage.

Om man er for eller imod vindmølle industrien er sådan set sagen underordnet. For hvis vi som samfund ønsker at fastholde arbejdspladser i Danmark, skal vindmølle industrien have mulighed for at teste, de stadig voksende vindmøller her i landet.

Med venlig hilsen
Kasper Neve
[/quote]

Jeg er skam 100% for vindkraft - men det ævl med arbejdspladser er og bliver ævl

[/quote]

Men denne artikel handler jo ikke om bevarelsen af arbejdspladser i Danmark, men der i mod om hvorfor der blev taget hastige beslutninger omkring Østerild. Du mente også at det var en skov der blev fjernet?

  • 0
  • 0

"Når testcenteret ikke længere benyttes, kan området genskabes som oprindelig danske natur, med klitter og hede, frem for plantage".

Hede er et stykke menneskeskabt natur. Den opstod på steder, hvor udpining, afbrænding, skrælning af tørv og afgræsning standsede successionen tilbage mod blandet løvskov, som Danmark var dækket af, inden sidste gang vi udplyndrede naturen.
Mange steder i Vestjylland har naturen været så vindblæst og udpint, at man kun har kunnet få visse importerede træsorter til at vokse der.
Man kunne også kun få fattiglemmer og kartoffeltyskere til at bosætte sig der.
I løbet af nogle generationer, har disse fattiglemmer og deres efterkommere formået at opbygge et velfungerende samfund, og Vestjylland er således klar til endnu en udplyndring.

Iøvrigt findes der kun menneske-anlagt natur i Danmark.

For eller imod vindmøller etc, så hold dig til fakta.

  • 0
  • 0

Når man færdes ude i bondelandet, er det visuelle landskab mange steder domineret af bølgende kornmarker, og i manges øjne er det den rene naturlige idyl.
Det er ikke korrekt: En kornmark er i virkeligheden en laveffektiv solfanger, og en ren ørken for de fleste former for naturligt liv. Det er i virkeligheden et stykke renlivet industri, som blot har været en del af alles liv altid, og derfor accepteres u-udfordret, og sådan er det med mange af landbrugets aktiviteter.
I virkeligheden er vindkraftværkerne mere effektive, smukkere, og mindre synlige, så lad os løse landbrugets problemer med svinestank, pestisid- og gødningsforurening mv før vi ser på møllernes eventuelle æstetiske problemer.
:-) Lars

  • 0
  • 0

"Når testcenteret ikke længere benyttes, kan området genskabes som oprindelig danske natur, med klitter og hede, frem for plantage".

Hede er et stykke menneskeskabt natur. Den opstod på steder, hvor udpining, afbrænding, skrælning af tørv og afgræsning standsede successionen tilbage mod blandet løvskov, som Danmark var dækket af, inden sidste gang vi udplyndrede naturen.
Mange steder i Vestjylland har naturen været så vindblæst og udpint, at man kun har kunnet få visse importerede træsorter til at vokse der.
Man kunne også kun få fattiglemmer og kartoffeltyskere til at bosætte sig der.
I løbet af nogle generationer, har disse fattiglemmer og deres efterkommere formået at opbygge et velfungerende samfund, og Vestjylland er således klar til endnu en udplyndring.

Iøvrigt findes der kun menneske-anlagt natur i Danmark.

For eller imod vindmøller etc, så hold dig til fakta.

Gider du holde debatten i en ordenlig tone? Eller ser jeg ingen grind til fortsat debat!

Vil du påstå at områder som Lille vildmose og eks. det stykke hede jeg selv har boet på i Himmerland, er menneskeskabt natur?
Ind til en velanset kilde kan bekræfte det, lader jeg have min tvivl.

Mit indlæg gik sådan set ej heller på om hede og klitter er oprindelig dansk natur, men i stedet på at tabet af en fældningsmoden plantage er værd at tage til fordel for et testcenter for vindmøller.
Jeg vil anbefale dig at genlæse mit indlæg og se med lidt større perspektiv, end om oprindelig dansk natur i, den næringsfattige sandjord ved vestkysten, er hede/klitter eller løvskov.

Velment
Kasper Neve

  • 0
  • 0

Du kan sgu ikke bestemme hvad folk vil skrive - Østerild var en betændt beslutningsproces og mange var utilfredse med hvad der skete og selv om mange af os er tilhængere af vindkraft så ved vi også hvor rådden alt industri generelt til tider er. Der bliver svinet og hevet skove op - folk blive fyrret og erstatter med billig arbejdskraft eller så lukker man og flytter til udlandet for at tjene 17 øre mere pr. enhed.

Vindkraft er ikke hellig og folk har nu de holdning de har - that´s.

  • 0
  • 0

Her sider jeg som ung studerende og forsøger at debattere på en sober måde, fri for personlige angreb. Straks skal der falde ubehøvlede bemærkninger fra vokse mennesker!

Jeg bliver kritiseret for ikke at have mit fakta i orden, uden at vedkommende selv supplere sine udsagn med en kilde. Det kan jeg da på ingen måde bruge til noget, for indtil en velanset kilde kan bekræfte et af udsagnene, har vi begge ret som uret!

Jeg kan ikke modbevise dig Kim i det du mener er ævl om arbejdspladser, men jeg har ej heller fra dig set nogen kilde på at fastholdelsen af arbejdspladser i vindmølle industrien i Danmark er noget ævl. Frem til du komme med bevis eller en kilde påstår jeg det modsatte!

Desuden vil jeg gøre både dig Kim og Lars opmærksomme på at inden I indsender kommentarer til debatten, står der lige oven over "send kommentar" knappen de debat regler vi alle er forpligtet til at overholde!

  • 0
  • 0

[quote]Vil du påstå at områder som Lille vildmose og eks. det stykke hede jeg selv har boet på i Himmerland, er menneskeskabt natur?

Selvfølgelig er hede menneskeskabt og en plantage er ikke en skov. Første sætning i dansk wikipedia under opslaget "hede" lyder:

En Hede er et stykke menneskeskabt natur.

[/quote]

Jamen så må jeg give mig øjeblikkeligt og give dig ret i at hede er menneskeskabt.

Jeg studsede over følgende fra Wiki:
De fleste danske heder er dannet ved menneskers virke i løbet af Bondestenalder, Bronzealder, Jernalder og Middelalder. Heden bredte sig særlig hurtigt fra omkring år 1600 frem til år 1800. Først omkring år 1830 begyndte heden at gå tilbage i stor hast.

For mig er oprindelig natur, den natur som var at finde i landet inden den industrielle revolution, hvor broer, veje og moderne landbrug ikke havde overtaget.

Hvordan den oprindelige danske natur opfattes er vel lidt individuelt?

Fra wiki:
Hede kan måske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin på vej fra nøgen, udpint jord til løvskov.

Hvormed jeg konkludere at hede er et skridt på vejen mod løvskov. Jeg har bare svært ved at se løvskov etableret direkte på de sandblæste klitter langs vestkysten. Men jeg er ikke botaniker.

  • 0
  • 0

Vestas har fyrret rigtigt mange folk og flyttet deres produktion til Kina - det burde selv en ung knøs som dig vide. De har modtaget mia.i støtte og nu lukker de gradvis ned og flytter. Der er et utal af links på nettet du kan tjekke. Så spar mig dit sure ævl.

Og Øterild var ikke et lille slatten stykke jord med et par enkelte træer på:

http://multimedia.pol.dk/archive/00560/Mod...

http://www.kristeligt-dagblad.dk/modules/x...

http://www.tvmidtvest.dk/sites/www.tvmidtv...

  • 0
  • 0

Vestas har fyrret rigtigt mange folk og flyttet deres produktion til Kina - det burde selv en ung knøs som dig vide. De har modtaget mia.i støtte og nu lukker de gradvis ned og flytter. Der er et utal af links på nettet du kan tjekke. Så spar mig dit sure ævl.

“Sure ævl”? :D

-Vestas har “fyret rigtigt mange folk”, ja. Men nu handler Østerild ikke om Vestas, men den samlede danske vindindustri, hvor der er ca 25000 ansat og eksporterer for 40 mia. Antallet af ansatte i branchen er temmelig stabil, da vindmøllebranchens ansatte især består af underleverandører (som ISÆR har gavn af et nationalt testcenter) og Vestas manglende succes de sidste år spejles af Siemens succes.

-VEstas har ikke “flyttet deres produktion til Kina”. De har fortsat strategien med at lægge deres produktionsfaciliteter tæt på markederne. Vindmøller opsat i Asien produceres hovedsagligt i Asien, opsat i Europa produceres i Europa osv. Det seneste Vestas har gjort i Kina er at SÆLGE en vindmøllefabrik, ikke udvide. Og der eksporteres ikke Vestasmøller fra Kina til Danmark.

-Vestas har ikke modtaget støtte fra staten. Du kan jo bare give et enkelt troværdigt link af af de “masse på nettet” for at modbevise mig. Elforbrugerne betaler en PSO-afgift, hvoraf halvdelen går til støtte til VE-energiproducenter, som blandt andet køber vindmøller for at producere deres energi. Men det er 1) ikke staten der giver støtte, 2) meget indirekte støtte til Vestas (ikke mindst fordi der nærmest ikke opsættes Vestasmøller i DK i disse år) og 3) langt mindre end den gavnlige effekt på økonomien (skattebetaling, betalingsbalance, færre arbejdsløse), som vindmølleindustrien har.

Jeg er faktisk ret interesseret i de links du omtaler, som har tegnet et så forskruet billede af hvad der sker i vindmølleindustrien i Danmark. Kan du ikke give mig et par stykker af dem?

  • 0
  • 0

Kære Kasper, jeg er ked af at du opfatter mit indlæg som dårlig debattone, specielt når det bare er en beskrivelse af en del af Danmarkshistorien.

Jeg kan se, at du har fået læst om heden. Prøv også at læse lidt om kartoffeltyskere.http://kartoffeltysker.dk/ eller http://da.wikipedia.org/wiki/Kartoffeltyskere

Bemærk specielt denne sætning på Wiki.
"Betegnelsen Kartoffeltyskere er i øvrigt ikke ment som en nedsættende betegnelse, men hentyder til at man anså kartoflen for at være den afgrøde, det var nemmest at opdyrke på den jyske hede"

Når du har gjort det, vil du måske bedre forstå, at det jeg skriver ikke er ment negativt, men oplysende.

Nuvel, jeg beder dig i sidste sætning, om at lade være med at vidrebringe oplysninger der er på kant med sandheden.

Her er du faktisk selv ved at besvare, hvorfor jeg gør det. Du skriver i et andet indlæg.

"Fra wiki:
Hede kan måske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin på vej fra nøgen, udpint jord til løvskov.

Hvormed jeg konkludere at hede er et skridt på vejen mod løvskov. Jeg har bare svært ved at se løvskov etableret direkte på de sandblæste klitter langs vestkysten. Men jeg er ikke botaniker."

Nej, Netop derfor, har man været nødt til at hjælpe, ved at plante mere modstandsdygtige sorter på de mest udsatte steder (populært sagt).

Fra Wiki
I Danmark har man haft sandflugt langt tilbage i tiden, især ved vestvendte kyster. Det er blusset op i perioder, hvor den største og mest velbeskrevne sandflugtsperiode strakte sig fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1800-tallet. Over disse århundreder gennemlevede mange lokalsamfund en regulær naturkatastrofe, hvor landbrugsjord blev ødelagt og hele landsbyer forlagt. Sandflugten blev stoppet i løbet af 1800-tallet efter en større indsats hvor store klitområder blev tilplantet."

Anden interessant litteratur
" Kongens store personlige interesser i sagen ytrer sig dels ved et nyt reskript af 1679 og endnu mere derigennem, at forordningen gentages i Christian den Femtes Danske Lov (1683), hvori rovdrift på klitvegetationen indgår som et naturligt forbud i lighed med tyveri, ran etc. Men det er bemærkelsesværdigt for tiden, at disse forordninger ikke indeholder bestemmelser til bekæmpelse af sandflugten. Sådanne kommer først et århundrede senere, i 1779, og i 1788 kom den første trykte vejledning i sandflugtsbekæmpelse, forfattet af etatsråd og professor E. N. Viborg, og med få ændringer danner denne vejledning udkastet til forordningen af 19. september 1792, vor første rigtige sandflugtslov. (Esmarch, 1817).

Side 84
Som årsag til den begyndende sandflugt, som her er sat til omkr. 1200 og med de første reelle virkninger på bebyggede og opdyrkede områder i det 16. årh., er der ført adskillige teorier frem. Ældst er vel den opfattelse, som bl. a. Troels Lund gør sig til talsmand for i „Land og Folk", og som Briiel (1918) delvis tilslutter sig, nemlig at sandflugten er en følge af ændringer i de naturlige forhold, fremkommet ved skovens ødelæggelse og forsvinden. Troels Lund går endda så vidt, at han skriver, at „for 300 Aar siden var hele Landet (d. v. s. klitegnene) beklædt med Skov". Han bygger denne påstand dels på arkæologiske fund (moser med trærester, knogler af kronhjort) og dels på forskellige tinglysningsbreve, der omtaler fredning af skov og jagten i disse. Endelig erindrer Troels Lund om de i klitegnene forekommende stednavne, der refererer til trævækst (Lund, Skovsted)."

Kilde: http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/geo...

Bemærk har at rovdtift på klitvegetation sidestilles med ran (tyveri) i Danske lov af 1683. Måske din ven Kim Kaos har en sag her ;-)

Om du forstår det nu eller ej, ved jeg ikke, men nu har jeg da gjort en indsats.

Med Venlig hilsen
Lars Uhlott

  • 0
  • 0

Den støtte du har kunnet finde til Vestas er 3,5 mio, altså under 0,4% af de mia, som du påstod. Og støtten består af helt “almindelig” erhvervsstøtte, som også alle andre større virksomheder nyder godt af. Altså noget helt andet småtteri end du forsøgte at give indtryk af, nemlig 3,5 mio i støtte til en branche, der eksporterer for 40000 mio. Eller 120 kr per medarbejder.

Derfor skylder du stadig links som dokumentation for de mia, som du påstår vindmøllebranchen får hvert år.

Så har du links, som omtaler to fyringsrunder Vestas har været igennem. Fint nok med f.eks. 4 links til fire forskellige vinkler på akkurat den samme fyringsrunde i Vestas, men det adresserer jo slet ikke det faktum at vindmølleindustrien er langt mere end Vestas og beskæftigelsen har holdt sig nogenlunde stabilt på 25000 ansatte, uanset problemerne i et enkelt firma.

  • 0
  • 0

Lufter tit hund,kone og mig selv på Agger Tange lige overfor Thyborøn og Cheminova.
Midt i mellem er der ved at blive lavet en Megastor tovinget mølle og området flyder iøvrigt med temmelig store møller.
Hvorfor blev Testcentret ikke lagt her?
Vesterhavet ligger vestfor ,men tæt på og der går bane og vej lige forbi.

  • 0
  • 0