Vindmølleejere: Miljøminister snyder med vindkraft-tal

»Nu rykker vi,« lød det fra klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), da energiaftalen i Folketinget faldt på plads i slutningen af februar. Men udbygningen af vindmøller på land ser slet ikke ud til at rykke.

Både professor i energiteknik på Aalborg Universitet, Frede Blaabjerg, og direktør i Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre, kalder udbygningen af vindmøller på land for »uambitiøs«.

Energiaftalen sigter nemlig kun på at bygge 150 MW på land, hvilket svarer til cirka 60 vindmøller.

»150 MW på land er ikke specielt ambitiøst, hvis man ønsker at gøre noget på vindmølleområdet. Vi snakker jo om meget få procent i forhold til, hvor mange vindmøller vi allerede har,« siger Frede Blaabjerg.

Den samme melding kommer fra Asbjørn Bjerre, der påpeger, at udbygningen på 150 MW højst vil supplere det antal møller, der alligevel bliver pillet ned.

»Husk på, at de fleste møller i dag er 12 år gamle, og da møllerne har en levetid på omkring 20 år, så bliver der pillet rigtig mange møller ned om otte år,« siger han.

Vindmølleforening: Der bliver snydt med tallene

En netop indgået aftale mellem Kommunernes Landsforening og miljøminister Troels Lund Poulsen (V) bestemmer udelukkende, at kommunerne skal »reservere« arealer til vindmøller på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011. Der eksisterer ingen bindende aftale for, hvornår møllerne rent faktisk skal opføres og producere grøn strøm.

Hvis Naturklagenævnet eller andre instanser hindrer opførelsen af vindmøller i et område, der er blevet udpeget til vindmølleområde, så tæller det stadig med i energiaftalens regnskab.

Aftalen lyder nemlig kun på, at der skal udpeges områder, hvor det er muligt at opføre 150 MW, men ikke, at der rent faktisk skal bygges 150 MW.

»Det er simpelthen snyd med tallene. På den måde kan vi ikke være sikre på noget som helst,« siger Asbjørn Bjerre.

Uenighed om vindmøller på land har nået smertegrænsen

Ifølge professor Frede Blaabjerg er energiaftalen udtryk for, at politikerne mener, at udbygningen af vindmøller på land har nået smertegrænsen. Mens energiaftalen kun snakker om 150 MW på land, så indeholder den en mere ambitiøs satsning på 400 MW havvindmøller inden 2012.

»Man kan godt tolke energiaftalen som udtryk for, at vindmøller på land ikke skal vokse meget mere, mens Danmarks skal satse på havet i stedet,« siger Frede Blaabjerg og kalder planerne for udbygning på havet for »passende ambitiøse«.

»Danmark kan vinde meget ved at gå foran med ekspertise i udbygning af vindmøller på havet, ligesom vi gjorde det for år tilbage med udbygning på land. Selvom det økonomiske rationale er bedre på land, fordi byggeriet er nemmere, så skal man huske på, at vindforholdene er bedre på havet,« siger han.

Men i Danmarks Vindmølleforening er Asbjørn Bjerre dybt uenig i, at smertegrænsen for vindmøller på land er nået. Ifølge ham er kommunerne faktisk meget villige til at stille flere møller op, og investorerne har efter byggeriet af flere havvindmølleparker indset, at landmøllerne er fremtiden, mener han.

»Det er simpelthen dobbelt så dyrt at bygge møller på havet, og det er medvirkende til, at vi i fremtiden vil se en tredjedel af alle nye møller på havet, mens to tredjedel vil blive sat op på land,« siger han.

Dokumentation

Aftalen mellem Kommunernes Landsforening og miljøministeren

Emner : Vindmøller