CO2-udledningen fra fossile brændstoffer kommer ‘kun’ til at stige med mindre end én procent i 2022.
Det til trods for at den verdensomspændende energikrise - forårsaget af krigen i Ukraine - har fået lande og industrier til at udskifte gas med mere klimaskadeligt kul og olie.
Det forventer Det Internationale Energiagentur, IEA, på baggrund af en ny analyse baseret på data om forbruget af fossile brændstoffer og fremtidig efterspørgsel fra hele verden.
IEA peger på udbygningen af vedvarende energi og udbredelsen af elbiler som årsag til, at CO2-udledningen i år forventeligt stiger med 300 millioner tons til i alt 33,8 milliarder tons og dermed langt mindre end sidste års stigning på næsten to milliarder tons.
»Stigningen i de globale CO2-udledninger i år ville være meget større - mere end det tredobbelte og nå op omkring en milliard tons - hvis ikke det var for den store udbredelse af vedvarende energiteknologier og elbiler rundt omkring i verden,« skriver IEA i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.
Vind og sol slår rekord
Energikrisen har gjort naturgas langt dyrere og dermed understøttet den globale efterspørgsel på kul. Men den relativt lille stigning i udledningerne fra kul - 200 millioner tons svarende til en stigning på to procent, hvoraf største stigning sker i Asien - er betydeligt blevet opvejet af udbredelsen af vedvarende energi.
Solceller og vindmøller kommer ifølge IEA’s analyse til at stå for to tredjedele af den ny-installerede vedvarende energi, der i år vil komme til at producere mere end 700 TWh - den største stigning nogensinde. Til sammenligning producerede vind og sol på globalt plan ifølge IEA's tal i 2021 knap 3.000 TWh.
Uden udbygningen af vindmøller og solceller ville den globale CO2-udledning være mindst 600 millioner tons højere i år.
Og selvom vandkraftværker i mange dele af verden har haft det vanskeligt på grund af en usædvanligt varm sommer og tørke, så stiger produktionen herfra igen i år og bidrager med en femtedel af stigningen for vedvarende energi.
Mindre atomkraft og flere flyrejsende
IEA forventer derudover ingen stigning i Kinas samlede CO2-udledninger, selvom landet sidste år etablerede mange nye kulkraftværker.
Det skyldes en blanding af mindre økonomisk vækst, påvirkningen af tørke på landets vandkraftværker og massive udbygninger med vedvarende energi.
Og for EU-landene forventer IEA ligefrem, at CO2-udledningerne i år falder.
»Stigningen i det europæiske kulforbrug forventes at være midlertidigt, og de mange nye vedvarende projekter i pipelinen forventes at tilføje omkring 50 GW kapacitet i 2023. De vil generere mere elektricitet end den forventede stigning fra kulfyret elproduktion i EU i 2022.«
CO2-udledningen kunne imidlertid have været endnu lavere, hvis det ikke var på grund af afbrydelser fra atomkraftværkers elproduktionen, som globalt har betydet tab i elproduktionen på samlet set 80 TWh.
Dette skyldes først og fremmest nedlukningen af mere end halvdelen af Frankrigs 56 atomreaktorer efter fund af korrosion og revner på rørene i reaktorernes nødkølingssystemer.
»Faldet i den globale atomkraftproduktion har bidraget til et øget forbrug af kul og olie til elproduktion,« skriver IEA
Det tilføjer, at efterspørgslen på olie forventes at stige mere end for noget andet fossilt brændstof pga. efterspørgslen fra transportsektoren, efter rejserestriktioner indført under coronapandemien er blevet lempet eller ophævet.
»Luftfarten forventes at bidrage med omkring tre fjerdedele af stigningen i udledninger fra olieforbrug, især på grund af stigninger i internationale flyrejser. Luftfartsektorens udledninger er dog fortsat kun omkring 80 procent af niveauerne før pandemien,« skriver IEA.
