Vindmølleejere må regne med dyre reparationer af møllevinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindmølleejere må regne med dyre reparationer af møllevinger

Stort set alle vinger på danske vindmøller på land har småhuller og -revner i vingeoverfladen, som nedsætter møllens effektivitet og udvikler sig mere og mere, hvis skaderne ikke repareres.

Dét vurderer Strange Skriver, der er teknisk konsulent hos vindmølleejernes interesseorganisation Danmarks Vindmølleforening, på baggrund af mølle-inspektioner rundt om i landet. Derfor prøver foreningen nu at råbe ejerne af de 4.600 vindmøller på land op.

Læs også: Overrasket branche: Gamle vindmøller producerer mindre strøm år for år

»Eftersyn og udbedring af vingerne har aldrig før været en del af vedligeholdelsesplanen for en vindmølle. Men med de mange skader, vi ser på alle møllevinger i dag, må vi opfordre vores medlemmer til at få efterset vingerne på deres møller regelmæssigt og forberede sig på udgifter på i hvert fald 100.000 kroner til reparationer gennem møllens levetid,« siger han.

Afskalning ved forkanten af en LM Glasfiber-vinge. Illustration: Strange Skriver

Han tilføjer, at det er vind og vejr, der slider på vingerne, og at jo tættere på havet, møllerne står, des større er sliddet som følge af saltet i luften.

At vindmøllerne er blevet større og vingerne længere, betyder øgede tiphastigheder, og dette giver også kraftigere slid på det yderste af vingen.

Blanke overflader er stærkere

Strange Skriver peger på, at overfladen på vingerne er blevet mindre holdbar, efter at man for snart mange år siden gik væk fra blanke overflader som på skibe.

»Når mølleejerne får styr på tilstanden, kan de planlægge eventuelle reparationer, når der alligevel for eksempel skal skiftes en gearkasse,« siger han.

Strange Skriver vurderer, at vingerne på et par hundrede vindmøller i dag er så slidte i overfladen, at de skal pilles ned og have ny overflade – noget, der snildt beløber sig til 200.000 kr. pr. vindmølle.

De omtalte skader reducerer først og fremmest vingernes ydeevne, men der findes også revner, som kan gå hen og blive en sikkerhedsrisiko. Disse skader kan være sværere at lokalisere, men er ikke desto mindre meget vigtige at opdage i tide, forklarer Strange Skriver:

»I dag er vindmøllevinger så optimerede for at spare vægt, at der ikke er meget at give af, hvis der bliver lavet en fejl i produktionen. Samtidig laves vingerne i udstrakt grad i hånden, hvilket giver større fejlmuligheder undervejs i processen. Så derfor er det ekstra vigtigt at få tjekket vingerne regelmæssigt,« siger han og tilføjer, at der mangler en god metode til at opdage disse strukturelle skader i tide.

Bedre løsninger på vej

Strange Skriver vurderer, at fabrikanterne er i gang med at forbedre vingeoverfladerne, ligesom flere af dem i dag tilbyder servicekontrakter på 10-15-20 år ved salg af nye møller. Det animerer fabrikanterne til at udvikle mere holdbare løsninger.

Vestas har gennem 2013 gennemført tjek af vingeoverfladen på 250 vindmøller og har fundet skader på de 100. Derfor tilbyder Vestas nu vindmølleejerne vingeinspektioner til favørpris. Siemens har lignende ordninger.

Hos Siemens Wind Power bekræfter teknologichef Henrik Stiesdal, at der med tiden kan forekomme nedbrydning af overflader på ældre vinger. Skaderne ses primært på forkanten og på vingens yderste del. Han er også enig i, at man generelt ser en lidt lavere holdbarhed af matterede overflader sammenlignet med blanke overflader, fordi de ganske enkelt er mindre modstandsdygtige over for den primære årsag til erosion, nemlig drift i kraftig regn.

Siemens afviser dårligere overflade

Henrik Stiesdal er dog uenig i, at nutidens overfladebehandling generelt skulle være dårligere end den, der blev brugt tidligere.

»Vingerne males med produkter, der er afprøvet i erosionstest. Vores test har vist, at disse produkter er meget bedre end den gelcoat, der blev anvendt før i tiden,« siger han.

Han tilføjer, at det også hører med til historien, at nyere vinger som regel har højere tiphastighed end vingerne på de ældre møller, og derfor er udfordringen ikke blevet mindre med tiden.

»Både vi og vores kolleger arbejder derfor med forstærkede systemer til forkanter, hvor man opnår endnu bedre slidstyrke. Disse systemer anvendes indtil videre primært på vinger, der monteres på møller opstillet i ørkenområder, hvor egentlig erosion fra støv og sand forekommer, men med tiden kan de også tænkes at komme ind på standardvinger,« siger han.

Danmarks Vindmølleforening repræsenterer ejere af mere end 3.900 vindmøller, svarende til 3.000 MW effekt.

I alt er der ved udgangen af september 2013 opstillet 5.126 vindmøller i Danmark, hvoraf de 522 snurrer og producerer strøm til havs. Tallene stammer fra Energistyrelsens statistik over danske vindmøller.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En ting er at ydevnen og sikkerheden falder.
Men en mindre glat overflade giver vel også mere støj, og dermed kommer møllen til at støje mere end tilladt. Ud fra den betragtning, så er der vel mange møller som direkte skal sættes ud af drift, fordi de ikke længere er lovlige.

  • 5
  • 4

på flyvingers forkant har man anvendt at klæbe milimeter tynd, klar PU elastomer film for bl.a. at opnå højere modstand mod erosion. Ideen kunne måske også bruges her.

  • 5
  • 0

Hvor der er sand og støvstorme, er det nok mindre væsentligt. Men en fornybar overflade, der kan klistres på som buffer, behøver ikke give flere hvirvler.

En palette af vingetyper, efter hvor de opstilles og miljøparametre vil dog være et plus.

  • 0
  • 0

Jeg kan huske da vi prøvede den første Havvindmøllevingevasker! Rene vinger fungerer bedst...
Men hvorfor vejer Siemens vinger det dobbelte af Vestas' vinger?
Og hvilke skader forårsager lynnedslag som vingerne ofte udsættes for?

  • 1
  • 0

.. Var også lidt min tanke..!

En form for film der virker som slid-del og som "nemt" kan udskiftes når den begynder at vise tegn på slid..! ?

  • 1
  • 0

Ud fra den betragtning, så er der vel mange møller som direkte skal sættes ud af drift, fordi de ikke længere er lovlige.

Her glemmer du, at det er vindmøller, der er aldrig været samme begrænsninger på deres støj og andre gener som på andet udstyr. Man "glemmer" nok at måle disse møller, for ellers kan man risikere at korthuset falder sammen. Eller der kommer en "midlertidig" dispensation.
Gener fra vindmøller bliver ikke taget alvorligt, før man placerer dem op hvor energien skal bruges i de store byer, så kommer der et ramaskrig fra de åh så grønne forbrugere.

  • 0
  • 1