Vindmøllefolk: Kæmpe fejl at fyre med 'grågrøn' biomasse på Esbjergværket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmøllefolk: Kæmpe fejl at fyre med 'grågrøn' biomasse på Esbjergværket

Ørsteds Esbjergværk fyrer i dag med kul og forsyner Esbjerg, Varde og Fanø kommuner med fjernvarme. Senest i 2023 må værket ikke mere anvende kul, og da samarbejdet med det fælleskommunale fjernvarmeselskab Din Forsyning er gået i hårdknude, har Ørsted nu bebudet en lukning af værket med udgangen af 2022. Illustration: Ørsted

Det vil være en stor fejltagelse, hvis Esbjergværket omlægges til biomasse i stedet for en varmepumpebaseret løsning, hvor varmen laves af strøm, der i stigende omfang vil komme fra vind og sol.

Det var budskabet, da Wind Denmark, der er en sammenlægning af organisationerne Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening, i går mødtes med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

»Vi skal for alt i verden undgå, at varmeforsyningen i Danmarks femtestørste by binder sig til en biomassebaseret løsning, som afkobler frem for opkobler Esbjerg til det integrerede grønne energisystem,« siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark, ifølge en pressemeddelelse efter gårsdagens møde.

»Vi foreslår, at der stilles krav om elektrificering af varmesektoren. Det betyder, at grøn el defineres som en klar førsteprioritet foran grågrøn biomasse, hver gang der foretages nye investeringer i den danske varmesektor,« tilføjer han.

Opbakning til kommuners grønne krav

Dermed får Esbjerg og Varde kommuner opbakning i deres armlægning med energiselskabet Ørsted, som ønsker at erstatte det kulfyrede Esbjergværket med et flisfyret kraftvarmeværk med en total kapacitet på 188 MW og en maksimal el-kapacitet på 54 MW. Værket skulle kombineres med en 30 MW elpatron og en 12 MW varmepumpe, der kører på røggas.

Læs også: Borgmestre protesterer mod lukning af Esbjergværket i 2022

I stedet ønsker det fælleskommunale fjernvarmeselskab »Din Forsyning« en række større varmepumper (á 40 MW) med havvand og overskudsvarme som varmekilder, suppleret med et par mindre flisfyrede kedler, en gaskedel og en elpatron.

Da samarbejdet om fremtidens varmeforsyning i vinter gik i hårdknude, meddelte Ørsted Esbjerg og Varde kommuner, at selskabet trækker sig fra samarbejdet og har ansøgt Energistyrelsen om at måtte lukke det kulkraftfyrede Esbjerg-værk endegyldigt med udgangen af 2022.

Læs også: Ørsted trækker sig fra samarbejdet om fremtidens fjernvarme i Esbjerg

Det har ført til skarpe protester fra borgmestrene i Esbjerg og Varde, da de ikke mener, at det er muligt på så kort tid at etablere en ny varmeforsyning til de omkring 25.000 varmekunder i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner.

Wind Danmark ønsker ny varmelov

For at undgå, hvad Wind Denmark betegner som den slags »uhensigtsmæssige investeringer i biomasse«, har organisationen appelleret til Dan Jørgensen om, at regeringen arbejder for en ny varmelov, der fastsætter, hvor stor en andel af varmebehovet, der som mimimum skal elektrificeres ved investeringer i nye anlæg.

»Det er en omvendt dispensationsordning i forhold til i dag, hvor man skal have dispensation for overhovedet at få lov til at vælge varmepumper, der kan udnytte den grønne strøm fra vind og sol,« siger Martin Risum Bøndergaard.

Han peger på, at et enigt Folketing med energiaftalen fra juni 2019 ønsker at fremme varmepumper som et led i omstillingen til et fleksibelt og grønt energisystem. Derfor blev det besluttet at reducere elvarmeafgiften og gradvist ophæve de produktionsbindinger, der hidtil har forbudt varmepumper.

»I mere end et årti og to energiaftaler har man diskuteret og analyseret, hvordan den afgiftsmæssige favorisering af biomasse kunne afskaffes. Vi har tabt tålmodigheden og tiltroen til, at afgiftsjusteringer og flere analyser kommer til at levere varen. Når alle er enige om, at det er elektrificering man vil have, hvorfor så ikke blot stille krav om det, så man er sikker på at det sker,« spørger Wind Energys politiske chef i pressemeddelelsen.

Læs også: Biomasse eller varmepumper? I Esbjerg står slaget om fremtidens fjernvarme

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Alle brancher oplever markedsmætning, luftkasteller hæver ikke vindsektoren over den faktor. Det er vel det pæneste der kan siges om det.

Der er andre og mere nødvendige forhold og ting som kan give folk beskæftigelse.

  • 11
  • 34

Ud af Danmarks samlede energiforbrug på 770 PJ forbrug dækker vind de 55 PJ, og vores "grønne" el produceres alt overvejene med biomasse IKKE vind - desværre (kender dog ikke præcist forholdet her).

  • 12
  • 22

er ikke et argument for ikke at udbygge disse.

Der er til gengæld gode argumenter for ikke at anvende biomasse til energifremstilling og basere fremtiden på dette - det skal på sigt med god sandsynlighed nedskaleres og endda måske nærmest forsvinde.

Hvis man anvender rest produkter fra markerne skal man erkende at produktionen på markerne er storforbruger af fossile stoffer i alle mulige afskygninger. Naturgas til gødning, olie til brændstoffer og materiel osv. osv. - Derudover en række andre input, som ikke er bæredygtige.

Hvis man ikke tilbagefører nøjagtigt samme stoffer til jorden, hvor man har f.eks. træ produktion må der også ske en forarmning over tid der. Det sker måske nogen steder, men jeg har til gode at se det gjort på en måde, som er overbevisende bæredygtig globalt.

Der vil, naturligvis, altid være en omsætning af biomasse, men næppe i så stor skala - medmindre man finder måder at gøre det til en vedvarende kilde - og her taler jeg ikke om 10 år eller 50år, men permanent.

Hvad enten vi vil eller ej - så kommer vi til et punkt, hvor vi enten vælger ægte vedvarende energikilder eller skal kraftigt ned i forbrug.

Jeg tænker ikke på Danmark specifikt - jeg tænker globalt set.

  • 27
  • 9

Måske skulle man starte med at lave et udbud hvor interesserede kvalificerede leverandører kan præsentere realiserbare projekter, og man derved kan lade ejerne træffe sit valg ud fra bedst tilgængelige teknologi. Herunder vil væsentlige kriterier som pris, forsyningssikkerhed, CO2 aftryk osv indgå. Det med at man centralt forudbestemmer hvilket teknologi der skal bruges, er der kun dårlige erfaringer med.

  • 12
  • 2

Men 75% er ikke fossilt


Men det er jo den ene halvdel af denne ikke fossile el-produktion, fra den grågrønne biomasse, som vindindustrien vil have sat en stopper for. Og det kan jeg godt forstå!
Af artiklen får man bare igen-igen givet det indtryk, at strøm i elnettet kommer fra vindmøller. Det er en sandhed med modifikationer. Virkeligheden er, at varmepumper i Esbjerg kun marginalt vil reducere udslip af CO2, i særdeleshed når vi ikke tæller den grågrønne strøm med.
Der bliver brug for rigtig mange vindmøller. Det burde stå med tyk streg under, men selv vindindustrien tør åbenbart ikke sige det højt.

  • 13
  • 5

Hvad enten vi vil eller ej - så kommer vi til et punkt, hvor vi enten vælger ægte vedvarende energikilder eller skal kraftigt ned i forbrug.

Du siger kernekraft, gid politikerne også bliver fornuftige, istedet for endnu at strides om hvordan befolkningen kan blive hårdest forgældet.

Grønne investeringer i energisektoren tilgodeser desværre mest lånstillerne, ved at de nytteløse investeringer forøger efterspørgslen efter penge.

Produktion af biomasse som primærprodukt bliver næppe nødvendigt i større målestok idet der ligger metertykke lag af slam på bunden af bl.a. fjordene. Spildevandsanlæggene kan fortsat benyttes til at rense gummipartikler fra byernes regnvand, men spildevand fra husholdning og industri skal igennem biogasanlæg.

Biogasanlæg er uundværlige, og de er ideelle som forsyning til gasmotor drevne generatorer, til at dække de små hurtige lastudsving, eller elnettets spidsbelastninger.

  • 0
  • 12

Det er vel stort set også hvad der er foregået ind til nu. Men kunden ønsker en teknologi som leverandøren Ørsted ikke ønsker at levere, og de lukker så for varmeforsyningen i 2022. Kunden kan blot ikke nå at få et nyt varmesystem opbygget på så kort tid.
Et kompromis kunne så være først at lukke et ½ år eller 1 år senere.

  • 1
  • 1

Hr. Jacob Mathiasen. Der er vist noget du har misforstået vedrørende biomasse.

Hvis du ønsker st spise et rundstykke, skal der bruges mel, til mel til rundstykker bruges hvedekerner, når man skal skaffe hvedekerner er biproduktet hvedehalm. denne hvedehalm kan brændes af på marken, pløjes ned og rådne eller brændes i et halmfyr, alle disse processer gør at dette hvedehalm frigiver den co2 sonm det optog ved solenergiens hjælp.

Jeg har arbejdet meget med et projekt hvor vi med varme drev gas ud af biomassen (fx. hvedehalmen fra rundstykkeproduktion) denne gas er en blanding af metan, brint, og flere andre brændbare gasser. Disse gasser er udmærket til drift af en gasmotor (bedre end biogas) og restproduktet er kulstofpulver som indeholder mineralerne fra planten, herunder phospor, disse mineraler er umiddelbart tilgængelige for nye planter på marken, og for hvert tons kulstof vi på denne måde strør ud på marken, har vi bundet ca 3 tons co2 i flere tusinde år.

Man må indse at hvis man vil udvikle bæredygtige energikilder er det uklogt at bruge stort set alle midler indenfor området til massiv subsidiering af store koncerner indenfor vindenergi, koncerner som laver det samme som de lavede for 50 år siden og som i 1958 var en fornuftig mands videreudvikling af en tusinde år gammel teknik.

Ingen tvivl om at vindenergi er en udmærket ting, men hvis man forventer fremskridt kan det ikke nytte at gøre hvad man har gjort i tusind år, når man så tvangsudskriver enorme summer til at støtte sådanne firmaer, er resultatet at man kvæler al nytænkning.

  • 3
  • 6

Niels
Det er ganske udmærket at nedpløje, men kulstoffet indgår stadig i forbindelser , og ender på få år som co2, sammenlignet med afbrænding kan du stabilisere kulstoffet i ganske få år. Ligninen, C9H10O2,C10H12O3,C11H14O4 nedbrydes heller ikke i et biogasanlæg. Det resterende produkt (tørstoffet) fra biogaanlæg er et fremragende produkt at forgasse, måske p.g.a en delvis nedbrydning hvorved det er lettere at behandle. Målet er ikke nået før kulstoffet ligger som C
Indrømmet noget C bruges til CH4 , CO og andre gasser, men slutresultatet er en stor del af kulstoffet ender som C.
Der er envidere den fordel ved processen at kulstoffet ligger som aktivt kul, altså en svamp som er meget effektiv til at opsuge og afgive gødningsstoffer (mindske udvaskning af næringsstoffer)

  • 4
  • 0

Og man kan altså stadig ikke hos Dansk Fjernvarme forstå at hvis ikke det træ var fældet til træpiller bla. til de danske fjernvarmeovne så var kulstoffet i vedmassen i de estiske skove i stedet for i atmosfæren som co2.

Niels - havde du sat dig bare en smule ind i sagen, ville også du vide, at træpiller i dansk fjernvarme er yderst minimal. De er simpelthen for dyre...

Men el-værkerne bruger en del..... Ingen fælder træer bare for at bruge det til flis - det er rent underskud

Iøvrigt kan 50-65% af al alm. skovdrift ikke bruges til gavntræ - skal vi lade det kasserede rådne op?

  • 4
  • 1

KH

Niels - havde du sat dig bare en smule ind i sagen, ville også du vide, at træpiller i dansk fjernvarme er yderst minimal. De er simpelthen for dyre...

Hvis du havde sat dig lidt ind i sagerne, så ville du vide, at alle de centrale kraftværker der er konverteret til træpiller, er det, fordi de skal yde fjernvarme og derfor maltrakteres de så de næsten ingen strøm yder men meget varme. Hvis ikke det var for fjernvarmen så var de lukket.

Flisforbruget er nærmest mikroskopisk sammenlignet med pilleforbruget se side 6 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

Ingen fælder træer bare for at bruge det til flis - det er rent underskud

Igen tager du fejl. Når markedet for træ til energi er steget er der go forretning i at skove hele skovarealer for det hele kan sælges, som er den langt overvejende måde at efterkomme den eksplosive efterspørgsel.

Iøvrigt kan 50-65% af al alm. skovdrift ikke bruges til gavntræ - skal vi lade det kasserede rådne op?

Alt træ ned til 10 Cm diameter kan bruges til celullose eller spånplader, og overskuddet er nærmere 10 %

  • 0
  • 4

NH - LØGN Tror at skovejerne er dygtigere end en forvirret flue til at finde ud af hvad det fældede skal bruges til.

Her er et typisk billede af skovdrift fra Danmark - bemærk de mange stående træer


KH

Denne udmærkede beskrivelse af hvordan priser og efterspørgsel flytter de forskellige fraktioner (energitræ, papir/spånpladetræ og egentlig gavntræ) når der skoves træ. http://bisyplan.bioenarea.eu/html-files-en...

Og i øvrigt var det ikke 10 cm diameterkravet var til cellulose tømmer med 7 Cm se afsnittet: Standard Short Wood Harvesting

Så alt det træ der på dit billede omsættes i en flishugger fragår altså træ til papir og spånplader.

  • 1
  • 4

Den samlede udvikling i papir og pap produktion se

Den samlede produktion af spånplader i Rusland

I Polen

Og spånpladeproduktion på Verdensplan se

Alle de fraktioner som er kandidat til energitræ er i vækst og hvad mon så der sker når der skal findes træ til energi??

  • 0
  • 3

Bare de træpiller Estland sælger til udlandet udgør 1/3 af det træ der skoves i 2017 se


NH, Jeg har ofte undret mig over at du stort set aldrig benytter kildehenvisning til dine grafikker, fotos og referater.
Nu kom der så alligevel efter forespørgsel en kildehenvisning, hvilket tydeligt ikke hjælper din sag!
Billedet/grafen du linkede til, hvordan tænker du den på nogen måde skulle kunne være dokumentation for at "Bare de træpiller Estland sælger til udlandet udgør 1/3 af det træ der skoves i 2017 se"
Det eneste den graf fortæller noget om, er det ikke mængderne af henholdsvis tilvækst og fældet vedmasse?
Hvis det er sådan, viser grafen så ikke også at tilvæksten er større end den fældede vedmasse?

Senere siger du

Og der er solgt for 159 mio. Euro træpiller som svarer til ca. 1/3 af det skovede i 2017


De 159 passer ganske udmærket med en senere graf over eksportede værdier fra den Estiske træindustri, fra samme dokument (ved ikke hvordan jeg indlejrer billeder).

De samlede værdier ifølge den graf er 1.817 millioner Euro.
Af de 1817 millioner Euro eksporteret, er de 159 pellets, hvilket vist nok giver cirka 8,75%

Nu er det jo så ikke ensbetydende med at "ca. 1/3" af det skovede ikke bliver brugt til træpiller da der her er tale om værdier og ikke mængde vedmasse, men vis 1/3 af det skovede (som er din påstand) bliver brugt til træpiller og de samtidig kun henter 8,75% af eksport indtægterne fra træpiller, så har du hermed fået tydelig dokumentation for at de Estiske skovejere henter langt størstedelen af deres indtægter fra alt andet end træpiller.
Ergo er dine tidligere argumenter, om at de langt hellere vil lave træpiller end andre gavnprodukter fordi de derved får den bedste indtjening, fuldkommen skudt i jorden.

Ovenstående alene uddraget af de oplysninger du selv har lagt på bordet som argument for din egen sag.

(Vil nok anbefale dig i fremtiden at fortsætte med ikke at benytte kildehenvisning til dine grafer, fotos og referater!)

  • 3
  • 0

Så alt det træ der på dit billede omsættes i en flishugger fragår altså træ til papir og spånplader.

Skulle det bruges til papir, hvilken papirfabrik tror du så vil købe det?
Hvor mange papirfabrikker er der i Danmark?
fra hvor stor en radius tænker du at papirfabrikker opkøber træ til papirfabrikation

Om spånpladefabrikanter benytter træ med en diameter omkring 10 cm ved jeg intet om
Men vil dog lige citere Karsten Henneberg

NH - mon ikke priserne på de enkelte fraktioner afgør, hvad der lander hvor, og hvad arbejdskraften koster i de enkelte lande?

Og i øvrigt var det ikke 10 cm diameterkravet var til cellulose tømmer med 7 Cm se afsnittet: Standard Short Wood Harvesting


De 7 cm er diameteren i toppen, men derudover er der andre ting der har betydning for om de tynde stammer kan bruges, se: det dokument du selv tog de 7 cm fra

"Stake wood is not produced on every site, as suitable logs must be straight with a low taper"

Endnu vigtigere tror jeg nok!
"Harvesting 3 m pulpwood in combination with industrial assortments, such as small sawlogs or stakes, is the standard method of first thinning in conifer plantations"
Altså fra udtynding.
Og udtyndingen er som af andre debattører tidligere nævnt, medvirkende til en fremtidig langt højere vedmassetilvækst

  • 2
  • 0

Skulle det bruges til papir, hvilken papirfabrik tror du så vil købe det?
Hvor mange papirfabrikker er der i Danmark?
fra hvor stor en radius tænker du at papirfabrikker opkøber træ til papirfabrikation


Stop Stop!

Danmark importerer 300.000 ton flis fra rusland årligt. I Rusland er der Papir- og Spånpladefabrikker hvor produktionen er eksploderet og det samme er efterspørgelsen efter den fraktion til energitræ til Danmark. Eller en papir- og spånpladeproduktion som konkurrerer med den træfraktion som skal til Danmark som flis eller træpiller. Og det betyder selvfølgelig at russerne når de kan få gode penge for flis til danmark, at de så går ud og afdrifter hele skove for at lave flis til Danmark, netop fordi markedet for gavntømmer er mættet/afsat.

De 7 cm er diameteren i toppen, men derudover er der andre ting der har betydning for om de tynde stammer kan bruges, se: det dokument du selv tog de 7 cm fra

"Stake wood is not produced on every site, as suitable logs must be straight with a low taper"

Endnu vigtigere tror jeg nok!
"Harvesting 3 m pulpwood in combination with industrial assortments, such as small sawlogs or stakes, is the standard method of first thinning in conifer plantations"
Altså fra udtynding.

Spånplade træ her er det ligegyldig.

Og udtyndingen er som af andre debattører tidligere nævnt, medvirkende til en fremtidig langt højere vedmassetilvækst


Det er så den produktionsform som er meget hård ved biodiversiteten.

  • 0
  • 4

Det er så fuldstændig rigtig! Men hvis biodiversiteten skal reddes skal der dramatiske tiltag til som vil sige store arealer som skal omlægges til friskov.


Der fik du så en thumbs up.
Skov og andet natur som vi mennesker stort set ikke forandrer eller i det mindste kun i lille grad benytter til produktion vil over tid give den bedste og højeste biodiversitet.

Men jeg tænker næppe at vi heller i fremtiden kommer til at omlægge større dele af Danmark til den slags urøt natur. det er jo i forvejen mest marginaljord vi har omlagt

  • 1
  • 0

Det er så fuldstændig rigtig! Men hvis biodiversiteten skal reddes skal der dramatiske tiltag til som vil sige store arealer som skal omlægges til friskov.

Jeg vender lige tilbage med mit yndlingsprojekt fra HedeDK
https://www.hededanmark.dk/Skovrejsningen-...
(brug 5 minutter på den side - please)

Der skal ikke så meget til - måske bare 0,2 x 0,2 km skovsø pr 3-4 km2 nyplantet skov/ plantage vil betyde enormt for biodiversiteten. Det hele behøver ikke være urskov - bare der er oaser som dyrene kan vandre skjult af skoven i mellem

Læhegn, som i gamle dage mellem skovafsnit, gør også meget uden at det gået ud over landbruget.

  • 4
  • 0

Der skal ikke så meget til - måske bare 0,2 x 0,2 km skovsø pr 3-4 km2 nyplantet skov/ plantage vil betyde enormt for biodiversiteten. Det hele behøver ikke være urskov - bare der er oaser som dyrene kan vandre skjult af skoven i mellem


Her er nok et biodiversitetsproblem med flisafbrændingen.
Lokalt kan jeg i hvert fald se en række vandhuller, læhegn og andre bevoksede arealer, som er fældet og hugget i flis.
En del af den lader man i hvert fald ikke springe i skov igen.
Jeg kan ikke påvise den direkte sammenhæng, men jeg tror ikke at disse træer var fældet, hvis ikke flisefterspørgslen havde fjernet omkostningen ved at rydde arealerne.

  • 1
  • 2

Jeg kan ikke påvise den direkte sammenhæng, men jeg tror ikke at disse træer var fældet, hvis ikke flisefterspørgslen havde fjernet omkostningen ved at rydde arealerne.

Der ved jeg, at du i hvert fald i nogen tilfælde tager fejl.
Der er firmaer der tilbyder landmænd at klippe/fælde/vedligeholde hegn for at få flisen.
Der er ikke nogen forretning i det, men landmanden for "stynet" hegnene.

  • 2
  • 0

Her er nok et biodiversitetsproblem med flisafbrændingen.
Lokalt kan jeg i hvert fald se en række vandhuller, læhegn og andre bevoksede arealer, som er fældet og hugget i flis.

I rusland er man da ligeglad med biodiversitet, når det ene efter det andet skib kan sejle træpiller til Danmark til 100 Euro/ton, og afdriftning af store arealer kan sættes i system.

Certificater! Nå ja det ordner trænede bankfolk!!

  • 1
  • 4

Der ved jeg, at du i hvert fald i nogen tilfælde tager fejl.
Der er firmaer der tilbyder landmænd at klippe/fælde/vedligeholde hegn for at få flisen.


Hvad er det du prøver at sige ?
Disse bevoksninger har stået i 50+ år, og er blevet fjernet indenfor det seneste års tid. Det mener du er sket helt uafhængigt af flisefterspørgslen. eller hvad ?
Eller mener du ikke at det påvirker biodiversiteten at arealerne nu er bar jord ?

  • 1
  • 1

Disse bevoksninger har stået i 50+ år, og er blevet fjernet indenfor det seneste års tid. Det mener du er sket helt uafhængigt af flisefterspørgslen. eller hvad ?

Gert - tror mere det er spørgsmål om at, når nu storbonden har overtaget 10 husmandssteder, købt den største traktor og gyllevogn i sognet, så gider han ikke kun at bringe gylle ud til en HA ad gangen.

Det samme med pløjning, harvning, såning og høst ....

  • 2
  • 2

Hvad er det du prøver at sige ?
Disse bevoksninger har stået i 50+ år, og er blevet fjernet indenfor det seneste års tid. Det mener du er sket helt uafhængigt af flisefterspørgslen. eller hvad ?
Eller mener du ikke at det påvirker biodiversiteten at arealerne nu er bar jord ?

@Gert
Mange buske/træer i hegn er ikke 50 år. Landmænd har igennem hundredevis af år "stynet", beskåret og fældet hegn, for at bruge ressourcerne f.eks. i tidligere tid til "risbrænde"
Jeg tror der kan være tilfælde hvor landmanden vælger at få et hegn skåret helt ned og lavet til flis, frem for at lade en hegnsklipper beskærer hegnet noget oftere (eller det er i hvert fald sådan det ser ud til at fungere her omkring)
Arealerne er IKKE bar jord, med mindre hegnet og grøftevolden fjernes helt, og det må man som ofte ikke.
https://www.fyens.dk/nyborg/Sulkendrup-Lan...

  • 2
  • 0

Gert - tror mere det er spørgsmål om at, når nu storbonden har overtaget 10 husmandssteder, købt den største traktor og gyllevogn i sognet, så gider han ikke kun at bringe gylle ud til en HA ad gangen.


Det kan være rigtigt, hvor det er samme ejer, hvilket kan være tilfældet et par steder, men bestemt ikke alle.
I øvrigt er der kun et ud af de 7-8 tilfælde jeg har registreret, hvor der er tale træer, der ligger op til et jordstykke, der måles i HA.

  • 1
  • 2

Jeg tror der kan være tilfælde hvor landmanden vælger at få et hegn skåret helt ned og lavet til flis, frem for at lade en hegnsklipper beskærer hegnet noget oftere (eller det er i hvert fald sådan det ser ud til at fungere her omkring)


Det ændrer også alvorligt på levegrundlaget for en række organismer.
Af de tilfælde jeg har noteret, er der kun 2 egentlige hegn, hvoraf det ene ejes af en grundejerforening, hvor man i hvert fald ikke behøver at være i tvivl om at det kun handler om at spare på vedligeholdelsen. Det andet kan meget vel være marksammenlægning, som Karsten Henneberg skriver om ovenfor. Det vil nok vise sig henover efteråret, om alle spor af skellet fjernes.
For de øvrige er der tale om dels engarealer, som har ligget urørt, og været skov i, i hvert fald 30+ år, så træerne er betydeligt ældre. Dels er der tale om "miniskove", som man kan se rundt omkring på markerne. Typisk omkring gamle mergelgrave og lignende.
Jeg tror det er baseret på en økonomisk kalkyle, som er ændret fra, ikke at kunne betale sig, til at nu er det gratis, eller giver måske et lille overskud.
Uanset hvad, har det negativ indflydelse på biodiversiteten.

  • 2
  • 0

Tænk at vindenergibranchen vil være et sådant fremstød/debatindlæg bekendt, og tænk at ”Ingeniøren” forsømmer at forholde sig bare en lille smule kritisk.

Vindmøllebranchen har længe været tilgodeset med særligt store subsidier, hvilket tydeligt fremgår af et let forståeligt ministersvar, som jeg ikke lige kan linke til direkte, men som let kan nås via det aktive link ”oversigt” lidt nede i teksten i denne tidligere ing.dk -artikel: https://ing.dk/artikel/statsstoette-biogas....

Subsidierne har medvirket til hyppigt meget lave elmarkedspriser, der – i kombination med manglende belønning for levering af back-up - har presset bl.a. de højeffektive centrale kraftvarmeværker til at søge midlertidig overlevelse ved - dårligt biomasseudnyttende - direkte produktion af ”grøn” fjernvarme til - ellers unødigt - forhøjede priser. En dansk kraftvarmeindustri, der har været førende i verden med bl.a. elvirkningsgrader og brændselsfleksibilitet er således blevet sendt til tælling og oplagt videreudvikling sat i stå.

Artiklen/pressemeddelelsen indeholder en række forledende tilsnigelser, så som:
1: at valg af bio-kraftvarme indebærer en manglende ”opkobling til det integrerede grønne energisystem”. (Der er da ikke tale om nogen "afkobling" men snarere, at fjernvarmeforsyningen opnår et bredere og således mere solidt og fleksibelt grønt grundlag, hvori der endda udmærket kan indgå - så langt mindre og billigere - centrale varmepumper, for bl.a. at undgå unødig forbrug af biomasse til såkaldt varmebundet elproduktion. Politikerne skal blot tage sig sammen til at sørge for, at rammebetingelserne - i passende investeringsdrivende grad - belønner kraftvarmeværkerne for at udfylde deres oplagte el-back-up -ydende rolle, så prisen for hele landets elforsyningssikkerhed ikke længere skal "tørres af på" kraftvarmeværkernes fjenvarmekunder).
2: at anvendt biomasse generelt ikke er grønt/bæredygtigt. (Meget er snarere CO2-negativt og andre yderst fornuftige ting, og skulle der kunne dokumenteres tilfælde, hvor bæredygtigheden halter, er det jo en oplagt mulighed at stramme lovgivningen og/eller kontrollen. Eller bør vindenergi også kaldes ”grågrøn” og dømmes ude, hvis nogen med modstridende kommercielle interesser mener at kunne påpege noget problematisk?)
3: at kun vind og sol kan bidrage til ”elektrificering” af byernes varmeforsyning. (Det kan især højeffektive bio-kraftvarmeværker da også. Endda med behovstilpasset og således særlig værdifuld back-up –ydende elproduktionen, der er rigtig udmærket til bl.a. centrale varmepumper i især vindstille og mørke, - så der ikke behøves helt så mange - marginalt set - dårligt udnyttede vindmøller, nær så store centrale varmepumper og varmelagre, dårligt biomasseudnyttende back-up –fjernvarmekedler og dårligt el-udnyttende el-kedler - for opnåelse af en fortsat sikker varmeforsyning.)
4: at kraftvarmeværkernes evne til fleksibelt at levere billig restvarme er benspænd for elproduktion fra vind og sol. (Hvad så den anden vej rundt, og bør restvarmen fra især meget tabsbehæftet langtids- el-til-el –lagring, P2X, m.v. så ikke også undgås?)
5: bio-kraftvarme har en afgiftsfordel, hvorfor der bør lægges afgift på biomasse. (Er der da kommet afgift på vind- og sol-INDFALD, eller er el fra fluktuerende vind og sol kun konkurrencedygtig, hvis der lægges konkurrenceforvridende afgifter på biomasse?)

Politikerne vil forhåbentlig vise sig kloge nok til at ignorere sådan meget énøjet lobbyisme, for i stedet at se fordelene i en velvalgt blanding af hhv. typisk billig men fluktuerende og typisk dyrere men back-up –ydende VE-produktion, hvor sidstnævnte - i især højeffektive og videreudviklede versioner - kan noget, vindmøller og solceller ikke kan, nemlig at aftage bl.a. lokalt forekommende, næringsstofholdige og pt –miljøbelastende restproduktstømme og at være CO2-negativ.

Det samfundsøkonomisk optimale VE-produktionsmix er i stedet en kompliceret sag for scenarieanalytikerne, som dog bør blive bedre til at sørge for, at alle potentielt vigtige muligheder kommer i betragtning og ikke kun dem, nogen hidtil har valgt at lægge ind i Energistyrelsens ”teknologikatalog”. Specielt mangler der et højeffektivt centralt kraftvarmeværk på f.eks. 250 - 300 MW el med ”forkoblet” brændselsfleksibel og aske- og biokoksrecirkulerende termisk lavtemperaturforgasning. Og til effektive kraftvarmeværker med fornøden restlevetid mangler også muligheden for at tilføje sådan forgasning. Det er således ikke fornuftigt, at der kun regnes på store højeffektive (overkritiske) blokke, der kun kan fyres med dyre træpiller eller på markant mindre effektive fjernvarme-prioriterende kraftvarmeværker.

Scenarieanalytikerne bør også huske at medregne den samfundsøkonomiske værdi af bl.a. undgåelse af lugtgener og stærke klimagasser, kompakt askebaseret vandmiljø-skånsom og fosfor-importbehovsbegrænsende regional omfordeling af effektivt termisk oprensede næringsstoffer og mulighed for - potentielt både jordforbedrende og selvforstærkende - kulstofdeponering ved produktion af koksrig aske.

Uvildig er jeg dog heller ikke. – Se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... )

  • 5
  • 0

Jeg tror det er baseret på en økonomisk kalkyle, som er ændret fra, ikke at kunne betale sig, til at nu er det gratis, eller giver måske et lille overskud.
Uanset hvad, har det negativ indflydelse på biodiversiteten.

@Gert
Jeg tror - ikke det er det helt rigtige sammenligningsgrundlag
Alternativet kunne lige så godt være at hegnet blev fældet (eller beskåret kraftigt)
De derved fremkomne grene mm blev skubbet sammen i en stak. Der blev skubbet et par halmballer ind under i vindsiden, og sat ild til.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten