Vindmøllepioner: ’Open source’-tilgang kan give førerposition på havmøllefundamenter
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmøllepioner: ’Open source’-tilgang kan give førerposition på havmøllefundamenter

Danmark har alle muligheder for at gentage vindmøllesuccesen og blive hjemsted for udvikling og produktion af fremtidens flydende havmøllefundamenter. Fundamenter, der for alvor kan åbne markedet for offshore vindkraft på havdybder over 100 meter.

Læs også: Ny rapport: Havmøllebranchen skal skære en fjerdedel af prisen inden 2023

Det mener vindkraftpioner og tidligere teknologichef i Siemens, Henrik Stiesdal, som samtidig peger på, at det vil kræve en ’open source’-tilgang til opgaven.

Derfor har han udviklet et nyt og billigt princip for et flydende havmøllefundament, som afsløres i dag på Vindmølleindustriens årsmøde i Herning.

Ideen er at stille princippet frit til rådighed for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og studerende, der kunne have lyst til at udvikle videre på fundamentet; enten for at få en forretning ud af det eller for at dygtiggøre sig inden for en af fremtidens energiformer.

»Dagens cylinderformede stålmølletårne har været med til at sørge for, at landvindmøller i dag er den billigste el-produktionsteknologi. Tårnene er blevet så billige, fordi alle leverandører frit har kunnet arbejde med at effektivisere konceptet, og det er det, jeg prøver at efterligne«, siger han.

Læs også: Analyse: Vindmøller på land producerer Danmarks billigste strøm - alt inklusive

Han håber samtidig, at flere unge kunne føle sig tiltrukket af at kunne ’udvikle med’ på et så relativt uopdyrket område som flydende havmøllefundamenter, som omfatter rigtig mange forskellige fagområder.

»Det her er blot et godt bud på en løsning. Jeg håber da på, at der kommer nogen og siger, at de har fundet på noget, som er endnu bedre«, siger han.

Illustration: MI Grafik

Halvt neddykket i havet

Stiesdals flydende fundament består hovedsageligt af kendte og velafprøvede komponenter fra industrien, der kan produceres hvor som helst og transporteres til den havn, hvor fundamentet skal samles.

Fundamentet er af typen TLP – Tension Leg Platform – som er kendt fra olie/gas-industrien, og hvor fundamentet flyder delvist neddykket. TLP-fundamenter ligger meget stabilt, fordi de holdes i spænd af de modsatrettede kræfter fra opdrift og ankerliner. Linerne er fastgjort til ankre på havbunden, som kan være pæle eller simple gravitationsankre.

Fundamentet er dimensioneret til en 6-7 MW vindmølle og er et letvægtsdesign, hvor en trebenet stålkonstruktion forvandler bøjningsmomenter til træk-tryk-kræfter. Det hele holdes flydende af en buket af seks relativt tyndvæggede tanke i hvert hjørne. Tankene er luftfyldte med et vist overtryk, hvilket er ét af de nyskabende principper.

Henrik Stiesdal forklarer, at når man laver flydende strukturer, skal de normalt dimensioneres til et relativt stort hydrostatisk tryk på ydersiden, hvilket gør det nødvendigt af afstive dem indeni, typisk med såkaldte stringere, som svejses på indersiden.

Svejsningerne, som nødvendigvis er udført som kantsømme, reducerer stålets udmattelsesstyrke. Ved i stedet at fylde tankene med luft, udlignes vandtrykket, og man kan dermed spare afstivningerne og klare sig med en godstykkelse på kun 10 mm på tankene.

Med tryktanke opstår naturligvis en risiko for, at tankene kan blive utætte. Det har Henrik Stiesdal løst med et ventil-arrangement i bunden af hver tank, så man – hvis uheldet er ude – kan pumpe luft ind i tanken og dermed presse vandet ud igen, indtil lækken er blevet repareret.

Hver tryktank kan udskiftes uafhængigt, og fundamentet påvirkes stort set ikke, selvom en eller flere af de 18 tanke bliver utætte.

Nyt og billigt ankerprincip

Også et nyt og meget billigt gravitationsanker bliver vist på konferencen i dag. Det består af en bundplade af beton (svarende til et vindmøllefundament) kombineret med et skørt af billige, sammenboltede spunsvægge.

Selve montagen af vindmølle og fundament skulle også kunne blive meget billig med det nye koncept.

Læs også: 850 ton tungt og 57 meter højt møllefundament klar til at stå til havs

Vindmøllen kan nemlig monteres på fundamentet inde i havnen, hvorefter hele herligheden kan færges ud på placeringen af tre slæbebåde. Slæbebådene har fat i tre midlertidige, flydende tanke, som skal bruges til at presse fundamentet ned på plads med, når man når den rette position.

Ydermere giver netop TLP-konceptet en meget stabil konstruktion, der gør det muligt at lave selv ret store reparationer til havs. Skulle der ske noget rigtigt alvorligt, kan man frigøre møllen og trække den ind i en havn for reparation.

Prisen på det nye fundament til 100-200 meter vand anslår Henrik Stiesdal vil kunne lande på noget i retning af prisen for et normalt havmøllefundament til 50 m vand – måske med lidt held endda lidt lavere.

Publicerede priser på sådanne fundamenter ligger ofte i størrelsesordenen 30-40 mio. kroner inklusive installation. Til gengæld er det noget dyrere at installere møllen til havs på et normalt fundament end i en havn på et flydende fundament.

Hvordan forventer du, at dine kolleger i branchen vil modtage dit nye koncept og dit ’open source’-initiativ?

»Folk med et åbent sind vil synes, at det er sjovt, og at det åbner nye muligheder. Andre af mine gamle venner i branchen kan dog nok opfatte det som lidt af en torpedo i vandskorpen i forhold til, hvad de selv arbejder med, men det er der nu ikke noget at gøre ved«, siger han.

DNV GL evaluerer konceptet

For at understrege seriøsiteten i det nye koncept har Stiesdal allieret sig med DNV GL, der er den førende leverandør inde nfor certificering og godkendelse af havmøller. DNV GL har tilbudt at udføre en uafhængig evaluering af det nye koncept.

»Det er mit indtryk, at DNV GL's generøse tilbud om en uafhængig vurdering er drevet af 'open source'-ideen, så resultaterne bliver almindeligt tilgængelige. Arbejdet udføres i regi af DNV GL’s interne 'Extraordinary Innovation'-program. Planen er, at resultatet af vurderingerne vil indgå i open source-materialet,« siger han.

Stiesdal understreger, at projektet endnu er et 'work in progress', og at han trods assistancen fra en stærk partner som DNV GL ikke har nogen garanti for, at projektet bliver til noget. Men han håber virkelig, at det kan inspirere unge til at blive ingeniører, og ingeniørstuderende til at arbejde med vindkraft.

»De fleste synes, at flydende havmøller er spændende, princippet føles på en eller anden måde rigtigt. For studerende er her en mulighed for at påvirke udviklingen, mens den sker,« siger han.

Han tilføjer, at inden for mange andre teknologier begrænses projektmulighederne for studerende til rene niche-projekter. Her kan man med lidt held være med fra starten.

Henrik Stiesdal er i færd med at patentbeskytte nogle af de nye detaljer i forbindelse med projektet, mest for at sikre sig, at andre ikke kan blokere for designet. Han kan til gengæld ikke garantere, at der ikke allerede findes lignende ideer derude.

»Jeg har ikke brugt penge og kræfter på store nyhedsundersøgelser. Men hvis jeg rent faktisk kan opnå patentbeskyttelse, vil enhver, der er interesseret, få lov at bruge de patenterede teknologier helt gratis,« siger han.

Når møllen alligevel flyder, kan man så ikke forankre den i et punkt på havbunden, og lade vinden blæse den rundt om dette punkt, så den altid vender rigtigt? Ligesom en båd for anker.

Når man ved, at vindkrafterne fortrinsvis kommer fra forsiden, kan underkonstruktionen laves asymmetrisk, hvilket sparer materialer og krøjetårnet kan undværes.

  • 3
  • 1

Sådan gør Sway, der har en konstruktion, der er en hel del enklere end det koncept som Henrik Stiesdal beskriver. Sway har dog en række problemer, der nedsætter ydelsen fra vindmøllen.

Et mere gennemtænkt projekt finder man hos Floating Power Plant, der kombinerer med en platform til udnyttelse af bølgeenergi og simpel landgang for service personale, der endvidere har lager og opholdsrum til disposition.

Man kan helt klart udvikle og fremstille billigere, lettere og stærkere konstruktioner med længere levetid og færre omkostninger samt højere energi effektivitet end det iøvrigt fine forslag Henrik Stiesdal fremkommer med.

  • 3
  • 0

Jeg så et andet forslag med en ligebenet trekantet platform forankret i en af spidserne, der altid ville vende op mod vinden. På platformen var der monteret 6 vindmøller svjh ...

  • 2
  • 0

Jeg ser flere svagheder i ideen. Alle ti bjælker nede i vandet skal være stærkere end selve mølle tårnet. for ikke at blive revet fra hinanden. det mindste og bedste er kun tre bjælker i vandet.

Det ville være en klar fordel hvis vingespidserne vendte 15° fremad så at den øverste vinge var næsten lodret når den var i top, selvom møllen krængende lidt i vinden. Vinden fylder dobbelt så meget bag møllen, så derfor bevæger vinden sig skråt opad langs øverste vingetip.

tre ankerer holder ikke bedre end et anker.

  • 1
  • 6

Der er ingen nem måde at få en vindmølle til at hælde korrekt ind i vinden. Du kan prøve at læse dette link til en artikel om et koncept, der er belyst af ingeniørstuderende.

http://ing.dk/artikel/haengslet-vindmolle-...

Jeg læser det som om at der er en form for sikkerhed indbygget ved dels at have pumper tilkoblet tankene og dels ved at have flere end nok, så en skade ikke får specielt omfattende konsekvenser.

  • 2
  • 0

Det er da en ide med potentiale i. Her er der åbenlyst ikke tale om at finde den ”teknisk perfekte løsning” – men derimod at lave simpel løsning der kan masseproducers, og som har en simpel indbygget robusthed. Ved at masseproducere kan prisen drives ned – langt ned – og det giver nærmest uanede muligheder, hvis det lykkes. Løsningen er også ret præcis idet der fokuseres på akilleshælen i offshore vind og lader resten være. Det betyder at den vil være umiddelbart implementerbar i forhold til iland føring mv.

  • 6
  • 0

Der er ingen nem måde at få en vindmølle til at hælde korrekt ind i vinden. Du kan prøve at læse dette link til en artikel om et koncept, der er belyst af ingeniørstuderende.

http://ing.dk/artikel/haengslet-vindmolle-...

Jeg læser det som om at der er en form for sikkerhed indbygget ved dels at have pumper tilkoblet tankene og dels ved at have flere end nok, så en skade ikke får specielt omfattende konsekvenser.

Lækkert at man stadig bliver citeret for sit master projekt :-)

Hvis man sad som vindmølle mastodont (Vestas, Siemens, Goldwind etc.) og kiggede efter en løsning med kæmpe potentiale - og kæmpe risiko for at fejle - så kunne man godt hente inspiration fra konceptet du linker til. Teoretisk sandsynliggjorde vi, at man kan balancere en vindmølle i vinden - og det vil kun være nemmere med en reel platform istf. et perfekt hængsel. Dette kunne kombineres med en meget billig platform, som ikke behøver stabilisere vindmøllen under høj-turbulent operation, netop fordi vindmøllen selv klarer det. Men i praksis er der rigtig mange sikkerheds-hensyn der skal klares, og det bliver ikke nemt.

  • 4
  • 0

Jeg så et andet forslag med en ligebenet trekantet platform forankret i en af spidserne, der altid ville vende op mod vinden. På platformen var der monteret 6 vindmøller svjh ...

Den slags platforme er for langsomme til følge vindretningen. Hvis man udelukkende satser på platformens passive evne til at krøje, og derfor sparer en krøjemotor, -krans osv. vil det højst sandsynligt være nødvendigt at reducere effekten ved kraftige skift i vindretning, indtil platformen er fulgt med. Dette skyldes, at 'høj krøjefejl' giver meget store laster på vingerne hvis man ikke sørger for at lastreducere kontrolmæssigt. En cost-of-energy analyse vil dog belyse om tanken med passiv krøj giver mening. Men vi ved, at det ikke giver mening for store møller på land.

  • 4
  • 0

@Ole Kvint

tre ankerer holder ikke bedre end et anker.


En af pointerne i en en tension leg koncept er at platformen ikke krænger, men bevæger sig som en pantograf.

Det giver god mening at samle og commissionere møllen i havn og slæbe den ud bagefter. Her er nødvendig vanddybde en væsentlig faktor, konceptet kræver vel i nabolaget af 7-9 m.

En anden problem er dokninger, 50 m i bredden begrænser udvalget af dokke. Men man kan måske opfinde en "portabel self docking jacket system".

Det kunne være smart med en form standardisering på ankrene, afstand, trækraft etc, så kan de enkelte producenter lave sine platforme i stål, beton, med 10 eller 3 ben alt efter hvad der nu passer sig.

Det er trods alt open source, så det er ikke svagheder, men mulighed for udvikling.

Og for resten Stiesdal: Det er ikke kun unge, der kan føle sig tiltrukket ....

  • 5
  • 0

En af pointerne i en en tension leg koncept er at platformen ikke krænger, men bevæger sig som en pantograf.

Nu er det uklart hvilken form for pantograf du tænker på. Men det er aldrig godt når noget skal kunne bevæge sig under belastning i havet.

Sejlskibe har kunnet udnytte vinden i århundrede selvom de krængede.

du har altfor mange dyre dele ude i vandet.

Det på havet er den simpelt mulige løsning den bedste.
Selve mølletårnet må stå på en tank, og så må det have to arme, en til hver støtte-tank
og det hele må være forankret til bunden med en kæde. og kablet må kunne flyde, og hænge op i vandet over kæden til en lille tårn på ankret.

min løsning vil koste under det halve af din løsning. (det er sådan, som ingeniører siger når de slås)

  • 0
  • 3

Fantastisk ide med open-source udvikling :)

Har der været tænkt i suction ankre? Det er jo nærmest 4-5 meter vindmølletårn vendt på hovedet og med en prop i enden.
Den slags ankre må man kunne producere billigt og effektivt et sted hvor man bygger tårne i forvejen. De er også relativt nemme at installere - på med en pumpe, og så klarer det hydrostatiske tryk resten.

  • 2
  • 0

Når møllen alligevel flyder, kan man så ikke forankre den i et punkt på havbunden, og lade vinden blæse den rundt om dette punkt, så den altid vender rigtigt? Ligesom en båd for anker.

Når man ved, at vindkrafterne fortrinsvis kommer fra forsiden, kan underkonstruktionen laves asymmetrisk, hvilket sparer materialer og krøjetårnet kan undværes.

Jo, det lyder besnærende, men i praksis er der nogle forhold, som gør, at det ikke rigtig duer alligevel.

Først og fremmest kan man ikke regne med, at en flydende vindmølle vil være krøjet rigtigt op i vinden. Årsagen er, at både bølger og strøm også påvirker flyderens orientering. Når man tænker på en flyder, falder man let i den grund-antagelse, at vind og sø har samme retning, men det er langtfra altid tilfældet. Det sker relativt ofte, at der er betydelig forskel mellem vindens retning og retningen af bølgerne, og så stiller en sludende struktur sig i en form for ligevægtsstilling. Strømmen er den tredje faktor, som godt kan bevirke en betydelig afvigelse fra vindretningen.

Dernæst kommer, at møllen jo leverer el ved 33 eller 66 kW, og at man er nødt til at have et slæberingssystem til dette spændingsniveau ved ens svirvel. Sådan et slæberingssæt er ikke noget, man lige trækker op af den høje hat - i en passende mariniseret udgave koster det sandsynligvis mere end besparelsen på krøjesystemet.

Endelig er der det forhold, at man rent faktisk gerne ind imellem vil kunne krøje møllen ud af vinden, f.eks. ved bestemte serviceopgaver. Serviceorganisationerne vil ikke være tilfredse med at miste denne mulighed.

Disse problemer forhindrer ikke, at man jævnligt ser nye, fritkrøjende systemer. Men jeg mener, at ulemperne langt overskygger fordelen ved ikke at skulle have et krøjesystem, ikke mindst fordi besparelsen er ganske beskeden. På en moderne mølle udgør krøjesystemet kun nogle få procent af kostprisen.

  • 8
  • 0

Har der været tænkt i suction ankre? Det er jo nærmest 4-5 meter vindmølletårn vendt på hovedet og med en prop i enden.

Den slags ankre må man kunne producere billigt og effektivt et sted hvor man bygger tårne i forvejen. De er også relativt nemme at installere - på med en pumpe, og så klarer det hydrostatiske tryk resten.

Ja, der er tænkt i suction ankre, men dog kun til en del af lasten.

Jeg er ikke så forhippet på suction til den statiske del af lasten, så jeg tror, det er bedst, at den tages af den ballasterede vægt.

Ankeret her derudover et skørt, og det gør, at man har lov til at regne med suction på den dynamiske del af lasten, forudsat at havbunden opfylder visse minimumskrav.

  • 4
  • 0

@Henrik Stiesdal

Flyderen skal nu helst ikke i dok, den skal blot ned i vandet ved siden af kajen

Blot ned i vandet? Hvor meget vejer flyderen?

Eksempelvis i Esbjerg er der masser af plads.

Der skal godt nok meget plads til. Måske ikke så meget kajplads, men på bagpladsen må man samle og male flyderne. Alt efter færdiggørelsesgrad vil jeg gætte at du må have 8-10 uger på bagpladsen. Esbjerg som eksempel, har vel et stort område syd for kraftværket, men er det muligt at køre på med blokvogne?

  • 1
  • 0

Blot ned i vandet? Hvor meget vejer flyderen?

Flyderens vægt afhænger en del af, hvilke bølgeforhold der er på den tænkte placering. Hvis de største bølger er under en vis grænse, er det vindlasten på selve vindmøllen, som dimensionerer flyderen, men hvis den signifikante bølgehøjde er over godt 10 m, bliver bølgelasterne dimensionerende.

Ved en signifikant bølgehøjde på 13 m, vejer flyderens stålstruktur af størrelsesordenen 600 tons, mens hvert tanksæt (et sæt til hvert hjørne) vejer af størrelsesordenen 100 tons.

Det letteste er naturligvis at samle det hele på kajen og så løfte det ud i vandet i ét stykke. Men det afhænger reelt af mobilisering og dagsrater på mobilkranen. Alternativet er at løfte de tre tanksæt ned i vandet først og så til sidst sætte stålstrukturen på. Så bliver det største løft på godt og vel 600 tons.

Man skal dog ikke glemme, at dette endnu er "work in progress". Måske nogen kan lave en lettere struktur, måske noget viser sig at tilføje vægt. Men størrelsesordenerne er nok ikke helt skæve.

Der skal godt nok meget plads til. Måske ikke så meget kajplads, men på bagpladsen må man samle og male flyderne. Alt efter færdiggørelsesgrad vil jeg gætte at du må have 8-10 uger på bagpladsen. Esbjerg som eksempel, har vel et stort område syd for kraftværket, men er det muligt at køre på med blokvogne?

Nej, hvis man skal bruge 8-10 uger, er forarbejdet ikke gjort ordentligt. Hele princippet går på at efterligne, hvad man laver på landmøller. Og der kan man samle og opstille et mølletårn på nogle få dage. Kravet er naturligvis, at alle dele er helt færdige, inklusive overfladebehandling.

Man kan sagtens køre et fundament på blokvogne af den art, man bruger, når man flytter skibssektioner eller for den sags skyld vindmøller.

  • 1
  • 0

@Henrik Stiesdal

Nej, hvis man skal bruge 8-10 uger, er forarbejdet ikke gjort ordentligt. Hele princippet går på at efterligne, hvad man laver på landmøller. Og der kan man samle og opstille et mølletårn på nogle få dage. Kravet er naturligvis, at alle dele er helt færdige, inklusive overfladebehandling.


Montere tån og mølle på flyder er vi med på. Det er hvad der sker med flyderen inden da. som er spørgsmålet.
Jeg har vanskeligt ved at se hvorledes en 600 ton flyder med 30-40 i omskrevet cirkel kan flyttes andet end på et havneområde. Derfor var det min vurdering at flyderen skal samles på havneområdet.
Efter nærlæsning ser jeg at der skrives "boltes sammen med indvendige bolt-samlinger".
Hvordan ser en indvendig bolt-samling ud?
Bolt samlinger samtidig bølger, bevægelser og korrosion, der er jeg nok mere til svejsninger, dvs at man må bygge eller samle flyderen på bagpladsen.
Men der ligger en fabrikstankegang bag konceptet, og det er klart at den havn, som kan tilbyde de rigtige faciliteter får opgaven.

  • 0
  • 0

Hvordan ser en indvendig bolt-samling ud?
Bolt samlinger samtidig bølger, bevægelser og korrosion, der er jeg nok mere til svejsninger, dvs at man må bygge eller samle flyderen på bagpladsen.

Dogmet i konceptet er, at der ikke sker fremstilling i havnen. Der må ikke foregå specielle processer som svejsning eller maling.

En indvendig boltesamling i et flydende havmøllefundament jfr. mit forslag ser ud præcis på samme måde som en flangesamling i et vindmølletårn. Rørene er forsynet med såkaldte næseflanger, dvs. smedede ringe med huller til boltene, som på den ene side har en slags mini-rørstump smedet i et med flangen. Denne rørstump passer til selve det svejste rør, har samme diameter og godstykkelse, og det gør, at selve svejsningen kan udføres som en stumpsøm og ikke en kantsøm. Dermed får man de bedst mulige udmattelsesegenskaber.

Med hensyn til boltesamlingens holdbarhed i forhold til udmattelse og mikrobevægelser, så drager man her fordel af årtiers erfaring fra vindmølletårne. Fundamentet har dog den fordel, at de fleste samlinger kun ser små momenter og primært overfører kræfter.

Korrosion løser man på en af to måder. Enten er rørene luftfyldte, og boltene ser i bund og grund et indendørs miljø, eller også er de vandfyldte og forseglede, og så ser boltene efter kort tid et iltfrit miljø. I begge situationer læner man sig igen op ad årtiers erfaringer.

Men der ligger en fabrikstankegang bag konceptet, og det er klart at den havn, som kan tilbyde de rigtige faciliteter får opgaven.

Nej, det er ikke meningen. Hvis en havn kan tilbyde et areal af passende størrelse, er den kandidat til samling og udskibning. Det er ikke tanken, at havnens faciliteter ellers skal spille nogen rolle.

  • 1
  • 0

@Henrik Stiesdal

En indvendig boltesamling i et flydende havmøllefundament jfr. mit forslag ser ud præcis på samme måde som en flangesamling i et vindmølletårn. Rørene er forsynet med såkaldte næseflanger, dvs. smedede ringe med huller til boltene, som på den ene side har en slags mini-rørstump smedet i et med flangen.


Nå ja, selvfølgelig.
Når man kan nøjes med 6 vanddybde lader det til at samlinger vil være over vandlinjen, sådan man kan samle flyderen på vandet og undgå at løfte de 600 t i et løft.
I forhold til en svejst konstruktion ser jeg 3 ulemper:
1) Der er 5 knudepunkter med 4 flanger, som skal passe i alle dimensioner, det er mere kompliseret end den vanlige flangesamling på tårnet.
2) Hver samling kræver 2 eller 3 rundsømme, 2 næseflanger og en boltning, hvor den svejste kontruktion koster èn rundsøm.
3) I modsætning til en vindmølletårn er der ikke særlige gode tilkomstforhold inde i konstruktionen.

Dogmet i konceptet er, at der ikke sker fremstilling i havnen. Der må ikke foregå specielle processer som svejsning eller maling.


Hvorfor det dogme? Det er på ingen måde ukendt teknik at fremstille noget i en havn. Og udover det så må det være mulig at slæbe flyderen fra produktionsværft til den havn hvor møllen monteres.

  • 1
  • 0

Når man kan nøjes med 6 vanddybde lader det til at samlinger vil være over vandlinjen, sådan man kan samle flyderen på vandet og undgå at løfte de 600 t i et løft.

Ja, det kan man godt. Men erfaringen viser, at alt, hvad der kan samles på land, bør samles på land.

Det kan godt lyde lidt firkantet, men man skal ikke undervurdere alle de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der skal til, når man arbejder i højden over vand.

I forhold til en svejst konstruktion ser jeg 3 ulemper:
1) Der er 5 knudepunkter med 4 flanger, som skal passe i alle dimensioner, det er mere kompliseret end den vanlige flangesamling på tårnet.
2) Hver samling kræver 2 eller 3 rundsømme, 2 næseflanger og en boltning, hvor den svejste kontruktion koster èn rundsøm.
3) I modsætning til en vindmølletårn er der ikke særlige gode tilkomstforhold inde i konstruktionen.

1) Ja, det er korrekt - men knuden udføres på samme måde som et vindmøllenav, dvs. støbt og bearbejdet. Jeg ser ikke noget problem i tolerancekæden. Man skal ikke glemme, at de store dimensioner giver en slags indbygget tolerance. Hvis et 50 m langt rør ved en fejl laves 5 mm for kort, giver det anledning til en forspænding på 20 N/mm2, som i praksis er uden betydning. I øvrigt kan der, hvis man er bekymret, anvendes præfabrikerede shims. Men jeg tror slet ikke, det bliver nødvendigt i praksis.

2) Ja, det er korrekt. Men det samme kunne siges om flangesamlinger i rørtårne - og der kunne det ikke falde en ind at skulle svejse dem i felten. Svejsninger skal laves i en fabrik.

3) Det er jeg nu ikke enig i. Rør med 2 m diameter svarer fuldstændig til de dimensioner, man arbejder i, når man monterer vindmøllevinger på navet.

"Dogmet i konceptet er, at der ikke sker fremstilling i havnen. Der må ikke foregå specielle processer som svejsning eller maling."

Hvorfor det dogme? Det er på ingen måde ukendt teknik at fremstille noget i en havn. Og udover det så må det være mulig at slæbe flyderen fra produktionsværft til den havn hvor møllen monteres.

Ja, naturligvis er det velkendt at fremstille komponenter i havne. Og det er selvsagt ikke forbudt at anvende rør og knuder fra en fabrik, som tilfældigt måtte ligge i den havn, man udskiber fra. Men fremstillingen skal ske på fabrik, og der skal være konkurrence, dvs. at det må ikke være en forudsætning, at komponenterne skal fremstilles i havnen

  • 2
  • 0

@Henrik Stiesdal

Tak for et udførligt svar og til gengæld udstiller jeg min udvidenhed!!

1) Ja, det er korrekt - men knuden udføres på samme måde som et vindmøllenav, dvs. støbt og bearbejdet.

Jeg havde en tvangstanke om at knudepunkter var svejste. Jeg er overrasket over at så store støbte elementer er konkurrencedygtige, men man lærer nyt hele tiden.

2) Ja, det er korrekt. Men det samme kunne siges om flangesamlinger i rørtårne - og der kunne det ikke falde en ind at skulle svejse dem i felten. Svejsninger skal laves i en fabrik.

Med støbt knudepunkt bliver det selvfølgelig kun èn svejs pr samling, og den kan udføre på automat.

3) Det er jeg nu ikke enig i. Rør med 2 m diameter svarer fuldstændig til de dimensioner, man arbejder i, når man monterer vindmøllevinger på navet.

Igen her tænker jeg jackets hvor dimensionerne ikke er så store. Der er også det element at man gerne vil have opdrift, så selvfølgelig vil man vælge rør med stor diameter.

Pr nu opstilles havvindmøller på "grundt" vand, og industrien har bygget op systemer med både etc.
Det er ikke mit indtryk at man er ved at "løbe tør" for havområde til den nuværende "standard". Hvad skulle drivkraften for at gå over til den nye type være?

  • 1
  • 0

Så vidt jeg kan vurdere er det beskrevne koncept for flydende havmøllefundamenter ikke nyt, da konceptet blev patenteret af Vestas i 2003, se f.eks. EP1583907B1 og US7156586B2. Projektets værdi som ”Open Source” er dermed tvivlsom indtil patentets udløb i 2023, men arbejdet vil jo nok interessere Vestas.

  • 0
  • 0