Vindmølle brød i brand under stormen
En nordjysk vindmølle fik i aftes lov at brænde ud, da stormen gjorde det umuligt for mandskabet fra Aalborg Beredskabscenter at nærme sig møllen.
»Brændende ting fløj om ørerne på os, så vi kunne ikke nærme os møllen,« siger Anders Brobøl fra beredskabscenteret. Han var indsatsleder, da stormen i aftes løb over Nordjylland.
Heldigvis stod møllen langt ude på en mark, flere hundrede meter fra nærmeste beboelse.
»Derfor konstaterede jeg hurtigt, at den var i brand, og så kørte jeg videre til de næste ti udrykninger,« siger Anders Brobøl.
Andre folk fra beredskabet blev tilbage og tjekkede, at møllen brændte sikkert ud.
Læs også: Stormvejr sætter ild i Vestas-mølle
Det er ikke første gang, at en vindmølle bryder i brand under storm. Der findes ikke noget samlet overblik over, hvor ofte det sker, men i Danmark brød en mølle i brand i Lunderskov under en storm i 2011.
Årsagen til branden kan være flere. I Lunderskov skyldtes det overophedning, som fik møllen til at kortslutte.
Læs også: Ekspert: Vi lærer alt for lidt af mølle-havarier
Beredskabscenter Aalborg og Nordjyllands Politi ved endnu intet om, hvorfor den nordjyske mølle brød i brand.
Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvilket fabrikat møllen er af, eller hvem der ejer den. Det fremgår heller ikke af lokale mediers omtale af branden.
Læsere, der har mere viden om møllen, må derfor meget gerne skrive i debatten under artiklen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Om vindmøller brænder på jord eller i helvede, kan være ligegyldigt. Blot de ikke brænder i folkets baglomme.
Don Qyotos tro væbner.
Det står tydeligt i bunden, at vi ikke ved, hvilket fabrikat denne mølle var af. Linket er bare et eksempel på en anden vindmølle-brand.
Forkert at du linker til en titel hvori Vestas indgår - ved du hvilken slags/mærke mølle der brændte i går - man får nemt en fejlagtig kobling!