Vindmøller står stille og teknikere pukler: Bornholm er i ø-drift på fjerde uge

Plus22. marts 2022 kl. 05:1020
Vindmøller står stille og teknikere pukler: Bornholm er i ø-drift på fjerde uge
Skaden på søkablet mellem Hasle og Borrby er opstået 17 kilometer fra Sverige og 26 kilometer fra Bornholm. Illustration: Openstreetview/Nanna Skytte.
Siden et skib sejlede et søkabel i stykker, har bornholmerne oplevet stigende varmepriser, svigtende mobildækning og vedvarende energikilder, der delvist er sat ud af drift.
person
Artiklen er ældre end 30 dage
person

Lige nu arbejder medarbejderne hos Bornholms Energi og Forsyning i døgndrift for at sikre, at der er strøm i stikkontakterne på Solskinsøen. Siden et skib ødelagde det kabel, som forbinder øens elnet med Sverige, har Bornholm nemlig været i ø-drift.

Det betyder, at ansvaret for øens elforsyning udelukkende ligger hos Bornholms Energi og Forsyning. Og selvom ø-driften både har konsekvenser for almindelige bornholmere og har sendt Bornholms Energi og Forsynings medarbejdere på overarbejde, holdes fanen højt i det lokale forsyningsselskab.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
20 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
Poul-Henning Kamp
29. marts 2022 kl. 12:20

Jeg her længe søgt efter hvordan man planlægger at forbinde Bornholm med omverdenen, når den bliver til en energiø med 2 GW havvindmøller (3 GW er endda foreslået så sent som i Maj 2020).

Den seneste langsigtede net-plan fra EnergiNet.dk (https://energinet.dk/El/Eltransmissionsnettet/Netplanlaegning) går som en kat om den varme grød om det spørsgsmål.

På visse kort, f.eks s.38 er der en stump mørkeblå streg fra Bornholm mod vest, men signaturforklaringen omtaler ikke denne mørkeblå farve.

(Kriegers Flak er med på nogen af kortene, men ikke omtalt i teksten.)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
19
Søren Lund
29. marts 2022 kl. 11:54

Helt enig... Et kabel til Polen og måske et kabel til Sjælland når energiøen er blevet til noget.... Men der er plads til en del SMR i resten af landet hvis vi vælger den vej...

Jeg her længe søgt efter hvordan man planlægger at forbinde Bornholm med omverdenen, når den bliver til en energiø med 2 GW havvindmøller (3 GW er endda foreslået så sent som i Maj 2020).

Det eneste jeg har jeg har set, indtil nu, er at møllerne skal forbindes direkte til en HVDC/HVAC-station ved kysten, ca 500 m nord for Hasle havn.

Med 2 GW leverer møllerne potentielt 9 TWh/år, svarende til 27% af Danmarks nuværende elforbrug, til en ø, med under 0,7% af Danmarks befolkning, så de kommer næppe til at mangle strøm på Bornholm fremover. ;-)

Den korteste vej til et større net, er selvfølgelig til Borreby, Sverige, hvor det nuværende kabel er forbundet. Den korteste vej til Polen er ca 95 km, og den korteste vej til Tyskland (Rügen) er ca 86 km, kyst til kyst, eller godt 50 km hvis man forbinder med Vikinger og Arkona-Becken Südost.

Fra Hasle til den nærmeste trafostation ved Kriegers Flak, er der 110 km, mens der er ca 140 km til kysten ved Stevns.

Hvordan mon "Ørstersøgridden" kommer til at se ud, og hvordan sikrer vi os at strømmen fra Bornholm ikke ender i flaskehalse i Tyskland eller Sydsverige, inden den når resten af Danmark?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
18
Michael Rangård
29. marts 2022 kl. 09:59

Jamen net siger jo at møllerne skal snurre før de lægger mere kabel. Til gengæld snurrer de ikke før kablet er der. Det er vel kun byrokrater der kan se logikken i det.

Hvem er "net"?

Der er jo planer om mange vindmøller nær Bornholm. Læser net ikke sådanne planer?

Energinet og distributionsselskaberne har ikke lov til at udbygge nettet i forhold til planer og drømme. De begynder først at udbygge nettet når der er underskrevet en NTA og når der er stillet en bankgaranti der dækker udgifterne i tilfældet af at planerne annuleres. Det er de meget firkantet regler som både netselskaber, energinet og udviklere gerne vil have blødet op... Men det kræver en risikovillighed for det er lige så dyrt at lægge et kabel til noget forbrug/produktion der ikke bliver til noget, som at lægge et kabel der er for lille til det anlæg der så ender med at komme...

Det politikkerne slås med er om risikovilligheden skal være ved elkunderne eller ved udviklerne. Den ligger kun ved udviklerne i dag...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
17
Svend Ferdinandsen
28. marts 2022 kl. 22:02

Helt enig... Et kabel til Polen og måske et kabel til Sjælland når energiøen er blevet til noget.... Men der er plads til en del SMR i resten af landet hvis vi vælger den vej...

Jamen net siger jo at møllerne skal snurre før de lægger mere kabel. Til gengæld snurrer de ikke før kablet er der. Det er vel kun byrokrater der kan se logikken i det.

Der er jo planer om mange vindmøller nær Bornholm. Læser net ikke sådanne planer?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
16
Michael Rangård
27. marts 2022 kl. 10:53

Ville en hurtig, nem og kendt løsning ikke være at forbinde Bornholm med et par ekstra elkabler? Det er jo også planlagt at der skal opbygge en energiø i nærhden af Bornholm, Så man man jo bruge elnette til at sikre Bornholm strøm.

Helt enig... Et kabel til Polen og måske et kabel til Sjælland når energiøen er blevet til noget.... Men der er plads til en del SMR i resten af landet hvis vi vælger den vej...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
15
Don Juul Madsen
27. marts 2022 kl. 09:43

Det er sikkert fint at Bornholm kan køre ødrift, hvis dette skulle være nødvendigt men...

megabatterier, Beacon power eller lig., sat sammen med vind, sol, bølge, biogas/pyrolyse, og et par SMR reaktore og ikke at forglemme et ptx anlæg til at suge spisbelastningerne

Det disse virkelige den nemmeste, billigeste og hurtigste måde at få strøm på Bornholm på?

Ville en hurtig, nem og kendt løsning ikke være at forbinde Bornholm med et par ekstra elkabler? Det er jo også planlagt at der skal opbygge en energiø i nærhden af Bornholm, Så man man jo bruge elnette til at sikre Bornholm strøm.

Kort sagt et elkabel til Sjælland via Energiøen og evt et kabel til Tyskland og Polen.

Det er nok svært at forstille sig, at alle elkablerne (Sverige, Danmark, Tyskland og Polen) vil kunne blive revet over på samme tid.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
14
Frank Hansen
27. marts 2022 kl. 09:10

Politisk vilje og uden regide regler.

Var det ikke en god anledning til at gøre Bornholm selvforsynende med anderledes energiforsyning. Forsøgscenter Bornholm, kunne jo teste megabatterier, Beacon power eller lig., sat sammen med vind, sol, bølge, biogas/pyrolyse, og et par SMR reaktore og ikke at forglemme et ptx anlæg til at suge spisbelastningerne. Det ville så kræve et teknisk universitet for multikunstnere og inden vi har set os om er der beskæftiget 1000-3000 mand i 20 år, og måske derefter vil man kunne udvælge de smarteste parringer at udrullle globalt ;-).

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
13
Michael Rangård
26. marts 2022 kl. 23:03

Det nævnte Tesla-batteri på 55 MW er en misforståelse! - Det kan jo ikke levere strøm i to-tre måneder, som det kræver her .

Du ved godt at et batteri kan fyldes op igen ik? Altså at det kan lades op når der er overskud af energi i nettet og aflades når der er underskud?

I gamle dage havde man Østkraft, der (vist kulfyret?), kunne levere strøm til bornholmerne, hver gang kablet sagde knæk!

Det har man stadig (altså dieselgenerator er og ikke kulkraft, da man naturligvis har mere end en)

Lidt fremsynet kan de jo indkøbe to eller tre af de SMR-reaktorer, som Seaborg Tech. udvikler sammen med Sydkorea. To (eller tre) af dem vil kunne forsyne Bornholm helt uden kablet.

Nu skal vi jo lige se om de kan få det til at virke og om de kan fungerer ved de lave effekter... 3 Stk. hvor en er nok til at dække spidslast... Det giver en meget lav kf... Og et forbrug på måske 10-15% af maks om natten... Mon nogle Bornholmere får råd til den energi?

Hvad er CO2 udledningen pr kWh for en atomreaktor der kører med en kf på 0,1-0,2?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Holger Skjerning
26. marts 2022 kl. 22:17

Michael skriver, at solceller leverer strøm fra solen står op til den går ned. Det er en lidt for "grøn" beskrivelse. De første par timer og de sidste leverer de næsten intet og meget lidt, når det er gråvejr. Totalt set leverer de brugbar effekt i 12-15 % af tiden. *) Og i solskin leverer de (lørdag+søndag) maksimal effekt, når der ikke er brug ford den. ALLE andre anlæg med så dårlig "virkningstid" ville man aldrig investere i. - Og det er totalt misvisende at kalde det vedvarende energi! *) jo, hvis solcellerne kan drejes ca. 180 grader fra morgen til aften, så kan de (mit gæt) levere strøm ca. 14-16% af tiden.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Holger Skjerning
26. marts 2022 kl. 21:58
  1. Det nævnte Tesla-batteri på 55 MW er en misforståelse! - Det kan jo ikke levere strøm i to-tre måneder, som det kræver her .
  2. I gamle dage havde man Østkraft, der (vist kulfyret?), kunne levere strøm til bornholmerne, hver gang kablet sagde knæk!
  3. Lidt fremsynet kan de jo indkøbe to eller tre af de SMR-reaktorer, som Seaborg Tech. udvikler sammen med Sydkorea. To (eller tre) af dem vil kunne forsyne Bornholm helt uden kablet. Men - politisk - kan de jo vælge at bevare kablet, så de kan hente strømmen fra svensk kernekraft, hvis alle SMR svigter.
  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Michael Rangård
24. marts 2022 kl. 20:55

Med tanke på alt det VE der ønskes, ville jeg godt vide hvor langt man er med at kunne drive vindmøller/solceller som kraftværker, hvor de ikke får lov til at producere efter vind og sol alene, men efter behov og afsætningsmuligheder.

Sådan drives de nyere vindmøller i dag. Når det blæser producerer vindmøllerne til marked. Solceller producerer når solen står op til den går ned. For begge produktionsformer gælder der det at hvis der ikke er behov for effekten, nedreguleres de (dvs. når elprisen er negativ, da de indgår som den billigeste og derfor sidst bliver bedt om at regulere ned) bliver de ikke nedreguleret, er det dem der får regningen for at Energinet skal ud og sælge effekten... Nøjagtig lige som et kraftværk, ingen kan kræve at de producerer, men til gengæld må de kun producerer når de har vundet retten til at producerer... Producerer de når de ikke har ret til det, skal de betale Energinet for at sælge overproduktionen

Det er jo ikke blot teknikken men også økonomien i at drive dem på den måde. Vil det blive mere eller mindre fordelagtigt at drive et VE anlæg under de betingelser?

Naturligvis bliver det mindre og mindre fordelagtigt hvis mange vindmøller ofte skal nedreguleres, men så længe økonomien ser fornuftig ud, så vil der fortsat være folk der investerer i teknologien... Og det ser ud til at der fortsat er god økonomi i det... Solcellerne producerer generelt i de perioder hvor elprisen er høj, da vi tros alt bruger mest energi i de timer hvor vi er vågne og det er de fleste af os når det er lyst. Vindmøllerne producerer mest om vinteren hvor elpriserne også er højere, men igen... De ser ud til at kunne klare sig økonomisk selv om middelprisen naturligvis er lavere når mange vindmøller producerer, end når der ikke er ret meget vindproduktion...

Der forskes desuden i alt muligt som combiparker med både sol og vind, for at udnytte tilslutningen bedre og at kombinere forbrug og produktion eller anvende energilager til at gemme energien til senere. Det sidste er der dog ikke særlig god økonomi i endnu...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Svend Ferdinandsen
23. marts 2022 kl. 18:17

Men moderne vindmøller vil kunne drives på denne måde, inden for de begrænsninger der også gælder for kraftværker, men møllerne på Bornholm er desværre for gamle...

Med tanke på alt det VE der ønskes, ville jeg godt vide hvor langt man er med at kunne drive vindmøller/solceller som kraftværker, hvor de ikke får lov til at producere efter vind og sol alene, men efter behov og afsætningsmuligheder.

Det er jo ikke blot teknikken men også økonomien i at drive dem på den måde. Vil det blive mere eller mindre fordelagtigt at drive et VE anlæg under de betingelser?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Baldur Norddahl
23. marts 2022 kl. 12:49

55 MW forstår jeg på den måde, at det er den maksimale effekt, nuvel. Således at søkablet kan ryge, og batterierne (sandsynligvis) yder nærmest øjeblikkelig kompensation (Er det overhovedet muligt at gå fra 0 til fuld effekt på et kort øjeblik på en "Megapack"?).

Ja hvorfor ikke? Det er sådan nødstrømsystemer fungerer. Det kan teoretisk laves så lyset end ikke blinker ved en afbrydelse af søkablet. I praksis er det også godt nok hvis systemet blot forhindrer en strømafbrydelse i at blive langvarende.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Michael Rangård
23. marts 2022 kl. 12:39

Altså de skal køre som et rigtigt kraftværk der leverer det nødvendige, hverken mere eller mindre.

Sådan kører "rigtige" kraftværker ikke, med mindre de er en del af reguleringen og derved får betaling for det... De fleste kraftværker har en konstant produktion der meget nøjagtig følger det de har meldt ind at de producerer i den pågældende time og som de har vundet retten til at producerer og så tager de regningen ved at overproducerer når de ikke har vundet produktionsretten...

Men moderne vindmøller vil kunne drives på denne måde, inden for de begrænsninger der også gælder for kraftværker, men møllerne på Bornholm er desværre for gamle...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Svend Ferdinandsen
22. marts 2022 kl. 20:51

Man kunne også øve vindmøllerne i at arbejde i ø-drift. Elværket kan sikkert godt levere spænding og frekvens til møllerne, men så må de styres til at levere det nødvendige og ikke mere blot fordi der kommer et vindpust. De må heller ikke ændre effekten hurtigere end at elværket kan følge med ifald de leverer mindre end forbruget.

Altså de skal køre som et rigtigt kraftværk der leverer det nødvendige, hverken mere eller mindre.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Vilhjálmur Nielsen
22. marts 2022 kl. 14:21

Færøerne har efterhånden nogle års erfaring med at koble en batteripakke op mod en vindmøllepark. Så vidt jeg husker, så havde de den ca. halvt ladet op, så de havde lige så meget flexibilitete opad som nedad. Derved kan man også optage en pludselig merproduktion. Men der er jo mulighed for hurtigt at kunne koble nogle store forbrugere af nettet uden at man kan mærke det (varmepumper, o.l.), eller automatisk at skrue op for dem. Så en balance omkring 2/3 eller 3/4 er måske mere interessant. Så ha man længere tid at reagere på og kan derfor udnytte mere af vindenergien.

https://ing.dk/artikel/faeroeerne-faar-23-pct-vindenergi-med-et-slag-171427

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
John Messerschmidt Ekstrand
22. marts 2022 kl. 13:39

55 MW forstår jeg på den måde, at det er den maksimale effekt, nuvel. Således at søkablet kan ryge, og batterierne (sandsynligvis) yder nærmest øjeblikkelig kompensation (Er det overhovedet muligt at gå fra 0 til fuld effekt på et kort øjeblik på en "Megapack"?).

Men hvad med kapaciteten? hvor mange MWh er der så tilgængeligt i "Megapack", og hvad er behovet ved ø-drift for Bornholm - nu på 4. uge?

Hvordan skal det driftes? Skal man have en Megapack som UPS, dvs. altid fuldt ladt op (sjat-ladet efter behov), eller skal Mega packen kompenserer for udsving i VE produktion? Hvilken gennemsnitskapacitet skal man i såfald sigte efter?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Benny Amorsen
22. marts 2022 kl. 08:07

En Tesla megapack på 55MW (samme størrelse som søkablet) koster omkring 300 mio kr.

Direkte omkostninger ved nedbruddet er op til 12 mio kr, og dertil skal så lægges tab af produktion for de virksomheder der blev ramt. Det er sikkert også et millionbeløb.

Er det ikke på tide vi ofrer de 7.500 kr pr bornholmer for at sikre dem stabil strøm?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link